Kronik

De uvorne danske unge

De danske studerende er ubeslutsomme, forkælede, festsyge, dovne og lemfældige. Det er det billede, der tegnes i den offentlige debat, og derfor har vi naturligvis brug for en tugtende SU-reform. Men billedet er en myte, for danske studerende har faktisk den fjerdehøjeste gennemførelsesprocent i verden
’De studerende må tage et ansvar,’ lyder uddannelsesminister, Morten Østergaards (R) budskab i forbindelse med den kommende SU-reform. Men danske studerende er allerede fjerdebedst i verden til at gennemføre deres studier.

Martin Dam Kristensen

21. februar 2013

Kære læser. Er du klar over, at danske studerende hører til de allermest stabile i verden?

Med en gennemførelsesprocent på 85 på de lange videregående uddannelser ligger vi i top fire. Foran os ligger kun Japan, Portugal og Sydkorea. Det viser de nyeste tal i en OECD-undersøgelse (beskrevet i Information den 9. januar).

Jeg hører ikke selv til dem, der falder i svime over den slags internationale sammenligninger. Men mon ikke denne fjerdeplads kommer som en overraskelse for de fleste?

Det er ikke det billede, der normalt tegnes af danske studerende – hverken i medierne eller i den politiske debat. Her ser man på studieungdommen med en holdning, der spænder fra panderynkende skepsis til mild overbærenhed.

Når man omtaler de studerende, er det næsten altid som et problem. Deres studievaner er præget af ubeslutsomhed (studieskift), lemfældighed (fjumreår, overskridelse af normeret studietid), forkælelse (verdens højeste SU), festsyge (masser af alkohol, vilde kollegieorgier), og oven i alt dette tilsættes ofte et stænk af ’Dovne Robert’ (de tager det hele lidt for afslappet). I hvert fald hører man meget sjældent danske studerende omtalt som eksemplariske og forbilledlige. Det er nærmest noget af det sidste, man kan sige om dem, ikke sandt?

Ansvarsløse studerende?

Man kunne få den tanke, at nedtoningen af dette glædelige budskab fra politisk hold er taktisk betinget. Det er forudsætningen for, at man kan gå ud og svinge pisken.

Og det gør uddannelsesminister Morten Østergaard (R) nu, da han er vendt tilbage fra barselsorlov. »De studerende må tage ansvar,« siger han.

Det er vel næsten det samme som at sige, at de indtil nu har været ansvarsløse. Gad vide, om han uden at rødme, kan tilføje, at de burde være lige så ansvarlige, som han selv og hans generation var, da de var under uddannelse. For var hans generation i grunden mere ansvarlige?

Aldrig er sportsmetaforikken gået så grassat som i disse år. Det gælder ikke mindst uddannelsessektoren. Vi skal have ’verdens bedste folkeskole’, ’universiteter i verdensklasse’ og videre i den dur. Og så skal vi bestandigt måles og vejes og sammenlignes og ranglistes med andre nationer, som det sker i førnævnte OECD-undersøgelse. Fastholder vi dette konkurrenceperspektiv, er der selvfølgelig kun én vej frem. En fjerdeplads? Jamen, så er der jo stadig plads til forbedring. Ville det ikke være vidunderligt, om vi gav japanerne baghjul? Og tænk, hvis vi nærmede os en gennemførelsesprocent på 100?

Det japanske ’forbillede’

Men inden sejrsviljen, kampgejsten og adrenalinen løber helt af med os, er det måske på sin plads at standse op og tænke sig grundigt om. Der er bestemt ingen grund til at kaste misundelige blikke på Japans førerposition.

Ud over verdensmesterskabet i studieeffektivitet indtager landet en knap så flatterende førsteplads. Japan er også landet med den højeste selvmordsprocent blandt studerende. I Japan er menneskesynet ekstremt præstationsorienteret: Du er, hvad du kan!

Det slår også igennem i uddannelseskulturen. Dumper du, er du en fuser. Værdiløs.

Så slemt står det gudskelov ikke til blandt studerende her til lands. Her er menneskesynet anderledes bredspektret. Det kan vi blandt andet takke Grundtvig for.

Men gang på gang møder man røster, der ønsker at spidse det mere til. Tænk for eksempel på Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef hos Dansk Industri, der stort set aldrig forsømmer en lejlighed til at hæve pegefingeren og pegepinden over for nutidens uvorne ungdom. Først og fremmest vil hun gerne det såkaldte fjumreår til livs. I det hele taget skal de unge oppe sig og komme hurtigere gennem studierne – det er jo den danske nations konkurrenceevne, der står på spil.

På den baggrund kan man blive helt varm om hjertet ved at tænke på ’Dovne Robert’. Han er med sin blotte tilstedeværelse med til at skabe rummelighed i det danske samfund. Han optræder som en symbolsk markør af et menneskesyn, der ikke bare er underlagt nyttens hoveri. I ly af ham kan mange udrangerede borgere finde trøst og slikke deres sår. Og hvem af os vil i øvrigt benægte, at det kan det være velgørende bare at læne sig tilbage i tilværelsen og sammen med Frank Jæger føle sig som en høne, en tøjhund, et æble eller en stodder. Vi kalder det bare retreat, afkobling, mindfulness eller noget andet fancy.

Tilbage til OECD-undersøgelsen. Burde vi ikke her i landet prise os lykkelige over, at vi har en pædagogisk frisindstradition, der med sin antiautoritære grundholdning skaber resultater, som er fuldt på højde med dem, der er tilvejebragt gennem benhård disciplin og ødelæggende stressbelastninger?

Det synes Morten Østergaard åbenbart ikke. Det er i hvert fald ikke godt nok. Nu skal uddannelsesforløbene strømlines og effektiviseres, og det skal frem for alt indskærpes, at de studerende skal overholde den normerede studietid. Tugtemidlet skal være en stramning af betingelserne for SU, herunder en tvungen eksamenstilmelding. Jeg er helt sikker på, at Charlotte Rønhof nikker anerkendende i kulissen.

Jeg er til gengæld ikke helt sikker på, at Morten Østergaard handler særlig klogt.

De ’lemfældige’ MF’ere

Jeg har ikke hørt en eneste uddannelsesforsker, som ikke mener, at de påtænkte SU-stramninger vil føre til en nedgang i antallet af gennemførte studier. Uenigheden mellem dem går udelukkende på, hvor graverende et fald, der vil være tale om.

