International kommentar

Kvindekamp i dag: Kvinder, der hader ... kvinder

Moderne kvindekamp skal tages helt bogstaveligt. Kvinder kæmper mod kvinder og snarere end at udfordre det patriarkalske samfund, består den ultimative ’frihed’ i at blive en del af det
8. marts 2013

Det er kvindernes internationale kampdag, og i Danmark fejres ikke mindst retten til den frie abort, der blev indført for præcist 40 år siden. Stort tillykke – altså til mændene. For kvindekamp har udviklet sig til at skulle forstås helt bogstaveligt: Kvinder mod kvinder. Venstreorienterede mod højreorienterede, sekulære mod religiøse, konservative mod liberale, karrierekvinder mod hjemmegående og sådan kunne man blive ved.

Der er ingen modstand mod eller seriøs kritik af det patriarkalske samfund, som tværtimod er blevet ophøjet til målestok for, hvor ’lige’ manden og kvinden er. Kvinden er ’fri’, når hun får lov at sidde på den chefgang eller i den direktørstol, som manden har siddet i i århundreder.

Det er den samme (manglende) logik, der gjorde sig gældende i århundreder mellem den ’civiliserede’ hvide mand og de primitive indfødte på de kontinenter, europæerne koloniserede, og den tankegang som stadig delvist gennemsyrer moderne udviklingsarbejde. Den historie som blev fortalt – og reproduceret – var, at den ene kultur betragtedes som overlegen i forhold til den anden, og hvis de indfødte havde nogle rettigheder, var det retten til at blive ’civiliseret’ af os.

Tilbyder ikke alternativ

Kvindekampen er stort set død, men i det omfang en lille gruppe feminister stadig råber lidt op, er ligestilling omdrejningspunktet for langt de fleste. Men ligestilling er her blot et synonym for retten til at blive en del af det patriarkalske samfund.

Var der tale om ægte emanciperende kvindekamp, havde man udfordret magten og det mandsdominerede samfund, hvilket samtidens kvinder ikke blot undlader – de går endda dets ærinde.

Det er problematisk for begge køn og den generelle samfundsudvikling, at der ikke bliver stillet større spørgsmålstegn ved endemålet, og at der synes at være konsensus om, at de ’værdier’, man traditionelt har forbundet med det ene køn – magt, status, kapitalisme, rigdom, økonomi osv. – er blevet målestok for, hvor ’frit’ det andet køn er.

Ikke dermed sagt at kvinden skal tilbage til kødgryderne, som visse dele af højrefløjen plæderer for. For den tilgang er netop stadig kvindeundertrykkende, mens en ideel kvindekamp ville være proaktiv og forsøge at gøre op med de eksisterende kønsroller.

Pointen er den, at der lige nu ingen alternativer bliver formuleret, og ingen opgør taget eller forsøgt italesat, der kan dreje samfundet i en anden retning, end den ikke bæredygtige selvmordskurs, det patriarkalske og stærkt liberale samfund tager lige nu.

Det virkelig sørgelige er, at alle taber i det spil. Men derudover betyder den vestlige kvindes misforståede og selvcentrerede kvindekamp, at man svigter undertrykte kvinder overalt på kloden.

Kvinder lades i stikken

Netop fordi man ikke rigtigt kæmper mod undertrykkelse, men for retten til at blive ’ligestillet’ inden for en meget tvivlsom ramme, lades 95 procent af verdens kvinder i stikken.

Den tvivlsomme ramme har bl.a. betydet et overdrevet fokus på kønsroller inden for den muslimske kultur – hvad den så end helt præcist er. Særligt en gruppe bestående af kvindekampens gamle garde sidder i dag helt ude yderst til højre, hvor de har stirret sig blinde på tørklæder og æresdrab.

Nærmest ingen muslimske kvinder føler dog, at man taler deres sag, hvilket meget godt understreger den grundlæggende pointe i denne sammenhæng: Kvinder kæmper mod kvinder, og mændene kan bare læne sig tilbage og ’nyde’ slaget. Hvad tørklæder angår, har forskning vist, at i det omfang, nogle etniske kvinder føler sig presset til at bære det, skyldes det andre etniske kvinders ’mobning’ snarere end pres fra mændene.

I forhold til æresdrab kan ingen benægte, at det er modbydeligt; debatten om det er bare fuldstændig ude af proportioner, hvilket betyder, at man overser ufatteligt mange andre overgreb og kvindeundertrykkelse rundt omkring.

