KRONIK – Forleden mødte jeg en ung kinesisk mand, som jeg kom til at være racistisk overfor. Jeg vidste godt, han var fra Kina, så jeg gik ud fra, at han var flittig. Hvorvidt jeg havde ret, kommer jeg ind på senere, men først til min uomgængelige racisme.
Det er ikke rart at skulle bruge et ord om sig selv, som er synonymt med ’ond og skrækkelig’, men der er ingen vej udenom. Jeg har i mine antagelser om den kinesiske mand benyttet mig af diverse stereotyper, og når jeg lægger dem ned over min kinesiske bekendte, benytter jeg mig af den samme mekanisme, som når et medlem fra Ku Klux Klan taler om, at sorte tilhører en underlegen race, nemlig generalisering. Vi benytter os alle dagligt af generaliseringer om alt, lige fra hvordan en bildør er indrettet, til hvorfor en småfuld mand på et diskotek vil snakke med mig, når jeg har en nedringet bluse på.
Gør det os til racister?
Er generalisering et problem?
Spørgsmålet er vigtigt, fordi betegnelsen er så væmmelig og udgrænsende, at den endda har sin egen paragraf i straffeloven. En racist er ikke bare fremmedfjendsk, men nærer formentlig også et ønske om at undertrykke en bestemt gruppe, så de kommer på rette plads i evolutionskæden. Sådan har racister handlet før i tiden, og associationerne hænger ved. Derfor er det vigtigt, at man for det første ved, hvad man mener, når man bruger ordet. For det andet, at man gør sig klart, at alle mennesker hver eneste dag benytter sig af stereotyper, som de har hentet gennem et langt liv med kinesere, bildøre og småfulde mænd på diskoteker.
Men er generalisering ikke et problem? Racismeparagraffen kaldes også diskriminationsparagraffen, og består diskrimination ikke i, at man behandler folk dårligt på grund af deres tilhørsforhold til en bestemt gruppe og ikke ud fra deres individuelle karakter? Man generaliserer: 30-årige Tania fik et barn som 17-årig; hun er sikkert på kontanthjælp. Der går en lille pige hånd i hånd med en ældre kvinde; det er mormor og barnebarn.
Påstandene er ikke dumme. En lille pige og en ældre kvinde, der går hånd i hånd på gaden, er formentlig i familie. Og hvilken veluddannet Information-læser kan sige sig fri for sine fordomme om 17-årige Tania? Statistisk set får unge uuddannede mødre da også sjældent fast arbejde.
Når vi snakker om racisme og diskrimination, bevæger vi os ud i et stort kontinuum mellem to yderpunkter: På den ene side har vi de grove og meget usandsynlige påstande om menneskers værd i direkte forhold til deres etnicitet så som: ’Hvide mennesker har en højere moral end sorte’. På den anden side har vi de positive påstande i forhold til ting, der kan justeres som arbejde eller religion. De kan være lige så vage og overdrevne som eksempelvis: ’Sygeplejersker har større empati end andre mennesker’, eller relativt præcise og sandsynlige så som: ’Han er ingeniør, så han er nok god til matematik’.
Mellem disse to yderpunkter findes en gråzone af generaliseringer, hvor en person, der kritiserer muslimer, kan betegnes som racist og endda dømmes som sådan, mens en person, der laver blondinejokes, bare er lidt plat. Hvor det er i orden at kalde Jehovas Vidner for en undertrykkende kult, men ildeset at snakke om sorte mænds store penisser.
Statistisk diskrimination
En ny bog om danskernes påståede fremmedhad, Er danskerne racister?, som blev livligt diskuteret i pressen for et par uger siden, dykker ned i denne gråzone. Her definerer Mehmet Ümit Necef og Henning Bech racisme som en urimelig nedvurdering af mennesker. Men er det nogensinde rimeligt at nedvurdere mennesker ud fra deres tilhørsforhold? Ja, mener forfatterne, med en henvisning til teorien om statistisk diskrimination. Hvis man som arbejdsgiver ud fra en given statistik kan se, at 28-årige barnløse kvinder, der lever i et fast parforhold på syvende år, har en tendens til at blive gravide snart, vil man springe dem over og ansætte en 48-årig fraskilt teenagefar i stedet. Det er usympatisk, men ikke irrationelt tænkt i forhold til, hvem der måske snart skal på barsel.
Den nedslående nyhed er, at vi ofte opfører os irrationelt, netop når der kommer statistik ind i billedet. Jeg antog for eksempel, at en kvinde i slutningen af 20’erne sandsynligvis snart skal have børn, men måske er der større sandsynlighed for, at den 48-årige fraskilte mand får et hjerteslag. Jeg ved det ikke, og det er for anstrengende at tjekke, så jeg følger min mavefornemmelse. Sådan har vi det alle, mener psykolog og Nobelprisvinder i økonomi Daniel Kahneman i sin seneste bog Thinking, fast and slow.
