Kommentar

Fratag Ungarn stemmeretten i EU

Midt i Europa går Ungarn enegang og bevæger sig i mere og mere totalitær retning: Forfatningen ændres, pressefriheden indskrænkes og udenlandske firmaer bliver groft chikaneret. EU’s foreløbige kritik har ikke haft nogen virkning. Det er tid til at tage fløjlshandskerne af og indføre sanktioner, som statsminister Viktor Orbán forstår
18. marts 2013

Mandag i sidste uge godkendte det ungarske parlament forfatningsændringer, som vil indskrænke præsidentens og forfatningsdomstolens magt. Samtidig betyder forfatningsændringen også, at definitionen af en familie som et ægteskab mellem en mand og en kvinde bliver skrevet ind i forfatningen – endnu et udslag af de homofobiske tendenser i statsminister Victor Orbáns Ungarn.

Lovændringerne strider mod respekten for retsstaten, EU’s lovgrundlag og Europarådets standarder

Ungarns forhold til basale demokratiske rettigheder som en fri presse har længe været mere end tvivlsom. Statsminister Orbán indførte i begyndelsen af 2012 kontroversielle lovændringer, som fik tusinder af borgere ud på gaderne i protest. Det drejede sig om en retsreform, en medielov og begrænsninger i Nationalbankens uafhængighed, idet der blev tale om flere politisk udpegede repræsentanter i Nationalbanken og en begrænsning af nationalbankdirektørens kompetence.

Pressefriheden er kommet under pres med en restriktiv medielovgivning. Loven betyder, at et fem-personers udvalg nedsat af regeringen kan idømme bøder til medier, hvis det skønnes, at et medie publicerer politisk farvede historier eller historier, der »sårer menneskelig værdighed« eller »fornærmer nationaliteter, religioner eller minoriteter«.

Det er på tide, at EU reagerer og lytter til de ungarske borgere. Basale menneskelige rettigheder krænkes i hjertet af Europa, og det svækker EU’s troværdighed på den internationale scene: EU kan dårligt tillade sig at kritisere andre lande, hvor ytringsfriheden kues, når et af dets medlemslande selv bekæmper den frie presse. Nu rykker Ungarn væk fra det gode selskab i EU og tættere på de gamle allierede i Kreml.

Bølleagtig adfærd

Det er nødvendigt, at vi reagerer her og nu, og derfor bør EU suspendere Ungarns stemmeret. Det ville sende et klart signal, som ville blive forstået i Budapest. I tilfælde af overtrædelse af de grundlæggende europæiske principper giver artikel 7 i Lissabon-traktaten EU ret til at suspendere det pågældende lands ret til at stemme i Ministerrådet.

Da Ungarn i 2010 op til landets EU-formandskab i foråret 2011 censurerede den nationale presse, reagerede Europa-Parlamentet med at kritisere Ungarn, men konsekvenserne for Ungarns ledere udeblev. Nu bør der reageres.

Statsminister Orban har tidligere udvist en bølleagtig fremfærd over for udenlandske virksomheder og den kritiske presse. Den ungarske regering bragte sig med en lov om særskat på udvalgte brancher i strid med reglerne for det indre marked. Skatten, som indkræves med tilbagevirkende kraft, er skræddersyet til at ramme udenlandske virksomheder i Ungarn, især inden for energi- og finanssektoren.

De ungarske tiltag er udtryk for en populisme, som underminerer det indre marked og dermed den afgørende forudsætning for det europæiske samarbejde.

Ungarns Putin

Den ungarske statsminister, Orban, bliver spøgefuldt omtalt som ’Putin fra Pusztaen’. Desværre er der ikke så meget at spøge med. Når det gælder forholdet til medierne og respekten for forfatningen, minder han til forveksling om Putin, og regeringens egen selvfølelse er også som snydt ud af Kremls næse.

I alle offentlige kontorer skal regeringens slagord ophænges, hvor det forkyndes, at der gælder et »system for nationalt samarbejde«, som hviler på fem søjler: »arbejde, hjem, familie, sundhed og orden«.

Der vil blive arbejdet »beslutsomt, kompromisløst og urokkeligt« for at nå dette mål, hedder det. Det lyder som et ekko fra en totalitær fortid, men det foregår i midten af Europa.

