Læsetid: 3 min.

Sprog følge eller land fly?

Den holdning har alt for længe domineret debatten om modersmålsundervisning i folkeskolen, men den fortjener en enkeltbillet ud af landet, mener Forældreforeningen Brug Folkeskolen
2. februar 2013

 

Efter mere end 10 år i den politiske kulde er modersmålsundervisning igen inde i varmen med regeringens planer om nye forsøg. Man aner et opgør med ‘dansk, dansk, dansk-diskursen‘ og en tiltrængt vilje til rent faktisk at få undersøgt, om modersmålsundervisningen har den positive effekt på tosprogede børns indlæring, som flere forskere og pædagogiske eksperter i årevis har råbt højt om.

Og tak for det. I en situation, hvor omkring hver tiende elev i folkeskolen har en anden etnisk oprindelse end dansk, og hvor statistikker for en del af disse elevers vedkommende peger i en uheldig retning, er det i vores optik et overordentlig vigtigt område at få afdækket.

Lad os få belyst, om der i modersmålsundervisning ligger et potentiale, der kan styrke elevernes færdigheder i fag som dansk og matematik. Så kan skeptiske modargumenter om de praktiske og økonomiske udfordringer, der vil være forbundet med at dække alle sprog klasseværelserne vente, indtil der foreligger nogle håndgribelige resultater, de kan holdes op imod.

Et skridt væk fra den monokulturelle, etsprogede skole

En kortlægning af 79 kommuners modersmålsundervisning i skoleåret 2007/08 viste, at kun halvdelen udbød modersmålsundervisning det pågældende år. Af dem fulgte langt de fleste den politiske linje fra 2002, som har betydet en øget privatisering af modersmålsundervisningen til børn fra tredjelande, mens elever fra EU/EØS-lande, Grønland og Færøerne fortsat har ret til at modersmålsundervisning betalt af det offentlige.

Udviklingen er gået i retning af en monokulturel, etsproget folkeskole, hvor i hvert fald kun nogle former for tosprogethed betragtes som en ressource. Advarsler om ulige vilkår, øget marginalisering og diskriminerende forskelsbehandling er hidtil blevet fejet væk med argumenter om øget fokus på dansk og krav om at tilpasse sig.

Retur til en anerkendende tilgang til modersmål

Forhåbentlig er regeringens forsøg et lille tegn på, at eksperters advarsler og anbefalinger gennem mange år nu får en reel chance for at vise, om de holder vand. Det skylder man de minoriteter, der gennem ti år har oplevet, hvad der nærmest har haft karakter af en kriminalisering af deres sproglige rødder.

For de minoritetsfamilier, vi løbende er i kontakt med, har modersmålet stor betydning. Det er en vigtig del af deres kulturelle bagage, identitet og selvforståelse, og for den ældre generation er det fortsat det sprog, de føler sig bedst hjemme i. Derfor er der blandt forældrene et naturligt ønske om, at børnene udover at blive gode til dansk også lærer deres modersmål, og samtidig er det vigtigt for dem at møde anerkendelse fra samfundets side i forhold til deres modersmål.

Det billede tegner sig også i førnævnte kortlægning, som indeholder en kvalitativ undersøgelse af minoritetsforældres syn på modersmålsundervisning. Her er det tydeligt, at forældrene ser deres børns tosprogethed som en ressource, der på sigt vil være en gevinst for samfundet. Samtidig peger de fleste på, at udviklingen af modersmålet har betydning for børnenes socialisering, opdragelse og uddannelsesmuligheder.

Blandt dem som bliver tilbudt modersmålsundervisning er der en opfattelse af, at undervisningsformen tilbyder en del mere end blot en faglig effekt. Den rummer en vigtig værdi i sig selv, som også på det personlige plan smitter af på det enkelte barn.

En styrket tilknytning til folkets skole

For øjeblikket ser vi desværre en bekymrende tendens til, at flere og flere minoritetsforældre vælger folkeskolen fra.  Og vi ved, at modersmålsundervisning vejer tungt, når skolevalget træffes. Det opfattes af mange som et tegn på, at folkeskolen også er for dem. At de er velkomne. Og at uanset, hvor i verden de kommer fra, så anerkendes deres modersmål og kulturelle baggrund.

