Klumme

Sådan bliver du kreativ

Evnen til at få gode ideer er ikke en magisk kvalitet forbeholdt de udvalgte få. Kreativitet er derimod nært forbundet med hårdt arbejde og visse metoder, som alle kan lære
Debat
25. februar 2013

Hvorfor er nogle mennesker – iværksættere, kreative entreprenører – konstant i bevægelse og bobler over med gode ideer, der ofte slår igennem? Er det tilfældigt og blot et udtryk for naturens ulige fordeling?

Det vil mange af os mene, og de fleste har ikke de store problemer med at tænke på sig selv som gennemsnitlig eller ligefrem ordinær. I Danmark kører et flertal af os fortsat efter Grundtvigs devise om at blive ved jorden, det tjener os bedst.

Men i visse dele af USA lever den modsatte antagelse big time: At mennesket er født kreativt, og at det ikke er tilfældigt, hvem der profiterer af deres talent. Det er derimod et resultat af hårdt arbejde og metoder, som alle kan tilegne sig. Et sådant sted har jeg befundet mig i de seneste uger: i Californiens Silicon Valley.

I en sky af top-universiteter, hightech-nørder, konstant solskin og laid back coolness udklækkes den ene mere fantastiske idé efter den anden i et smittende og forbløffende tempo. Unge mennesker – og ældre – satser stort, satser alt, tjener kassen, investerer mere, skaber mere og mister det hele igen. Går ned, bliver fyrede, får nye ideer og starter nye virksomheder, alt imens en stor portion af USA’s virkelig rige mennesker og virksomheder investerer, donerer eller tildeler penge til eksperimenterne.

Det er ikke helt nemt at videreformidle den entusiasme, der får hjertet i The Valley til at slå. Men modsat hvad nogle kyniske sjæle måtte tro, er drivkraften bag al denne kreativitet ikke først og fremmest ønsket om at tjene penge, men i forbløffende høj grad mennesker, hvis højeste ønske det simpelthen er at gøre verden til et bedre sted. Tag på konferencer (det har jeg lige gjort) med Nobelprismodtagere, hightech executives, professorer fra USA’s bedste universiteter, tidligere ansatte i Det Hvide Hus og superkreative ph.d.-studerende fra laboratorier, der udvikler nye typer medicin eller bioteknologiske vidunderkure, og man møder brændende ambitioner om at skabe nye muligheder for de af jordens indbyggere, som ikke har adgang til vand, uddannelse, ordentlige boliger eller sundhed. Til stede var også mennesker, som udtænker systemer, der kan føre til nyskabelser inden for rumteknologi, matematik, investeringer, sociale medier, biler – you name it. Det, der kan få en jordbunden dansker til at miste pusten og blive varm om hjertet, er lysten til – sagt med en kliché – for alvor at gøre en forskel. At så mange mennesker investerer så megen energi, penge og virkelyst i at skabe nyt i ’det godes tjeneste’.

På den konference, som overtegnede deltog i for en uge siden, optrådte 250 mennesker, bl.a. en af USA’s bedste matematikere. Han skal forblive anonym her, eftersom konferencen var off the record. Men hans grundopskrift på, hvad kreativitet er for en størrelse, fortjener at blive delt med denne avis’ læsere.

Der er fem enkle skridt – tag noter!

- Forstå simple ting på en ny – dybere – måde. Hvis man vender tilbage til vaneforestillinger eller vedtagne sandheder og giver disse et mentalt eftersyn, vil man ofte blive overrasket over de indsigter, man får. Ved at genopfinde den dybe tallerken, vil man finde ud af, at den kan se ud på flere måder.

- Hvis du vil have succes, er det vigtigt at begå fejl. Jo flere fejl, man begår, desto hurtigere kan man finde ud af, hvad der virker.

- Stil nye spørgsmål. Mange mennesker bruger hele deres liv på at søge efter svaret på de(t) samme spørgsmål. Prøv at stille flere.

- Lær at følge en strøm af ideer. Ofte finder du først det gode svar på et spørgsmål, efter at du på papiret allerede har svaret.

- Forandring er nøglen til at forstå. Prøv at løse et problem med løsningsmodeller, der stammer fra andre fagområder.

Lyder det banalt? Som noget fra en (amerikansk) selvhjælpsbog. Nuvel, jeg gennemtænkte disse fem råd efter en times intens forelæsning fra ophavsmanden – hans foredrag handlede om teoretisk matematik og filosofi og endte med en diskussion af superstrenge, universets tilblivelse, Big Bang og sorte huller.

Herefter foretog jeg et lille eksperiment på mit eget fag, journalistik. Udkommet var (for mig) overraskede frugtbart.

Og jeg opfordrer hermed læserne til at prøve med, hvad der end måtte være deres fag. Hvis I går til sagen med et åbent sind, forudser jeg, at I vil blive positivt overraskede. Jeg hører gerne om resultaterne her: anra@information.dk

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent og blogger på www.usanu.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kreative miljøer er spændende og den entusiasme, der får hjertet i The Valley til at slå. er smittende. Overraskende er også det at opleve hvor generøse de kreative er med deres evner og ideer...

alt imens en stor portion af USA’s virkelig rige mennesker og virksomheder investerer, donerer eller tildeler penge til eksperimenterne.

