International kommentar

Broderskabets angreb på kvinder varsler ilde

Det Muslimske Broderskab erklærede i sidste uge krig mod FN’s arbejde for kvinderettigheder – samfundet, familien og religionen går i opløsning, hvis kvinden stilles lige, lød udmeldingen fra Egyptens regeringsparti
Debat
25. marts 2013

Alle tilbageværende illusioner må nu være på bristet. Og alle udflugter og omsvøb forbi. Ingen undskyldende forklaringer kan herefter godtages, ingen yderligere indrømmelser gøres til en forfejlet moralsk og kulturel relativisme.

Det egyptiske Muslimske Broderskab har nu demaskeret sig selv ved at vise sit sande ansigt ved netop de egenskaber, som mange af os i årevis har advaret imod: I dag må det være åbenlyst for enhver, at brødrene er chauvinistiske, reaktionære, snæversynede og frem for alt kvindefjendske.

I et bizart udfald mod FN-Kommissionen for Kvinders Status har Broderskabet mindet os om, at islamismen i praksis handler om at befæste og gennemtvinge kvindefjendske og homofobe idealer (kilde).

Islamismens reaktionisme

Islamisme har ikke en ægte systematisk og politisk ideologis intellektuelle dybde. Den har ingen specifik økonomisk teori eller program ud over merkantilisme – en forveksling af penge med rigdom – med nogle (tilsyneladende fleksible) forbehold over for rentetagning. Den har ikke nogen analyse af klassemodsætninger eller andre vigtige sociale strukturer. Dens ’teori’ om forholdet mellem den enkelte og samfundet går blot ud på at give magt til dem, som hævder at repræsentere religiøs autoritet og ’ægthed’. Den har ingen karakteristisk forsvarsstrategi, udenrigspolitik, udviklingsprogrammer eller noget som helst i denne retning.

I stedet kan den koges ned til et sæt ekstremt reaktionære sociale holdninger, der ikke har virkelige implikationer for nogen af de vigtige spørgsmål om regeringsførelse. Det Muslimske Broderskab blev dannet i 1920’erne med henblik på at udnytte og manipulere befolkningens religiøse følelser til at gribe den politiske magt.

Brødrene har lige siden forsøgt at udnytte denne magt til ’islamisere’ Egypten og andre arabiske samfund efter ultrakonservative normer, der foregives at være ’traditionelle’, men i realiteten ofte er moderne innovationer eller nyfortolkninger af tidligere tiders praksis.

Deres grundsynspunkt er en paranoid jeremiade, der hævder, at muslimske og arabiske samfund er under angreb af moderniteten i almindelighed og af Vesten i særdeleshed. De poserer som forsvarere for en arabisk og islamisk ’moralsk specificitet’ og ’kulturel egenart’, som angiveligt er under belejring. Som løsning på disse og alle andre udfordringer proklamerer de, at ’islam er svaret’. Islam som fortolket og håndhævet af dem selv, selvfølgelig.

Kvinder må ’beskyttes’

I praksis er dette ensbetydende med en generel undertrykkelse af kvinder og en tilbagerulning af de rettigheder, de har fået i selv det meget mangelfulde postkoloniale arabiske statssystem. I dette primitive patriarkalske verdensbillede er det at beskytte landet ensbetydende med at forsvare hjemmet og familien, og især at ’beskytte’ kvinder. Hvilket igen betyder, at mænd og mandsdominerede samfund er nødt til at kontrollere og undertrykke kvinder, især når det gælder seksuelle og familieretslige rettigheder.

Broderskabets erklæring svømmer over af denne varemærkeagtige paranoide kulturelle chauvinisme og belejringsmentalitet med en advarsel om, at FN-erklæringen »vil føre til en fuldstændig opløsning af samfundet og med sikkerhed være det sidste skridt i den intellektuelle og kulturelle invasion af de muslimske lande«.

Hvordan? Fordi, hedder det i broderskabets erklæring, FN-kommissionen vil tillade »piger fuld seksuel frihed«, tillade de reproduktive rettigheder prævention og abort, give lige rettigheder til børn født uden for ægteskab, lige rettigheder til homoseksuelle og »beskytte prostituerede«, tillade hustruer at sagsøge mænd for voldtægt, sikre lige arv til kvinder, gøre mænd til partnere snarere end ’værger’ for kvinder, sørge for ligestilling i ægteskabslovgivning og fjerne kravet om en mands samtykke til, at en kvinde kan rejse, arbejde eller på anden måde fungere normalt i samfundet.

En trussel mod alle kvinder

Den mest afslørende element er Broderskabets klamren sig til mænds ’formynderskab’ over kvinder snarere end det tilsyneladende forfærdende begreb om ligeværdigt partnerskab. Igen og igen hævder Broderskabet mandens privilegium og mandens forrang. Og forkaster ligestilling som en dødbringende trussel mod islamiske værdier og arabisk kultur.