Samtidig peger flere på, at den store tabergruppe i denne sammenhæng vil være gruppen af studerende med en ikke-akademisk familiebaggrund.

Lad os for sjovs skyld rette blikket mod Folketingets medlemmer. Som bekendt sidder der mange i Folketinget med en lang videregående uddannelse bag sig. De vil få svært ved at se sig selv i øjnene, hvis de stemmer for en afskaffelse af fjumreåret. Det skulle nemlig undre mig såre, om der blandt de højtærede medlemmer er mere end et par håndfulde, der har færdiggjort deres studier på normeret tid. Ikke fordi MF’erne er mere lemfældige end andre, men fordi de ligger på linje med de fleste andre. De har også skyndt sig langsomt. Der er selvfølgelig også dem, der aldrig har gjort sig færdige, men lad nu dem hvile i fred.

Hvorom alting er: Er det ikke en smule hyklerisk at stille nye studerende over for krav, som man ikke selv var i stand til at leve op til? Og er det ikke dobbelt hyklerisk at forlange af dem, at de skal ’tage ansvar’?

Lad mig slutte med en historie fra min egen verden. For nogle år siden havde vi på Testrup Højskole en elev, som havde afbrudt sit universitetsstudium. I dag ville man kalde ham en såkaldt ’pitstop’ elev. Han havde læst biologi i nogle år og var begyndt på et speciale om en bestemt flueart. Men han løb sur i det. Fluerne steg ham til hovedet. Han følte sig strandet i studiet og havde mistet gejsten. Sidst i januar troppede han op på højskolen med sin bedstefars gamle bulede saxofon under armen.

Da han fem måneder senere forlod os, var han blevet betragteligt bedre på saxofonen. Men nogen Charlie Parker blev han mildest talt ikke. Det var ikke her, hans talent befandt sig. Til gengæld var der sket noget andet. Han var kommet i overskud, og læselysten var vendt tilbage. Da han kom hjem, sad han klæbet til pc-skærmen hele sommeren og gjorde specialet færdigt på få måneder. Siden læste han videre og har nu en ph.d. i biologi.

Hvem sagde fjumreår?

 

Jørgen Carlsen er forstander for Testrup Højskole, mag.art. i idéhistorie og medlem af Etisk Råd.

Læs Informations artikel om OECD-undersøgelsen her

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Merete Jung-Jensen
  • June Beltoft
  • Peter Taitto
  • Simon Trøjgaard Jepsen
  • Simone Bærentzen
  • Lene Houmand Kristensen
  • Tatiana Tilly
  • Eske Aller
  • Morten Hjorth Fæster
  • Nic Pedersen
  • Morten Lind
  • Maj-Britt Kozlovski
  • Mads Hansen
  • Anders Kristensen
  • Henrik Brøndum
  • Brian Pietersen
  • H.C. (Hans Christian) Ebbe
  • Rasmus Kongshøj
  • Torben Nielsen
  • Kirsten Andersen
  • Jakob Clemen
  • Simon Olmo Larsen
  • Torben Kjeldsen
  • Marianne Rosenkvist
  • Mikkel Nielsen
  • Jarl Artild
  • Philip B. Johnsen
  • Niels Mosbak
  • Jakob Østergaard
  • Markus Lund
  • Lise Lotte Rahbek
  • Henrik Darlie
  • Jeppe Morgenthaler
  • Kim Øverup
  • Helle T. Sieg
  • Aase Bak-Nielsen
  • Viggo Helth
  • Erik Jensen
Merete Jung-Jensen, June Beltoft, Peter Taitto, Simon Trøjgaard Jepsen, Simone Bærentzen, Lene Houmand Kristensen, Tatiana Tilly, Eske Aller, Morten Hjorth Fæster, Nic Pedersen, Morten Lind, Maj-Britt Kozlovski, Mads Hansen, Anders Kristensen, Henrik Brøndum, Brian Pietersen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, Kirsten Andersen, Jakob Clemen, Simon Olmo Larsen, Torben Kjeldsen, Marianne Rosenkvist, Mikkel Nielsen, Jarl Artild, Philip B. Johnsen, Niels Mosbak, Jakob Østergaard, Markus Lund, Lise Lotte Rahbek, Henrik Darlie, Jeppe Morgenthaler, Kim Øverup, Helle T. Sieg, Aase Bak-Nielsen, Viggo Helth og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er uforståeligt at erhvervslivet (DI) støtter det at presse de unge igennem uddannelsen. Der er alligevel ikke arbejdspladser.
Vi ønsker kreative og innovative veluddannede mennesker. Hvis vi tager friheden, det eksperimenterende fra dem får vi burokrater som kan kopiere og gentage det som findes. Det er ikke de normale som skaber noget nyt, men de anderledes.
Vi skal have modet til at være nysgerrige, kreative og have mod til at forfølge det anderledes.

June Beltoft, Jacob Lindberg, alexander andersen, Morten Lind, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Rasmus Kongshøj og Eva Kjeldsen anbefalede denne kommentar

Det er muligt, at danske unge hører til de allermest stabile verden. Men dem, der har gået på DJØF-institutterne er, empirisk, underfrankerede.

Prøv lige at læs denne artikel: 357 unge danskere søger job i EU. KUN TO KLARER IQ-TESTEN!!!!

http://politiken.dk/indland/ECE1903750/alle-danske-akademikere-dumpede-a...

Men dansk politik er blevet et beskyttet værksted for den her gruppe nulnumre.

lone bording, Jesper Frimann Ljungberg og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar
Jakob Østergaard

@ Henrik Jensen

Det er jeg ikke helt enig i, må jeg ærligt sige. Efter at have læst artiklen du linker til så forekommer det mig snarere at der er tale om at testen virker til at fokuserer på noget andet end det, som de danske uddannelser gør. Jeg synes artiklen nævner noget om udenadslære.

Noget helt andet er de stakkels djøffere. De er, hvad jeg har kunne læse i debatten her på Information glubske, onde, egoistiske, indesluttede, udstyret med en smal social og forståelsesmæssig horisont og nu også dumme. Nogle af argumenterne er reelle nok, men generelt rynker jeg lidt på brynene når en gruppering i befolkningen på den måde skæres over én kam og tilskrives alle mulige negative egenskaber. Jeg tænker måske at holde det hele lidt mere nuanceret og høfligt? De er faktisk også mennesker.