Her beskriver han, hvordan vi gang på gang fejlbedømmer situationer og træffer usammenhængende valg, fordi vores hjerner er for dovne eller inkompetente til at rette de fejl, som intuitionen laver. Kahneman referer forsøg, hvor intelligente mennesker bedømmer politikeres kompetence ud fra deres kæbe, hvor kendte kommentatorer skråsikkert kommer med ubrugelige forudsigelser, og hvor en beundret persons vrøvl virker mere appellerende end fornuftig snak fra en person, man ikke bryder sig om.
Heldigvis skynder Kahneman sig at påpege, at vi også bruger rationelle fordomme, når vi til daglig manøvrerer uden om diverse ulykker. Samtidig findes der statistikker over en million forskellige ting, som vi har glimrende mulighed for at lære af, hvis vi gider.
Når det ikke er velset at lufte fordomme om for eksempel størrelsen på sorte mænds penisser og lignende, handler det om at beskytte sårbare minoriteter. Spørgsmålet er bare, om racismeparagraffen tjener det formål særlig godt? Man kan spørge sig selv, om modvilje og konkret diskrimination stammer fra platte jokes, og om de slemme handlinger derfor ville forsvinde, hvis man forbød dårlig humor. Paragraffen åbner desuden op for, at enhver kan hævde at tilhøre en sårbar minoritet. Sidder den ene forfatter til Er danskerne racister?, lektor Mehmet Ümit Necef, i en sårbar position, fordi han tilhører et tyrkiskfødt mindretal i Danmark? Og hvis nogen laver en joke om roepolakker, må jeg så som polskfødt føle mig krænket?
Tjener paragraffen sit formål?
Når man kategoriserer en person som racist, overser man, at vedkommende benytter sig af generaliseringer, ligesom man selv gør. De kan være ubegrundede og uhensigtsmæssige, men man fjerner dem ikke ved at forbyde folk at give udtryk for dem. En persons irrationelle skræk for homoseksualitet forsvinder næppe, hvis man nægter ham retten til at skrive ’bøsserøv’. I stedet for at påberåbe sig minoriteters krav på beskyttelse fra krænkelser, må man med viden, argumenter eller simpel ignorering prøve at gøre homofoben til en krænket minoritet.
På samme måde fjerner man næppe de konkrete forhold, som en rationel fordom udspringer af, ved at nægte folk at påpege forholdene, fordi de kunne være ubehagelige for en bestemt slags mennesker. For eksempel er mænd statistisk set farligere end kvinder, og det faktum har ikke ændret sig, selvom det stærke køn også er begyndt at påberåbe sig status som diskrimineret gruppe.
Man bør i stedet fokusere på at gøre folk bedre til at skelne mellem rationelle og irrationelle fordomme. Hvordan forhindrer man, at vores tilsyneladende medfødte dovenskab trumfer de gode argumenter og håndfaste statistikker?
Her påpeger Kahneman, at vi er langt bedre til at påpege fejl hos andre end hos os selv: Går man for eksempel ind på offentlige debatfora, er det umuligt at komme til for alle andres uvidenhed, snæversyn og intolerance. Hvordan kan de være så dumme, når jeg selv ved så meget? Når man står over for en beslutning, hvor man sandsynligvis falder tilbage på sin dovne intuition, er det derfor en god idé at spørge en kritisk ven eller måske en fjende, der med det samme ser fejlene i ens påstand. Selvom de færreste lader sig overbevise af gode argumenter, er det afgørende, at de har muligheden for at høre dem fra andre, når de aldrig ville høre dem fra sig selv.
I den forbindelse vil jeg vende tilbage til min kinesiske ven og min påstand om, at han er flittig. Er jeg racist? Det er lige meget. Lad os springe racismeparagraffen over og i stedet spørge: Er der statistisk belæg for min generalisering?
Marta Sørensen er satiriker og skribent
Bjertnes - det er ret enkelt - men desværre stadig lidt fior kompliceret for mange. Jeg vil anbefale dig at tale med en biolog der forsker i detteher. En sådan vil kunne forklare dig at der er masser af biologiske forskelle på mennesker, men også at disse ikke kan grupperes på nogen biologisk meningsfuld måde som racer. For at de skal kunne grupperes skal der være fælles ikke bare ydre men også indre (usynlige om du vil det) træk som kan spores på basis af biologi.
