Kommentar

Sjette SU-år er ikke spildt

Så længe der stadig er benspænd i det danske uddannelsessystem, når der skal meritoverføres fag fra udlandet, så er der behov for et sjette års SU. Vi fjumrer ikke – vi kvalificerer os bare til et arbejdsmarked, der kræver stadig mere af os
»Jeg vil opfordre regeringen til at se på, hvad der egentlig foregår på det sjette år, og overveje hvor meget af det, der kaldes fjumreåret, der reelt fjumres væk. Det eneste sted, jeg kan se fjumren, er i administrative regler og regulationer der forhindrer os i at blive færdige, hvis vi har dristet os til at læse en del af vores uddannelse i udlandet,« skriver Maya Zachariassen i en appel til uddannelsesminister Morten Østergaard.

»Jeg vil opfordre regeringen til at se på, hvad der egentlig foregår på det sjette år, og overveje hvor meget af det, der kaldes fjumreåret, der reelt fjumres væk. Det eneste sted, jeg kan se fjumren, er i administrative regler og regulationer der forhindrer os i at blive færdige, hvis vi har dristet os til at læse en del af vores uddannelse i udlandet,« skriver Maya Zachariassen i en appel til uddannelsesminister Morten Østergaard.

Tine Sletting

14. februar 2013

Trods tidligere udmeldinger fra regeringen, er det sjette års SU nu på bordet, når der skal sikres 2 mia. i statskassen ved den kommende SU-reform kroner. Det skal skubbbe de studerende hurtigere igennem deres uddannelse, lyder begrundelsen.

Jeg vil opfordre regeringen til at se på, hvad der egentlig foregår på det sjette år, og overveje hvor meget af det, der kaldes fjumreåret reelt fjumres væk. Det eneste sted, jeg kan se fjumren, er i administrative regler og regulationer, der forhindrer os i at blive færdige, hvis vi har dristet os til at læse en del af vores uddannelse i udlandet.

Jeg står midt i det, mange kalder et fjumreår. Jeg er rejst på et års udveksling i Berlin fra mit universitet i England, og forlænger dermed min bachelor til fire år. Her lærer jeg om abstrakte faglige teorier, om en helt anden måde at drive et universitet på, jeg skaber netværk, jeg taler tysk. Altså når jeg ikke har travlt med den studierelevante deltidspraktik, jeg bruger resten af min tid på.

Surprise - jeg synes ikke, I skal holde pengene tilbage. Måske synes jeg endda, I skal løsne lidt op for reglerne for, hvornår vi må få dem.

Problemet er, at vi gerne vil ende som kvalificerede og brugbare kandidater, og det tager tid. Det endnu større problem er, at systemet er tilrettelagt således, at døren smækker, når vi kommer med kvalifikationer, der ligger udover det sædvanlige.

Udenlandske uddannelser anerkendes ganske enkelt ikke i tilstrækkelig grad af de danske universiteter, og det koster. Resultatet er uddannelser trækkes i langdrag af bureaukratiske stopklodser - eller endnu værre, at vi bliver ude i verden, fordi det er for svært at komme hjem.

Må starte forfra

Jeg står ikke alene med dette problem. Noa læste litteraturvidenskab to år i England, før han fandt ud af, at han skulle afslutte sit studie i Danmark, hvis han ville have en chance for en plads på kandidatuddannelsen. Mette Reismann har udtalt til Politiken, at regeringen vil gøre det lettere at få meritoverført sit studie, hvis man vil skifte. Ja, altså medmindre man har været udenlands, for det er tilsyneladende kvalifikationer, der er komplet uforståelige for det danske universitetssystem.

Noa er med to års fuldtidsstudier i bagagen startet forfra på Litteraturvidenskab på KU. Der var desværre ikke mulighed til at overføre ham til hverken første eller andet år. Det betyder, at Noas uddannelse ender med at tage syv år - fordi han gerne ville uddanne sig med et dansk perspektiv. Det kan forhåbentlig hænge sammen for ham, når han på sit sidste år ikke har mere SU har tilbage.

