Finansskat dumper med et brag

Fortalerne for en finansiel transaktionsskat overser, at den dels ikke forhindrer nye kriser, dels er alt for nem at omgå og for svær at administrere. Og endelig rammer den også de forkerte – nemlig pensionskasser og virksomheder, der udfører helt almindelige og gavnlige handler, der nu vil blive beskattet
Finansskatten vil ikke mindske kursernes kortsigtede tilfældige udsving, til gengæld bliver den næsten umulig at håndhæve. Så det er klogt af Danmark at forblive kritisk over for skatten.

Finansskatten vil ikke mindske kursernes kortsigtede tilfældige udsving, til gengæld bliver den næsten umulig at håndhæve. Så det er klogt af Danmark at forblive kritisk over for skatten.

Spencer Platt
4. marts 2013

Under overskriften ’De tvivlsomme finansielle sandhedsvidner’ her i avisen den 22. februar efterlyser Ceveas direktør Kristian Weise en forklaring på, at vi er kritiske over for EU-Kommissionens forslag om en skat på finansielle transaktioner.

Weise henviser til, at en række fremtrædende udenlandske økonomer – herunder et par Nobelprismodtagere – på forskellige tidspunkter har talt for en sådan skat. Weise mener tilsyneladende, at han dermed endegyldigt har tilbagevist den kritik, som vi og andre har fremført mod EU-Kommissionens forslag.

Men Weises indlæg indeholder stort set ingen selvstændig økonomisk argumentation – den er primært en eksercits i name-dropping. Så lad os for en stund fortsætte i den boldgade: Ingen af de økonomer, Weise nævner, har modtaget en Nobelpris for deres bidrag til forskning inden for skatteøkonomi.

Det har derimod James Mirrlees, der i 2011 i samarbejde med en række af verdens førende skatteøkonomer offentliggjorde det internationale Mirrlees Review om skattepolitik i det 21. århundrede. Heri konkluderes det om finansielle transaktionsskatter (vor oversættelse):

»Generelt er det økonomiske argument for at beskatte transaktioner svagt, når man sammenligner med beskatning af indkomsten fra eller forbruget af det aktiv, der skifter hænder. Den vrede, der i øjeblikket rettes mod den finansielle sektor, kan meget vel være berettiget, men det er vanskeligt at fremføre overbevisende argumenter for en finansiel transaktionsskat for at løse problemer, der i deres væsen drejer sig om regulering.«

Vi er meget enige i den vurdering.

Finansskat hindrer ikke kriser

Men det afgørende i en diskussion bør jo ikke være, hvem der fremfører et argument, men om argumentet er holdbart. Den aktuelle danske diskussion handler om, hvorvidt Danmark skal tage afstand fra det flertal af EU-lande, der modsætter sig EU-Kommissionens forslag om en finansiel transaktionsskat (FTS).

Forslaget går ud på at indføre en omfattende skat på allehånde finansielle transaktioner såsom handel med aktier, obligationer, lån mellem banker og alle mulige afledte finansielle kontrakter (såkaldte derivater), der benyttes til at overføre risiko fra den ene part til anden. Lad os kort nævne de vigtigste årsager til, at Danmark fortsat bør forblive i lejren af lande, der er kritiske overfor at indføre en sådan FTS.

Tilhængerne af en FTS fremhæver, at den nye skat især vil ramme de helt kortsigtede finansielle transaktioner. Det er korrekt. Men kæden hopper af, når tilhængerne på den baggrund postulerer, at en FTS kan forebygge fremtidige finansielle kriser.

Den seneste finanskrise blev ikke udløst af kortfristet spekulativ handel med værdipapirer, men derimod af overdreven låntagning og långivning, herunder uansvarlig långivning til et stort antal ikke-kreditværdige låntagere på det amerikanske boligmarked baseret på forventninger om fortsatte boligprisstigninger.

De fortsatte problemer i den danske banksektor skyldes også i stort omfang overdrevne udlån til spekulative ejendomsinvesteringer og overbelåning af oppustede priser på landbrugsejendomme. Der er ikke skyggen af evidens for, at en finansiel transaktionsskat kan forhindre de mere langsigtede udsving i priserne på aktier og ejendomme, der historisk har ligget bag de mest alvorlige finanskriser.

Det er også svært at tro på tilhængernes påstand om, at en FTS vil mindske de kortsigtede tilfældige udsving i kurserne på aktier, obligationer og andre værdipapirer. Hvis spekulanter skal tjene penge, skal de træde ind på markedet for at købe, når kurserne er lave, og for at sælge, når kurserne er høje. Den slags adfærd vil bidrage til at dæmpe udsvingene i kurserne.

En FTS vil dæmpe den form for spekulation ved at gøre den mindre rentabel. Derfor kan det ikke overraske, at de fleste empiriske studier finder, at finansielle transaktionsskatter har en tendens til at øge de kortsigtede kursudsving.

Pensionskasserne rammes

Dele af den såkaldte højfrekvente computerstyrede handel med værdipapirer kan dog være problematisk, og det bedste argument for en FTS er formentlig, at den sandsynligvis vil dræbe denne ultrakortsigtede handel.