Derfor er det også vigtigt som politiker og kommune at holde sig for øje, at der ligger et vigtigt signal i modersmålsundervisningen. Den kan være med til at styrke troværdigheden i udmeldingerne om, at man ønsker at skabe en folkeskole, der er for alle, og som giver alle elever lige muligheder for at blive dygtige.

Modersmålsundervisning vil uagtet resultaterne af det kommende forsøg, ikke være en mirakelkur, der kan stå alene i jagten på at ændre de tosprogede elevers faglige halten efter i ranglisterne. Der er massive sociale, økonomiske og boligpolitiske udfordringer, som skal løses. Men er der hold i holdningerne om, at modersmålsundervisning har afgørende betydning for børns personlige og faglige udvikling, er det da et oplagt sted at sætte ind til en start. Lad os om ikke andet give plads til at få det undersøgt, inden koret af kritikere sender modersmålsundervisningen uden for døren igen. 

Mette Kirk er projektleder i Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hele denne debat er forbløffende: Jeg har selv haft adresse i forskellige dele af verden i flere år. Jeg ville da aldrig været kommet på den idé at kræve af mexicanerne, amerikanerne, tyskerne eller kenyanerne, at de skulle stille dansk-undervisning til rådighed for mine poder.

Det her er nemt. I Danmark taler man dansk. Eller grønlandsk, færøsk eller tysk, syd for Kongeåen.

Slut.

Merete von Eyben, Per Torbensen, Flemming Andersen, Nic Pedersen og Ole Olsen anbefalede denne kommentar

To plusser - og et minus

Det er godt, at spørgsmålet om modersmålsundervisningens værdi for børns indlæring og (formoder jeg) integration i Danmark bliver undersøgt videnskabeligt – og med videnskabelig mener jeg: Hele vejen rundt og kritisk. Det må ikke ende i endnu en kamp på meninger uden dokumentation.

Det er også godt, at de fokuseres på andre grunde til børns læringsproblemer end de blot sproglige. Der er naturligvis også økonomiske, sociale og kulturelle. Jeg formoder også her, at belysningen af disse aspekter ikke fra starten kortsluttes ved fuldkommen ukritisk besyngelse af multikulturalisme som mål i sig selv.

Men - hvad jeg mangler i Mette Kirks er overvejelser over, hvordan modersmålsundervisningen i praksis skal kunne gennemføres i forhold til det enkelte, berørte barn, der jo ikke kommer fra én bestemt, anden kultur og ét bestemt, andet sprog. Vi har mange nationaliteter og modersmål i Danmark – ud over forskellige EU-lande, også børn fra asiatiske, afrikanske, arabiske, amerikanske lande, foruden Rusland, Tyrkiet og de kaukasiske lande. Skal de alle behandles LIGE? Prøv lige at regne på det regnestykke. I nogle københavnske skoler er der 4-5-6 nationaliteter samlet i en enkelt klasse.

Carsten Hansen, Per Torbensen, Viggo Okholm, Steffen Gliese og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Uagtet danskerne er et berejst folkefærd, med skiferier i Østrig og badeferie i Thailand, er de forbavsende provinsielle, i deres tilgang til den vide verden. Det har lige fra starten matret den danske politik på asyl- og indvandringsområdet, og vil vedblivende gøre det..

Der er, og har været, masser af erfaring at trække på rundt omkring i verden på de her områder, og med hensyn til integration, men som danskerne ikke har fundet det værd at beskæftige sig med. Formentlig ud fra devisen 'at vi ved bedst'. 'Vi er så gode og så dejlige, så det går af sig selv'.

Som det fremgår af artiklen, er det åbenbart 'minoritetsfamilierne' der bestemmer hvad og hvordan det skal gøres. Og regningen sendes så til sagesløse skatteborgere. Integration vil forblive at være en by i Rusland. 'Der er massive sociale, økonomiske og boligpolitiske udfordringer som skal løses'. Herligt! Fast arbejde til godhedsindustrien i uoverskuelig fremtid.

ellen nielsen, Niels Mosbak, Per Torbensen, Heinrich R. Jørgensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

"Der er, og har været, masser af erfaring at trække på rundt omkring i verden på de her områder"

Ole - det er bestemt ikke tilfældet. I Californien har latino-ungerne længe fået modersmålsundervisning----og resultaterne herfra er sateme ikke noget at skrive hjem om. Latinoerne ligger i bunden.