EU’s stats- og regeringschefer iværksatte i år 2000 sanktioner imod Østrig i forbindelse med, at Jörg Haiders højrepopulister blev en del af regeringen. Imidlertid blev det hele ved spektakulære udtalelser om Hitlers beskæftigelsespolitik og hyldest til veteraner, som havde spillet en yderst uheldig rolle under krigen – den østrigske regering gennemførte aldrig i praksis tiltag, der satte de grundlæggende frihedsrettigheder under pres.

Det omvendte er tilfældet i Ungarn. Her benytter regeringen sit klare flertal til at ændre på forfatningen efter forgodtbefindende, føre en gangsteragtig politik over for udenlandske virksomheder og krænke pressefriheden.

Viktor Orbáns regering ødelægger den demokratiske retsstat og afskaffer den grundlæggende magtdeling. Hvis Ungarn havde set sådan ud, da landet søgte om optagelse i EU, var det aldrig blevet optaget.

Udviklingen i Ungarn bør være en advarsel til os alle – og derfor bør vi reagere før snarere end siden.

 

Erik Boel er udenrigskommentator og tidl. landsformand for Europabevægelsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mihail Larsen
  • Sabine Behrmann
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Olaf Tehrani
Mihail Larsen, Sabine Behrmann, Robert Ørsted-Jensen og Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tjah, hvad har vi herhjemme? Hetz mod arbejdsløse, Redox blev totalcensureret, efterretningstjensten ligger i med torturbødler, politikere og borgere mener at det er uetisk pression mod statsmagten hvis folk sultestrejker, regeringen har besluttet at sætte patienter bagerst i køen på hospitalet hvis de er arbejdsløse og hospitalsvæsenet lader fuldt bevidst patienter dø af tørst.

Jeg syntes egentlig Danmark virker som en mere oplagt kandidat til at få suspenderet stemmeretten grundet totalitære tendenser.

John Vedsegaard, Gert Romme, Niels Mosbak, Tue Romanow, Bill Atkins og Per Jongberg anbefalede denne kommentar

"Nu rykker Ungarn væk fra det gode selskab i EU og tættere på de gamle allierede i Kreml."
Man kan vel også sige at Ungarn nu rykker længere væk fra de gamle allierede i Berlin og
tættere på de gamle befriere fra Kreml ?
For at der er et fascist-problem i det land, DET er da ikke nogen nyhed, vel ?

Henrik Jensen

Erik Boel er god til at pisse nedad og slikke opad. Hvor var han - og alle de andre eurofile henne - da Berlusconi dannede regering med fascisterne, satte tommelskruerne på dommerne, overtog kontrollen med medierne og fyrede uafhængige journalister??

et fem-personers udvalg nedsat af regeringen kan idømme bøder til medier, hvis det skønnes, at et medie publicerer politisk farvede historier

Skulle den bestemmelse overhovedet være et problem for en sandhedssøgende presse?

Niels Engelsted

I 1945 var de Nazi-tysklands allierede og energiske fascister. I 1956 var de blevet forvandlet til demokratiske frihedskæmpere. Hvad er der dog gået galt i mellemtiden, siden de nu igen er blevet fascister?

Michael Kongstad Nielsen

EU skulle ikke have haft så travlt med østudvidelsen, der mere var en fortsættelse af den kolde krig, end en reel udvidelse baseret på faktiske forhold. Rumænien og Bulgarien er andre eksempler, hvor det tidligere Jugoslavien måske havde været nærmere til medlemsskab. Det mest groteske er det overskårne Cypern, som Anders Fogh absolut ville have med, formentlig for at straffe Tyrkiet, den ellers vigtige Nato-allierede, man som Fogh afskyr af forskellige grunde, hvilket var ved at koste ham generalsekretærposten. "Jeg ville aldrig selv have tegnet dem", som han sagde.

Michael Kongstad Nielsen, Vente med østudvidelsen? Østudvidelsen var en kæmpe forretning for de rige EU-lande. Begrebet 'EU-kolonialisme' berøres i nedenstående artikel, og er man lidt opsøgende på problematikken kan man finde enkelte bitre indrømmelser omkring liberaliseringens bagside og her er ungarerne nok dem der er mest åbne, måske fordi de er de mest forbitrede.

http://www.information.dk/454561

Alexander Ildhøj, Per Torbensen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

Det kan godt være, at nogle her på siderne har fået nok af EU, men denne her sag er faktisk af en helt anden karakter.

For hver eneste gang der har været stramninger i Ungarn mod demokratiets mest simple regler, har statsminister Victor Orbán igen og igen sagt til EU, "lad os tale om det". Og hver gang har han igen og igen har lovet EU, at nu skal der ske ændringer mod det bedre i landets lovgivning.