Men det betyder på den anden side, at provenuet fra skatten primært vil stamme fra skat på alle de normale forretningsmæssige transaktioner, der fortsat vil blive foretaget. Pensionskasserne benytter for eksempel i stort omfang derivathandel til at afdække deres afkastrisici til gavn for deres medlemmer, og virksomhederne indgår terminskontrakter med valuta for at afdække deres valutakursrisiko.

Alle disse transaktioner, der er det stik modsatte af spekulation, vil blive ramt af den foreslåede FTS, og omkostningerne ved skatten vil i stort omfang blive væltet over på almindelige virksomheder og forbrugere. Og i det omfang skatten faktisk gør indhug i bankernes indtjening, vil den formentlig tvinge dem til at reducere deres udlån til skade for vækst og beskæftigelse, fordi bankerne ellers vil have svært ved at leve op til de skærpede kapitalkrav, som de pålægges i disse år.

Hvis det er den højfrekvente handel, man ønsker at ramme, vil det derfor være mere målrettet at sætte ind med direkte regulering af denne form for handel frem for at skyde med spredehagl på alle finansielle transaktioner.

Nemt at omgå skatten

Argumenterne ovenfor går på, at en FTS ikke vil have de effekter, som dens fortalere tillægger den, at den ikke er tilstrækkeligt målrettet, og at byrden ved skatten i stort omfang vil blive væltet over på almindelige forbrugere og virksomheder. Dertil kommer, at der vil være store muligheder for at omgå skatten, hvorved den kommer til at virke endnu skævere.

Et enkelt eksempel: Hvis to amerikanske finansielle virksomheder ønsker at indgå en handel med aktier i BMW-fabrikkerne, vil de ifølge EU-Kommissionens forslag skulle betale skat til den tyske stat, fordi der er tale om aktier udstedt af en tysk virksomhed. Vil de amerikanske myndigheder mon hjælpe tyskerne med at inddrive denne skat? Det tvivler vi på.

Og hvad nu, hvis de amerikanske investorer undlader at handle med selve aktierne, men blot handler med ejerbeviser (udstedt i USA) til aktierne? Det forekommer os fuldstændigt naivt at tro, at man vil kunne håndhæve de foreslåede skatteregler. Der er i stort omfang tale om symbolpolitik. Forslaget kan meget vel bremse kortsigtet kursspekulation, men til gengæld vil det altså fremme skattespekulation. Er det bedre?

Skatten får dumpekarakter

Weise og andre fortalere for en FTS argumenterer for, at eventuelle negative virkninger ved skatten kan modvirkes af alle de gode ting, man kan udrette for skatteprovenuet. Men det er et irrelevant argument, for det afgørende er, om en FTS er en god måde at skaffe provenu på sammenlignet med andre skatter. En hensigtsmæssig skat skal opfylde følgende kriterier: 1) Den skal have rimeligt forudsigelige fordelingsvirkninger, 2) den skal have rimeligt forudsigelige provenuvirkninger, og 3) den må ikke være for svær at administrere og håndhæve.

På alle disse punkter dumper finansskatten med et brag sammenlignet med de fleste andre skatter. Derfor er det sund fornuft, at Danmark har sluttet sig til det flertal af EU-lande, der ikke vil indføre skatten.

 

Carsten Koch er tidl. skatteminister, og Peter Birch Sørensen er professor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet og tidl. overvismand

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Torben K L  Jensen

I siger at den sandsynligvis vil dræbe højfrekvente handler.Hvorfor er alle store finanshuse i gang med at installere superhurtige netforbindelser til deres avancerede algoritmer?Det er jo direkte dumt,hvid det går som i siger og med den indtjening de vil det være en fejlinvestering af rang.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Ovenstående partsindlæg er et kongeeksempel på hvor svært det er at debattere på komplicerede spørgsmål. Jeg vil derfor kun fremhæve et enkelt af de mange udenomsargumnter samt få reele argumenter som de to fortalere Carsten Koch og Peter Birch Sørensen forfægter:

Nemlig: Det er forbrugerne der kommer til at betale

Det er det også når korn bliver jobbet op i pris via op til 50-60 finansielle transaktioner,

og så iøvrigt henviser til artiklen af Lars Koch og Emilie Turunen:

"Debatten om finansskatten lider under myter"
http://www.information.dk/300877

Brugerbillede for Jørgen Garp

'Ja de snakker og røven går' er det mere folkelige udtryk for, at man helt er holdt op med at høre efter, fordi man ved, hvad der kommer af såkaldte argumenter eller rettere skinargumenter, fordi dem der, som Carsten Kock og Peter Birch Sørensen - nu med fine titler - fremfører disse såkaldte argumenter er ude i et helt andet ærinde, end de foregiver.
Her skal den neoliberalistiske økonomiske 'teori' og konkurrencestats modellen forsvares, koste hvad det vil, fordi den er en fordel for den herskende klasse, dvs. foreningen af den højere middelklasse, som de herrer så åbenlyst selv tilhører, og den egentlige olie- og finansoverklasse, der styrer det her land samt i øvrigt det meste af den kapitalistiske verden.
Et tilsvarende 'forsvar' for øget ulighed i form af skattereform, som er så 'løgnagtigt', at man uden videre kan fastslå, at det udelukkende fremføres for at rage til sig selv og sine klassekammerater, kan ses i dagens Politiken, her med kommentarer: http://www.garps-verden.com/2013/03/sfs-endeligt-opdateret_4.html