Jakob

Josephine Lehaff, Simone Bærentzen, Majbritt Nielsen, Søren Johannesen, Kristian Rikard og Nick Mogensen anbefalede denne kommentar

Jeg er sikker på svaret findes i 'midten'. Artiklen er god. Jeg kan lide den.

Det afgørende problem er for mig at se, at debatten flytter sig. Politikerne har vendt ting på hovedet. Lad mig give et eksempel:

Lad os sige, at vi i DK producerer 15 millioner svin om året i 2013 (jeg ved ikke om tallet passer), medens vi i år 2000 producerede 20 millioner. Uanset 15 eller 20 millioner svin er der af miljømæssige, folkesundhedsmæssige og bæredygtighedsmæssige overvejelser for mange stordriftsopdrættede svin i DK. I stedet derfor at tale om et skift til langt mere økologisk drift, diskuteres det faldende antal ikke-bæredygtigt opdrættede svin som en stor fare. På den måde vinkles diskussionen meget behændigt væk fra det relevante og afgørende, til det mindre væsentlig set i et fremtidsperspektiv.

Netop sådan diskuteres også de studerende i DK for tiden. De studerende, på linje med 'Dovne Robert', diskuteres som en gruppe af forkælede knoldsparkere. Og jeg vil medgive: Vi er for forkælede. Men det gælder ikke de studerende alene. I vort samfund som helhed, har et materielt insekt spist sig ind i vores fornuft. Det er ikke nye bygninger eller en Macbook der gør en god studerende. Det er ikke nødvendigt. En karlekammer og en almindelig pc er alt rigelig. Dér har vi et problem. Forventheden om luksuriøse materielle omgivelser og besiddelse af artefakter er blevet et problem; ikke kun blandt studerende, men i vort samfund i det hele taget.

Hvad jeg ikke forstår, er, hvorfor de studerende, hvorfor 'Dovne Robert' osv., bliver centrum for diskussion om fremtidens samfund. Og ikke mindst at diskussion behandler besparelser på området som det væsentlige for fremtiden. Er det det? Jeg mener, er det SU'en der som udgangspunkt er problemet? Eller er det rettere en kultur af åndsdovenskab som eksisterer, men ikke kun blandt de studerende, men i befolkningen generelt, der skaber visse problemer i vort samfund; problemer som bl.a. opstår i ikke-problemernes verden. Hvis jeg har tag over hovedet, mad på bordet, hvad mangler jeg så? Reelt set ikke meget. Af den årsag finder vi problemer i det banale. "Hvorfor har vi ikke fået skraldespande endnu i vores auditorier? Det er for ringe!", "Hvornår får vi de der kaffeautomater? Der er gået alt for lang tid" osv. Den eksistentielle refleksivitet er dermed efterladt i skyggen. De tanker der handler om de eksistentielle øjeblikke og hvorfor vi gør dette eller hint. Hvorfor startede jeg på dette studie? Hvad var det afgørende? Sådanne spørgsmål dulmes, alkoholiseres af åndsdovenskabens navn udi ikke-problemernes tendens til at skabe problemerne. Vi kan lide antagonismerne. Vi vil finde problemerne. Sådan er det. Vi mangler ro. Ikke alene som studerende, men som samfund.

Ro til at finde. Livet er som arkæologisk arbejde: Langsomt, møjsommeligt og forsigtet skal man finde. Sådan er det. Det kan ikke være anderledes, uanset hvilken diskussion der gøres brug af.

Simon Trøjgaard Jepsen, Morten Lind, Viggo Okholm, Jørgen Rygaard, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Steffen Gliese, Michael Madsen, Rasmus Kongshøj, Lasse Vogt-Nielsen, Søren Johannesen, Anton Hagedorn og Kristian Kjær Karlsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Nick Mogensen

-Er det det? Jeg mener, er det SU'en der som udgangspunkt er problemet? Eller er det rettere en kultur af åndsdovenskab som eksisterer, men ikke kun blandt de studerende, men i befolkningen generelt, der skaber visse problemer i vort samfund; problemer som bl.a. opstår i ikke-problemernes verden-.

Filosofisk og så ikke rummelig, jeg ser også du vil have en bedre tone, ikke råbe, men Nick Mogensen, hver fugle synger med sit næb.

Maskinmennesker med maskinhjerter indretter et maskinsamfund.

June Beltoft, Simon Trøjgaard Jepsen, John Vedsegaard, Martin Hansen , Anders Kristensen, Sune Storr-Paulsen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj og Nick Mogensen anbefalede denne kommentar

Denne kommentar burde indles med denne sætning: Allerede de gamle grækere...... Sokrates beklagede sig over ungdommen, alle andre gamle sure mænd har til alle tider beklaget sig over ungdommens mangel på pli, mangel på opførsel mv. Og ja, selv i 1950erne og i 1930erne beklagede folk sig også over ungdommen - og med folk mener jeg sure gamle mænd.

Mht. til SU mv. hvorfor har man så lige bestemt at det være 2 mia. kr. der skal spares her?

Simone Bærentzen, Martin Hansen , Henrik Brøndum, Rasmus Kongshøj, Jesper Frimann Ljungberg, Christian Harder, Anton Hagedorn, Henrik Jensen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

... Døde er nemlig alle bogstaver, om de skrives med englefingre og stjernepenne, og død er al mulig bogkundskab, som ikke sammensmelter med et tilsvarende liv hos læseren, og åndsfortærende, dræbende er ikke blot matematikken og grammatikken, men alt betydeligt hovedbrud for mennesket i barnealderen, før hjernen med det øvrige legeme er ret udviklet, og førend livet, det indvortes såvel som det udvortes, er blevet os så vidt bekendt, at vi kan genfinde det i beskrivelsen og føle en naturlig lyst til at oplyses om dets vilkår.
Citat: Grundtvig - og afsættet for hans tanker om skolen for livet, som har præget den danske tilgang til at tænke skole. Og været med til at forme selvstændige, tænkende individer, der kan byde ind og klare sig i livet - og ikke blot i en performance-kultur.