Men så snart han er kommet hjem, har han hver gang offentligt hånet EU. Og i stedet for bedringer, har han og hans post-facister sat de demokratiske rettigheder mere og mere ud af kraft. Og med den sidste grundlovsændring, hvor han og hans facisterne stort set kan bestemme, hvad der er rigtigt eller forkert, og dermed inddirekte straffe de mennesker, de ikke bryder sig om, må grænsen absolut være nået for, hvad omgivelserne, kan acceptere. samtidig bestemmer man i øvrigt 100% over, hvilke partier, der må opstille til valgene.

Man må jo ikke glemme, at et af regeringspartierne desuden har sin egen uniformerede og bevæbnede millits af rå bøller, der faktisk flere gange både har slået mennesker ned, samt har myrdet, og det endda medens politiet passivt så den anden vej. Og i øvrigt har bøllerne også tyraniserer romer, jøder, interlektuelle, homoseksuelle og journalister.

Med nuværende EU-love kan man faktisk fratage dem indflydelse i EU. Men Ungarn ligger økonomisk i ruiner, så jeg syntes, man desuden bør fastlåse deres EU-tilskud på ubestemt tid.

Vil det ikke bare være benzin på bålet - og medvirke til en øget nationalisme. Sanktioner i form af indflydelse, er måske ikke optimalt - men bør prøves.

Alexander Ildhøj

Umiddelbart virker nogle af disse tiltag meget fornuftige og tiltrængte. - Øget kontrol med nationalbanken samt indskrænkelse af direktørens egen indflydelse. - Mere finansiel gennemsigtighed og ekstra afgifter på bank og energiforretning. Way to go!
I mine ører lyder dette mere som et fremskridt end et tilbageskridt, men det er klart, at EU-politikere som helt åbenlyst er i lommen og fungere som lobbyister for netop Energi & Bank-branchen, har et stort ønske om at få disse tiltag gjort til skamme.

Angående det medietilsyn som burde have til opgave at sørge for objektiv presse, er selvfølgelig kun effektivt såfremt at medlemmerne af tilsynet ikke tjener nogle politiske eller økonomiske interesser. Hvilket jo nok var grundlaget for tilsynet til at begynde med.

Michael Kongstad Nielsen

Bill Atkins,
Ungarn blev medlem i 2004. Før det var gået 15 år siden kommunistperiodens ophør. I de 15 år var der så vidt jeg husker bølger frem og tilbage med først liberalisme, (rovdyrs)kapialisme og markedsøkonomi, så opbremsning og flertal til reformerede kommunister eller lignende, og så tilbage igen til konservative og nationalt indstillede osv. Så det var ikke EU´s skyld, at rovkapitalismen fik lov at florere, det var snarere en udvikling svarende til Ruslands under Jeltsin. Fuld fart væk fra kommunismen, og ind med vestlig rovkapital, og udsalg af værdier.

Når jeg spekulerer på, om EU´s østudvidelse var forhastet, skyldes det fornemmelsen af, at den var ideologisk drevet som en rest af den kolde krig, altså på en måde vendt mod Rusland. Selv Hviderusland har været i spil som særlig begunstiget EU-partner, og det kan kun forklares med forsøg på inddæmning af Rusland, hvilket jo er fuldstændig usagligt.

@Michael
Fra 1991 havde EF travlt med at blive til EU, altså at udvikle sig til en politisk union med fælles
politikker på en lang række områder lige fra arbejdsmarkedspolitik over politisamarbejde til udenrigs- og sikkerhedspolitik. De østeuropæiske lande blev sat på stand by indtil omkring 2000, og mens de ventede på det egentlige medlemskab, kunne de så passende iværksætte alle de reformer og love, som var nødvendige for en eventuelt senere optagelse i EU, herunder både privatisering og vedtagelse af, EU's samlede lovkompleks. Det er derfor atiklen som jeg henviser til ovenfor taler om "EU-kolonialisme" - de kapitalistiske virksomheder venter ikke på lovene er på pladds - de handler.

Det morsomme ved den Vestlige verden er at mens lovgiverne taler stolper og stolper ned om folkenes samarbejde og fælles interesser, så arbejder den vestlige verdens investeringsbanker og gennemfører deres beskidte og absolut ufolkelige opkøb og markedstilpasninger.

@Gorm skriver Men Ungarn ligger økonomisk i ruiner, så jeg syntes,... ...mon ikke man skal finde kilden til de neonationalistiske strømninger og hadet til EU i den kendsgerning.