Læserbrev

Debattens ulidelige slethed

5. marts 2013

Først var det Fattig-Carina, derefter kom Dovne Robert, og nu er det fjumreårets tur. Betegnelserne er i sig selv forfejlede og spektakulært afsporende for enhver debat, men værre er, at fortællingerne om dem dækker over en underliggende forestilling om danskerne, som det ikke falder nogen ind at stille spørgsmålstegn ved.

Jeg taler om forestillingen om, at selve eksistensen af en offentlig ydelse, det være sig dagpenge eller SU, får almindelige mennesker til at smide et hvert begreb om rimelighed, timelighed og andre refleksive størrelser på møddingen. Folk forestiller sig åbenbart, at deres medborgere uden tanke for den større sammenhæng kaster sig frådende ud i en afsindig jagt på at rage enhver tilgængelig afskygning af ussel mammon, som staten stiller til rådighed, til sig.

Regeringens forslag til en SU-reform tjener som et tilstrækkeligt eksempel. Med reformen ønsker regeringen at få de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet ved bl.a. at sænke den løbende regulering af SU-beløbet og gøre det sværere at få seks års SU. Debatten om SU’en giver indtryk af, at danske studerende svælger sig i brunch og Barolo, mens vi forlænger studiet for at tage på badeferie i Thailand. Og at vi går og gnægger i skægget, fordi jetsetter-tilværelsen er på statens regning. Virkeligheden er selvfølgelig noget anderledes.

Den demokratiske udfordring

Det er muligt, at der er folk derude som gladelig modtager overførselsindkomst fra staten, selvom de ikke har brug for det. Det er imidlertid en risiko, man må løbe i et frit, demokratisk samfund. Når man fastholder, at mennesket bør være frit, så åbner man samtidig for potentielt misbrug af selvsamme frihed.

Når man ønsker et samfund, hvor borgerne er fri fra tvang, censur og anden undertrykkelse og har frie og lige muligheder, ja, så løber man den risiko, at nogle fjolser render og skider i skabene. Den demokratiske udfordring består netop i at komme skabsskideriet til livs gennem oplysning og (ud)dannelse, således at enhver bliver i stand til at forstå sine egne behov og deres uløselige relation til andres. Vi løser ikke vores problemer ved at udråbe slyngler gennem diskursive klicheer. Vi løser dem ved at forme mennesker, der refleksivt tager del i den offentlige debat.

 

Jeppe Groot, København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Søren Jessen
  • Viggo Helth
Søren Jessen og Viggo Helth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Måske er borgere som modtager ydelser interesseret i at kunne indberette ændringer i deres forhold og opføre sig korrekt, men kan ikke p.gr.a manglende mulighed fra det offentlige.

Jeg er netop bevillegt pension. Ansøgningen gik fint. Men udbetalingsbrevet var grov. Jeg havde indberettet nogle forhold fokert. Brevet indeholdt exempler på mistænkeliggørelser og trusler om hvad der kunne ske hvis noget var forkert og jeg ikke indberettede. Der var ikke et ord om hvordan jeg kunne indberette en rettelse/ændring. Ingen vejledning eller link (digitalt borger samfund). Mail adressen i brevet kunne ikke bruges den afviste og henviste til Min side Borger.dk, men der er ingen at skrive til. Borger.dk havde ingen henvisning til hvordan ændringer kan indberettes. Det tog mig en time at gennem trævle muligheder i Borger.dk før jeg fandt ud af at jeg skal søge igen.

Det kalder vi digitalt borger samfund.

Myndighederne selv er nu så paniske over enhver kontakt med borgere/brugere, at al fysisk kontakt nu er udliciteret til bibliotekernes ansatte. Armslængdeprincippet for progress.