Kronik

Krisens blå retorik

Den aktuelle økonomiske debat løber over med ord som ’statsgældskrise’, ’fjumreår’, ’husholdningskasse’ og ’byrdestop’ – begreber, som kan virke beskrivende og relativt neutrale. Det er de bare ikke. Netop den økonomiske politik bliver ofte italesat med udtryk, der har rod i klare ideologiske værdier. Og her har venstrefløjen været bagefter i forhold til at forstå, hvordan sproget er styrende for vores politiske virkelighedsanskuelser
I et interview med Information i januar, sagde Astrid Krag, at »det er meningsløst at hænge sig så meget i ord.« Men centrum-venstre bør netop »hænge sig« mere i ord fremfor at overtage en borgerlig retorik, mener dagens kronikører.

Tine Sletting

16. marts 2013

Engang sagde man, at klæder skaber folk. På universiteterne siger man, at ord skaber virkeligheden. Og på venstrefløjen i dag insisterer man tilsyneladende på, at det er Excel-ark og objektive økonomiske sandheder, der skaber politikken, mens ord er ligegyldige. Et meget præcist eksempel på denne opfattelse leverede sundhedsminister Astrid Krag (SF), da hun i nærværende avis (19. januar) sagde:

»Vi skal i al fald ikke kaste os ud i en debat om, hvilke ord vi bruger. Hedder det parkeret eller placeret på overførselsindkomst? Det er meningsløst at hænge sig så meget i ord. Måske vi bare skulle i gang med at diskutere, hvordan vi kan hjælpe de her mennesker.«

Og selvfølgelig er det indlysende rigtigt og præcist, at en diskussion om ord aldrig må træde i stedet for handling. Man skal altid tage vælgernes bekymringer alvorligt, og man skal altid have fokus på løsningerne. Men det er bare ikke ligegyldigt, hvilke ord man så gør det med.

Venstrefløjen må naturligvis ikke undlade at forholde sig til oplevede bekymringer og politiske problemer ved blot at henvise til ’tonen i debatten’ – sådan som centrum-venstre med en vis ret blev kritiseret for at gøre op gennem 1990’erne og starten af 00’erne. Men selvom bevidsthed om sprog ikke kan erstatte politisk handlen, betyder det altså ikke, at sprog og politik er to uafhængige størrelser, og at det er ligegyldigt, hvilke ord man bruger. Tværtimod: Venstrefløjen ville stå stærkere, hvis man lige netop ville »hænge sig« noget mere i ord – og i de værdier, som ordene rummer. Det gælder ikke mindst i diskussionen om den økonomiske krise.

Det ’framede’ politiske sprog

Politik handler om at skabe og handle – om at påvirke virkeligheden. Denne ’virkelighed’ opfatter mennesker forskelligt, og når vi opfatter den, sætter vi ord på: De ord, som nu passer med den virkelighedsopfattelse – eller det politiske ståsted – vi hver især går rundt og har. Ordene definerer derfor virkeligheden, hvorfor sproget heller aldrig er neutralt. Det sprog, vi bruger til at beskrive en ting, afspejler, hvordan vi ser den og påvirker også, hvordan dem, vi taler med, vil opfatte den.

En politisk sag som den økonomiske krise vil ligeledes altid være fremstillet eller ’framet’ på en bestemt måde, som rummer bestemte politiske antagelser. Framingen påvirker således, hvordan sagen opfattes – og dermed også, hvilken politisk løsning, der virker mulig.

Et let genkendeligt eksempel på denne form for framing er, når man i forbindelse med en ny SU-reform bruger ord som ’cafépenge’ og ’fjumreår’. Disse ord rummer en fortælling om studerende som forkælede, dovne og useriøse – og enhver, der bruger dem, forstærker den fortælling. Jo flere gange, det fortælles, des nemmere bliver det for eksempel for en regering at reducere SU’en. Selve ordene skaber og forstærker altså et bestemt verdensbillede. Et andet meget klart eksempel er Lars Løkke Rasmussens nye ord ’byrdestop,’ hvor skatter og afgifter italesættes som en ’byrde’ – frem for for eksempel et bidrag eller en bod til fællesskabet. Hermed bliver alle former for afgifter – også dem der skal forbedre miljøet – til noget hæmmende og noget skadeligt.

Et højreorienteret sprog

Debatten er fyldt med den type ord. Udfordringen er, at de fleste er langt mindre åbenlyse end ovennævnte eksempler. Det gælder især dem, der anvendes i den økonomiske debat, hvor vi ofte lader de tydeligt ideologiske standpunkter vige for de tunge teknikaliteter. Og netop i framingen af den økonomiske debat lader den nuværende regering til at have massive udfordringer.

Særligt i kølvandet på den globale økonomiske krise har vi set en lang række eksempler på udtryk, som tager afsæt i højrefløjens ideologiske arvegods, men som ureflekteret bliver overtaget af politikere på hele centrum-venstre-fløjen.

Disse eksempler ser vi for eksempel, når regeringen gentager, at »det skal kunne betale sig at arbejde«. Her bliver arbejde framet som et individuelt og frit valg, som den enkelte træffer på baggrund af økonomisk motivation. ’Betale sig’ implicerer, at den enkelte kan sidde og regne ud, om det mon kan betale sig at arbejde.

Det indikerer dermed også, at dem, som er arbejdsløse, er det, fordi de har valgt det selv – fordi de fandt, at det ikke kunne betale sig.

Man ignorerer således strukturelle faktorer som tilgængelighed af job – og man ignorerer, at mennesker ikke udelukkende arbejder på grund af økonomiske incitamenter. Man bekræfter med andre ord en ideologisk højreorienteret antagelse om personlig økonomisk motivation som løsningen på verdens problemer – hvor eventuel arbejdsløshed er den enkeltes eget valg og ansvar.