Brugerbillede for Niels Engelsted

Nice team af gamle frontkæmpere, der her er blevet sendt i marken fra finanssektorens arsenal af veteraner. En økonomisk professor og tidligere overvismand og en tidligere finansminister og direktør i Danske Bank, det skal nok vække respekt!

Brugerbillede for Søren Rehhoff

Det forekommer mig at være en lidt naiv udlægning af finanskrisen der kommer her fra Carsten Koch og Peter Birch Sørensen. Det er rigtigt nok at det var overdreven låntagning og långivning der udløste krisen, men der blev jo også gennem spekulation i derivater baseret på den låntagning og långivning, opbygget nogle fiktive værdier, som lige pludselig forsvandt, da folk ikke kunne betale tilbage, så der er jo en sammenhæng mellem spekulationen på boligmarkedet og finansmarkedet. Det er jo bl.a. den form for spekulation og andre typer af spekulation, der også kan lægges en dæmper på gennem en finansskat, selvom der nok er behov for en mere gennemgribende regulering af finansmarkedet, hvis man skal forebygge fremtidige finanskriser. Besynderligt også at de to mener, at en finansskat let vil kunne omgås samtidig med, at de mener at den sandsynligvis vil dræbe den ultrakortsigtede handel.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Argumenter imod Koch og Birch Sørensens indlæg:

- det gode økonomiske argument for at indføre transaktionsskatten er, at det giver penge i kassen.
- man kan godt løse problemer i den finansielle sektor ved regulering, samtidig med at man indfører skatten (udelukker ikke hinanden).
- at den nye skat ikke i sig selv kan forhindre nye finansielle kriser, er ikke et argument for at undlade den, da den kan bidrage til at gøre markedet mere stabilt.
- Koch og Birch Sørensens påstand om, at "Hvis spekulanter skal tjene penge, skal de træde ind på markedet for at købe, når kurserne er lave, og at sælge, når kurserne er høje" holder ikke vand i virkeligheden, for de helt kortsigtede spekulanter bliver ved med at købe, også selvom kursen er høj, eller kornprisen, eller guldprisen, lige indtil kursen begynder at falde. Derfor ser man disse uforklarlige bobler. Derfor ville skatten kunne dæmpe denne handel, der ikke er baseret på reel interesse for det pågældende aktiv.
- at skatten vil dæmpe den højfrekvente computerstyrede handel med værdipapirer kan ikke være problematisk, da det er et af formålene med den. At den almindele "sunde" handel samtidig rammes betyder ikke så meget, da skatten er så lille, at det ikke berører handelen.
- Koch og Sørensen er enige i, at skatten ville være gavnlig overfor de højfrekvente kortsigtede spekulative handler, man kan af hensyn til den almindelige handel ikke anbefale. Modargumentet er, at den sunde handel ikke rammes, da skattesatsen er så lav, at det er det rene vand i forhold til den beskatning, der iøvrigt omgiver disse virksomheder og pensionskasser mv.
- hvis skatten blot er symbolpolitik, som hævdet tilsidst, så falder alle Koch`s og Sørensens øvrige argumenter til jorden, om hvor skadelig den vil være for almindelige forbrugere, og med hensyn til omgåelse har kommissionen arbejdet indgående med det spørgsmål, så det bliver nok svært at overbevise fagfolk om, at skatten bliver nem at omgå.

Brugerbillede for Henrik Darlie

Det er et spørgsmål om hvem der har sugerøret i hvis lommer. Når nu de 'financielle institutioner' har sugerøret i alles lommer, så er det vel kun rimeligt at vi får et sugerør i deres lommer også. Så kan vi altid diskutere hvor meget der skal suges. ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

Finansskatten har kun til formål at finansiere EU uden om staterne.

Hvis man ønsker at finanshusene ikke må udføre højfrekvente handler skriver man en lov der siger : I må ikke lave højfrekvente handler!

Hvis man ønsker et EU finansieret af borgerne direkte, uden om staterne, kan man sige ja til finanstransaktioner vel vidende at pensioner, boliglån, forsikringer og forbrugslån bliver dyrere (Hvor skule pengene ellers komme fra)

Hvis man ikke ønsker at EU skal finansieres uden om staterne skal man sky denne skat som pesten.

Brugerbillede for Nils Bøjden

Indtil videre er den bedste forklaring på finanskrisens tilblivelse udløst af 2 faktorer:

Sammenkobling af diverse finansielle huse (investeringsbanker, forsikringer, handelsbanker osv), i USA særligt accelereret af Clinton efter ophævelse af Glass-Steagall lovene.