En anden bekendt tog en bachelor i København med et udvekslingssemester i London. Derefter var planen en suppleringsuddannelse på SDU, der ville give hende adgang til kandidaten i journalistik. Det ville have givet hende en dansk journalistuddannelse og et dansk netværk, hvilket kraftigt ville øge hendes muligheder for at få et job i Danmark

Problemet var, at der hverken var SU eller gratis supplering til hende, så hun skulle selv finansiere cirka et halvt års supplering - altså både finde penge at leve for, og betale universitetet. Derfor tager hun nu en master i TV-journalistik på en prestigefyldt skole i London, som hun både får SU og udlandsstipendie til fra Danmark. Og netværk og erhvervserfaring i udlandet. 

Hvad er chancen for, at hun kommer hjem og arbejder i Danmark bagefter, når hun ikke har netværket eller den direkte relevante erfaring? Eller i det hele taget en kvalificerende uddannelsesgrad, som danske arbejdsgivere kan forstå? Er det vigtigere, at vi ikke risikerer at udbetale lidt ekstra, end at vi byder studerende med erfaring og gåpåmod velkommen hjem?

Mig selv? Det er svært at sige. Jeg håber og drømmer om at få en plads på et kandidatstudie på Københavns Universitet. Med mine knap fire års studier har jeg brugt længere tid på mit fag end KU's egne studerende. Jeg har ikke læst præcis de samme bøger og har ikke haft de samme fagbeskrivelser.

Til gengæld kan jeg måske bidrage med andre eksempler og indsigter, som der ikke er meget af på en kandidatuddannelse, der er så strømlinet og homogen, at man stort set kun optager sine egne bachelorstuderende.

Måske bliver jeg akademisk kærlighedsflygtning med bolig i København og studie i Sverige, hvor de godt kan se pointen i folk med andre erfaringer end deres egne. Jeg vil bare gerne hjem og studere og finde mig et relevant job. Vi vil nemlig alle gerne betale skat og betale af på vores uddannelse.

Vi kræver ikke mere, end I kræver

Hvis I vil have folk med udlandserfaring, studerende der har mødt og tacklet verden på egen hånd, så gør det lidt lettere for dem. I stedet for kun at give udlandsstipendium (altså betale en stor del af den udenlandske uddannelsesafgift) til dem, der vil tage en hel kandidat ude, så giv også en hånd til de studerende, der viser initiativ til at tage en bachelor eller en del af den ude. Giv os muligheden for at komme hjem, når vi vil læse videre.

Både politikere og erhvervsliv fortæller os, at vi både skal rejse ud og få relevant erhvervserfaring, for at vi overhovedet kan gøre os forhåbninger om at få arbejde.

Morten Østergaard har udtalt i Information, at »de studerende skal vænne sig til tanken om, at man i højere grad skal tage ansvar for sit studieforløb, når man modtager støtte fra et af verdens mest generøse SU-systemer, og at tiden ikke er til, at man kræver mere, end man har behov for.«

Vi kræver ikke mere, end vi har behov for. Vi kræver lige præcis nok til at tilegne os de kvalifikationer, I kræver af os. Måske er tiden til, at I ikke kræver mere af os, end I kan give os mulighed for. Eller giver os mulighed for at opfylde jeres krav. Så lover jeg til gengæld at arbejde ‘røven ud af bukserne‘, give mig ‘110%‘ og samtlige lignende klichéer. I bliver bare nødt til at give mig lov.

Maya Zachariassen studerer Comparative Literature ved University of Kent og Freie Universität Berlin

Følg debatten om SU-reformen på journalen ‘Har vi råd til verdens dyreste uddannelsesstøtte‘

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johanne Skærbæk
  • Lise Lotte Rahbek
  • Johann A
  • Jens Falkesgaard
  • Ann Lemming
  • Lotte Bilberg
  • Morten Kjeldgaard
  • Lars Dahl
Johanne Skærbæk, Lise Lotte Rahbek, Johann A, Jens Falkesgaard, Ann Lemming, Lotte Bilberg, Morten Kjeldgaard og Lars Dahl anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Madsen

Et af de store problemer med SU er, at den skaber for stor efterspørgsel(ligesom gratis uddannelse) efter uddannelser hvor sandsynligheden for at få et job under og efter studiet er lille.