Jesper Frimann Ljungberg

@Jakob Østergaard
Der er ikke noget galt med menneskene bag titlerne. Problemet er at der er blevet for mange af dem, de har som gruppe fået for meget magt og så bliver de ikke eksponeret nok til andre faggrupper. Der er gået indavl i det.
Og det jeg, og andre, mener er lidt problemet er at i dag, har stort set alle politikere, topembedsmænd i centraladministrationen, både nationalt, Regionalt og kommunalt, den samme baggrund.

Det betyder at de løsninger der vælges typisk er de samme, og at de typisk går på at rationalisere og beskære andre faggrupper.

I 1980 var arbejdstyrken af DJØF'fere med en længerevarende uddannelse på 15.000, i 2002 var den på 54.000.(70K i 2015) I samme tidsrum steg antallet af ingeniører og andre tekniske LVU fra 19.000 til 40.000 (49K i 2015). Antallet af humanister med en LVU steg fra 12.000 til 32.000 (39K i 2015) og sidst så steg antallet med en længerevarende sundhedsfaglig uddannelse fra 17.000 til 23.000 (25K i 2015). Tallene i parentes er fremskrivningen i den rapport jeg citerer fra 2002-2015.

Som du kan se så er arbejdstyrken af 'administratorer' eksploderet, og antallet af humanister er der også blevet en hel del flere af. Desværre er den største stigning i arbejdstyrken hos de tekniske fag, sket i de bløde fag, og ikke i de hårde.

// Jesper

Simon Trøjgaard Jepsen, Rasmus Kongshøj, lone bording, Nick Mogensen og Henrik Jensen anbefalede denne kommentar

Beklagelse over ungdomskulturen er måske nok et element i samfundsdebatten der altid har eksisteret. Men således også debatten om køn, lighed, seksualitet, hvilket samfund der ønskes, deltagelse i samfundet, normer osv. Det undrer mig at automatpiloten i forhold til at 'like' Karsten Aaens kommentar er så udpræget.

Ser lige Morten Østergård i "bag borgen" det fremgår at det i dag er blevet en dyd ikke at lytte til borgerne - Morten tager til Århus for at møde studerende - ikke for at lytte - men som han siger - for at stå fast -på trods af protester !!
dumhed eller magtarrogance - statistikker og prognoser - frem for at lytte til de borgere der lever med lovgivningens konsekvenser - Vores politikere er simpelthen ikke dygtige nok og i deres forblændelse af egen magt behandler de borgerne som uvorne børn, der skal bringes til fornuft - hvad har vi dog gjort - er det hvad vi har fortjent?

Simon Trøjgaard Jepsen, Simone Bærentzen, Martin Hansen , Jørgen Rygaard, Henrik Jensen, Sune Storr-Paulsen, Steffen Gliese, Michael Madsen, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Når man går ind ad døren på universitetet, har man forskrevet sig til en anden livsform end ham, der står op hver dag og snupper sin om aftenen smurte madpakke i køleskabet. Det gælder herefter om indsigt - først at opnå den i det, andre allerede har fundet ud af, siden at bidrage til at øge den. Og det er den væsentligste aktivitet i menneskelige samfund, hvor en banal jagt på det daglige brød forlængst er rationaliseret til blot at burde tage ganske lidt af vores tid.
Mine forbilleder i det er folk, der har fortsat denne bestræbelse på at udvide indsigten livet igennem - Søren Egerod, der lærte sig adskillige asiatiske sprog, først med udgangspunkt i mongolsk og siden kinesisk.

Jakob Østergaard

@ Jesper Frimann
Jeg kan sagtens se de problemer, som du nævner. Jeg er også et stykke af vejen enig i meget af det. Mit indlæg gik ikke så meget på om man kunne problematisere udviklingen (for det kan man), men måden man gør det på. Det er en sund og reel debat, som man bør tage, men jeg synes man bør tage den i en ordentlig tone og ikke skære folk over én kam, som der nogle gange desværre er lidt tendens til. At man primært socialiserer med sit eget segment er et velkendt fænomen, men det er ikke et´som begrænser sig til DJØF. Jeg tror måske bare at det dels er mere synligt her og det til dels fordi de sidder så tungt repræsenteret på forskellige offentlige og private stillinger.

Som en lille sjov sidenote og for at give en anden vinkel på det diskuterede jeg netop problemet om de mange DJØFfer i Folketinget med en fra mit kollegium, hvortil hun svarede "Godt, så har vi da folk, der er uddannede til det, derinde."

Jakob

P.S. Det lyder som en spændende rapport. Er det en, som du kan grave et link eller andet frem til? Jeg kunne godt tænke mig at kigge på den.

Steffen Gliese

Jakob Østergaard, det er faktisk et reelt problem med de yngre generationer, at I ikke forstår, at man ikke kan uddanne sig til politiker. Politik handler om målsætning for samfundet, og der kan kun idealismen råde.

Simon Trøjgaard Jepsen, Nick Mogensen, Dennis Berg og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Jakob Østergaard

@Peter Hansen

Der synes jeg næsten du har helt ret. Politik handler netop om målsætninger for samfundet og de overbevisninger, der siger hvordan dette skal gøres. Det bør ikke være en uddannelse og en karriere at være politiker, det er jeg helt enig med dig i, det skal handle om ovenstående. Men jeg mener nu også godt man kan hævde at en uddannelse ikke skader. Det politiske arbejde handler nemlig også om at administrere det danske samfund.
Hvis der er økonomisk krise, for eksempel, skal man så som stat gå ind og intervenere, hjælpe økonomien på fode igen? Hvis man siger ja, kunne man så ikke argumentere for at det er til fordel at der er politikere, der har indgående viden om for eksempel nationaløkonomi?
Nu kan man sige at det har vi embedsmændene til og det er langt hen ad vejen rigtigt, men på Statskundskab (ja jeg er vordende DJØFfer, men det synes jeg ikke gør mit argument dårligere :) ) havde vi nogle meget interessant forelæsninger om netop embedsmændenes magt, særligt i de meget tekniske ministerier. Det typiske (og nok noget karikerede) eksempel vi blev vist var en ung og idealistisk minister, der ville få et dristigt nyt forslag igennem. Den stakkels minister blev så mødt af et embedsapparat af fagfolk med 20-30 års erfaring, der sagde "det kan altså ikke lade sig gøre. Det her kan lade sig gøre..." Man kan argumentere for at en minister med uddannelse indenfor, for eksempel økonomi eller jura, ville have nok indgående viden om emnet, til at kunne sige til embedsværket "jo det kan".