De ’uansvarlige’ kriseløsninger

Et andet mere dybereliggende eksempel er den samling af udtryk, som grundlæggende framer Danmarks økonomi som en husholdning. Gennem metaforer sammenlignes og sidestilles samfundsøkonomi med privatøkonomi, som for eksempel hos statsministeren i årets nytårstale: »Vi skal have styr på vores fælles husholdningskasse.«

Hvis en privat husstand har fået gæld, er det fornuftigt og simpelt blot at stramme bæltet ind. Denne logik overfører metaforen til nationaløkonomi: Sparsommelighed fremstår som det eneste ansvarlige. Men et land er ikke en husstand. Gæld er ikke på samme måde et problem i nationaløkonomi – tværtimod kan netop besparelser betyde reduceret efterspørgsel, faldende forbrug og færre investeringer. Men med husholdningsmetaforen fremstår besparelser og indstramning af bæltet som det eneste ansvarlige. Den gør det således sværere at argumentere for offentlige investeringer, stimulans af økonomien og generel keynesiansk økonomisk politik – hvilket jo ellers traditionelt er venstrefløjens bud på en kriseløsning. Sproget spænder således ben for venstreorienterede økonomiske løsninger: De fremstår nemlig dybt uansvarlige, hvis man forstår nationaløkonomien på samme måde som sin egen privatøkonomi – og det kommer man til, når denne metaforik hele tiden bruges.

Det viser sig også, når man taler om ’statsgældskrisen’: At den økonomiske krise først og fremmest behandles som et spørgsmål om staters problemer med gæld. Det flytter dels fokus fra krisens årsag, nemlig uansvarlighed i den finansielle sektor. Og dels fremstiller ordet ’statsgældskrise’ det, som om staternes velfærdsmæssige ’overforbrug’ er selve anledningen til gælden og problemet.

Vi taler således om sydeuropæernes dovenskab og 00’ernes offentlige frådseri som årsagerne – selvom langt størstedelen af gælden i Europa blev skabt af private banker, hvis risikovillige spekulation krævede statslige redninger.

Det store fokus på ’statsgæld’ insinuerer, at statens indretning ikke er bæredygtig på lang sigt, og dermed bliver krisen et argument for at skære ned på velfærd for at være ’ansvarlige’ eller for at ’sikre fremtidens velfærd’. Denne vinkel hører vi i høj grad også hos centrum-venstre-politikere, der fremhæver ’nødvendigheden’ af at reducere gælden som vores største udfordring.

På denne måde maler man sig altså godt og grundigt op i et sprogligt hjørne. Man gentager og forstærker de ord, udtryk og vinkler, som rummer højreorienterede verdensbilleder, og dermed bekræfter man dem hos sig selv og sine modtagere. Med sådan en sprogbrug bliver det altså rigtig svært at skabe opbakning til sine egne alternativer – eller til en centrum-venstre-orienteret økonomisk kriseløsning.

Centrum-venstre-fløjen skal naturligvis ikke investere alt sit politiske fokus i en debat om ord. Men den skal overveje, hvad den egentlig går og siger og begynde at basere sit sprog på egne værdier fremfor at bekræfte højrefløjens verdensbilleder ved at bruge deres ord – især når det kommer til økonomi. Sproget er netop ikke neutralt. Sprog, virkelighed og politiske værdier hænger sammen – det skal de også gøre på venstrefløjen.

Med andre ord skal venstrefløjen begynde at »hænge sig« meget mere i ord.

 

Anissi Thorndal Ghazaleh er retoriker og selvstændig kommunikationskonsulent. Jens Jonatan Steen er analysechef hos centrum-venstre-tænketanken Cevea

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Marie Jensen
  • Lars Dahl
  • Anders Kristensen
  • Ellen Braae
  • Martin Åberg
  • Tove Lodal
  • Merete Jung-Jensen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Inger Sundsvald
  • Gorm Thorsen
  • Dan Jensen
  • Claus Piculell
  • Claus Høeg
  • Jarl Artild
  • Jens Falkesgaard
  • Filo Butcher
  • Toke Andersen
  • Erik Nissen
  • Tue Romanow
  • Rasmus Kongshøj
  • Søren Koefoed Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Andreas Trägårdh
  • Dennis Berg
  • Holger Madsen
  • Anders Reinholdt
  • Jesper Wendt
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ingrid Uma
  • anne-marie monrath
  • Michael Edahl
  • Steen Sohn
  • Rasmus Knus
  • Rune Stilling
  • Niels Engelsted
  • Carsten Hansen
  • Ida Hegner
  • Karsten Aaen
  • Johannes Lund
  • Per Worsøe
  • Anette Guldmann
Marie Jensen, Lars Dahl, Anders Kristensen, Ellen Braae, Martin Åberg, Tove Lodal, Merete Jung-Jensen, Palle Yndal-Olsen, Inger Sundsvald, Gorm Thorsen, Dan Jensen, Claus Piculell, Claus Høeg, Jarl Artild, Jens Falkesgaard, Filo Butcher, Toke Andersen, Erik Nissen, Tue Romanow, Rasmus Kongshøj, Søren Koefoed Larsen, Dorte Sørensen, Andreas Trägårdh, Dennis Berg, Holger Madsen, Anders Reinholdt, Jesper Wendt, Lise Lotte Rahbek, Ingrid Uma, anne-marie monrath, Michael Edahl, Steen Sohn, Rasmus Knus, Rune Stilling, Niels Engelsted, Carsten Hansen, Ida Hegner, Karsten Aaen, Johannes Lund, Per Worsøe og Anette Guldmann anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Lundkvist

Dette er et brag af en artikel. Godt at se at der er liv og spark i Cevea!

Mit eget favoriteksempel på at centrum-venstre har ladet sig kolonisere ideologisk af de liberale er udtrykket SKATTETRYK. Det indebærer at skat, altså finansieringen af velfærdsstaten, er noget negativt. Logisk for liberale, men for os andre bør det hedde SKATTEBIDRAG. Betal deres skat med glæde, som Viggo Kampmann sagde. Det er Glistrup, Lars Løkke og Mærsk der betaler deres skat med ærgelse (hvis de betaler).

Et andet spændende eksempel er betegnelserne for den offentlige og private sektor.
Når liberale er i form, taler de om STATEN (med associationer til undertrykkelse) versus MARKEDET (altid knyttet til frihed). Her bør centrum-venstre gå i ideologisk offensiv og tale om den DEMOKRATISK kontrollerede versus den KAPITALISTISK kontrollerede sektor. Det ville gøre en verden til forskel.

Tillad mig at henlede opmærksomheden på en anden fremragende artikel:

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/essay-om-over-danmarks-hetz-a...

Den opsummerer mediernes (især DR2’s) og højrefløjens (inkl. den såkaldte ’røde’ regering) generalattak på underklassen. Som sjovt nok kommer i en situation med stigende arbejdsløshed, der lige præcis ikke skyldes individuelle fejl a la dovenskab etc., men kapitalismens fejl. Smed rettes for bager.