På verdensplan skønner FN, at op imod 5.000 kvinder er ofre for æresdrab. Det er sådan cirka 5.000 for mange, men ingen taler for alvor om, at der i Rusland alene dør omkring 14.000 kvinder årligt som følge af vold begået af deres ægtemænd eller mandlige slægtninge.

Udvider vi debatten til at omfatte voldtægt, er tallene helt absurde. Der findes (mange) lande i Afrika, Asien og Latinamerika, hvor sandsynligheden for, at du bliver voldtaget og seksuelt misbrugt i løbet af dit liv, er langt større end for, at du går fri.

Tillykke til manden

Og vil man diskutere religiøse dogmer, som medfører lidelse og død for kvinder, er det påfaldende, så tavse de danske kvindesagsforkæmpere, der konstant taler om tørklæder og æresdrab, er i forhold til den katolske kirke og dennes præventions- og abortforbud.

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO mister omkring 50.000 kvinder livet årligt, fordi der ikke er adgang til fri abort.

Og fordi en gammel mand i Rom i røde sutsko har besluttet, at prævention ikke er i overensstemmelse med katolicismens dogmer, må hundredtusindvis af kvinder, særligt i Afrika syd for Sahara, dø hvert år.

Man kunne også sætte det helt på spidsen og sige, at ovenstående grusomheder aldrig kunne forekomme, hvis det ikke var fordi, at kvindekamp i dag er reduceret til (for manges vedkommende) at problematisere (u) ligestilling i muslimske samfund/kulturer og ellers at blive en del af den patriarkalske orden snarere end at bekæmpe den.

Kvindekamp i dag skal altså forstås helt bogstaveligt, og så længe det er tilfældet, er 8. marts måske nok en festdag. Men for mændene og særligt dem, der ønsker, at de nuværende magtforhold skal bestå.

 

Brian Esbensen er cand.scient.soc., journalist og kommentator med speciale i udviklingspolitik og internationale politiske forhold

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Helle Toft
  • Michael Sørensen
  • Jette Abildgaard
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Vivi Rindom
  • June Beltoft
  • Vibeke Svenningsen
  • Inger Sundsvald
Helle Toft, Michael Sørensen, Jette Abildgaard, Robert Ørsted-Jensen, Vivi Rindom, June Beltoft, Vibeke Svenningsen og Inger Sundsvald anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Man kunne også tilføje noget om alle de kvinder (og mænd) i verden der er ofre for prostitutionsindustrien når man taler om det patriarkalske og kapitalistiske samfund, men lad det nu ligge for et øjeblik.

Jeg vil gerne citere hvad min gode ven Edith Mandrup Rønn har at sige i dagens anledning, for der er jo kvinder der tænker ”ud af boksen”, som det hedder på nudansk:

”I "gamle dage" hed denne dag jo kvindernes kampdag. Jeg har hørt, at man har omdøbt den – måske fordi det lyder for bastant i visse øren. Nå, lige meget med det.

Jeg er lidt træt af, at mange fremragende og kloge kvinder slås for flere kvinder i selskabsbestyrelser osv. Den kamp er helt ligegyldig i forhold til kampen for de underprivilegerede kvinder overalt i verden. Ja, for de UNDERPRIVILIGEREDE overalt i verden – også mænd, men dem er der lidt færre af end kvinderne. Kampen om flere kvinder på topposter i erhvervslivet vil derimod være let nok at vinde – al den stund flere og flere kvinder får de bedste og længste uddannelser. Det er ikke her, JEG vil kæmpe (for en slags feminister er vel alle kvinder?) Nej, det drejer sig om at kæmpe for de kvinder, der på grund af elendig økonomi, social og religiøs undertrykkelse, mænd med de fysiske kræfter til at undertrykke dem osv., bliver bekæmpet og ydmyget såvel her som – især – i den fattigere verden.

Det er i den fattige og socialt udsatte del af samfundslivet, vi har grund til stadig at have en kvindernes kampdag. Vi mangler måske også lidt tilstrækkelig støtte fra mændene til denne ”kamp.” Når det er sagt, så har jeg aldrig følt mig undertrykt generelt, men måske følt mig lidt misforstået – ikke af mænd, men af kvinder. Især den type, som jeg vil kalde ”de perfekte mødre”. I dag er det dem, der tager en lang uddannelse, men selvgodt hævder, at de gør mere gavn ved at gå hjemme hos deres børn. Underforstået: vi andre har forsømt børnene for at promovere os selv. Faktisk findes der ikke ret megen seriøs forskning på dette område – forskningen er her styret af, hvilken holdning den organisation, eller forskeren, har haft fra starten! Så lad os få noget seriøs forskning på det punkt – ikke fra BUPL og ikke fra den ufatteligt veluddannede hjemmegående husmødres søstre i ånden......men fra forskere, der griber opgaven an uden at have noget bekendende badge i reverset.