Jeg siger ikke at der ikke er et problem og jeg siger heller ikke at jo tættere på 100% af Folketingets medlemmer, der er fra DJØF jo bedre. Jeg siger bare at man også kan se det fra en anden side, noget som er meget sundt tror jeg.

Jakob

Steffen Gliese

Kære Jakob Østergaard, selvfølgelig har du til dels ret - problemet er nu blot blevet det, at den nationaløkonomiske tankegang er blevet ret smalsporet i forhold til, hvad den var. Det betyder, at den unge idealistiske DJØF-minister ikke ville komme på at komme med forslag, der ikke følger embedsværkets logikker - og det er jo derfor, vi har disse kriser, som jo ret beset ikke er andet end snak - dansk økonomi synes at have det strålende, en smule arbejdsløshed skader ingen steder, osv. osv.
Problemet med en "saglig" tilgang til politik er, at man forveksler mål og midler - ligesom med kys-erhvervslivet-i-røven-politikken: vi vurderer form og proces over indhold, og det er i dette Kierkegaard-år at æstetisere samfundslivet.

H.C. (Hans Christian) Ebbe

"Hvorom alting er"
mit yndlingsudtryk, tak

" Er det ikke en smule hyklerisk at stille nye studerende over for krav, som man ikke selv var i stand til at leve op til? "

I allerhøjeste grad...og man burde måske også tilføje et "eller ville leve op til", selvom det måske ikke gælder for alle tidligere studerende der er "havnet" inde på tinget.

Og er det ikke dobbelt hyklerisk at forlange af dem, at de skal ’tage ansvar’?

Måske skulle den der slynger ord omkring sig, tage sig den tid det tager at forstå indebyrden af deres betydelse..."tage ansvar"...kom så med jeres definition, og det skal da være noget mere end "tage sig sammen og blive færdig på nomineret tid" for der er jo ikke kun det det handler om... "tage ansvar" der er noget de folkevalgte skulle tænke meget over før end de begynder at "gøre noget ved det" bare for at gøre noget.

Det er også på tide at vælgerne tager deres ansvar...vi har brug for beslutningstagere der kan skabe et miljø, som uddanner fremtidens beslutningstagere...for sådanne er der allerede nu mangel på!

Jakob Østergaard

@Peter Hansen

Nu skal jeg passe på at det her ikke går hen og bliver en regulær forsvarstale for DJØF. Hele min intention var at man skulle prøve at se det hele fra to sider.

For at knytte en kommentar til det du siger, så tror jeg at det er en meget svær balancegang mellem ideologi og praktisk udøvelse at føre politik, og at gå for langt til nogle af siderne er skidt. Men du har fat i noget om at tankegangen er ved at være for fastlåst i Folketinget og der tror jeg egentligt ikke det ville skade med nogle nye MF'ere, der ikke lige kommer fra DJØF-segmentet.

Jakob

Jonathan Mikkelsen

Kære Jørgen Carlsen

Jeg er delvis enig. For jeg mener bestemt ikke, at man skal spare på uddannelsen. Det er en af de væsentligste faktorer i vores solidaritetssamfund.

Men ærlig talt, sikke en omgang vås.

Det kan godt være, at OECD-undersøgelsen viser, at vi fuldfører i 85% af tilfældene, men spørgsmålet er, om OECD-undersøgelsen tager højde for de kulturelle forskelle, som du selv kommer lidt ind på - dog kun til dansk forsvar. Hvis du tager til et hvilket som helst asiatisk land, eksempelvis, ville du vide, at de generelt er mere motiverede, engagerede og arbejdsomme. De tager ideen om fuldtidsstudie til et helt andet niveau. Derudover kræves også mere af de studerende. Gad vide, om det kan have nogen sammenhæng med frafaldsprocenten? Og ja, det er rigtigt. De er utrolig stressede modsat de danske studerende, som i nogle tilfælde slet ikke møder op andet til eksamen.

Og så taler du om hykleri. Jo, Jørgen, men nu forholder det sig bare sådan, at vi er i andre tider. Så tal du blot om hykleri, men det er utidssvarende.

Faktum er, at de fleste danske studerende med lethed(!) kan gennemføre et studium på normeret tid. Men de færreste studerende bruger 37 timer om ugen på deres studie. Det er overhovedet ikke uretfærdigt at påstå. Og nu er det bare sådan, at vi lever i krisetider, hvor vi ikke har uendelige likvider.

Men jeg er splittet. Fordi selvom jeg mener, at studerende sagtens kan komme igennem på normeret tid, så er der selvfølgelig altid tilfælde, hvor det udskydes af uransagelig årsager, og som jeg mener skal beskyttes.

Mon ikke, at en del af problemet ligger hos de unge? Det er lidt som med kontanthjælp. Det er en fantastisk tanke lige indtil det udnyttes.

Hilsen en studerende.

Henrik Brøndum

Af hjertet tak til Jørgen Carlsen for vidunderlig artikel.

Jeg er jo selv DJOEF'er og ikke saerlig begejstret for, at det er den utvivlsomt beskedne fraktion af os, der mekanisk fremsaetter de mest banale aarsags-virkningsforklaringer, der tilsyneladende er saa succesfulde i politik.

Jeg gaetter paa det er fordi politik og debat har mistet betydning - alle de smarte er paa vej ud til noget andet, og tilbage staar maskinsnakkerne.

DR2 bragte i gaar et fantastisk portraetprogram fra BBC af den amerikanske verdensmester i investering Warren Buffet. Citat:" Markedet er jo en vidunderlig opfindelse, fordi det altid tager fejl og tilbyder noget billigt til salg, som man saa kan tjene penge paa at koebe." Buffet har stort set forrentet sine investeringer med 20 pct om aaret igennem en mennskealder - saa hans geni er indiskutabelt, men selvtilliden havde han fra starten. Hans pointe kan jo ogsaa omformuleres til, at det rigtige aldrig er hvad alle de andre goer.

