Kommentar

Vejen til et samfund, hvor alle er med

Hvis så mange borgere som muligt skal forsørge sig selv, går vejen gennem uddannelse. Netop derfor finder vi det uforståeligt, at regeringen nu vil gennemføre SU-besparelser, som vil øge frafaldet og sænke uddannelsernes faglige niveau
Debat
21. februar 2013

Danmark må være og blive et samfund med en uddannet befolkning, da vi i fremtiden kommer til at mangle uddannet arbejdskraft. De ufaglærte er stærkt overrepræsenterede i arbejdsløshedsstatistikkerne, og ufaglærte produktionsjobs gradvise forsvinden har været en realitet længe. Uddannelse er vejen til et samfund, hvor alle er med på vognen, og hvor så mange borgere som muligt kan forsørge sig selv. Netop derfor er det paradoksalt og uhensigtsmæssigt, at regeringen har varslet besparelser i SU’en på to milliarder for at give penge til erhvervslivet.

Fagligheden lider et knæk

Vi skal ifølge regeringens besparelsesudspil komme bedre gennem uddannelserne. Vi har imidlertid svært ved at se, hvordan udspillet fordrer forbedring – snarere frygter vi faktisk, at fagligheden i uddannelsessystemet vil lide et knæk.

De studerende skal fremover være tilmeldt fag og eksamen svarende til et fuldt studieår, som ikke kan afmeldes. Så firkantet kan en universitetsuddannelse i vores øjne ikke anskues: Stress, personlige problemer eller blot et legitimt ønske om at få optimalt fagligt udbytte kan medføre, at man studerer på deltid. Hvis SU’en bortfalder, når studerende tager mindre end fuldt skema, frygter vi, at man ud fra en privatøkonomisk kalkule presses til at tage fag, man ikke har overskud til og derfor ikke får nævneværdigt fagligt udbytte af. At tage fag udelukkende af økonomiske årsager er ikke bedre uddannelse!

Man vil også fjerne de barrierer omkring studieskift, praktik og udlandsophold, som i dag skaber unødvendige forsinkelser. Der er behov for en konkretisering af, hvordan man pludselig kan fjerne barrierer, man ikke kunne før, uden at det går ud over fagligheden – især når det er et led i en spareøvelse. Universiteterne forpligtes ligeså til at nedbringe den gennemsnitlige studietid med 3,7 måneder for ikke at blive skåret i deres bevilling. Vi har svært ved at forestille os, at dette tiltag ikke vil føre til slæk på eksamenskravene. Er det bedre uddannelse?

Det er et enten-eller

De studerende skal også hurtigere gennem uddannelserne. Det er dog svært at tro på, at udspillet rent faktisk fører til hurtigere gennemførelsestid. Hvis en studerende mister sin SU, er den nærliggende følge, at hun må tage mere erhvervsarbejde ved siden af. Er det hurtigere igennem uddannelsen?

Vi studerende bliver ofte fremstillet som dovne og forkælede, men vi tager rent faktisk vores uddannelse seriøst. Så hvis vores faglige udbytte kompromitteres af omfangsrigt erhvervsarbejde, tager vi snarere færre fag, så vi rent faktisk lærer noget, fremfor at komme ud med et indholdstomt eksamensbevis.

Det er meget svært at forestille sig et scenario, hvor besparelser på SU-området kan føre til hurtigere gennemførelsestid, medmindre man går på kompromis med sin faglighed. Bedre og hurtigere går hånd i hånd i regeringens udspil, men i den virkelige verden udelukker de i høj grad hinanden.

Derudover frygter vi et større frafald og større social slagside. En stresset studerende risikerer at ryge helt ud af systemet, fordi det bliver ufleksibelt. Studerende fra en lavere socioøkonomisk baggrund risikerer at falde ud af systemet som et resultat af kombinationen af kravet om fuldtidsstudier og nødvendigheden af at arbejde for at få økonomien til at løbe rundt. Det har vi svært ved at se som en samfundsmæssig nettobesparelse.

Vi ønsker ikke besparelser, der medfører lavere fagligt udbytte, øger frafaldet og knægter den sociale mobilitet for at finde hurtige penge til statens husholdningsbudget! Vi forstår godt nødvendigheden af et stærkt erhvervsliv, som kan beskæftige os, men hvis pengene skal komme os til gode, foreslår vi, at de bruges på uddannelsessystemet i stedet. Alternativt foreslår vi, at man kalder en spade for en spade og besparelser for besparelser. Det nuværende SU-system er en investering i, at vi ikke blot udskriver indholdstomme eksamensbeviser fra samlebåndsuniversiteter, men producerer kompetente og reflekterede borgere. Vi ønsker blot, at alle kan dygtiggøre sig. Er det virkelig at kræve for meget?

 

Ida Nielsen Langendorf, Frederikke Nayberg, Anders Palm Olesen og Martin Langdal Topf er studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her