Og nu kommer min anklage mod skoler og børneinstitutioner: DE har været medvirkende til at ”udpege” forsømmelige mødre (og faktisk også fædre, men det tænker man ikke så meget på!) ved at ”kræve” hjemmebag ved alle møder, hjælp til indretning af legepladser osv. Synes man ikke, at man har tid eller lyst til den slags aktiviteter, bliver man straks bedømt og kasseret af de ”forældrebedømmere”, der huserer iblandt os. Sært nok har disse ”forældrebedømmere” ofte lange og glorværdige karrierer langt væk fra deres egne børn........ Forældre er mange slags, og har – og skal have – forskellig tilgang til opgaven. ”Hjemmegående” eller ”karrierekvinde” (tåbeligt at stille det op sådan – den udearbejdende er sandelig også hende, der fileterer fladfisk af nød, som er enlig eller må forsørge en stor familie på en lille løn). Modstillingen er ikke ”hjemmegående”/”karrierekvinde”. Modstillingen er privilegeret/underprivilegeret (uden at vi nødvendigvis bruger disse ord over for folk selv!)

Nå, men velkommen til kvindernes en-eller-anden-dag. Vi kan stadig slås for ligeløn, men jeg frygter, at det i dag vil blive mere væsentligt at slås for en rimelig løn og rimelige arbejdsvilkår for begge køn. Og jeg er revnende ligeglad med, om der er en kvinde mere eller mindre i de rige selskabsbestyrelser.”

Hanne Ribens, Gry Wagner, randi christiansen, Karsten Aaen, Grethe Preisler, June Beltoft og Vibeke Svenningsen anbefalede denne kommentar
Inger Sundsvald

Ligeledes vil jeg citere Jette Hansen for denne kommentar:

”Jeg vil ikke afvise at nedenstående [denne] klummes forfatter har en pointe, når han siger, at ligestilling et langt stykke hen ad vejen er blevet et synonym for retten til at blive en del af det patriarkalske samfund og at man ikke længere rigtigt kæmper mod undertrykkelse, men for retten til at blive ’ligestillet’ inden for en meget tvivlsom ramme.

Lige som hele resten af samfundet har kvindebevægelsen i det store hele accepteret at kvindens frigørelse skal sættes på økonomisk og arbejdsmarkedslogisk formel for at opnå legitimitet. Det er jo faktisk den neoliberale tankegang, der går sin sejrsgang på ALLE områder af kulturen - OGSÅ kvindebevægelsen. Og før vi får gjort op med den tankegang, tror jeg ikke at vi kommer videre i nogen progressiv retning - og da slet ikke med hensyn til at tilføre mere magt og flere ressourcer til forfordelte grupper. På den måde gælder klummeskriverens opsang heller ikke kun kvindebevægelsen, men hver eneste gruppering i dette land, der ikke lige tilhører et segment, som neoliberalismen privilegerer.

Når det så er sagt, synes jeg altid, det er så mærkeligt at læse mænd formulere deres (skuffede) forventninger til, hvordan kvinders oprør imod undertrykkelsen af deres køn BURDE være. Lidt lige som en bankrøver, der er forarget over politiets ineffektive arbejde.

Hvad med selv at komme ind i kampen? Undertrykkelse er altså ikke specielt en sag for kvinder at modsætte sig. Det er en sag for alle, der kan få øje på den. Og det kan mænd sjovt nok godt, når kvindebevægelsen skal have på hattepulden for ikke at gøre det godt nok.”

Sascha Olinsson, Gry Wagner, randi christiansen og Vibeke Svenningsen anbefalede denne kommentar
Inger Sundsvald

Jeg vil lige gøre programmørerne opmærksom på, at denne klumme ikke er listet op under Brian Esbensens indlæg.

Kvinder – I har sejret ad helvede til!

I dagens Danmark har kvinder ikke brug for en mand økonomisk. Det er nemt at blive skilt, og I kan få børn alene via sæddonation. Det er alt sammen helt fint. Men mænd kan altså ikke blive forælder alene, hvor meget de end ønsker at blive far.

Når nu kvinder ikke længere har behov for en mand på nogen måde, så er det jo ikke nødvendigvis mænd der er noget galt med. Det kunne jo også være fordi, at kvinder er blevet mere kræsne.

Mænd vil jo kun kvinder det bedste. Og glade og tilfredse kvinder gør mænd glade. Det svære for mænd er bare lige, at gøre det på den rigtige måde i kvinders øjne. Enten er det for meget eller også er det for lidt.

