Kommentar

Sproget i krampe på universiteterne

Mens tosprogethed gestaltes som et problem, omgærdes halvsprogethed med næsten-tavshed
13. februar 2013

En beklageligt polariseret debat raser om undervisning af såkaldt tosprogede. Debatten om halvsprogethed går det derimod mere trægt med. Set fra et arbejdsrum i universitetsverdenen tager halvsprogethed sig ellers ud som et omfattende samfundsproblem. Men det bliver ikke rigtigt til noget med diskussionen om det skræmmende fænomen, at evnen til sammenhængende og klar skriftlig fremstilling synes at være i hastig opløsning.

Af og til giver en bekymret universitetslektor, som undertegnede, lyd og damp fra sig. Gryden har truet med at koge over. Lektoren har måttet lette på låget. Denne eller hin avis vælger at offentliggøre udbruddet. Og det var så dét. En egentlig diskussion, hvor forskellige synspunkter og bud på forklaringer kan brydes, lader sig ikke løbe i gang. Det er sådan, det er, siger en kollega og trækker på skuldrene. Har dette problem et eller andet tabu bundet i halen, som gør det urørligt? Hvorfor gestaltes tosprogethed som et problem, skønt vellykket tosprogethed da må være en klar fordel, mens halvsprogethed, der kan hæmme den enkelte og undergrave det intellektuelle liv – samt det demokrati, som er afhængigt af et sådant intellektuelt liv – omgærdes med næsten-tavshed?

Halvsprogethed

I dagligdagen som universitetslærer kommer man løbende i kontakt med halvsprogetheden, i studenteropgaver, i halvofficielle skrivelser, i brochurer og så videre. Nogle gange udtrykker den sig på en slags dansk, men det sker også, at den taler en form for engelsk eller benytter sig af en ikke gennemtænkt blanding af de to sprog.

Ét af dens elementer er banale stave- og grammatikfejl. Mange. Og gerne tilsat ufordøjede fremmedord og fagudtryk. Andre elementer i dansksprogede tekster er en så besynderlig brug af helt almindelige danske ord og en sådan anvendelse af forholdsord, at man som læser får indtryk af, at skribenten skriver dansk som fremmedsprog. Som regel er det bare ikke tilfældet. Bag teksterne står gerne skribenter, hvis forfædre må formodes at have haft dansk pas i generationer. Den halvsprogethed, der kan slå ud i så godt som ulæselige tekster, fremstår ikke som en følge af mangelfuld tosprogethed, men har et helt anderledes vidt forgrenet rodnet.

Sprogsyn og forventningspres

I den hidtidige halvhjertede søgen efter forståelse af fænomenet er der blevet peget på mangel på basale færdigheder på grund af fravær af sproglig omhu i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser. Og net- og mobilkommunikation er blevet udpeget som udklækningsfora for sprogligt sjusk. Men selv om begge dele blev tilkendt et medansvar, så kunne de alligevel næppe forklare det hele.

Kan der være forhold i og omkring universitetsverdenen selv, som bidrager til halvsprogetheden og gør den til et lidet appetitvækkende debatemne? Det tror jeg, at der er.

Ét sådant forhold kan være udbredelsen af et rent instrumentelt forhold til sprog, som – her citeres en humanistisk prodekan – noget man bare ’skal bruge som middel til at udtrykke sig’. Og som derfor gerne må være ubehjælpsomt.

Et andet forhold kan være, at studerende oplever et vældigt forventningspres, der drejer sig om at skulle præstere noget akademisk og videnskabeligt. Hvis et sådant pres er stærkt nok, er det troligt, at det kan få mennesker, der inderligt ønsker at leve op til forventningerne, til at gå i sproglige kramper. Sproget skrues og forsires. Det bliver barokt. I glimt går det direkte i sort. I stedet for at understøtte tænkning og argumentationsevne, bliver det sproglige arbejde en hæmsko for tænkningen. Muligheder for intellektuel udvikling forskertses til fordel for forsøg på at fremstå med akademisk form. Også dette kan ses som udtryk for et instrumentelt forhold til sprog, nemlig som middel til forklædning: Den forsømte debat om halvsprogethed er ikke mindst en debat om sprogsyn.

Gitte Meyer er lektor i videnskab og offentlighed på Aalborg Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Malan Helge
  • Dorte Schmidt-Nielsen
  • Maj-Britt Kent Hansen
Lise Lotte Rahbek, Malan Helge, Dorte Schmidt-Nielsen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Gitte Meyer har fat i noget vigtigt. Jeg er selv blevet halvsproget efter at have læst så mange studenteropgaver. Hvilket får mig til at tro, at det er en udvikling, som det ikke er muligt at modsætte sig, og bare endnu en i rækken af historiens mange 'sprogudviklinger'.

Jørgen Christian Wind Nielsen

Der er kun én vej. Det er at lære eleverne og de studerende hele vejen gennem uddannelsessystemet, og i hjemmet naturligvis, om vigtigheden og værdien af det danske sprog. En styrket bevidsthed om dansk som identitetsbærer, som kommunikationsværktøj, som arbejdsredskab og som forudsætning for et velfungerende demokrati.

Jørgen Christian Wind Nielsen
Formand for Modersmål-Selskabet