Hilsen Anders Lundkvist

Henrik Nilsson, Søren Johannesen, Søren 2 Jensen, Lilli Wendt, Ellen Braae, Olav Bo Hessellund, Janus Agerbo, Steffen Gliese, Palle Yndal-Olsen, Claus Høeg, Jens Falkesgaard, Sascha Olinsson, Toke Andersen, Kristian Lund, Erik Nissen, Rasmus Kongshøj, Søren Koefoed Larsen, ulrik mortensen, Dorte Sørensen, Andreas Trägårdh, Dennis Berg, Holger Madsen, Anders Reinholdt, Jesper Wendt, Lise Lotte Rahbek, Martin Hansen , Michael Edahl, Ingrid Uma, anne-marie monrath, Simon Olmo Larsen, Steen Sohn og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Ord er hamrende vigtige; Herom ingen tvivl.
Det burde politikere af alle vide.

Naturligvis er den førte politik det primære, men uoverlagt retorik kan fremme politikerlede og vælgerflugt.

Kan være at regeringen ikke kan/vil finde flere penge til folk på overførselsindkomst i disse krisetider, men derfor behøver den ikke at tale ned til dem.
Det er hamrende dumt !

Janus Agerbo, Rasmus Kongshøj, Jesper Wendt og Michael Edahl anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Mens venstreorienterede og andre dødelige sjældent har hørt ordet framing, har de højreorienterede arbejdet seriøst med det i årtier.

Den amerikanske lingvist og sprogpsykolog George Lakoff har næsten desperat forsøgt at udbedre dette hul på venstrefløjen med fremragende bøger som den korte bestseller Don't think of an elephant og den mere uddybende The Political Mind.

Karakteristisk er imidlertid, at mens selv mine psykologkolleger ikke havde hørt om Lakoff, så fortalte kulturredaktør Flemming Rose fra Jyllandsposten mig, at han lige havde været på en konference om framing i Israel og da selvfølgelig forlængst havde læst Lakoffs The political Mind.

Hvad klassekampen ellers måtte være, er det også en kamp mellem glade amatører og dedikerede professionelle, og de professionelle er lysår foran.

Tue Juncker-Løndal, Søren Johannesen, Lilli Wendt, Jarl Artild, Jens Falkesgaard, Sascha Olinsson, Rasmus Kongshøj, Dennis Berg, Anders Reinholdt, Lise Lotte Rahbek, Martin Hansen , Michael Edahl, anne-marie monrath, Simon Olmo Larsen og Steen Sohn anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

Jeg er helt enig i framing-analyserne, men for første gang ser jeg det nu ikke længere som et manglende strategisk instinkt hos eksempelvis S og til dels SF, nu handler det snarere om, at S og SF fuldstændig har indoptaget den underliggende "trosretning" og værdigrundlag, som de kapitalistiske metaforer udtrykker. Man tror i ramme alvor, at det er markedet, der skal sætte rammerne for menneskets liv her på jorden, at private jobs er mere værdifulde end offentlige jobs, at vi skal halse efter lande som Tyskland, Kina og Storbritannien (og USA), der i markedets navn ignorerer alle faresignaler fra mennesker, klima og klode, og buser derudaf med gamle og ubrugelige løsninger.

Erik Nissen, Søren Johannesen, Søren 2 Jensen, Steffen Gliese, Kristine Skøtt-Jensen, Jens Falkesgaard, Sascha Olinsson, Rune Aagaard, Tue Romanow, Rasmus Kongshøj, Henrik Rude Hvid, Anders Reinholdt, Jesper Wendt, Lise Lotte Rahbek, Claus Jørgensen, Martin Hansen , anne-marie monrath, Janus Agerbo og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Esben Maaløe

Der var fa'me nogen der sov dengang Fogh åbenlyst erklæret at "nu laver vi værdierne om". Både i fagbevægelse og i røde partier. Derudover er jeg enig med Rune Stilling ovenover ... S og SF har internaliseret de andres værdier ...

Søren 2 Jensen, Tove Lodal, Steffen Gliese, Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Anders Reinholdt, Jesper Wendt, Martin Hansen , anne-marie monrath, Janus Agerbo og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Egentlig tror jeg ikke, vores regering har problemer med ordene. Problemet er, at de mener dem. At Cevea så har en naiv forestilling om, at regeringen er blevet forført eller har forvildet sig ind i de borgerliges nøje udtænkte "framing", er Ceveas problem. Tænketanken skulle nok snart vågne op.

Ps.: "framing" står ikke (endnu) i den danske ordbog. Men jeg tror faktisk, at man undervurderer befolkningen, nå man bruger så meget krudt på den slags udspekulerethed. Folk kan sagtens gennemskue alle de kneb og tricks, afsenderen af et "framet" budskab bruger. Jeg tror, afsenderne hellere burde tænke over, hvad de egentlig mener, og så sige det lige ud af posen, så præcist som mulig, med de ord, de nu har til rådighed. Bliver det for meget med omsvøb, uld i mund, mange metaforer og retoriske omskrivninger, lukker folk ørerne. Det dunkelt talte, er det dunkelt tænkte, som en biskop i Lund skal have sagt.

Steffen Gliese

Hvis man vil have et klart og retvisende billede af mekanismerne i økonomien, skal man bare læse Brechts "Den hellige Johanna fra Slagtehallerne" - et stykke, han skrev i sin landflygtighed i Danmark.