Det er der ikke og da slet ikke noget der hænger sammen med hudfarve og ydre forskelligheder. Derimod vil du kunne finde en kulsort afrikaner og en hvid blåøjet dansker og konstatere at disse to individer har mere biologisk til fælles end denne hvide dansker har med sin blåøjede og og snehvide danske nabo, eller for afrikaneren hans lige så kulsorte nabo.
Pointen er, at fordi man har sort hud, eller en anden hudfarve-, næse- eller kranieform, er dette ikke ensbetydende med at menneskelig mangfoldighed kan grupperes på dette grundlag alene - eller rettere - overhovedet. Det er slet ikke muligt at gøre dette taxomonisk (altså højere og lavere intelligens eller abilitet i relation til f.eks. hudfarve). At det er så svært for niogen at fatte dette er nok mest af alt udtryk for hvor dybt racetænkningen nåede at sætte sig fast i vores bvevidsthed inden den afgik ved en videnskabelig død.
Hvis nazisternes tusindårsrige var lykkedes ville de givet have kunnet skabe en race af mennesker, som det var deres hensigt at gøre.Det tager mange generationer med udvælgelse, helt som vi menneker gør med hunde og katte.Men virkeligheden er at der er ingen der har gjort sådan med mannesker nogen sinde og at vi ikke først i nyere tid er begyndt at blande os med hinanden.
Det sidste er et faktum vi blev belært om for ikke længe siden hvor man kunne konstatere at den ene af de to kvindeskelletter i det 1000 år gamle Osabergskib voksede op i formentlig et sted omkring irak (det kan man aflæse af tændernes emalje altså ikke DNA) og hendes føde, klæder og ejendele viste at hun var af høj byrd, og altså ikke var en træl. Hun var måske Jøde - who knows, men det er sgu i alle tilfælde en kæmpe bejmand til de norske nazister som trode norge var 'racerent' i vikingetiden.
Det er bare for tyndt at sætte lighedstegn mellem mere eller mindre harmløse generaliseringer og KukluxKlanens vederstyggeligheder og artiklen, uanset alle forsøg på at give den intellektuel kreditværdighed er en af mange forsøg at forføre folk med billige argumenter til at gøre netop dette. Det ligger egentligt mest i 00'ernes tidsånd at gøre sådan og jeg håbede at den tid var overstået.
Forhåbentligt er denne her bare en efternøler...
Et er at finde ud af at man lige selv er faldet for en fristende, ofte harmløs, generalisering - og så indse dette, men noget helt andet er at give efter for holdninger der generelt bedømmer andre mennesker ud fra racemæssige eller kulturelle forskel for så at holde fast i disse fordomme og søge dem refærdiggjort med alverdens mere eller mindre sindrigt konstruerede argumenter.
Racismeparagraffen skal bekæmpe det sidstnævnte.
Lad mig lige tilføje at statistikker generelt er alt andet end værdineutrale!
I medicinsk forstand opererer man med racebegrebet:
http://pro.medicin.dk/Specielleemner/Emner/315604
Jeg er ikke racist men er tilgengæld vældig fordomsfuld!
Jesper Hansen.
Det er velkendt at enzymer spiller en betydning for optagelse af visse stoffer. Samt nedbrydning af samme. Dette kan føde. sollys, og generelle leveomstændigheder have indflydelse på. Det at mennesker er flyttet til et andet sted i verden, for en enkelt generation eller 2, ændrer ikke det faktum.
Ingen skriver at mennesker er fuldstændigt genetisk ens, men at forskellene er ganske små. Dette kan selvfølgelig have indflydelse på medicinering.
Jeg har en nær veninde, en dejlig negerbasse, hun er enlig mor til 5, Somalier, og muslim så det står ud af ørerne. Jeg lærte hende at kende da vores børn gik i vuggestue.
Hun er blevet mere religiøs med årene, men på en gode måde, hun hviler mere i sig selv, men har altid haft et kolossalt overskud til andre mennesker, også til undertegnede.
Nå, men hendes børn gik i skole på Nørrebro indtil for tre år siden, indtil det blev for meget for hende, der var simpelthen for mange Arabiske drenge der ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt, og det var vigtigt for hende at hendes børn var glade for at gå i skole,og have ro til at lære noget, så børnene blev rykket over på en skole på Østerbro. Det var hun ret så glad for.
Er min veninde også en racist eller hvad?
Jesper det ved vi ikke
men hvis hun mener at racer eksisterer og nogen racer er mere begavede end andre racer så er hun racist ja. Men mener hun ikke noget i den retning - ja så er hun ikke racist. Men det kan jo tænkes at hun er fordomsfuld eller lignende, det ved vi ikke, der er ikke noeget der tyder på at det skulle være spceielt tilfældet i det du skriuver. Men du har en noget besynderlig opfattelse af hvad racisme er, forekommer det mig
Er der forøvrigt nogen der ved hvem der fandt på tilnavnet "racismeparagraffen" ?