...måske skulle disse frontløbere være meget mere påpasselige med hvor deres idéfragtmenter bliver stykket sammen og brugt.

http://www.information.dk/452355

Jeg er enig i at der er betydelig mere kreativitet i den nye verden end i den gamle - men jeg tror ikke det er saa meget maengden og kvaliteten af ideerne - som hvordan de bliver modtaget - der goer forskellen.

Shaw sagde det fra en lidt anden vinkel i Pygmalion: "The difference between a Lady and Flowergirl is not how she is - but how she is treated."

I USA er der simpelthen mere plads, og alle er generelt mere positivt indstillede overfor at man har nogle ideer og maser sig paa - ogsaa selvom man bare er en blomsterpige.

En markant forskel er f.eks. hvordan man bliver modtaget hvis man proever at (telefon)saelge til en virksomhed. I Europa soerger et fintmasket system af receptionister, telefonsvarere og levende sekretaerer for at det er ganske svaert at faa en 5-minutters salgstale med en person, der er ansvarlig for det man gerne vil promovere - i USA bliver man ofte automatisk oplyst om det direkte nummer til den rette - og der bliver gerne lyttet i de 5 minutter.

John Vedsegaard

Jeg tror, enten er man kreativ, eller også bliver man det aldrig. Men kreative kan udvikle deres evner i mange retninger, på skoler indrettet til det samme for eksempel er kunst, musik, ingeniør skoler velegnede. Andre steder som medborgerhuse har visse indbyggede mangler, der virker i den stik modsatte retning, for eksempel banko der jo ikke er særligt kreativt og lige så godt kunne laves af en maskine.

En væsentlig forskel er også at kreative mennesker har meget nemt ved at tage beslutninger, hvor imod den modsatte del af befolkningen (bankospillerne) har meget svært ved selv at tage en beslutning.

Mange af de mest kreativt tænkende videnskabsmænd har spillet et eller andet musikinstrument ved siden af.

Jeg har altid nemt kunnet få ideer selv, da det gik stærkest ofte 2-3 om dagen, rent faktisk var jeg nødt til at skrive dem ned, da de ellers ville gå helt i glemmebogen. Det sjove er at når jeg tager det katalog frem, jeg har lavet han af vejen, er kun ganske få af de ideer rent faktisk blevet fremstillet af nogen senere hen. Da jeg aldrig har kunnet se fidusen ved at være rig, har jeg naturligvis ikke selv gjort noget ved nogen af dem og verden kan jo tydeligvis sagtens leve uden.

Mine ideer spænder meget vidt, fra sikringstyper, nye motortyper, design, nye skalaer i musik til ja alt muligt, jeg har omkring 400 sider hvor hver ide er 1 side højest, så ja, noter er nødvendige.
Der er simple ideer imellem, som det at sætte en stump gummislange på en ledning, så den ikke kan klippes over med en hækklipper, til en helt ny type motor til rumskibe.
Den første blev opgivet, fordi der er et tysk patent på det, den sidste fordi jeg fandt ud af hvor besværligt det ville blive at navigere ude i rummet, der findes jo ikke ordentlige kort.

For kreative der arbejder sammen i grupper helt ned til 2 personer, lær at bruge brainstorming på en ordentlig måde. Det kan være enormt givende for jer.
Jeg har naturligvis forsøgt mig med det, både sammen med andre og alene, det sidste er ikke nemt at håndtere fordi man jo gerne skulle have nogle noter bagefter og selve det at tage de noter er med til at stoppe brainstormen. Måske nogen har bedre erfaring med metoder til personlig brainstorm (uden at tage stoffer).

Michael Kongstad Nielsen

Alle mennesker er født kreative. Det er et spøgsmål, om det får lov at folde sig ud,. Hvis man presses, klemmes, disciplineres, dukkes, sættes i bås, ikke anerkendes og modtager opmuntring, eller ikke møder inspiration og modspil, ja, modstand såmænd også, så har kreativiteten det med at tø op, smuldre og løbe ud i sandet. For så er der mere barske vilkår, der trænger sig på. Pengene skal tjenes, maden skal på bordet, tøj skal på kroppen. Sejhed, slid og vedholdenhed bliver karaktertræk, der overtager kreativiteten rolle. En sej kassedame glemmer, at hun engang var kreativ, det er livets krav. Grundtvig selv var kreativ, men almuen på hans tid havde ikke tid og mulighed for at leve sådanne evner ud. Og det har heller ikke mange millioner amerikanere i dag, hvis de skal overleve. Men de udvalgte i The Valley, der fik sølvskeer i dåbsgave, kan boltre sig i hinandens selskab og jorunalisters beundring, og fremtænke bioteknologiske måder at holde de fattige i Bangladesh fra selv at gøre dem kunsten efter, da deres fremtidige afgrøder kun kan produceres med biotekindustriens gmo-produkter, der skal købes af Monsanto.
http://www.monsanto.com/Pages/default.aspx
Penge er og bliver gud i USA, kreativitet er bare et middel til at nærme sig gud.