(Ekskurs - jeg har boet i Mexico rejst en del i Sydamerika. Jeg har mange tætte latino-venner og det har altid undret mig, at en kultur, jeg altid har elsket fordi den faktisk lægger vægt på både læsning og viden, producerer tabere på stribe, når latinoerne kommer til USA).

Min observation - også fra de danske skoler - er, at Bush havde ret (den eneste gang jeg nogensinde vil bruge de tre ord ved siden af hinanden), da han talte om "de lave forventningers tyranni".

Jeg er alvorligt bange for, at modersmålsundervisning, hummus-kokkereren til fællestimen, mester Jacob på "modersmålet" og den slags velmenende tiltag faktisk er med til at fastholde visse indvandrergrupper i bunden af skolen.

Og så - IGEN - mangler jeg en kvalificeret diskussion af, hvorfor vietnamesere og kinesere, som ikke får ret mange rygklap fra godhedsindustrien, faktisk klarer sig pokkers meget bedre i skolerne.

Heinrich R. Jørgensen

Henrik Jensen:
"det har altid undret mig, at en kultur [...] producerer tabere på stribe, når latinoerne kommer til USA"

Hvad er det mest oplagte bud på en forklaring, som stemmer overens med dine observationer? Selvfølgelig, at det er skolesystemet i USA, der hindrer latinoerne i at kunne forløse deres potentiale. Hvis det lyder usandsynligt, fordi der ikke umiddelbart synes at være nogen ræson bag en sådan sammenhæng, kan man enten vælge at se bort fra muligheden, eller forsøge at forstå hvad i USA's uddannelsessystem der kunne udvirke en sådan effekt.

Der er logiske årsager. De har en del af gøre med det fænomen, at kinesere og vietnamere ofte klarer sig bedre end de fleste, som er oplagt -- nemligt at disse grupper er stærkt fokuserede på at fastholde den kultur de er rundet af. Sprogligt, kulturelt, værdimæssigt, osv.

@ Henrik

Jeg har ingen erfaring med Latinamerika, og mit kendskab til latinoer i USA begrænser sig til Samuel Huntington's bog: 'Who are we?'

Til gengæld har jeg bl.a. arbejdet med japanere, koreanere, kinesere og vietnamesere, og i de lande, i 25 år, og er således overhovedet ikke forbavset over hvordan de klarer sig både hjemme og ude.

Jacob Svendsen

"Lad os få belyst, om der i modersmålsundervisning ligger et potentiale, der kan styrke elevernes færdigheder i fag som dansk og matematik." -Hvad med at få belyst om ikke man i stedet kunne motivere forældrene til at lære dansk, sådan at deres børn føler deres omgivende sprog accepteret hjemmefra? Hvad om man med pisk eller gulerod fik 2.,3. og 4. generationsforældre, der stadig ikke forstår dansk til at lære det? Til at udvise engagement i deres nye hjemland - eller få dem til at flytte, inden vi ruineres af politisk tungetale og indvandreres apati og prioritering af koranskole, satellit-TV og parallelle liv helt uden for kontakt med det omgivende samfund? Hvorfor skal vi blive ved med at kaste penge efter folk, der ikke VIL integreres?

jens peter hansen

Det underlige er at man ikke begrunder undervisningen i modersmålsundervisningen med at så bliver man bedre til sit... modersmål. Mere idræt skulle også være godt for indlæringen siges der, mens modersmålsundervisning eller undervisning på modersmålet ikke påviseligt giver nogen effekt på de andre fag. Anne Holmen har i 20 år påstået dette, men har aldrig, trods helt åbne muligheder for at forske i denne problematik, kunnet bevise sin påstand om at modersmålsundervisning giver bedre resultater i fx dansk.
Hvis elever går på engelsktalende,tysktalende eller fransktalende skoler så bliver de sjovt nok bedre til de pågældende sprog, men da ikke fordi de taler dansk. For 30-40 år siden sagde man, at arbejderen kan 500 ord og arbejdsgiveren 5000 , derfor er det klart at arbejderen bliver snydt. Hvor stort et ordforråd tror man en indvandrer, der har gået 5 år skole har ? og hvad skulle det hjælpe en elev at han kender nogle fagudtryk i matematik på sine forældres sprog, når han ikke forstår dem på dansk ?
Jo, lad modersmålsundervisningen leve for sin egen skyld, men stop postulaterne om at det medfører en revolution i alle andre fag.