@Philip B. Johnsen og Robert
I bliver helt grundliggende nødt til at forstå forskellen på art og race, før det bliver muligt at diskutere fornuftigt.
Det gør I m.fl helt tydeligt ikke, og det er ikke for at være grov eller ubehagelig, jeg siger det.
Når en god sags tjenere vrøvler, så gør de altså ikke sagen noget godt, hvor god meningen end er.
Tidligere troede man der var tale om flere menneske racer, helt op til i dag har man haft åbne teorier om en asiatisk race og en muligheden for at neandertaler og homo sapiens muligvis var sammenblandet i en race, men genetisk er det bestemt, at vi alle har fælle oprindelse, vi omtaler stadigvæk mennesker som race, men det er ikke korrekt.
Det er dog mest et problem i definition juridisk, da det bliver upræcist, at tale om racisme.
Jeg ved du kan lide hunde, om der er tale om flere racer i genetisk forstand er jeg ikke klar over, men jeg tør godt sige, at en belgisk schæfer er den samme race som den tyske schæfer, men degenerering er udpræget i hunde verden tror jeg nok, så de kan se meget forskellige og sjove ud.
Personlig syntes jeg bedst om katte, sådan er vi så forskellige ; )
@ Nic Pedersen
sorry
@Philip
Ingen grund til "sorry".
Det er mine pædagogiske evner, som svigter, hvis jeg ikke kan få dig til at forstå.
Jeg er forresten selv udpræget kattemenneske, så helt forskellige er vi nok ikke!? ;-)
(jeg benytter bare hunde som eksempel)
Uanset om det drejer sig om hunde, katte eller mennesker findes begrebet 'genetisk race' ikke -der er ingen entydig holdbar måde hvorpå man kan opdele en art i et antal racer - det vil altid bero på 'smag og behag' eller en eller anden vedtaget konvention. Den eneste veldefineret enhed der findes (sådan da) er arter der består at individer som kan få frugtbart afkom indbyrdes.
Ja Robert jeg skal så for the record anerkende, at du ikke er helt uvidende om, at der er en 'ting' i begrebet race - og en manipulerbar ting. Og at dette altid vil være med på bagsædet i eksempelvis masselinje-ideologier.
Så langt så godt :-)
Ole Falstoft bruger det ord du ledte efter, for det som 'ikke findes'. Men race er et biologisk fænomen eksklusivt. Og et dynamisk. Det sidste er adfærd og kultur også, men ingen kommer og påstår at overblik over adfærdsmønstre og kulturudtryk ikke kan optimeres via sæt af sproglige betegnelser
Lissom med dufte.
Nej Bjertnes for det Ole skriver er ganske enkelt urigtigt. Han blander arter og racer. Der er hunderacer og katteracer og heste og ko racer. Der kan også skabes menneskerecaer. Hvad jeg påpeger ovenfår. Det sidste kræver at der er en art over mennesket som kan gøre med mennesker præsist so m memmesker har gjort med hunde og katte, grisse, høns, heste, køer etc. Eller også at der er forhold i natur og geografi der kan sikre en tilsvarende udvælgelse og isolation som den vi udsætter husdyr for. Eller også at der er et totalitært regime der kan sikre en sådan udvikling og udvælgelse og aflive dem de ikke vil skal formere sig etc etc og at dette regime er ved magten i de der 1000 år eller deromkring der kræves for at skabe en menneske race.
Begrebet race er et biologisk begreb som siden i tiltagende grad anvendes/misbruges til også at dække etnicitet, religion, etc. Men der er ikke situationer på jorden hvor nogen etnisk menneskegruppe har levet så afspondret så længe fra hinanden at de ikke kunne bolle på kryds or tværs og at der kunne sikres en magt over dem der kunne lave den nødvendige udvælgelse der skulle til.
Som sagt ovenfor sp var nazisterne de eneste der har forsøgt at virkeliggøre noget sådant, men de regerede kun i 12 år. Det her vil tage noget med 1000 år.
Det er kun personer der ikke er i stand til at tænke selv, der er racist.
Ellers kunne jeg jo med omvendt fortegn skrive "gør det noget at slå racister ihjel"
"Den der ikke er i stand til at se hvad der er rigtigt og forkert, er også ude af i stand til at se det forkerte i racisme".
- Og i være ude af i stand til at være politimand, specielt dommer ved domstolene eller være ude af i stand til at lære andre mennesker som lære.
Sider