Fordi det er uge seks, er det oplagt at skrive om sex. Og sex er skønt, vil de fleste jo nok mene, men ikke altid uproblematisk. Derfor er denne uge – også kaldet ’Uge Sex’ også tiltrængt. ’Uge Sex ’ er foreningen Sex & Samfunds landsdækkende undervisningskampagne, som har til formål at sikre god og vedkommende seksualundervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.
Nu vil nogle måske stejle. Seksualundervisning?! Og så kan man begynde at tænke skræmt tilbage. Jeg kan f.eks. huske engang, hvor min folkeskolelærer i smarte smækbukser forsøgte at tegne en kurve over en orgasme på tavlen. Kurven startede fladt ud steg og steg og steg for til sidst at ebbe fladt ud igen. Jeg sad i klassen og forestillede mig min lærerinde kropsliggøre den kurve, men overvejede overhovedet ikke, at kurven kunne berøre mig. Måske hendes kurve alligevel var lige i overkanten. Men seksualundervisning er stadig vigtig. Det har debatten de seneste år også vist.
I 2004 var diskussionerne omkring seksualundervisning næsten hysteriske. Her blev hele kampagnen Sexstarz trukket tilbage af daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Den omtaltes som bizar og uacceptabel, fordi den i et leksikonafsnit bl.a. indeholdt opslagsord som toiletsex og dyresex. Sexstarz var lavet i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og foreningen Sex & Samfund.
57.000 Sexstarz-cd’er, der skulle have været delt ud i alle 9. klasser, blev trukket tilbage. Såvel Enhedslisten som SF’s Kamal Qureshi gjorde denefterfølgende frit tilgængelig på nettet, hvor den ’forbudte’ cd selvsagt tiltrak sig en del opmærksomhed fra de unge.
Årets Uge Sex kampagne fra Sex & Samfund har også allerede vakt harme, denne gang hos Dansk Folkeparti, fordi en video om en lesbisk familie udfordrer det hegemoniske koncept om kernefamilien. Der skal åbenbart ikke så meget til, før nogen kan føle sig ramt i det område, der vedrører seksualundervisning.
Dette års Uge Sex-kampagne har også et målrettet tema på ungdomsuddannelserne om seksuelle rettigheder og seksuel grænsedragning. Det indbefatter undervisning i retten til at sige nej, hvis noget ikke føles rart – eller ja, hvis der er noget, man har lyst til. Derudover undervises der i respekt for andres grænser. Om temaet ’grænsedragning’ har Sex & Samfund produceret en fin og sensitiv undervisningsvideo. Og det er bestemt et vigtigt emne for seksualundervisning.
Som en lille krølle på ’grænse-temaet’ vil jeg blot fremhæve, at grænser også læres af, at kropslige og sanselige fornemmelser får plads i vores hverdag og også får rum til udfoldelse. Det lyder måske lidt hippieagtigt, men så lad det være det. Ved at give rum til kropslig sanselighed kan kropslige grænser blive afklaret som positive erfaringer – som afprøvning og også som subjektive grænseoverskridelser. Det betyder ikke, at man skal overskride andres grænser, men det er uomtvisteligt sådan, at personlige grænser ofte står klarest, når man står lige ved dem, eller når man lige har overskredet dem. Og det er også sådan, at man kan blive lidt klogere og lidt mere menneskelig af at udfordre sine grænser. Den gode seksualundervisning tager højde for de erfaringer og den virkelighed, de unge lever med – også i forbindelse med forebyggelse af f.eks. overgreb og seksuelle krænkelser. Derfor er det vigtigt, at talen omkring sex kan finde ord inden for vokabularet af både nydelse og fare.
Det kan være en vanskelig balanceakt, og den bør både italesættes inden for faste universelle principper, men også uden for disse principper. Den gode undervisning gør derfor opmærksom på, at sex, sammen med en anden eller sammen med flere, er relationelt – altså socialt og fælles, ikke blot individuelt. Af den grund kan sex og seksualitet bringe det enkelte menneske op på toppen af en kurve sammen med en anden. Eller helt ned i bunden hvis de sociale spilleregler og kropslige grænser overskrides. Og derfor er sex ligeså meget en fornemmelse for sig selv, som sex er socialt, situeret, sanseligt og en fornemmelse for den anden. Dermed er seksualundervisning også mere end orgasmekurver og kønsorganer. Og derfor tager jeg hatten af for, at Uge Sex taler om relationer, om familier og tillader den fordomsfri tale om lyst, grænser og de komplekse gråzoner heri. Det er tiltrængt og realistisk.
Marie Bruvik Heinskou er sociolog