Ifølge denne mentalitet er den kvindelige seksualitet – som jo findes hinsides den sociale, politiske og økonomiske frihed og lighed – den primære trussel, der skal inddæmmes og kontrolleres. Dette er hylet fra mandlige hysterikere i en tilstand af total panik. Men det er også et kalkuleret politisk redskab.

Og nu kan egypterne altså forvente, at Broderskabet har taget hul på et langsigtet projekt om at annullere de beskedne gevinster, som kvinder har opnået i Egypten i det forløbne århundrede.

Så meget for ideen om Broderskabet som ’moderat’, ’fordomsfri’, ’retfærdighedssøgende’ eller ’pluralistisk’ og for den forestilling, at magten og ansvarets åg ville moderere dem, i det mindste som organisation. Ved at udsende dette dokument nu – til overraskelse, forfærdelse og forundring for mange – har Broderskabet stolt bekræftet sin kerneorientering som autoritær, intolerant, undertrykkende og frem for alt ondartet kvindefjendsk.

Ingen i Egypten eller i udlandet vil nu længere være i stand til at hævde om Broderskabets egentlige ideologi, at »vi anede ikke noget om dette«, for nu har de selv triumferende stoppet deres uforbederlige ekstremisme ned i vores halse.

Deres regime i Egypten er ikke kun en trussel mod egyptiske kvinder, men en trussel mod alle kvinder.

Hussein Ibish er forsker ved tænketanken American Task Force for Palestine

© Lebanon Now og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

HC Grau Nielsen

De er bindegale i det ægyptiske muslimske broderskab.

Niels-Holger Nielsen

Har de ligefrem varslet krig, eller er det bare almindelig overskriftsinflation?

Else Damsgaard

Broderskabet er en flok magtliderlige banditter. Og føj, de er ikke bedre end den væltede diktator de havde før.

Carsten Hansen

Oprørerne må på gaden igen.

Revolutionen er ikke slut før folket er frit.
Afløses det gamle diktatur at et nyt diktatur, så må kampen fortsætte.

Lars Kristensen

En hvilken som helst krænkelse af ligeværdigheden mellem mennesker, er forkasteligt og skal med alle mulige menneskeværdige handlinger, fjernes.

Desværre er der mange, især religiøse fanatikere, mere interesseret i deres egen egocentriske magt over andre mennesker, som ikke lige er som dem selv, i køn eller religion, frem for at leve i et legeværdigt forhold.

Hvordan det egentlig vil være muligt at få dem på andre tanker, er nok svært.

Religiøse fanatikere er så godt som umulige at få til at ændre opfattelse, så den eneste måde det nok vil være muligt at fjerne deres magt på, er at tilbyde de mennesker, der er underkuet de religiøse fanatikere, asyl og dermed et fristed fra de religiøse fanatikere.

At bekæmpe de religiøse fanatikere ved hjælp af dødens og ødelæggelsens redskaber skaber blot flere religiøse fanatikere, hvorfor det bedste er at udsulte deres tilhængerskare og vise både dem og andre, at der er andre måder at leve menneskeværdigt og ligeværdigt på, end gennem religiøse fanatiske måder.

Demokratiet har i Danmark været længe under vejs. Det startede vel med opløsningen af stavnsbåndet til bage i 1788.

Vi har altså stille og roligt kunnet tilpasse os de nye demokratiske rammer.

Det samme gælder lighed mellem kønnene. Det er heller ikke sket fra dag til morgen i Danmark, men over en lang årerække. Så vidt jeg husker fik kvinder stemmeret i Danmark omkring 1920.

Så det har intet med fanatisme at gøre, hvis de muslimske lande har brug for tid til at omstille sig. Meget lang tid.

Præcis som i Danmark.

Men altså vi er jo altid de gode og de kloge og de andre de onde og dumme...

Carsten Hansen

Kjeld H.

Selvfølgelig kræver det tid.

Men til forskel fra dengang i det 19.århundrede, så kender diktatorer og religiøse magthavere til de demokratiske værdier.
Og p.g.a. globaliseringen så kender mange almindelige mennesker ligeledes til de demokratiske værdier.

Så omstillingen til ligeværd, ytringsfrihed, religionsfrihed og politisk frihed bør kunne ske noget hurtigere end dengang.

De religiøse magthavere er ikke interesserede i disse friheder, så det er bare op på hesten igen og gøre oprør på ny.

Morten Pedersen

@ Carsten Hansen "Oprørerne må på gaden igen.
Revolutionen er ikke slut før folket er frit.
Afløses det gamle diktatur at et nyt diktatur, så må kampen fortsætte."

Regeringen er demokratisk valgt, og har stadig flertallet bag sig. Det er derfor mere demokrati end diktatur, og det gør det hele endnu mere tragisk.