Kunne vi ikke faa lidt flere politikere med selvtilliden i orden, lidt mere kant, mod til at citere Grundtvig og lignende - og saa igen lidt faerre spindoktorer, OECD undersoegelser mv.

Nic Pedersen, Nick Mogensen, Jesper Frimann Ljungberg og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

Vi skal værne om ungdommen, for det er vores tætteste forbindelse til den gang vi selv havde ægte idealer. Når først disse unge træder ud af uddannelsessystemet, så er slaget tabt til kapitalinteresser og det bliver overodentlig svært at vende tilbage .....

vores samfund og institutioner producerer reaktionærer individer og det er ingen tjent med ........ det uspolerede barnesind er vores eneste håb, for for barnet er alt muligt og det neste de ønsker af sine omgivelser er opmærksomhed, accept og anderrkendelse - LOVE!

Jacob - til din kommentar om, at folk så er uddannede til politik.

Lige et eksempel på, at den politiske klasse i dag er fuldkommen clueless. Og jeg mener det - fuldkommen clueless.

Astrid Krag går ud og lover en "diagnosegaranti" inden for en måned.

Hvad der jo lyder godt og er skidenemt, hvis benet er brækket eller du har en tak, som skal væk.

Men vi ved allesammen, at der er masser af sygdomme, som kan være skidesvære at få skovlen under.

Et eksempel: Mit syn har det ikke så godt. Jeg er lidt overvægtig. Måske er det diabetes, måske alder - men det kan jo også skyldes, at jeg for et år siden var ude at bade i Venezuelas Orinoco-flod og hentede mig en parasit der?

At en DJØFer står op og fortæller læger, hvor hurtigt de skal være om at finde en diagnose er simpelthen hjernedødt. Næste gang fortæller de os, at vi sagtens kan få oversat hele Don Quijote på en måned - eller sagtens kodet et nyt operativsystem på to.

Jørgen Rygaard og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Klikkede send for tidligt.

Det her oplevede jeg selv for to år siden. Et byggehold er i gang med et nybyggeri. Der er ingen danske håndværkere - kun polske og rumænske "selvstændige".

Midt i en bidende frost går de i gang med at støbe beton. De ved godt, det er noget lort; men har fået en direkte ordre om at gøre det nu af deres chef - som arbejder for amtet, er DJØFer - og altså mener, at modstanden mod betonstøberi i 15 graders frost bare er en faggrænse, han skal rive ned.

Martin Hansen , Jørgen Rygaard, Jesper Frimann Ljungberg, Eva Kjeldsen, Lise Lotte Rahbek og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
steen ingvard nielsen

Læs og forstå kære Morten!

Look listen and repeat!

Den unge generation vi ser nu er den der er blevet stillet krav til lige fra de blev født, det er dem som ikke får voldsomme værdistigninger på deres ejerbolig, hvis de overhovedet kan købe en, det er dem som bliver beskåret i sociale ydelser og pension, hvis de dropper ud eller ikke kan få arbejde og nu skal de altså heller ikke kunne fjumre under studiet, som deres forældre og politikerne gjorde.

Citat: "Hvorom alting er: Er det ikke en smule hyklerisk at stille nye studerende over for krav, som man ikke selv var i stand til at leve op til? Og er det ikke dobbelt hyklerisk at forlange af dem, at de skal ’tage ansvar’?".

Jesper Frimann Ljungberg

@Jakob Østergaard

Du kan google efter "Akademikernes arbejdsløshed og indtjening – brikker til et mønster", burde komme som første hit.

Først vi kan ikke undvære Djøffere, de er en nødvendig værdifuld del af vores samfund, der har ret til den respekt som deres faglighed dikterer, men ligesom med alt andet så kan for meget af det gode godt bliver til et problem.

Det problem, reelt eller perceived som mange af de 'skabende' fag har med DJØF'erne, er jo at de sidder så tungt på stort set hele ledelses laget, at der går indavl i det. At de løsninger på problemerne og den udvikling vi ser i det offentlig og det private alle kommer fra DJØF værktøjskassen.
"If all you have is a hammer then everything looks like nails"
Mere expense stop, øget compliance, mere governance, mere offshoring => flere DJØF'ere.
Jeg har daglig kampen, hvor jeg arbejder, hvor løsninger på vores problemer fra den IT-faglige værktøjskasse, må vige for 'løsninger' fra vores økonomi afdeling (og jeg arbejder et stort nok sted til at folkene i Økonomi og i ledelsen er Djøffere).
En klassiker jeg møder er at øge afskrivnings tiden på f.eks. server hardware, problemet med det hardware jeg arbejder med, er at det er billigere at følge produkt life-cyclen og så opgradere i stedet for at replace.
Men for at man skal forstå dette kræver det, at man har noget Faglig viden om det her specifikke faglige emne, eller at man stoler på eksperterne på området.
Og der ser jeg altså folk med min uddannelses mæssige baggrund er mere villige til at sætte sig ind i virksomhedsøkonomi'ens verden, end den anden vej.
En anden automat reaktion i dag er offshoring, som er en af mine ynglings aversioner. Men lad os lade det ligge...

Dit argument med faglighed i ministerierne, er jo sådan set godt nok. Så vi skal have en Lærer som minister i undervisnings ministeriet, en forsker i forsknings ministeriet, en officer i forsvarsministeriet, en arbejdsløs i beskæftigelsesministeriet, etc. etc. eller ?

Det er heller ikke så smart når formanden for DJØF stiller sig op på nationalt TV og forsvarer en ny offentligheds lov, som stort set alle journalister og mange mange andre finder vil give mere lukkethed om hvad der foregår i magtens centrum.

// Jesper

Steffen Gliese, Jørgen Rygaard, Henrik Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jakob Østergaard

@ Jesper Frimann
Tak for guiden til den rapport. Den skal forhåbentligt nok vise sig spændende. Som svar på dit spørgsmål om faglighed i ministerier, så synes jeg dog ikke at vi bør indrette det på den måde, som du spørger til. Det bliver lige lovligt teknokratisk tror jeg. Det var nu mere et argument for at det ikke udelukkende var skidt med DJØFfer i Folketinget og ministerierne. Man kan se alting fra flere sider og det giver oftest godt perspektiv at gøre. Er rimeligt enig med det du kalder "indavl", til gengæld. Det skaber en del problemer.