Men den kæmpe single-kultur der eksisterer i dag, vidner lidt om at de fleste (nok mest single-kvinder) har nok i sig selv og ikke gider, at gå på kompromis længere. Det er jo for besværligt. Så hellere være alene og gøre hvad man har lyst til. Men forvent ikke, at Prisen på den hvide hest dukker op, fordi han findes ikke.

Tillykke med kampdagen.

Lise Lotte Rahbek

Mænd vil jo kun kvinder det bedste

Den sætning tror jeg godt vi kan lade stå og blinke som overskrift for denne dag.

Sascha Olinsson, Gry Wagner og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar

Det jeg ofte savner i debatten omkring hvad der rører sig omkring emner som kvindefrigørelse, kvindeundertrykkelse, ligestilling m.m. er noget saglighed.

Alt for ofte ender den slags debatter op i ukonstruktiv os-mod-dem-mudderkastning. Både "drengene-mod-pigerne" og "pigerne-mod-pigerne".

Skal vi ikke snart se at få sat os ud over det?

Sascha Olinsson, Christian Pedersen, Christel Larsen og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

De lykkeligste kvinder i verden er Himba-kvinderne. De er totalt konforme, underlagt strenge uniformerings krav. De er sminket over hele kroppen, og fortænderne i undermunden er slået ud, og de to store fortænder er filet skrå.
Kvinder har altså et stort behov for at undertrykke hinanden.
Når de er så lykkelige så er det fordi de bruger fire timer om dagen på at sminke sig og ordne hår på hinanden.

I det hele taget så er det svært for mænd at gøre kvinder tilfredes, fordi kvinder ikke siger hvad de mener, men hvad de føler. Mændene skal vide at kvinderne ikke er mænd og ikke taler som mænd. Når kvinderne taler med en pivve-stemme, så betyder det at der er noget helt andet i vejen end det som de siger. Og det skal mændene vide, uden at nogen har lært dem det.

Inger Sundsvald

Jeg gættede på at der ville komme overskrifter i lighed med denne i dag. Og jeg havde ikke mere end lige slået øjnene op, før jeg hørte Niels Krause-Kjær komme med den gamle traver: ”Kvinde er kvinde værst”. Det var også ham der forleden dag vrængede, at det kunne jo være, at det var ”moar” der havde så fine ambitioner på sønnikes vegne, at det var hende, der absolut ville have at han fik en akademisk uddannelse.

Måske er der ikke så megen grund til at tale om kvinder der ’hader’ kvinder, men om mænd der ’hader’ kvinder, og ikke forsømmer en eneste lejlighed til at komme med små ”uskyldige” ondskabsfuldheder, når de ikke lige på anden måde kan styre verdens gang.

Jeg spekulerer virkelig på, hvad det er ved kvinder, nogle mænd hader og/eller foragter så meget.

Inger Sundsvald

"De sidste tre år kommunerne de sidste tre år har skåret cirka 30.000 ansatte væk. Det er især offentligt ansatte - og dermed kvinder - der bliver fyret. Og så påtager kvinderne sig en stor del af det arbejde i hjemmet, som velfærdssamfundet ellers hidtil har taget sig af.

- Når politikerne skærer i vores velfærd og udvander plejen af vores ældrepleje og børnepasning, ja så er det ofte kvinderne - en mor eller en datter, der tager over, hvor den offentlige pleje slipper. Derfor har udhulingen af vores velfærdssamfund enorm betydning for kvindernes vilkår - både privat, økonomisk og jobmæssigt, siger Nanna Højlund.

Nedskæringerne fortsætter i 2013, hvor syv ud af ti kommuner allerede har bebudet, at de vil skille sig af med endnu flere ansatte. Samtidig forventer 28 ud af landets 98 kommuner, at 2013 byder på endnu ringere service."
http://arbejderen.dk/indland/krise-happyhour-dobbelt-op-til-kvinder

ulrik mortensen

Kvinder i DK burde bruge (noget af) dagen i dag på at hylde den danske mand, når man tænker på, hvor godt kvinder bliver behandlet her i forhold til mange andre lande.
Den danske mand kunne måske ligefrem blive en rollemodel, eksport-eventyr måske, for resten af verden ....

Inger Sundsvald

"Cirka 18 procent.

Så stor er den gennemsnitlige forskel mellem lønnen til kvinder og mænd i Danmark. Forskellen har stort set ikke ændret sig de sidste ti år.

Omsat til praksis svarer det til, at kvinderne arbejder gratis to måneder om året. Eller, som initiativet Kvindernes Sidste Arbejdsdag har valgt at gøre, "holder fri" to måneder om året.