Carsten Hansen

Morten Pedersen

Jeg betragter værdier som lighed, ytringsfrihed og religionsfrihed som universelle værdier.

Et folk uden lighed, ytringsfrihed og religionsfrihed er ikke et frit folk; Også selvom et flertal har stemt herfor.
Det var nok ikke bønderne ude fra landområderne der gjorde oprør mod Mubarak. Mange af disse stemmer religiøst da de ikke kender til andet.
At indføre Sharia som lov for alle har intet med demokrati at gøre; Det er at undertrykke anderledes troende/tænkende

Jeg håber at oprørerne mod mod og energi nok til at genoptage kampen for de værdier der bør gælde for alverdens folk.

Men det er de frihedselskende egypteres opgave at tage den kamp, ikke din og min.

Deres armod voksede blot i kølvandet på de seneste begivenheder, jeg tror ikke de er tændt på mere.

Og tror folk virkelig at Mubarak regimet ville have handlet anderledes ved denne kvindekonference end det muslimske broderskab gør nu? I så fald mener jeg at man er dybt naive. Hvorfor er der ingen der taler om Tunesien, Marokkos, Libyens, Algeriets eller Bahrains holding til kvinders ret til selvbestemmelse over deres egen krop, herunder ret til prævention eller ret til abort mv.

Hvorfor taler ingen om Rusland og de kristent-ortodokse landes holdning til dette her; igen og igen skal vi høre på, at det kun er muslimerne, som mener det her (om kvinder, homoseksuelle mv). Og det er det altså ikke kun: Fidesz i Ungarn mener det samme som mange muslimske stater, Rusland, og ja, Vatikanet, se her: http://en.wikipedia.org/wiki/Fidesz [Jeg mener også der har været en artikel om dette på information.dk eller er det mon i Weekendavisen, artiklen er i så fald ikke online). Hvorfor taler vi heller ikke højt om de stater i USA, hvor det er forbudt at rådgive kvinder om abort, endsige tale om familieplanlægning (kondomer mv) fordi det har den kristne højrefløj med Bush II i staten villet....Og Obama har, så vidt jeg ved, intet gjort for at ændre dette...

Pointen er denne her:
Det er dybt tragisk at Broderskabet i Ægypten ikke vil være med til at frigøre kvinderne, men det vil Rusland, dele af USA, Saudi-Arabien, og Vatikanet altså heller ikke...

Carsten Hansen

Karsten Aaen.

Vi er ganske enige om at politisk ideologisk og religiøs undertrykkelse af kvinder, uanset hvor det sker, er bagstræberisk og underudviklet.

Held og lykke til alle folk i alle lande med at befri sig for tyranni og undertrykkelse.
Intet folk fortjener at leve uden frihedsrettigheder og ligeværd.

Lone Christensen

Jeg får nyheder og opdateringer fra 'The Uprising of Women in the Arab World' på Facebook, og her fremgår det, at kvinderne følger skam godt med og gør oprør, protestere m.m.

Georg Christensen

Hvis overskriften er "sandheden" set ud fra "det muslimske boderskabs" virken i fortidens egyptiske diktatur, vil også min respekt for broderskabet øjeblikkelig forsinde.

Alle "individer", på denne jord, bør "respekteres", og på samme måde "værdisættes",efter deres (det enkelte "individs") fohold til "fællesskabsmodelllen", som det ønsker at leve i.

Kom med, vær med, eller bliv udenfor.

NB: At være med, betyder kun: Muligheden til forandring er tilstede, at stå udenfor (stadig og stædig), betyder kun (håbløshed). En håbløshed, som let bare med lidt forståelse, kan overvindes. Det eneste, som kan eller bør "diskuteres", er "enkeltindividet´s medbestemmelses ret, om individet er mand eller kvinde er "ligegyltigheder".

Niki Dan Berthelsen

Efter en lille søgning på det engelske wikipedia, så kan man finde frem til:
The Brotherhood's credo was and is, "Allah is our objective; the Quran is our law, the Prophet is our leader; Jihad is our way; and death for the sake of Allah is the highest of our aspirations." The Brotherhood's English language website describes the principles of the Muslim Brotherhood as including firstly the introduction of the Islamic Shari`ah as "the basis for controlling the affairs of state and society" and secondly, work to unify "Islamic countries and states, mainly among the Arab states, and liberating them from foreign imperialism".

Så er det jo næsten givet hvad forløbet i Egypten kommer til at blive. Det bliver sikkert også det samme i Syrien, da religiøse organisationer næsten er de eneste grupperinger med en sammenhængende ledelse. (Ret mig hvis jeg tager fejl).

Man må så håbe, at grupperingerne/det muslimske broderskab har medmenneskeligheden til at lytte til de nok store grupperinger af sikkert primært kvinder, som kræver ligestilling. Men de skal organiseres hvis de skal håbe på at have nogen som helst form for virkning.