Michael Edahl

Jeg prøver den korte version, selvom det kan have sine bivirkninger (bla. at man bliver årsag til nogle frygtelige misforståelser i ny og næ): Kære Anissi. Havde jeg været 35 år gammel, så havde jeg været mindre grim, mere muskuløs og langt mindre dum end nu - og så havde jeg friet til dig. Jens, du er garanteret også et kært menneske, men du må nøjes med at dele et par ølbajere, hvis vi mødes. Sagen er jo sådan set afsluttet i og med jeres gode artikel, hvorfor NÆSTEN alt andet, kun kan være feed-back. Jeg har dog et spørgsmål til jer: hvor var I, da jeg havde brug for jer for ti år siden...det er det, der OGSÅ gør jeres artikel god. (Som B.B. King skriver et sted: "...All good things come to those who wait - and I waited a long time, cause I´m a Bluesman, but a good man. Understand?"). Nu skal vi dog ikke fortabe os for meget i fortidsminder - jeg lovede jo at holde mig til den korte version, selvom man selvfølgelig ikke skal tro alt, hvad man hører. Nu er der nogle, der måske kunne finde på at beskylde mig for at begynde at forherlige Niels Engelsted, når jeg kommenterer hans indlæg. Tro mig, det gør jeg ikke! Sker det alligevel er det sandsynligvis fordi jeg´et ikke er herre i eget hus, hvilket han også lærte mig i faget personlighedens almene grundlag, da jeg i sin tid havde fritidsjob som studerende på psykologistudiet med at studere. Jeg er meget glad for, at du beskriver kampen mellem de glade amatører og de professionelle. Lad os hjælpe hinanden. Du skovler dit ud til højre og til venstre og lige i hovedet på amatørerne. Så følger jeg op med det følgende: "En af hovedårsagerne til utrolig megen bøvl og ballade i dette land er ganske enkelt såre simpel: Her i landet findes en altfor udbredt holdning til, at man har ret, bare fordi man åbner munden - inklusive i de situationer, hvor munden løber hurtigere, end at hjernen kan følge med" (mig, 1962- )

Michael Edahl

@Michael Kongstad Nielsen: Min dansklærer på HF huskede den som "Tåget skrevet, er tåget tænkt", men det var nok fordi, hun havde svensk som modersmål. Uanset hvilken af de to udgaver, der er den korrekte, så har den gode Biskop næppe haft nok information til rådighed, da han udtænkte denne ellers dejlige knaldperle. Hvilket jeg er sikker på, at eksempelvis ofrene for og efterretningstjenesterne selv til alle tider vil give mig ret i.

Michael Kongstad Nielsen

Michael Edahl - måske er henvisningen til "det dunkelt talte er det dunkelt tænkte" ikke så god her, for den drejer sig om, at man skal forstå noget, for at kunne tale om det, men her handler det om at sløre eller camouflere sin egentlige indsigt og hensigt ved at tale om det på en måde, så tilhørerne køber budskabet. Altså en slags fub.

Sætningen fra Lund-bispen kendes i øvrigt i andre sammenhænge, f. eks. Goethe: "Was man nicht versteht, besitz man nicht (hvad man ikke forstår, ejer man ikke).

@ Michael Kongstad Nielsen, 21:29
Enig, og

Det var Esaias Tegnér, der formulerede det berømte bonmot:
"Det dunkelt sagda är det dunkelt tänkta." Det står i hans Epilog vid magisterpromotionen 1820,
hvor han overrakte laurbærkransen til kandidaterne ved Lunds Universitet.

I Febi värld, i vetande som dikt,
är allting klart: klar strålar Febi sol,
klar var hans källa, den kastaliska.
Vad du ej klart kan säga, vet du ej:
med tanken ordet föds på mannens läppar:
det dunkelt sagda är det dunkelt tänkta.
"Epilog vid magisterpromotionen 1820". Febus är förnuftets gud Apollo.
http://sv.wikiquote.org/wiki/Esaias_Tegn%C3%A9r

Esaias Tegnér, född 13 november 1782, död 2 november 1846, var en svensk skald och kulturpersonlighet. Han var professor i grekiska vid Lunds universitet, biskop i Växjö från 1824 samt ledamot av Svenska Akademien från 1819.
mere her:
http://sv.wikipedia.org/wiki/Esaias_Tegn%C3%A9r

Henrik Jensen

Morsomt med dette indspark fra Cevea....

Hvem er det nu, som i årevis har insisteret på at kalde friskolerne ude på landet for "privatskoler" og således støbt kugler til en fuldkommen ublu centraliseringspolitik...?

Hva, Cevea.

En af den nyere tids vigtigste indlæg i debatten om venstrefløjens krise.

Søren 2 Jensen, Jarl Artild og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Kongstad skriver:
"Egentlig tror jeg ikke, vores regering har problemer med ordene. Problemet er, at de mener dem. At Cevea så har en naiv forestilling om, at regeringen er blevet forført eller har forvildet sig ind i de borgerliges nøje udtænkte "framing", er Ceveas problem. Tænketanken skulle nok snart vågne op."

Jeg har længe haft en mistanke om netop det samme, hvorfor en del indlæg måske har lydt noget konspiratoriske.
Men jeg håber det modsatte. At venstrefløjen istedet er glade amatører, som ikke aner hvad der foregår omkring dem.

Søren 2 Jensen, Michael Kongstad Nielsen, Janus Agerbo, Sascha Olinsson og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Kongstad:
Til gengæld tror jeg du er helt i skoven når du mener at befolkningen godt kan gennemskue framing. Nogle måske, men langt majoriteten lader sig påvirke.

Søren Johannesen, Søren 2 Jensen, Jens Falkesgaard, Sascha Olinsson og Peter Taitto anbefalede denne kommentar
Søren Hansen

Tror, at de semantiske virkemidler bliver brugt flittigt på begge fløje --- hør bl.a. Schmidt Nielsens indignerede sprog, så billedet er ikke så entydigt og simpelt, som CEVEA vanen tro har en interesser i at gøre den.

Rune Stilling

@Søren Hansen

To ting: For det første handler analysen ikke så meget om enhedslisten, som om den tidligere venstrefløj S og SF (selvom S ifølge Corydon nu aldrig har været venstrefløjsparti), og her det åbenlyst for enhver, at man bruger højrefløjens sprogbrug.

For det andet, så viser de mere gennemgribende analyser af fænomenet, som den citerede Lakoff har gennemført, at venstrefløjen ER notorisk dårlige til at formulere sig i et sprogbrug, som afspejler deres egne værdier. Det er der flere årsager til, men hermed en opfordring til at læse lidt i nogen af bøgerne.

Holger Madsen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Jeg har fundet et nyt godt ord til samlingen:

POLITIKERBYRDE

Tue Juncker-Løndal, Søren 2 Jensen, Steffen Gliese, Michael Kongstad Nielsen, Lilli Wendt, Jarl Artild, Torben Nielsen, Ebbe Pedersen, Tue Romanow og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

I går studsede jeg over begrebet Byrdestop, som var en del af en kommentar fra Løkke. Jeg havde godt nok stødt på ordet et par gange tidligere uden egentlig, at tænke nærmere over det. En tur på google og første hit pegede direkte på Løkke på Venstres hjemmeside. Der blev det ganske fint forklaret.

