Læserbrev

God økonomi i almen praksis

Debat
19. marts 2013

Den nuværende, økonomiske krise har fået regering og opposition til at skrue kraftigt ned for forventningerne til de offentligt finansierede velfærdsordninger, og sundhedsvæsnet går heller ikke ram forbi.

Sundhedsudgifternes andel af BNP er steget støt i de senere år og nåede i 2010 op på 11, 2 procent, hvilket især skyldes udviklingen på sygehusområdet. Hvis almen praksis havde fulgt sygehusenes væksttempo, ville man have haft cirka 350 millioner kroner mere til rådighed i dag, som for eksempel kunne anvendes til, at de praktiserende læger bedre kunne behandle patienter med kroniske sygdomme.

Det er velkendt, at almen praksis er en prisbillig løsning. For 1.350 kroner pr. indbygger leverer de praktiserende læger året rundt døgnservice til alle borgere i hele landet. Den samlede udgift er på cirka 8,5 milliarder kroner, hvilket svarer til cirka seks procent af de samlede offentlige sundhedsudgifter. 90 procent af alle henvendelser klarer den praktiserende læge selv. PLO har i en ny, økonomisk analyse netop beregnet, at tilstedeværelsen af almen praksis sparer det offentlige for op imod 20 milliarder kroner – hvert eneste år.Den igangværende omstilling af hospitalssektoren er overordnet set fornuftig og vil kunne bidrage til fortsat kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet, men det er derfor vigtigt at indtænke almen praksis, når sundhedsvæsnet skal omstilles.

Investeringer giver afkast

De fleste sundhedsøkonomer er enige om, at en vigtig forudsætning for de vedvarende produktivitetsforbedringer og den kontrollerede udgiftsvækst på sygehusområdet er en velfungerende almen praksis.

Derfor er det også vigtigt, at almen praksis ikke lægges i en snæver, økonomisk spændetrøje, der umuliggør, at de praktiserende læger kan løse deres opgaver. Ressourcer må følge med til kommuner og praksissektoren, når sygehusene høster besparelser på lukninger af senge og ambulatorier, der fører til flere opgaver i primærsektoren.

I lande som Tyskland og Holland har regeringerne allerede valgt at prioritere flere ressourcer til den primære sundhedssektor i erkendelse af, at en stærk og solid primærsektor aflaster hospitalssektoren og dermed yder et aktivt bidrag til et kvalitetsbevidst sundhedsvæsen og en afdæmpet udvikling i de samlede velfærdsudgifter. Lad Danmark blive det næste i rækken af lande, der indser, at en fornuftig prioritering af praksissektoren giver et pænt, samfundsøkonomisk afkast.

 

Peter Orebo Hansen og Liselotte Grønvald, direktør og chefkonsulent i Praktiserende Lægers Organisation (PLO)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her