Flemming Andersen

Sandsynligheden for job er lille i det hele taget og ingen kan afgøre hvilke jobmuligheder der ligger i fremtiden.

Hvordan kan det være at når et frit valg på et frit marked har visse ulemper, så som omkostninger for magthaverne, og ellers giver frihed til at vælge for borgeren, så skal det indskrænkes.
Det omvendte er så tilfældet når markedet giver hurtige udbytter og påtvinger forkerte valg langsigtet for samfundet?

Janus Agerbo, Tue Romanow, Jens Falkesgaard, Anders Reinholdt, Steffen Gliese og Lars Dahl anbefalede denne kommentar

Michael.

Du aner ikke, hvad du taler om. Det største problem med SUen er da, at alle pengene kunne bruges meget bedre som erhvervsstøtte til de sektorer, der støtter de radikale.

Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Vi véd da, at for et par år siden var der brand i sundhedssektoren: Vi skulle bruge bjerge af sygeplejersker. Og vi kunne slet ikke importere tilstrækkeligt med den slags arbejdskraft. Nu fyrer vi dem til højre og venstre.
Så.. Michael Madsen. Run and hop.

Janus Agerbo, Flemming Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

En anden ulempe ved det usmidige system i forbindelse med udlandsophold for studerende er, at mange vælger at blive hjemme, fordi de ikke orker at komme i klemme i systemet, blot fordi de har gjort som politikerne havde bedt dem om og studeret i udlandet. Sådan havde jeg det i hvert fald selv, da jeg studerede - jeg gad på forhånd ikke, fordi jeg havde set det bureaukratiske helvede, mine medstuderende kom ud i ved udlandsophold. Sådan var vi en del, der havde det.

Ann Lemming, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Flemming Andersen og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar

Maya Zachariassen:

Du og den gode Noa har lige fået foræret en uddannelse til 500.000+, og så kræver i at blive forsørget udover 6 år.

Er i lavet af pap ?

Vi må da efterhånden også have verdens højeste jammer- og hyletryk her i landet.

Det ser ud til at vi nu også bliver nødt til at importere studenter fra Polen og Baltikum, hvis vi skal have nogen til at køre det her land videre.

Sascha Olinsson

Ja jeg læste også et år i udlandet under mine bachelor studier- fag der var blevet forhåndsgodkendte men så alligevel ikke kunne meritoverføres når jeg kom hjem. :(

I mit tilfælde satte jeg dog hælene gevaldigt i og fik tilsidst godkendt mine fag- men fik bla. også at vide at jeg var et utaknemmeligt skarn og blev meget upopulær i visse kredse- det er bestemt ikke let at følge politikernes henvisninger.....

Steffen Gliese

Egon Maltzon, så hurtigt retorikken skifter - for bare et par år siden var det synd for de studerende, at de ikke i højere grad blev påskønnet for den nærmest uegennyttige indsats, det at studere blev betragtet som.
Sandheden er et andet sted: folk betaler skat i dette samfund for at samfundet skal give deres børn mulighed for en uddannelse. I stedet for at få pengene i løn og spare dem op selv, bliver de lagt i en stor bunke, der giver de unge mennesker et beløb til at leve for i deres studietid, blot er denne jo blevet mærkværdigt indrettet, men det er en anden snak.