Jeg har så først set denne artikel nu, men i går tænkte jeg nøjagtigt det, som denne artikels forfatter skriver hvad angår retorikken. Venstre kørte jo et skattestopsstopur(!) på hjemmesiden helt indtil tandhjul og fjedre begyndte, at springe ud af mekanikken. Nu er der krise, og begrebet Skattestop vil være pænt fejlplaceret i tidens retorik. Så Byrdestop blev opfundet til lejligheden, da det stemmer overens med de stakkels kriseramte firmaer, der bliver nødt til, at fyre alle de folk. Den sidder sgu lige i skabet, Egon!

Men når højrefløjen siger Byrdestop, skal venstrefløjen sige Velfærdsindtægter! Det ord findes ikke hvis jeg skal tro på google. Sådan er det bare ikke i den pseudosocialdemokratiske partigruppe...
I forvejen siger jeg Uddannelsesstøtte med alle seks stavelser og ikke SU når andre siger Cafepenge.

Kald dog en skovl for en skovl, skovl.

Kristian Lund

Skarp artikel, og i øvrigt lige så gode input fra Anders Lundkvist i første kommentar...

Men jeg tror nu alligevel problemet går dybere en som så. Ord og framing er vigtige at tænke over, men de kommer også naturligt ud fra hvordan du faktisk tænker - og både S og SF tænker helt igennem blåt. Både ord og handlinger er neoliberale - omend i den lidt mere crowd- end business-pleasende udgave, også retorisk.

S tror jo selv på, at det handler om at tvinge folk væk fra overførselsindkomster - som de gode liberalt-, excel- og staten-er-en-husholdning-tænkende folkefærd de er.

Der er ingen ideologi tilbage, udover non-ideologien neoliberalisme, og så Ø når de er bedst og DF når de er værst... Det er dét vi ser i sproget. Som Lundkvist skriver ville det være fedt at se "skattebidrag" brugt på Christiansborg - men det ville kun ske fra et reelt rødt tænkende parti. Jeg holder ikke vejret i spædning på at høre det fra S/SF...

Søren Johannesen, Søren 2 Jensen, Christian Pedersen, Janus Agerbo og Dennis Berg anbefalede denne kommentar

Det er ligesom med valgplakaterne her i Helsingør: Alle er enige i at det ikke rykker en stemme at plastre lygtepalene til med åndssvage plakater, men fordi K ikke vil gå med til at droppe plakaterne (selv om de anerkender at de ikke rykker en eneste stemme) så skal alle hænge dem op alligevel fordi man kan ikke lade K have den fordel, selv om alle (inkl. K) jo er enige i at valgplakaterne ikke rykker noget....

Sådan nogenlunde må det vel også være med politikernes sprogbrug .!?............

Sascha Olinsson

Dennis Berg

Jeg er helt sikker på at du har ret når du siger at mange mennesker lader sig forføre af den måde virkeligheden bliver "framed" i medierne og af vores politikere.
Jeg er selv i den gruppe der har været meget i medierne over de sidste år- jeg er nyuddannet-langtidsledig- og min dagpengeperiode er lige udløbet. Ifølge medierne mener jeg ikke at det kan betale sig for mig at arbejde men jeg bliver heldighvis snart økonomisk incentiveret idet jeg klart mangler motivation til at finde et arbejde samt er "faldet" ud af dagpengesystemet- noget der åbenbart helt uskyldigt forekom for jeg blev vel ikke "faldet"?!.
Jeg har tit haft lyst til at bide en eller andet tilfældig forbipasserende når jeg gang på gang er blever præsenteret for disse nedladende udsagn, men i DK har det næsten virket som om at man skulle være i samme situation som jeg selv for ikke at tro på dem..1 ud af 3 danskere mener at der er arbejde nok til alle...argh!!! Så framing påvirker helt klart meget mere end vi umiddelbart selv tror.

Udtrykket "Politikerbyrde" foreslået af Alan Strandbygaard i hans kommentar er nok tidens mest rammende i artikel og kommentarer - den går umiddelbart ind på lystavlen hos de fleste ;o)

At borgerlige kræfter bevidst bruger blå retorik målrettet i med få ord at fremstille problemer, indlejrede borgerlige forudsætninger og borgerlige "løsninger" er der ikke meget tvivl om - hvis metoden generelt er effektiv bringer dette dem langt foran i debatten, for hvis flertallet accepterer den blå retorik er debatten vundet på forhånd og diskussionen falder bort.

Det springende punkt er da hvor venstrefløjen skal lægge sig som modtræk ?

Det virker fornuftigt at antage at de borgerlige tror på at blå retorik virker hos flertallet, at flertallet ikke kan gennemskue teknikken, men antager den blå retoriks dagsorden, forudsætninger og "løsninger" for gyldige - bemærk at det i denne sammenhæng er ligegyldigt om et mindretal kan gennemskue den blå retorik og forkaste den, for det er flertallet der har magten i et demokrati og derfor flertallet der er det interessante.

Problemet med flertallets accept af den blå retorik ligger i mange tilfælde i den virkelighed vi allesammen kan se, kombineret med viden om den gennem blå retorik forsøgte manipulation og forsøg på letkøbt at trumfe debatten gennem brug af blå retorik.

Nogle oplagte eksempler som de fleste vil kunne gennemskue og forkaste hurtigt er forsøgene på at anskue finansieringen af velfærdssamfundet som en byrde med udtryk som "byrdestop", og den ofte sete sammenligning af offentlig økonomi med en cigarkasse / husholdningsøkonomi (det er en overskuelig opgave at forklare de fleste mennesker at sammenligningen af statens økonomi med en husholdnings er helt forkert og misforstået).

Så opgaven ligger i at forklare flertallet den blå retoriks manipulation af virkeligheden - ikke nogen uoverskuelig opgave ;o)

Sascha Olinsson

Det er det der med at sparke nedad.

Min kærestes ellers veluddannede (men arbejdsløse!) nabo var inde til en kop kaffe i går. Sludderen gik forbi lærer/KL-kontroverserne og naboen sagde så, at lærerne jo kun underviser 10-12 timer ugentligt. For han "... kender selv masser af lærere! Derudover lærer ungerne jo ingenting. De er simpelthen snotdumme."