Al for lempelig kreditvurderinger af kunder.Særligt har kreditvurdering af erhvervskunder inden for boligspekulatiuon knækket halsen på mange banker.

Inden for disse 2 området kan man sagtens ændre strukturerne, og det er oven i køben sandsynligvis en gos ide.

@Henrik Darlie

Hvis staten har "sugerøret" in bankernes lommer, hvem tror du så der kommer til at betale for det? Hvis du svare "kunderne" får du nok et point. Hvis du svarer "de svageste af kunderne" får du nok endnu flere point for korrekt svar.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Finanskrisen er symbol på noget langt mere grundlæggende: at produktionen har nået et niveau, hvor lønsum fra de enkelte virksomheder aldrig vil kunne dække omkostningerne fra de enkelte virksomheder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Den overvældende fejl ved det økonomiske system, som vi lever i, er dets manglende evne til at sikre fuld beskæftigelse og dets vilkårlige og ulige fordeling af formuer og indkomst. (Keynes, The General Theory).

...og det skyldes igen at Staten er blevet et slattent viljeløst redskab for finanskapitalismen. Genrejs Staten !

Brugerbillede for Peder Kruse

Sociernes løsning på ethvert problem. Nye skatter, højere skatter, mere regulering, flere overgreb, mere stat. Finanssektoren har været en stor skurk. Giv ham bøllebank med nye skatter. Så kan han lære det ! Jeg synes ikke vore nuværende politikere er noget at skrive hjem om, men jeg er da alligevel glad for, at det ikke er dette forum, der befolker Borgen. Socialisternes standardløsning har vi set udfoldet mange steder, og i Danmark, ikke mindst, lider vi stadig under grønthøsterbeskatning helt generelt. Resultatet bliver altid en reduktion i beskæftigelse, initiativ og generel aktivitet, og det er altid den samme befolkningsgruppe der ender med Sorteper - uanset intentionerne bag de kreative beskatningsideer. Er USSR allerede så langt væk i hukommelsen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Mortensen

Carsten og Peter, I kunne sikkert sagtens narre et helt almindeligt menneske som mig til at tro på at det er rigtigt at FTS er en dårlig ide. Men hvad med at komme med et forslag til hvordan vi kan komme på ret køl og afværge fremtidige kriser?

I skriver:

En hensigtsmæssig skat skal opfylde følgende kriterier: 1) Den skal have rimeligt forudsigelige fordelingsvirkninger, 2) den skal have rimeligt forudsigelige provenuvirkninger, og 3) den må ikke være for svær at administrere og håndhæve.

Aha. Det lyder fornuftigt. Men hvor er jeres konkrete løsning? Det kan vel ikke være så svært for sådan nogle kloge hoveder som jer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

@Peter

Hvis staten skriver nye afgifter ud til banker bliver disse skatter betalt af hvem?

Formålet er ikke at begrænse transaktioner idet både politikere, administratorer og bankfolk ved at så flytter disse transaktioner et sted hen hvor de er billigere. You know, kapitalens frie bevægelighed.

Men du kan jo forsøge at forklare mig og hvorfor en lovgivning om at man ikke må handle på en given måde ikke virker, mens en skat som bankerne selvfølgelig sender videre til kunderne vil virke?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Nils, hvis transaktioner flytter hen på andre børser end de europæiske, så er det vel sandsynligt at de papirer der stadig handles på de europæiske børser ikke bliver jobbet op i pris - en prisstigning som jo er spekulativt skabt og som ikke kommer producenten til gode - hvilket vil være til gavn for forbrugerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Som jeg forstod det, blev finanskrisen i høj grad skabt af højfrekvente handler. Det store problem var ikke så meget løngivningen men forsikringer mod tab. De store problemer opstod, fordi de, der solgte forsikringer mod tab på udlån, ikke kunne betale erstatninger, da tabene opstod. Det var i sig selv et uheldigt aspekt, at långivere spekulerede i tab på lån på en måde, hvor de kunne tjene mest på lån, der blev misligholdt.

Nu er en langt større udfordring, at værdipapireres indflydelse er stærkt overvurderet, og højfrekvente handler er fatale i en tid, hvor aktiekurser har afgørende indflydelse på virksomheders drift. Det koster formentlig mange arbejdspladser at mange lande og virksomheder i realiteten styres af kurser på obligationer og aktier i stedet for henholdsvis egen betalingsevne og egen produktion. For store virksomheder er det tydeligt, at de måles på værdien af deres aktier i stedet for fx. omsætning. For lande er det tydeligt, at finanspolitik præges af angst for den rente, der fastsættes af kurser på statsobligationer, i stedet for hvad staterne har råd til at betale.

Med lidt held kunne en gavnlig effekt af en afgift på financielle transaktioner blive, at investorer tænkte mere over, hvad de investerede i, fremfor hele tiden kun at tænke på kortsigtede fortjenester. En sådan ændret tankegang udgør åbenbart en alvorlig trussel mod det danske samfund. Hvad sker der med Danmark?