@Henrik Jensen
Nu var det faktisk ikke mit eget argument, men no matter. Jeg er bange for at sige det, men alle politikere laver den slags fejl og det tror jeg de gør uanset uddannelse.

Helt generelt dog, så synes jeg at det politiske arbejde er tofoldigt. Det drejer sig på den ene side om administration af landet og på den anden side om at forme dets fremtid. Begge dele kræver en blanding af ideologi og faglighed. Fagligheden kan man godt få udefra gennem eksperter, det kan man ikke med ideologien og ånden, og det er måske noget man bør overveje.

". Og jeg vil medgive: Vi er for forkælede. Men det gælder ikke de studerende alene. I vort samfund som helhed, har et materielt insekt spist sig ind i vores fornuft. Det er ikke nye bygninger eller en Macbook der gør en god studerende. Det er ikke nødvendigt. En karlekammer og en almindelig pc er alt rigelig. Dér har vi et problem. Forventheden om luksuriøse materielle omgivelser og besiddelse af artefakter er blevet et problem; ikke kun blandt studerende, men i vort samfund i det hele taget."

For forkælede? Vrøvl, Nick. SUen er skattepligtig. Den højeste SU-sats, efter skat, er altså 3333 kr. Det rækker i de fleste tilfælde ikke engang til et lille "karlekammer". De kalder du luxus? Nu kender jeg ikke SUen i de fleste lande i verden, men jeg har temmelig indgående kendskab til de thailandske studieforhold, og den thailandske SUs købekraft er, efter skat, dobbelt så stor, som vores danske er i Danmark. Og hvis kineserne ikke havde virkelig gode studieforhold, kunne der vel ikke være 30 millioner af dem nu?! Jeg tror det samme gælder Vietnam - og sandsynligvis også både visse afrikanske og sydamerikanske studerende. Verden oversvømmes jo med ikke-vestlig uddannet materiale. Vi er overhalet indenom, og ønsker lorte-morten at gøre noget ved det, må han først holde op med at lyve (danske SU er verdens højeste - my arse!) og dernæst give danske studerende bedre forhold.

Nick: hvad der proppes ind i et menneskes hjerne, er hvad det ser. Fik du den? Skræmmende, ikke?! Forstår du dybden af det? Og danskerne er det i særklasse mest manipulerende folk jeg har boet blandt. De er så sikre på at Danmark er sådan et lille, nydeligt land, at vi forkæles, her, at den danske model er verdens bedste (var det ikke ham formanden for Socialdemokratisk Ungdom, der udtalte der her i Information for nogle måneder siden: "Danmark har verdens bedste samfundskonstruktion"?), osv. Men det er selv-manipulation, selv-forherligelse, løgn, pis og papir! Jeg siger igen til mine ULTRA-naive landsmænd: SÅ TAG DA FOR FANDEN UD I VERDEN OG SE HVAD TILVÆRELSEN ER! I Iran, i Somalia, i Kina, Thailand, Indonesien, Brasilien, Ghana, osv.! Bo der, vær lønmodtager der, driv forretning der, lev der i årevis. Og fortæl mig så, hvad Danmark har, som disse lande ikke har!

Rejs ud, rejs ud, rejs ud. Dan jer! At rejse er at dannes!

Vore politikere er psykopater. For de manipulerer og lyver helt bevidst. Og uden at svede eller være nervøse. Det er psykopati. De føler ikke engang dårlig samvittighed.

God rejselyst!

Peter Nielsen.

Jeg taler om forkælede i en bredere kontekst end du forsøger er implicere. Det er useriøst.

Lidt stilfærdig reflektion:
Kontanthjælpen skal saneres, forsvaret skal spare,bønderne skal have mindre tilskud,
dagpenge formindsket, efterløn forringet o.s.v. Vi har flertal for ikke at stige i skat.
Alligevel får flere og flere biler,vi vil have behandlingsgaranti,bedre motorveje,og vi vil helst ikke betale mere i husleje m.v.
Så egentlig: hvorfor skulle SU så gå fri?
Den fjernes jo ikke. Vi kan diskutere om det lige nu virker særlig nødvendigt at stramme hvor der ikke er arbejde nok. Erhvervslivet er i knibe flere steder andre steder trives uansvarligheden.
Et eller andet skal der jo ske og vi har alle mere eller mindre et ansvar både omkring holdninger,ansvar og solidaritet hinanden imellem. Et lidt skævt indlæg her fra en pensionist som voksede op i fattige kår,bonde, studier,højskole og en lang pædagogkarriere trods alt.Jo jeg fik SU ,men halvt lån d som jo så skulle betales tilbage, men dengang sidst i tresserne og begyndelsen af halvfjerserne var jo trods alt en spændende tid og jo jeg fik børn under studietiden og det var jo ret billigt med en lejlighed dengang.

"Men billedet er en myte, for danske studerende har faktisk den fjerdehøjeste gennemførelsesprocent i verden"

Kunne det have noget at gøre med taxametersystemet, og at man kan få 4 i Spansk A, uden at kunne ét spansk ord? Jeg spørger bare...

Alexander Ildhøj

Denne artikel er jo en joke. Har man med vilje udeladt flere vigtige faktorer som er afgørende for de danske unges høje gennemførelses-procent? Det høje tal skal selvfølgelig ses i relation til den enorme SU-ydelse der bliver tillagt danske studerende. Studieydelse er jo en KÆMPE faktor for hvor høj gennemførelsesprocenten er hos en given befolkning. Når man sammenligner med andre vestlige lande der har en lavere gennemførelsesprocent, så er det ofte det økonomiske aspekt der får unge studerende til, at falde fra uddannelserne. I Danmark er det jo sådan at man får penge for at studerer, mens man i andre lande betaler store summer. Det har man overhovede ikke taget højde for i denne 'artikel'.

Det ser umiddelbart ud som om, at denne artikels eneste ønske er, at modsige sig andre medier. Forfatteren til artiklen pseudoanalyserer og tager, meget forkert, udgangspunkt i, at alle landes skole & udannelsessystemer er opbygget på samme måde, hvilket de langt fra er.

Det skal lige siges, at jeg ikke er tilhænger af, at SU'en skal sættes ned, men at skrive sådan en gang pladder vil jeg da ikke lade gå ubemærket hen.