Vi var lodret uenige, men lod det være usagt. Jeg måtte dog indskyde, at de nok er et knivspids skarpere i dag end da vi gik i skole. Jeg lærte først om trigonometri i 6. eller 7. klasse for 25-30 år siden. I dag sidder ungerne i 3. klasse og lærer triogonometri og om 5 minutter skal de rode med cosinus, sinus og tangens. Han fik da også påtalt, at ungerne altså har engelsk fra 1. klasse. Jeg begyndte på engelsk i 5. klasse. "Øhh jamen, de unge kan jo æhh...finde alle svar på nettet i dag ævbæv..." var svaret. *suk*
Uvidenhed skal ikke ignoreres. Men når en overbevisning først har bidt sig fast mht. de dovne lærere og uduelige elever, er vejen til mål om samhørighed og forståelse altså temmelig lang.

Unger, lærere og arbejdsløse er roden til alt ondt. For det er ene og alene deres skyld, at Dybbøl Mølle maler ad helvede til. Halleluja og amen!

Ps. Hvis du hopper ned på kontanthjælpen, nu hvor du har mistet retten til dagpengene, så vil jeg håbe, at du bliver sat til at skrabe sne for de ældre til sommer. Husk sololien. For der er jo masser af samfundstjeneste ... undskyld ... nyttejobs i vente. Og hvis du er lige så heldig, som jeg, så får du nok udleveret et vækkeur af kommunen, som jeg fik, da jeg var "dum i arbejde" for 20-22 år siden. :o)

Søren Johannesen, Anders Kristensen, Christian Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Lilli Wendt og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Artiklen er selv fuld af "framing". Forfatterne definerer virkeligheden, som de vil have den skal ses. For eksempel siger de, at husholdningsøkonomi ikke kan sammenlignes med nationaløkonomi.Nå. Og statsgæld skal man ikke bekymre sig om, tværtimod skal man bare åbne for sluserne og lade kronerne rulle, for det er sundt og ikke spor uansvarligt. Nå, nu ved jeg ikke, hvor skribenterne har trukket den økonomiske indsigt henne, men det er jo i hvert fald noget vrøvl, og udtryk for lige netop uansvarlighed at tro, at en stat kan leve i evig gældsforøgelse.. At finansverdenen er ligeså uansvarlig, og at der også er for meget privat gæld, gør ikke den første "sandhed" mindre usand. Og at der er alt for store formuer på få hænder, i skattely og i ophobede fonde, gør stadig ikke statsgælden uskyldig. Men pengene skal jo hentes der, hvor de er, gennem beskatning.

Det største problem er at medierne helt bevidst bærer ved til bålet. Journalister har gennemgået en uddannelse med fokus netop på sprog & påvirkning, og den meget blå fordomsfulde mediedækning, der har været i TV og i flere af de store aviser er tegn på at landet har et problem med en majoritet af blå journalister, som groft udnytter den 4. statsmagt.

Udnyttelsen sker ikke kun gennem sproget men også i vid udstrækning gennem manglende research af fakta og manglende præsentation af fakta. På den måde styres debatten, således at en blå dagsorden og en blå politik bliver den fremherskende "nødvendighed". I debat sammenhæng, så "glemmer" journalister at stille visse former for spørgsmål, mens de gladeligt promoverer andre typer spørgsmål, som er sagen uvedkommende. Samtidig er der ubalance i taletid, ligesom afbrydelser bruges groft.

Derfor har vi i flere år ikke kendt de faktiske tal for bl.a. kontanthjælp, dagpenge, sociale ydelser, etc., og sammenligninger sker på æble/pære niveauet, således at der ikke tages højde for at almindelige sociale ydelser kan gives også til lavtlønnede arbejdere (f.eks. fripladser, boligsikring, forhøjede tilskud, etc.),.Der tages heller ikke højde for brutto/netto i sammenligninger, og interessen for leveomkostninger og virksomheders sociale bidrag fra land til land er ikke eksisterende, når lønninger sammenlignes.

Det er tilsyneladende også uinteressant for journalister at beskæftige sig med størrelsen af erhvervstilskud, herunder værdien af refusion ved løntilskud og gratis arbejde. Og, ligeledes er der ingen journalister, der gider beskæftige sig med at foretage research om jordbærplukkerlønnen, eller seriøse beregninger på, hvordan man overlever med en timeløn på 50 kr.

Indtil for ganske kort tid siden, så var interessen også minimal for hvad de lave tyske lønninger faktisk kostede det tyske samfund, som jo rent faktisk statssubsidierer virksomhederne ved at udbetale supplerende socialhjælp, så deres arbejdere kan få mad på bordet.

Det er således overordentligt tydeligt, at mediedækningen er uhyggelig blå, og den sætter i høj grad dagsordenen...!

Marie Jensen, Søren Johannesen, Ingrid Uma, Peter Taitto og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Michael Kongstad:

Selvfølgelig er der framing i artiklen. Der er framing, når vi taler om snart sagt noget som helst. Pointen er ikke, at framing er ondskab og skal bekæmpes for enhver pris (det ville godt nok være en dyst mod vindmøller), men at (centrum-)venstrefløjen har ædt højrefløjens framing råt.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, Troels Ken, men det er så min påstand, at det er fordi "venstrefløjen" mener det, de siger eller "framer", selvom de har overtaget højrefløjens, de mener det sgu, det er det, der er det uhyggelige. Men ellers er jeg enig, det hører med til kommunikationen, men igen er det lidt uhyggeligt, hvis man tager på kurser og konferencer for at dygtiggøre sig i "framing", altså i at snyde på en måde, så det ikke opdages.

Søren Hansen

@Rune
Netop.... den burde også berøre ELs vulgariserede sprogbrug og ikke være så ensidig.

Kunne det eventuelt tænkes, at den gængse sprogbrug rent faktisk bruges,fordi den ret præcist udtrykker, hvad problemstillingerne er og ikke er politisk korrekt berøringsangst overfor at kalde en spade en spade ?