Egon Maltzon > Det har sådan set ikke noget med jammer at gøre. Der findes ikke en eneste studerende, der ikke er taknemmelig over det uddannelsessystem, vi har i Danmark. Det problem, der påpeges, er, at systemet de facto modarbejder sig selv og sine egne intentioner - at der er et voldsomt gab mellem de idealer, uddannelsessystemet (og politikerne) påstår at have, og virkeligheden, som den tegner sig for de studerende. Studerende opfordres til at uddanne sig i udlandet (for ikke lang tid siden foreslog ledende politikere - jeg har glemt hvilke - at det blev obligatorisk at tage et semester i udlandet) og at gøre det grundigt, men i praksis har vi et system, der modarbejder disse opfordringer. Det, man ønsker, er vel, at man fra politisk hold søger at tilpasse virkeligheden idealerne.

Man kunne også tilføje, at det ville være klædeligt, fra politisk side og universiteternes side, at være ærlige om de faktiske forhold, frem for at at stikke hovedet i busken. Men sidstnævnte er nok endnu sværere, end det er at tilnærme virkeligheden idealerne.

@Egon

En af fordelene ved at have regler, der gør det nemmere for danske studerende at komme tilbage til DK med en lidt anden type og måske endda dyrere uddannelse som selvsagt i vid udstrækning betales af staten, er, at den højtuddannede begynder tilbagebetalingen sin uddannelse til staten via de høje skatter. Det bl.a. under forudsætning af at højtuddannede tjener lidt mere end de knap så højtuddannede. Mao. omfordelingen sker både mellem generationer, men også til og fra den enkelte. Vi får uddannelse, går på arbejde og betaler for uddannelsen samt den kommende pension. Pensionen betaler vi også skat af mens vi nyder vor otium. Jeg ville bare lige tilføje det til din ellers fornuftige pointe.

Flemming Andersen

Måske var det nemmere at eksportere de få fatsvage til Polen, så de kunne sidde og smide lidt håndører ud til masserne mens de skred ned af gaderne i den sky af menneskeforagt de selv svævede rundt i.

Michael Madsen

@Henrik Jensen.
At erhvervslivet skal betale 2 mia kr. mindre i afgifter kaldes erhvervsstøtte synes jeg er malplaceret. En del af de studerende som ønsker at forlænge studier grundet dårlige jobmuligheder pt. kan jeg netop håbe på at lavere afgifter kan få virksomheder til at investere mere således at der skabes job til dem i stedet for passiv SU forsørgelse (jeg siger ikke at studerende er dovne, men kun at at studerende som udskyder slutdatoen pga. dårlige arbejdsmarkedsudsigter burde være glade for sådan et forslag). Naturligvis er 2 mia. lavere afgiftsbyrde en alt for lille reduktion, men det er en anden diskussion.

@Flemming Andersen

Stor arbejdsløshed blandt humanister (hvilket ikke er konjunkturfænomen), f.eks. skyldes i særdeleshed, at der er for uddannes for mange humanister ift. efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Man gør humanister en bjørnetjeneste ved at gøre studiet gratis og samtidig give dem SU da de uddannes til arbejdsløshed i stor stil. Hvis studiet kostede noget, ville mange nok overveje om det var det var rigtige studie at vælge. Personer med at stor relativ fordel i humaniore ville stadig søge ind og i kraft af færre humanister overordnet set ville deres jobmuligheder forbedres og deres marginalprodukt stige.

Lise Lotte Rahbek

Det er rart med en masse uddannede danskere, når vi skal sammenligne os med lande, som vi gerne sammenligner os med.
Men de studerende skal gerne uddanne sig, så magthaverne forstår det.
Ellers har det ingen interesse.

Oh Danmark..

Flemming Andersen

Michael Madsen

Jeg sidder og overvejer om ikke en uddannelse i Polsk lige ville være noget for dig??
Der er en masse fremtid i, hvis erhvervslivet fortsat får lov til at bestemme al udvikling i dette land, så en snarlig konkur kan imødeses??
Så kan du agere ridefoged for de ansatte polakker et eller andet sted??

Du skal bare håbe på at indvandringen af polakker fortsætter og det ikke bliver moderne med indere i stedet for, fordi så har du spildt din uddannelse.
Den kan jo kun bruges til det ene formål, fordi al relation med Polen så er ophørt.