Det maner ikke engang til eftertanke, at nogle de vigtigste fortalere for en afgift på finanstransaktioner hører til de store, financielle markeder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

FTS er båret af lidt (berettiget eller uberettiget ?) lyst til at give bankerne en ""dukkert p g a krisen , lidt "jantelov" og de høje banklønninger samt for EU´s vedkommende en lyst til at øge EU´s magt (EU-kommissionen har været dygtig til at "spinne" deres FTS-projekt).

Hvis man vil give bankerne en" dukkert" , så er der langt mere effektive metoder og det gælder også, hvis man vil ramme aflønningerne i bankerne samt ramme de ekstremt ultra korte spekulationer, hvor IT systemerne pludselg "går amok" og sælge/køber rub og stub pr automatik.

EU-parlamentets håndtering af FTS-sagen viser egentlig, at det er et ringe forum , når det gælder vigtige beslutninger . Man bør være mere "kræsen " fremover m h t hvem, man stemmer ind i det parlament.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Michael og Robert, der hvor jeg kommer fra har spekulanter altid - og vil altid - være bad standing. Det ligger i selve deres metier.
…ganske pudsigt, at alle der er imod TFS spiller på at det er EU der skal have gavn af pengene – det ligner en tanke?!
Fakta er:

Kommissionen lægger op til, at en del af provenuet fra transaktionsskatten skal tilfalde de enkelte medlemslande. Samtidig har Kommissionen i forbindelse med forslaget til EU's næste overordnede rammebudget i perioden 2014-2020 luftet idéen om at anvende transaktionsskatten som en ny indtægtskilde til finansiering af en del af EU's budget.

Beregninger fra Kommissionen viser, at hvis 2/3-dele af provenuet fra transaktionsskatten anvendes som en indtægtskilde til EU's budget, så vil medlemslandenes bidrag til budgettet baseret på bruttonationalindkomsten (BNI) kunne reduceres med ca. 50 procent. I dag finansierer medlemslandenes BNI-bidrag ca. 73 procent af EU's budget. For Danmarks vedkommende ville det i EU-budgettet for 2012 svare til en reduktion i BNI-bidraget på ca. 6,8 mia. kroner. I 2020 forventes den danske reduktion at være steget til ca. 7,6 mia. kroner.
.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

@Bill

Du har vist ikke læst artiklen.

Et eksempel er at man så ikke handler med aktierne men med ejerbeviser. Aktierne er derefter ikke handlet og der skal ikke betales transaktionsafgift.

Dette vil blive et system til skatteunddragelser alle steder hvor man ikke kan tørre skatterne af på kunderne.

Men du kan jo være med til at prøve at forklare mig: hvad er det en skat på transaktioner gør som et forbud mod handlere ikke gør? Ud over at etablere EU som skatteudskrivningsmyndighed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

@Bill

Du har vist ikke læst artiklen.

Et eksempel er at man så ikke handler med aktierne men med ejerbeviser. Aktierne er derefter ikke handlet og der skal ikke betales transaktionsafgift.

Dette vil blive et system til skatteunddragelser alle steder hvor man ikke kan tørre skatterne af på kunderne.

Men du kan jo være med til at prøve at forklare mig: hvad er det en skat på transaktioner gør som et forbud mod handlere ikke gør? Ud over at etablere EU som skatteudskrivningsmyndighed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

@Nils bøjden, fakta er at der er lande der i dag har en transaktionsskat og det har ikke slået deres børser ihjel.

Hvis man smider et ejerbevis ind og handler med det, så skal der være ekstrem tillid mellem parterne, for der sker ingen ejerskifte af det registrerede papir før transaktionsskatten er betalt.

Et forbud vil vel også virke, men nu har man altså besluttet at få indsigt i hvad det er der sker på børsernes rulettespil - og der er 0,001 pct en genial registreringsparameter og så sender man et klart signal om at en vis handel er mulig, men ekstremhandler straffes økonomisk.

Nils har du læst den artikel jeg henviser til 08:11

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

"Et forbud vil vel også virke,"

Så formålet med en transaktionsskat er ikke at få finanshusene til at ændre handlemåde da dette kan opnås på anden måde.

At få indsigt i transaktionerne er bare at bede om transaktionsloggene, eller rettere at få en lovgivninger der siger at de skal udleveres. (Jeg tror faktisk at det allerede er sådan i dag)

Og så vender vi tilbage til mit spørgsmål: Hvad er formålet med en transaktionsskat som ikke kan implementeres uden at hæve skatterne?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

@Niels, Som jeg skriver ovenfor: Muligheden for ekstrem handel er stadig til stede - men det koster. Adfærdsregulering frem for forbud - og så naturligvis et ønske om at beskatte de riges bestræbelser på at jobbe priserne i vejret på eksv korn og ris.

