Kommentar

Forhudsamputation har altid konsekvenser

Selv når omskæring af små drenge går ’godt’, har det konsekvenser for resten af livet – især for den seksuelle del. For uden forhud nedsættes følsomheden, hvilket kan blive en forbandelse, når mænd er kommet bare en smule op i alderen.
6. marts 2013

I kronikken d. 28. februar beskrev børnelæge Morten Staberg et ulykkeligt eksempel på en forhudsamputation, som var gået helt galt. Den slags sker desværre ikke helt så sjældent, som mange måske tror. Ved lægeudførte forhudsamputationer på små drenge i Europa – og ved rituelle forhudsamputationer udført af jødiske moheler i England – støder der komplikationer til hos to til fire procent. Oftest kun i form af blødning eller betændelse i såret, men desværre også af og til i form af fejloperationer, blodforgiftning, helings- eller arvævsproblemer eller i værste fald død.

En stor børnekirurgisk hospitalsafdeling i Boston i USA kunne i 2010 fortælle, at fem til syv procent af operationerne i fuld narkose var reoperationer efter mislykkede omskæringer på nyfødte drenge udført af børne- eller fødselslæger på barselsgangen eller, i ringe omfang, af rituelle omskærere. Med omtrent én million forhudsamputationer på nyfødte drenge om året i USA og en typisk stykpris på 200-400 dollar (1.150-2.300 kr.) for nogle minutters kirurgi er der tale om big business. Pudsigt nok er netop amerikanske børne- og fødselslæger de eneste læger i verden, som hævder, at der er flere helbredsfordele end ulemper forbundet med et liv uden forhud.

Dødsstatistikker på området er svære at fæste lid til på grund af underrapportering. Hvis en nyomskåret dreng forbløder eller går til af blodforgiftning, er det langtfra sikkert, at den reelle bagvedliggende årsag, forhudsamputationen, bliver nævnt på dødsattesten. Alligevel har to uafhængige studier fra USA og Brasilien skønnet, at én dreng mister livet for hver 7-8.000 omskæringer. Det er også forekommet i både Norge og England i 2012.

Men er alting så fryd og gammen hos de mange andre drenge, hvor operationen går ’godt’? For at besvare dette, må jeg først bruge et par ord på forhuden.

Forhudens essentielle funktion

Forhuden er en kompleks, dobbeltlaget struktur yderst på penis, som har to hovedformål. Når penis er slap, beskytter forhuden glans og holder den fugtig, glat og følsom. Når penis bliver stiv, bliver forhuden til et vigtigt erotisk sanseorgan spækket med opvakte nerver og følelegemer, som i særlig grad er gode til at opfatte lette tryk- og berøringsstimuli fra partneren.

Forhuden er, modsat hvad mange tror, langt mere følsom for erotisk stimulation end glans. Mange forhudsamputerede mænd klager da også over nedsat seksuel følsomhed, især når de kommer lidt op i årene. Årsagen er fraværet af de titusinder af nerveender og følelegemer, der sad i forhuden, kombineret med følsomhedstabet på glans, som skyldes hård hud efter årtiers friktion mod underbukserne.

Skadeligt for drenges sundhed

Morten Staberg argumenterede overbevisende imod omskæring, og jeg er meget enig. Det er respektløst over for det lille drengebarns person

og skadeligt for hans sundhed at flå den fastsiddende forhud løs fra glans og efterfølgende bortskære denne følsomme del af hans krop med en kniv.

Man påfører ham ganske enkelt en knivlæsion med fuldt overlæg, noget som ville blive opfattet som grov legemsbeskadigelse, hvis det skete for en voksen mand uden hans samtykke.

Det er umiddelbart skadeligt for drengens sundhed, og lægeetisk dybt problematisk at påføre ham smerte og ubehag – både ved selve operationen og i den efterfølgende sårhelingsfase.

Et godt sexliv er vigtigt for de allerfleste mennesker og hænger tæt sammen med vores sundhed og velbefindende. Derfor er det en krænkelse af drenges, og senere mænds, kropslige og seksuelle integritet at frarøve dem muligheden for nogensinde at opleve, eller udleve det fulde erotiske potentiale, de fra naturens hånd var udstyret med. Ofte går det godt i en årrække. Mange unge, forhudsløse mænd kan kækt imponere deres partnere med overdådig seksuel udholdenhed grundet den nedsatte følsomhed. Men følsomhedstabet ændrer sig med alderen fra en gave til en forbandelse.

Når raske drenge forhudsamputeres, hvad enten det sker med afsæt i forældres kultur eller religion eller på baggrund af tvivlsomme sundhedsargumenter, som ikke har nogen relevans i Vesten, betaler de for andres forestillinger om den ideelle penis med smerte, risiko for alvorlige komplikationer og livslangt seksuelt følsomhedstab. Uden deres samtykke.

Morten Frisch er overlæge, dr.med., ph.d., og adjungeret professor i seksuel sundhedsepidemiologi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Holm Knudsen
  • Ib Olsen
  • Niels Mosbak
  • Viggo Helth
  • Erik Jensen
Per Holm Knudsen, Ib Olsen, Niels Mosbak, Viggo Helth og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

@Viggo Helth: Uha da da. Det er en højtidelig, religiøs handling, og selveste Jesu Kristi forhud findes i Italien og har en lang, bevægende historie bag sig. Jeg læste det lige i Saramagos, Jesusevangeliet, og slog byen op på nettet.
I Calcata har den opholdt sig og har været dyrket som det hellige relikvie, den naturligvis må være for de troende.

Når vi nu ustandselig diskuterer denne form for religiøs lemlæstelse har det altså dybe rødder - af vanvid behøver jeg vel næppe tilføje.
http://en.wikipedia.org/wiki/Calcata

Niels-Simon Larsen

Det nytter ikke at angribe omskæring ud fra fornuftssynspunkter, at det gør ondt på barnet osv. Det har menneskeheden ingen resonnansbund for. Det fandtes også i de gamle natursamfund før de store religioners tid.
Vi skal dybere ned, der hvor den enkelte spørger sig selv: "Hvad er det dog jeg gør?" Argumentere moralsk/etisk, men vi har modstandere af høj intelligens og høj uddannelse foran os, foruden det mere banale: "Gør det nu så meget. Barnet kommer over det og kan ikke huske det".
Det er påfaldende, at det er omskårne jøder og muslimer, der står over for hinanden som de mest hadefulde grupper i dag. Det kunne ligne en tanke.