Daniel Mikkelsen

fantastisk artikel og rigtig velskrevet men jeg må opponere imod brugen af ordet "centrum-venstre" det betyder jo at man blander radikale venstre, SF og S sammen med det eneste rigtige venstrefløjsparti nemlig EL og så får man et rigtig mudret billede a'f hvor man står, især efter denne regerings omrokering på hele venstrefløjsbegrebet

Niels Engelsted

Nedenstående link fortalte noget, som jeg ikke var vidende om, og som måske vil være af interesse for nogen af debattørerne i denne tråd.

Det beskriver, hvordan en pengeelite inden for Det demokratiske Parti har besluttet at tage kampen op med milliardærerne bag højrefløjen i Det republikanske Parti ved at kopiere deres kunstige græsrodsbevægelse (astroturfs), deres mange tænketanke og uddannelseslejre for unge propagandister og deres talrige højrefløjsnetsites, der i de sidste tyve år har haft gigantisk success. Da vi i Danmark har fået replikaer af det amerikanske højrefløjsarsenal--Cepos, Cepos-universitetet, 180 grader, og en ustoppelig turnus af højrefløjsdebattører på de danske tv-programmer--bliver det spændende om vi også med tiden får modsvaret. Eller vi har måske allerede fået det i form af Cevea?

http://www.counterpunch.org/2013/03/15/the-progressive-movement-is-a-pr-...

Søren Johannesen

Jeg har i lang tid nu haft overskriften til en Kronik liggende i skuffen: "Den dag vores sprog blev meningsløst" - jeg er meget glad for at de gode folk her, samt en masse af kommentarerne kom mig i forkøbet. (for jeg er sgu for doven til nogen sinde at få den skrevet ;-)

Der hvor denne måde at kommunikere på bliver rigtig farlig og virkningsfuld er når den bruges overfor personer som primært henter deres reference fra underbevidstheden og ikke fra en reflekterenede bevidshed. (Her må fagfolkene i dette forum gerne spring ind i dabatten ...). Og det gør langt hovedparten af os - altså dykker ned i underbevidstheden ..... og her har disse ladede ord en FEST!! .... der er 1000 vis af skamfulde, mindreværdsagtige oplevelser som kan bruges til at reagere udfra ....

Jeg tror vi som befolkning skal øve os i IKKE at lytte, men at mærke hvad der bliver sagt, for som ordnene i denne artikel jo netop påprger så er ordene blot et middel til at nå målet ......

Når først vi mennesker anerkender, at vi alle er psykologiske væsener som (ofte) handler dybt irrationelt, så har vi en chance for at handle fornuftigt!! Lige nu er selvindsigten generelt IKKE "stor" nok til at skabe den nødvendige forandring ... jeg ville ønske det var sådan, men det er ikke den verden jeg ser udenfor vinduet.

Peter Andersen

Selvfølgelig kan staten øge sin gæld, som enhver anden fornuftig virksomhed, der ser
et potentiale i fremtiden. Endnu bedre ville det være hvis indholdet af "rammerne" var så værdifuldt, at det skete med begejstring og entusiasme, af dem som holder på midlerne.
Men tidsånden er til det negative. Det afspejles i sproget og menneskelige relationer.
Det er ikke al gæld, som er penge.

Søren Johannesen

Og lige lidt FAKTA ifht. "Statsgælskrisen"
Ud af de sidste 27 år har den danske statsgæld i 21 af disse ligget over 2012-niveau (ca. 27% af NBP). I store dele af 90'erne var gælden over 50%.
Den nuværende gæld er altså IKKE på nogen måde faretruende - ikke en gang i nærheden og dem så påstår anderledes har vel andre intentioner ..

se grafen den forklarer en del synes jeg ...
Kilde: Nationalbanken (en interesseorganisation) http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Statsgaeld.nsf/side/Statens_gaeld!Open...

"Sjovt" nok nåede statsgælden sit lavpunkt (i denne periode) præcis samtidig med at "krisen" opstod i 2008.

Så hvis man tror på dette "Matadorspil" vi kalder "Økonomien", ja så skabte Fogh egenhændigt krisen i DK, bl.a. via at reducere pengemængden/statsgælden (penge=gæld) med ca. 300 mia. DKK fra 2001-2008. Det gik gogt lige indtil den private gældsætning stoppede, da husprisernes himmelflugt stoppede.

Så ja, den hurtigste og nemmeste måde at komme "videre" for DK, ville lige være en ekpansiv finanspolitik ...... alt det andet virker jo direkte modsat!! Hvilkt talrige EU økonomer allerede har påpeget ...

Så derfor handler hele "krise" retorikken vel mere om at gøre samfundets reel værdier mindre værd og nemme opkøb for stor kapitalen .... Arbejdskraft, Transport, Energi, Den offentlige sektor

Det næste bliver vel at landbruget knækker halsen på sin gæld og overtages af bankerne og alverdens Warren Buffets ......

"Just as the rich rule the poor, so the borrower is servant to the lender" -

Dennis Berg, Steffen Gliese og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Statsgældskrisen er jo kun eksisterende i Sydeuropa og Irland, men den breder sig til hele eurozonen, og qua vores EU-forelskede regering også til os, idet vi deltager i stabilitetsmekanismerne (efsf og ems), bidrager til IMF og tilslutter os Finanspagten. Det sidste betyder, at vi forpligter os til at holde budgetunderskuddet på under 3 % af BNP hvert år. Men statsgældskrisen er meget nærværende og virkelig i Middelhavslandene, da de ikke kan optage nye statslån til under ca. 7 % p.a., hvilket er grænsen for, at gælden bare trækker landet dybere og dybere ned i en spiral.

Danmark har i årene fra 1995 til 2007 haft overskud på statsfinanserne hvert år, hvilket er baggrunden for vores, i sammenligning med mange andre EU lande, lave samlede statsgæld, der dog er steget stødt siden krisen 2008. Men de mange år med nedbringelse af gælden er årsagen til, at vi er højt ratede og kan sælge statsobligationer til næsten ingen rente. Nu prøver regeringen at dæmpe gældsstigningen i 2013, så vi overholder Finanspagten (om det lykkes, ved vi først til nytår).

I 2012 havde den danske stat indtægter på ca. 630 mia. kr., og udgifter på ca. 702 mia. kr., altså i alt et underskud på 72 mia. kr. Dette underskud svarer til ca. 4 % af årerts BNP, men det svarer til ca. 11 % af statens indtægter. Hvorfor man ser på underskud (og samlet, ophobet gæld) i forhold til BNP, kan man godt undre sig over, da det er den faktisk pålignede skat, der er interessant, og viljen til at opkræve mere eller mindre skat. BNP er kun principielt interessant, da det antyder et skattegrundlag, men ikke om staten er villig til at opkræve tilstrækkelig meget skat til at få gælden betalt.