'Citat fra billedeteksten' "De danske studerende er ubeslutsomme, forkælede, festsyge, dovne og lemfældige. Det er det billede, der tegnes i den offentlige debat, og derfor har vi naturligvis brug for en tugtende SU-reform. Men billedet er en myte, for danske studerende har faktisk den fjerdehøjeste gennemførelsesprocent i verden" Okaay? Så på baggrund af vores høje gennemførelses-procent kan i tillade jer at kalde alle ovenstående 'vurderinger' for en myte? Det er da en utrolig bedrift.

Alex: teksten som du henviser til er vel en sarkastisk kommentar til de "fordomme" som findes. Jeg selv har et indlæg som forsøger at minimere den massive modstand og "frygt" for de studerendes velfærd som også komme ri kølvandet på en evt. reform eller justering.
Vi er lidt sjove som mennesker,nogle rettigheder anses for evige, men alt er "tomt" og foranderligt bare se på teknikken og vore handlinger og prioriteringer kan altså forandres uden at det nødvendigvis ender i katastrofer.

Torben Kjeldsen

Her er lidt tal (er før indsat i information, men har gravet videre og fundet flere tal, synes de passer til diskussionen. Ser gerne at tallene bliver udfordret, korrigeret?? )

Udgifterne til de videregående uddannelser svarer til 1,8% af BNP i Danmark mod et gennemsnit i OECD på 1,3%. I USA og Korea prioriteres de videregående uddannelsesinstitutioner højt, og udgifterne hertil udgør 2,7% af BNP i både USA og Korea, efterfulgt af Canada med 2,5% af BNP.
I tallene er ikke indregnet SU, lån eller andre støtteforanstaltninger. Forskellen på Danmark og andre landes finansiering er 'blot ', at i Danmark er det staten der financierer ved hjælp af SU eller statslån. De fleste andre lande er underhold finansieret af enten banker, private fonde eller forældre. Det siger selv at det danske system i højere grad øger den sociale mobilitet om end noget mindre og langsommere end forventet. Regeringen har jo bebudet at flere skal tage en videregående uddannelse. Deres spareforslag er næppe med til at støtte en sådan udvikling. Desuden er der jo også brug for andre typer uddannelse, fx håndværkere og teknikere og med det faldende børnetal burde man nok i virkeligheden sætte SU op for lokke flere i uddannelse og få den studerende til at arbejde mindre i studietiden.
Her er lidt tal for en studerende på lang videregående uddannelse.
5.753 kr. om måneden er ydelsen for udeboende studerende. Herfra trækkes skat, herefter 4900 +- et par hundrede. Husleje på kollegie i gennemsnit ca. 2300kr. Så er der ca. 2600 kr. tilbage til mad , tøj, transport og bøger til studie. (og lidt fornøjelser). Det er ikke meget at leve for!!!!!!!
En humaniora studerende koster ca. 50.000 om året. Samlet for studiet på 5 år ca. 250000 + SU 5 år ca. 345000= ca. 600000.
Er den studerende færdig som 25 årig og pensioneres som 68 årig koster det ca. 1083 kr. måneden i 43 år. (uden renter)
Bruger den studerende et år mere koster det ca. 200 kr. mere om måneden til vedkommende pensioneres.
Disponibel livsindkomst for en kandidat 18.4 millioner kr.
Ganges studieudgiften med en faktor 13 i gevinst (det samfundet får tilbage) så udgør den samfundsmæssige investering/udgift kun ca. 7 % af indtjeningen.
Tal er udregnet med baggrund i det Det Økonomiske Råd, DEA Uddannelsesfinansiering (2005).
Det kaldes da en ganske fin gearing sådan rent kapitalistisk.
Et andet forslag end at spare, var sætte pensionsalderen op for kandidater bare et år, det ville give ca. 11.1 milliarder i skatteindtægter. pr. år ved en årgang på ca. 55.000 kandidater. Herfra kunne man da dække besparelsen og lidt til.

Simone Bærentzen og Alexander Ildhøj anbefalede denne kommentar

Morten Østergaard er såmænd bare en Radikal, som er trådt i Venstres eller LAs ulveklæder.

Man kan så håbe, at han snarest bliver fyret grundet manglende indsigt, i hvad der sker indenfor højere uddannelser og som sådan absolut inkompetent. For han gør lige så meget godt for de studerende, som Gøg og Gokke gjorde for den klassiske musik.

Simone Bærentzen

Lad mig forøvrigt lige rette en misforståelse mht japanske studerende. Den høje selvmordsprocent drejer sig om gymnasiestuderende, ikke universitetsstuderende.

Det japanske undervisningssystem er sådan skruet sammen at hele uddannelsesforløbet fra underskole til gymnasie er rettet imod at klare adgangseksamen til universitetet bedst muligt - det er utroligt vigtigt at komme ind på det 'rigtige' universitet, da stort set det eneste potentielle fremtidige arbejdsgivere kigger på er universitetets brevpapir.

Når man først er kommet ind på det 'rigtige' universitet stilles der ikke mange andre krav end at møde op af og til. Det faglige niveau er lavt, og det er helt ligegyldigt hvilke fag man vælger og hvilke karakterer man får, da arbejdsgiverne jo alligevel er ligeglade. Desuden nøjes langt de fleste med en bachelorgrad. Og det er jo immervæk temmeligt let at opnå en utroligt høj genneførelsesprocent ved at fjerne stort set alle krav til faglighed.

Jeg er/har været i kontakt med en del japanere der er på udveksling i Danmark (primært på KU og DTU), og de fleste får et chok over arbejdsbyrden heroppe - de havde regnet med at kunne bruge det meste af tiden på at rejse rundt og se Europa. Indimellem er der heldigvis også nogle der virkelig nyder det højere faglige niveau og at der faktisk stilles krav.

Henrik Brøndum

@Simone Bærentzen

Interessant oplysning - jeg er ikke up-to-date - men dengang jeg laeste om industripolitik var en vaesentlig forskel mellem USA og Japan, at japanerne netop ikke satsede paa forskning og udvikling - men paa kopiering og processforbedring. Det er da fint hvis I kan medvirke til at de faar oejnene op for vaerdien i at blive klogere.