Heinrich R. Jørgensen, Simone Bærentzen og Henrik Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

hvordan lærer man folk et brugbart dansk hurtigst muligt, når de kommer til landet? Folk går på sprogskole i flere år hos kompetente lærere som Karsten Aaen her fra debatten. Nogle lærer dog på andre måder, mere koncentreret sproget hurtigere.
Vi er et lille land med få problemer, og konsekvensen er desværre, at alt bliver ideologiseret og kæmpet om fra hus til hus.
Det burde være helt ukontroversielt, at folk, der kommer til landet, får et 12-ugers intensivt danskkursus, varigheden er vejledende, svarende til, hvad intensive kurser i italiensk almindeligvis tager. Det vil lette ALT.
"Integrationen" har i årenes løb antaget mange forskellige former, de fleste gående ud på ikke at integrere for meget, fordi det var en præmis, at folk så hurtigt som muligt skulle forlade landet igen. Folk i flygtningelejrene - tænk, at vi i Danmark har haft flygtningelejre fremfor indkvartering - måtte ikke lave noget selv, de skulle have mad serveret, have gjort rent af professionelle m.m. i stedet for at gøre dem såvidt muligt selvhjulpne og til mindst mulig udgift i samme moment. Men for Danmark var flygtningene i 90erne en stor hjælp for regeringen i bestræbelserne på at få danskere i arbejde.
For mig er der tale om for meget "på bedste beskub"! Jeg går ind for at få ting løst, så man komme videre, gerne til noget intellektuel selvudvikling, så man også kan tale med de interessante mennesker, samfundet tilføres.

Der er jo også 'etniske danske' der dårligt nok taler ordentligt dansk når de forlader folkeskolen .. Personligt tror jeg ikke at problemet skyldes det forhold at der er nogle der
har behov for at kunne mere end et sprog - Det skyldes klasse-forhold .
(Ja undskyld det grimme ord-valg ! )

Simone Bærentzen

Når disse børn en gang er blevet trukket hele vejen igennem uddannelsessystemet og bliver spyttet ud i den anden ende - forhåbentligt mange af dem med videregående uddannelser - så vil deres ekstra sprog åbne op for flere jobmuligheder og samtidig være en stor gevinst for det danske samfund. Er det ikke i virkeligheden det bedste argument for modersmålsundervisning?

Merete von Eyben

Jeg har ni års erfaring i dels at undervise "latino ungernes" forældre i engelsk som andet sprog og indfødte sprogbrugere i at skrive deres eget sprog på tre forskellige "community colleges" i Sydcalifornien. Antallet af latinoer her er så stort, at de ganske glimrende kan klare sig på spansk i de områder, hvor de bor. Og ja, de klarer sig utrolig dårligt på uddannelsesområdet. De får både modersmålsundervisning derhjemme, hvor der bliver talt spansk, set spansk TV og læst spansksprogede aviser - hvis der overhovedet bliver læst - og i skolen. Mange af forældrene har aldrig gået i skole, et ret almindeligt fænomen i Mexico og mange af de øvrige latinamerikanske lande, og deres prioriteter handler ikke om at få en uddannelse, men om at tjene nok penge til at kunne leve et bedre liv end i hjemlandet. Undervisning i engelsk som andet sprog er gratis de første to år på alle californiske community colleges, men alligevel havde de fleste af mine elever boet i landet i årevis, før de besluttede at gå til engelsk. De dygtige elever havde alle sammen et job, hvor de arbejdede sammen med engelsktalende kolleger, mens de svage havde arbejdspladser, hvor der kun blev talt spansk. Som Jens Peter Hansen siger, "Hvis elever går på engelsktalende,tysktalende eller fransktalende skoler så bliver de sjovt nok bedre til de pågældende sprog, men da ikke fordi de taler
dansk."
Sprogundervisning på amerikanske colleges og universiteter foregår stort set altid efter det, der hedder "the immersion method," dvs at man så vidt muligt bruger fremmedsproget lige fra begyndelsen. I de fire år, hvor jeg underviste i dansk på UCLA, var det helt klart de studerende, der havde været udvekslingsstuderende i Danmark, der var bedst. It's a no brainer: jo mere tid man bruger på det nye sprog, jo bedre bliver man til det. At det naturligvis er bedst at være tosproget, og at immigranter og deres børn bør gøre en indsats for at bevare deres modersmål, siger sig selv.

Heinrich R. Jørgensen og Henrik Jensen anbefalede denne kommentar