Jeg kan ikke se at der er væsentlige forskelle på begrundelsen for TFS og andre former for beskatning af spekulationsgevinster? Et forbud vil jo, som du selv er inde på, flytte al flash trading uden for det offentliges kontrol.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

De to artikelskrivere henviser til nobelpristageren James Mirrlees konklusion om, at "det er vanskeligt at fremføre overbevisende argumenter for en finansiel transaktionsskat for at løse problemer, der i deres væsen drejer sig om regulering.«

Deri erklærer de sig enige. Men i virkeligheden tror jeg heller ikke de ønsker problemerne løst ved "deres væsens" rod, nemlig ved regulering. I virkeligheden tror jeg ikke politikerne tør regulere, eller ikke ønsker det af politiske/ ideologiske grunde, og derfor har man alternativt peget på transaktionsskatten, som ikke er opfundet i kommissionen, de ville aldrig bringe et så kontroversielt forslag frem af sig selv, de er blevet hvisket det i øret af Merkel og Hollande, og så kommer det.

Men det er rigtigt, at det bedste ville være at regulere. Forbyde forskellige produkter, eventuelt udstede licenser til dem, der alene må handle på børserne osv. Samt regulere hele sektoren for så vidt angår de finansielle "supermarkeder", spilt dem op i det, de kom fra, split bankerne osv. Der er tiltag på vej, mere i UK end i EU, men ingenting i DK,

Indtil videre, og i mangel af bedre, vil transaktionsskatten være ok., da den tager toppen af den spekulative, højfrekvente, computerstyrede handel, som i følge denne artikel udgør 2/3 af det amerikanske marked.
http://politiken.dk/debat/profiler/poulaaroee/ECE1901821/radikal-afvisni...

Pengene så jeg helst gå direkte i de enkelte landes statskasser. EU bør ikke være selvfinansierende, det vil gøre magtbasen for stærk, men igen, bedre end ingenting. Og så kunne nogle af pengene gå til at støtte kriselandenes statsfinanser på en eller anden måde, eller til investering i offentlige arbejder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Mark Pedersen

Den finansielle transaktionsskat er et typisk eksempel på ”Government Failure”:

- Den udspringer af venstreorienterede politikeres forfølgen af deres ideologiske egeninteresse og ikke på, hvad der tjener borgernes interesser bedst

- Man vælger et forkert instrument til at nå et mål: Man vil løse et påstået reguleringsproblem med en skat

- FTS vil ikke virke efter hensigten: en FTS kan ikke hindre de langsigtede, store udsving i aktivpriserne, og den vil forøge de helt kortsigtede udsving gennemført med algoritmehandler

- Økonomisk set rammer man de ”forkerte”, nemlig pensionsopsparerne og almindelige erhvervsvirksomheder, det er derimod ikke de finansielle institutioner og deres ejere, der kommer til at betale skatten

- Den vil føre til et spild af ressourcer i erhvervslivet for at omgå reguleringen, da ikke alle lande er med, og da man ikke kan undgå reguleringsmæssig arbitrage

- Den vil være nærmest umulig at administrere og håndhæve

- Den fører til mere stat og mindre marked - men det er jo også grundlæggende det, som socialisterne ønsker med FTS

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

@Michael Pedersen

Du mangler

d. Finansiere EU uden om landene.

@Bill Atkins

"Et forbud vil jo, som du selv er inde på, flytte al flash trading uden for det offentliges kontrol."

Og derfor er et forbud heller ikke en løsning.

Handelen foregår der hvor :

1. Det er billigst (skatter, bestikkelse, juridiske omkostninger osv)
2. Hvor det er nemmest (bedst IT, bedst kultur. bedst infrastruktur)
3. Og hvor man formodentlig kan holde øje med konkurrenterne.

Og hvis du er i tvivl om hvad formålet med finansskatter er der her et interview med Baroso fra information:

http://www.information.dk/272359

"En Tobin- eller Robin Hood-skat på finansielle transaktioner samt en ny EU-moms på varer skal sikre, at medlemslandenes direkte indbetalinger til EU-kassen kan mindskes, "

Altså: En finansskat har som formål at finansiere EU uden om landene.

Men det man kan gøre er tilsvarende Basel3 hvor det ikke er transaktionerne der sikres men solvensen og dermed husenes eksistens berettigelse inden for EU. Hvordan dette kan gøres (hvis det skal gøres) må der så nok nogle fagfolk til at finde ud af.

Men som Michael Pedersen er inde på er spekulanterne nok forholdsvis ligeglade med transaktionsskatter. Derimod har tiltag som Basel3s solvenskrav nok aflivet en del spekulationsforretninger (hvis de ellers er finansieret gennem banker).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Torben Mark Pedersen, da transaktionsskatten ønskes indført i bl.a. Tyskland, Spanien, Grækenland og Italien (under Monti), og da ingen af disse landes ledere er socialister, men af borgerlige, har argumentet med, at der er socialisters værk, svært ved at holde balancen.