Du kan fodre svin med de lærere vi har i overskud for øjeblikket, som vi mente vi havde mangel på for mindre end 4 år siden??
Erhvervslivet som er verdens mest forkælede og ikke kan tjene andet end på mest lumpne og forlorne facon, skal da ikke bestemme hvilke studier samfundet investerer i.

Michael Madsen

Jeg synes da det er rimeligt at dem som betaler uddannelserne og SU også kan have en mening og få noget medbestemmelse og det er nu engang erhvervslivet. Norge mangler lærere så der er stadig muligheder for dem.

Jeg mener ikke at man særlig sikkert kan sige noget omkring hvilke typer professioner vi mangler om nogle år (lærere og sygepljersker bliver i høj grad fyret da det offentlige skal slankes lidt og budgetter skal overholdes). Det man dog kan se er, at det over en lang årrække har været svært for visse humanister og få fodfæste på arbejdsmarkedet er det er med stor sandsynlighed deres relative mindre "værdi" på arbejdsmarkedet (en humaniore uddannelse kan naturligvis have andre end pekuniære værdier for den enkelte). Men man kan nu en gang ikke leve alene på åndelig virtualitet i dette samfund.

Flemming Andersen

Michael Madsen

Medbestemmelse har erhvervslivet jo på demokratisk vis gennem deres stemme, ligesom vi andre.
At eksportere vore unge vi har givet dyre uddannelser til udlandet, velvidende vi får brug for dem når hjernen begynder at modtage blod igen og fungerer normalt, vil ikke i fremtiden blive rost for indsigt.

Peter Pedersen

Det er intet andet end løgn og spin-latin,
når nogen (læs Morten Østergaard og Frau Reissmann forsøger at diskutere effekt på hurtigere afslutning af studierne, idet det eneste der betyder noget for regeringen er besparelsen på 2 MIA kroner.

Når det er det eneste mål, er det ufatteligt, at selv den mest løgnagtige regime i nyere dansk politisk historie, stadig ikke magter at forklare deres politik som det reelt forholder sig.

En mere fornuftigt funderet regering end Thornings rædselskabinet ville utvivlsomt være klar over, at nedskæring af SU alene rammer de studerende, der kommer fra små-kårsfamilier,
mens F-A-RV-EL-regimet poster hundredevis af mio. kroner ud på jobpræmier til personer, der HAR været ledige, men nu er i arbejde, og derfor overhovedet ikke har behov for jobpræmiepengene - og den medfølgende udgifter til administration
jobpræmie-pengene.
Spar dog hellere på den totalt ligegyldige jobpræmie-ydelse i stedet.

Men på den anden side er det jo også langt de færreste små-kårs-familier, der kunne finde på at stemme på hverken S, SF eller RV,
- som jo tydeligvis målretter deres politik direkte mod de bedrestillede offentligt ansatte, som gymnasielærere, overlærere og over-sygeplejersker mfl.

Steffen Gliese

Hvorvidt akademikere får arbejde i Danmark er det politikernes lod at bestemme. De har valgt at nedprioritere de grundpiller i samfundet, som for nogle af os andre er selve grunden til at opretholde dette - fremfor at tænke så meget i optimering af et erhvervsliv, der jo har valgt at være selvstændigt og derfor må finde sig i at være et fremmedlegeme i samfundet, hvilket dog ikke ændrer på, at dets primære funktion er at muliggøre de nødvendige aktiviteter ved at skaffe kroner til landet (fordi kroner til landet er en af de spilleregler, der gælder, selvom den er temmelig dum).

At visse andre lande har et studie system der favorisere de rigeste og skaber ulighed og på sigt et udemokratisk og ustabilt samfund er sgu da et idiotisk argument for at vi skal have samme ineffektive system herhjemme.

Liberalisme virker ikke, det er et samfundsvidenskabligt, sociologisk og økonomisk faktum.