Samlet set kan men om Danmark sige, at det var de 10 - 12 år med nedbringelse af statsgælden, der har reddet os fri af statsgældsproblemerne, som de døjer med i Sydeuropa. Der er ingen grund til at tage let og uansvarligt på statens finanser, og sige, det betyder ikke noget, bare lån løs. Selv USA bliver nødt til at bremse op med statens udgifter, eller indkræve noget mere i skat.

Budgetoversigt for 2012-13:
http://www.fm.dk/publikationer/2012/bo-2-aug-2012/~/media/Publikationer/...

Søren Johannesen

@Michael - du har fat i noget meget centralt; nemlig RENTEN

Som du selv skriver, så er det "andre" en staterne selv som bestemmer den rente de kan låne til (sælge statsobligationer). Men hvem er det så? - i DK er det Danske Bank, Nordea, Barclays, Citibank, BNP Paribas, Deutche Bank, HSBC, Morgan Stanley, J.P. Morgan ... + nogle mindre danske, men aldelse ubetydelige banker.

Vi har altså overdraget vores gældsætning til private banker, men vi kunne lige så nemt og 100% rentefrit "udstede" de samme penge direkte ..... det er så åbentlyst, det stirrer os lige i ansigtet, men vi kan/tør IKKE tænke tanken; "er det sandt?"

Og se nu med hvilken lethed disse banker dikterer højerenter på nye lån til Sydeuropa til dækning af renter og afdrag på gammel gæld, som de selv samme banker ALRIDG skulle have lånt ud og som landenene aldrig skulle have accepteret.

Penge = gæld og udviklingen i pengemængden resulterer i enten krise eller vækst, og nej, det kan IKKE lade sig gøre at fjerne 300 mia. DKK fra systemet uden at det kan mærkes ....... argh ved i hvad, systemet er noget forlorent vrøvl, lige så virkeligt som reglerne i bezzerwisser og at forsøge at forklare endsige forsvare ..... nej

Kort og godt: Staten kunne i morgen styre udstedelse af penge, udlån af penge og (EU fri) brug af penge uden at spøge nogen om lov og unden at betale en eneste kr. i rente ..... har i tænkt over hvad det ville betyde for personskatterne? - og er det ikke pudsigt at tænke, at indkostskatten først blev indført i DK omkring 1903 ... den gang vist nok 1,3%.

Penge skal jo BARE bruges til at faciliterer bytte af produkter, tjenester og ydelser, nu når din revisor ikke tager imod 14 dages arbejde fra dig, men heller vil have rede penge. Alle fysiske produkter og al arbejdstiden findes jo - det er bare tilstedeværelsen af eller manglen på penge som afgør om vi synes det er SJOVT eller EJ ...

Det er på TIDE, at vi sætter so ind i det system som (subtilt) styrer store dele af vores liv - og undelader at falde for "fornuftigtlydende" retorik, som er skræddersyset til opgaven .....

I 1707 var første og sidste gang en dansk konge på egen hånd udsedte pengesedler uden reel dækning (sølv eller guld). Herefter blev denne lille gesjæft behændigt overtaget af private interesser. Og det er altså ikke kun nu om dage at krige er "good business". Den danske adel og deres udenlandske støtter var mere end villige til at låne kongen penge til at føre krig mod gud og hver (dog oftest Svenskerne). Og når pengene skulle betales tilbage, så udskrev kongen bare en masse ekstra skatter før, under og specielt efter div. krige. Disse ofte relativt høje ekstra skatter trak penge ud af omløb og .......... resulterede i langvarige kriser!! - lyder det bekendt?

Det her er et VIGTIGT emne - og vi bør forstå det MEGET bedre!! - for lige nu bliver vi ført rundt i manegen, men har ingen anelse om hvad der foregår!!

Michael Kongstad Nielsen

Søren Johannesen,
Jeg er enig i, at det er de private finansmarkeder, der styrer, og at demokratierne lader dem gøre det. Jeg plæderer ikke for bevarelse af systemerne, tværtimod, men sålænge de er, som de er, bliver vi nødt til at spille efter dem. Ellers må vi skabe demokratisk flertal for at lave det om.

Du siger, at vi bare kan lade seddelpressen rulle, så er der pludselig flere penge og ingen renter. Men den går jo ikke af flere grunde. Vi har Nationalbankerne til at styre pengemængden i sanfundene, og de har en armslænge til parlamenterne netop for at undgå, at de folkevalgte får sådanne lyster.
Fra Wiki:
"Nationalbanken i København blev oprettet d. 1. august 1818 som et privat aktieselskab og fik af Frederik 6. eneret på at udstede sedler i 90 år. Nationalbanken skulle være uafhængig af staten. Det skyldtes, at erfaringerne fra bl.a. statsbankerotten havde vist, at det var for farligt at lade staten stå for seddeludstedelsen[Kilde mangler]. Dette var et brud med enevældens princip om, at al magt lå hos kongen".
http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_Nationalbank

Risikoen ved at udstede for mange penge er bl.a. høj inflation. Som jeg har forstået det, er Ungarn i færd med at overføre magt fra deres Nationalbank til Parlamentet, men disse grundlovsændringer kritiseres skarpt af EU-kollegerne.

Søren Johannesen

@Michael - enig; vi er "fanget" i systemet som det ser ud nu! - men jeg ville nu foretrække a øge statsgælden indtil den dag vi kan lave det hele om. "at spare sig ud af krisen" har nogle meget få og entydige vindere!!

Citat: "Det skyldtes, at erfaringerne fra bl.a. statsbankerotten havde vist, at det var for farligt at lade staten stå for seddeludstedelsen" Hvis disse ord er det eneste der holder os fra økonomisk frihed og menneskelig lykke, men i stedet fastholder os i et moderne slaveri, så har vi sgu fortjent detDet er dog verdenshisoriens tyndeste argument – men vi sluger det råt!!
Hvis direktionen i nationalbanken kan styre gældsætningen i dag kan de vel også gøre det i morgen, bare i form a udstedelse af penge og ikke gæld. Og hvad politikerne? - arg