Til de der mener, at skatten blot vil blive tørret af på kunderne, forbrugerne, osv. må man minde om, at skatten er meget lille i forhold til andre skatter (selskabsskat og div. afgifter), og at forsøg på at tørre skatten af vil resultere i mindsket efterspørgsel og dermed mindre salg. Så formålet med skatten er - ud over at lukke for det højfrekvente - at nedsætte de finansielle supermarkeders handel, der ikke tjener det produktive erhvervslivs vel, men alene spekulative interesser i overskud på børshandel.

Med hensyn til omgåelse, så vil alle værdipapirer, der handles på børsen, være omfattet, også "ejerbeviser", med mindre de handles uden for børsen, men alt kan jo foregå nede i en sidegade, og hvis nogle har tillid til det, så dem om det, men de kan ikke følge med i priserne, hvis det ikke noteres på børsen.

Brugerbillede for randi christiansen

For lægkvinde er det svært at vurdere diverse argumenter - jeg bemærker dog, at artiklens forfattere ikke taler imod regulering, men kun argumenterer for at denne version af FTS ikke er funktionel.

Det bliver forhåbentlig stadig tydeligere for alle aktører, at denne diskussion stikker langt dybere end FTS eller ej, og at vi må gå langt mere grundlæggende til værks, hvis ressourceadministrationen skal kunne fungere på et bare nogenlunde, gerne selvfølgelig optimalt, niveau. Som det ser ud nu, ligner det et ufattelig primitivt udviklingsstade med potentielle ødelæggelseskræfter i enormt omfang. Balance på en knivsæg - hvornår fiser den ind under tænkehatten hos diverse klogeåger, at løsningen er ligevægtsøkonomi. Punktum! Basta!

I gambler med planeten og dens indbyggere - I opfører jer som børn ved rattet af en F16 jager - hvornår, Gud i Himlen, hører dette vanvid op ...

Brugerbillede for Ole Chemnitz Larsen

"dumper med et brag"

Carsten Kochs embedsførelse som skatteminister dumpede også med et brag, da han stod bag oprettelsen af Kontrollørkorpset i Skatteministeriet, der i først hug mindst medførte 1000 lovbrud..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Michael Pedersen - du må have mistet balanceevnen - man kan ikke spinne sig til at ressourceallokeringen er hverken ligevægtig eller optimal, bare fordi man siger, den er det - go nat

Læs ´Den Store Omstilling´ før du spiller smart en anden gang

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Pendikel

En finansskat skal vel ikke, som hovedformål, redde finanssektoren.
Det ville svare til, at personskatten i Danmark skulle gå til at redde menneskerne. Den Radikale minister Magrethe Vestager har eftertrykkeligt understreget, at personskat ikke som et mål skal redde mennesker, da hun udtalte, at ”man kan jo ikke redde alle” i forbindelse med de mange tusinde, som i øjeblikket ryger ud af dagpengesystemet.
Personskatten er – i øvrigt også for ledige og kontanthjælpsmodtagere – blandt andet gået til at redde finanssektoren og skatten på finanstransaktioner kunne så passende gå til at redde de mange tusinde, der er ude i en uoverskuelig social deroute.
Det interessante er bl.a., at De Radikale går imod skat på finanstransaktioner af rent nationalistiske hensyn. Finanssektoren i Danmark har det hårdt, mener partiet, og derfor må regeringen beskytte – i øvrigt i denne henseende – enestående sektor.
Så vidt jeg ved, får et firma som PayPal godt 2 kr. for hver eneste transaktion. Der er rigtig mange millioner transaktioner om dagen. Med denne arbejdsfrie indkomst, uden skat, er der vel næppe tvivl om, i hvilken retning investeringer vil tage.
Arbejdsfrie indtægter er mere lukrative end indtægter der udspringer af praktisk virksomhed.
Selvfølgelig kommer en skat, på transaktioner i finanssektoren, til at koste penge. Også for forbrugerne af de ydelser sektoren tilbyder.
Forsikringer, aktiehandler og – når nu pensionsselskaberne nævnes – pensioner vil blive berørt sammen med meget andet. Men en finansskat bryder med princippet om arbejdsfrie transaktioner er stillet mere gunstigt end skabende virksomhed.
Et skridt i den rigtige retning, må man sige, i en tid hvor håndværket forfalder og forskningen rettes ind mod puljeordninger Det er stadig mere forudsigeligt, hvad der kommer fra forskningsfronten i fremtiden.
Det er nærmest som vores generation – generationen mellem 45- 65 år – regner med, at være den sidste, eller i hvert fald ikke har en idé om, at efterlade verden bedre end da vi havnede i den.
Selvfølgelig er det et argument, at finanssektoren gang på gang har vist sig, at være samfundenes værste fjende og den bør have en chance for vise noget andet.
På den anden side, er det nok at spille højt spil.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Det er ikke svært, at tilslutte sig regulering af finanssektoren, principielt er jeg med på regulering til finanssektoren opfylder et vigtigt krav, den er til for befolkningen og ikke omvendt, men klap lige hesten, lad os se hvad Kina og USA siger til fælles regulering, og så vil jeg påpege, at den samlede finanssektor regulering skal bruges til, at få de Forenede Europæiske Stater sat i effekt, Danmark har ikke mulighed for indtræden i den rodebutik uden folkeafstemning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ellen Braae

Når Carsten Koch og Peter Birch Sørensen forlader den mere seriøse form for argumentation og plumpt retorisk bruger udtryk som "dumper med et brag", er der grund til at løfte øjenbrynene. De må være ude i et andet ærinde - men hvilket? Fagligt tungere økonomer som fx Nyrup og Lykketoft argumenterer anderledes for skatten og uden at skrue retorikken op. "Man merkt die Absicht..."
Hvad er Carsten Kochs ærinde egentlig, og hvorfor placerer han sig på tværs af den tilslutning til finansskatten, som de fleste europæiske socialdemokrater støtter? Hvorfor siger han intet om de beskæftigelsesmæssige virkninger? Er han blot endnu en af disse karriere-DJØF'er, som lystigt skifter side, hvis det gavner karrieren (Karsten Dybvad, Sine Sunesen - fortsæt selv listen)? Er DKs politiske ledelse kuppet af en klan af opportunistiske DJØF'er med Thorning/Vestager som førerhunde?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

@Per Pendikel

Finansskatten har som formål at finansiere EU uden om staterne.

Hvis du læse et af mine tidligere indlæg er der en henvisning til en artikel i Information med interview med Baroso og udtalelser fra EU kommisionen. Her slås det fast fra kommisionens side at formålet med finansskatten er at finansiere EU og nedbringe landenes indbetalinger.

Altså er finansskatten et forsøg på at etablere EU som skatteudskrivningsmyndighed.

Hvis du synes at det er i orden at EU får rettighed til at udskrive skatter, og du synes at det er i orden at dine pensioner, bankforretninger, forsikringer og huslån bliver dyrere kan du med ro i sindet sige ja til en finansskat.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for n n

Nils Bøjden
Preben Wilhjelm argumenterer i 'Krisen og den udeblevne systemkritik' bl a med at
Indførelse af en mikroskopisk skat på handler med valutaer og værdipapirer vil ikke være til gene for sund forretningsvirksomhed, men en dæmper på de computerstyrede spekulationer [kaldt algoritmisk handel, hvor de samme penge kan omsættes flere gange i sekundet. ..Sådanne transaktioner kan kun bidrage til, at det hele løber løbsk, når der er bare en ansats til uro på finansmarkedet.

I artiklen påpeges følgende:

"Dertil kommer, at der vil være store muligheder for at omgå skatten, hvorved den kommer til at virke endnu skævere."

Det må siges at være noget fordrukkent vås.

Alle transaktioner i finansverdenens IT-systemer har en transaktionslog. Den kunne være midlet til at opkræve skat.

Det er især algoritme handler der er ødelæggende. Det skaber absolut ingen beskæftigelse at flytte midler frem og tilbage flere gange i døgnet. Kun indtjening til finanssektoren. Og naturligvis tab i den modsatte ende.

Fremragende økonomer som Bernard Lietaer fremhøver også risikoen ved jobløs vækst som er resultatet af et ureguleret finansmarked.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Nils, den spekulationsbaserede del af finanssektoren er ikke at sammenligne med andre beskatningsobjekter. Den opererer på tværs af grænserne, den skaber ikke intete af værdi, fordi den lavere pris der eventuelt kan skabes ved lånhjemtagning, ophæves af en højere pris på spekulationsobjektet, som ofte er reele brugsvarer.

Der er iøvrigt ikke tale om en egentlig skat men snarere en adfærdsregulerende afgift.

Når en branche agerer internationalt må det også være et internationalt organ der fører kontrol med branchen.

Men du har ret i at danske politikere bør indrage befolkningen langt mere i vigtige politiske spørgsmål.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

Så bliver jeg alligevel nødt til at tage den pædagogiske hat på.

Der er forskel på formål og konsekvens.

Formålet er det bagvedliggende rationale som via handlinger frembringer en konsekvens.

Formålet er overordnet set i forhold til konsekvensen.

Det er ligesom inden for firmaledelse og militære handlinger:

Og så prøver vi en gang til.

Målet er at skabe et Europas Forenede stater

For at kunne realisere dette kræver der bla mulighed for at kunne udskrive skatter. Formålet med finansskatten er at finansiere EU uden om landene og derved realisere en del af implementeringen af Europas Forenede Stater. Og en særdeles vigtig del da enhver statsdannelse nødvendigvis må hvile på evnen til at udskrive skatter (udover evnen til at implementere og effektuere love)

Konsekvensen af dette formål er at man måske / måske ikke ændrer adfærd hos diverse finanshuse via de skatter som EU nu er i stand til at opkræve.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

"Alle transaktioner i finansverdenens IT-systemer har en transaktionslog. Den kunne være midlet til at opkræve skat."

Nej.

Alle transaktioner som er underlagt diverse finansmyndigheders kontrol og som bliver foretaget i lande hvor der er en kontrol har formodentlig en transaktionslog.

anbefalede denne kommentar

Sider