Bevæbnet med liggestole og strandparasoller har kvinder landet rundt gjort det til en tilbagevendende begivenhed at illustrere den urimelige skævhed i løn på det danske arbejdsmarked, når de på symbolsk vis erklærer den 1. november for kvindernes sidste arbejdsdag."
http://arbejderen.dk/fagligt/kampen-om-ligel%C3%B8n-st%C3%A5r-i-stampe

Majbritt Nielsen, Gry Wagner og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

En lønforskel på ca. 18% mellem mænd og kvinders løn skyldes bl.a., at vi har et kønsopdelt arbejdsmarked. SFI har undersøgt dette, bla. hedder det: "kvinder og mænd er placeret forskellige steder på det danske arbejdsmarked. Vi har et kønsopdelt arbejdsmarked i Danmark, hvor kvinderne groft sagt er ansat i den offentlige sektor, og hvor mændene er ansat i den private sektor. Mænd og kvinder arbejder simpelthen i forskellige sektorer, i forskellige jobfunktioner, og det giver forskellig løn."

http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=7515

Man kan kun opfordre kvinder til at søge over i det private, hvis de vil have mere i løn. F.eks. viser det sig, at nyuddannede kvindelige ingeniører får en bedre løn end nyuddannede mandlige ingeniører:

http://ing.dk/artikel/historisk-lonsejr-til-kvindelige-ingeniorer-124240

Karsten Aaen, Jens Christensen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Hvor finder man de der kvinder, der render rundt og udfører gratis arbejde?
Jeg kan godt bruge en tre-fire stykker!

Jesper Frimann Ljungberg

@Inger Sundsvald

Hvilket arbejde er det ?

Tror klart at der er en generations ting, selv om det sku altid har været min far, der ydede mest da jeg voksede op.

Min dag startede kl 07.00, hvor jeg lige fik kysset min elskede kone farvel, hun møder tidligt i dag det skiftes de til i hendes ledergruppe. Så ud og smøre madpakke til lillemanden, fik arbejdet en lille time, hvorefter jeg så får lillemanden op, givet ham morgenmad, vasket klædt på.. og finder så ud af at han ikke er helt rask. Så ringe til børnehaven og sige at han er syg. Så få ham installeret med dyne og Disney channel i sofaen.
Jeg arbejder så videre, har virtuelt team møde med stor deltagelse da vi lige har fået ny chef Else. Jeg arbejder videre får arbejdet med lillemanden siddende på hoften mens han spørger 'Må jeg være med til at spille far' Det er så regneark far spiller. Så har jeg møde med ham der har ledelses anvar for det område jeg har teknisk ansvar for, han er også hjemme, hans lille pige har lungebetændelse, så får jeg lillemanden til at sove middagssøvn, jeg holder frokostpause, som betyder at tømme opvaskemaskinen og lige få ryddet lidt op. Og så ellers tilbage til arbejdet. Så kommer konen hjem, er træt så jeg sender hende op og tage en lur sammen med lillemanden.
Og kører så ud og handler ind og når jeg kommer tilbage laver jeg så mad. Det var så min dag, på kvindernes kampdag.

// Jesper.

PS:Konen er træt fordi lillemanden skal være storebror :)=

Sascha Olinsson, Hanne Ribens, Christian Pedersen, Gry Wagner, Karsten Aaen, Frank Sørensen, Inger Sundsvald, ulrik mortensen, Grethe Preisler og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Tak skal du ha, Jesper,

Du lyder fuldstændig som min mor (salig ihukommelse), da hun var hjemmegående småbørnsmor, og fatter var ene om at trælle for føden og klæderne og tag over hovedet til os alle sammen:

"I mit næste liv vil jeg være far - så har man da i det mindste fri om søndagen!"

Glædelig fars dag.

randi christiansen

Alle synes lykkelig at have glemt at ´Kvindekamp er Klassekamp´- eller er det først så småt igen presserende, nu hvor friværdien er ved at være brugt, dagpengene og kontanthjælpen halveret, der er kamp om selv de dårligste og mest nedslidende job og krisen kradser og nærmer sig sydfra ? Nærmer sig mon tiden for ´oprør fra neden´, eller hvor galt skal det gå ? Velfærdsdansken er jo ikke ligefrem i kampform eller har alt for travlt med at overleve.

Ulf Timmermann

Historisk tilbageblik

Som jeg husker det, opstod der fra ca. 1970 en kvindebevægelse, i den lidt højere middelklasse, der bredte sig som en steppebrand – til stor befippelse for ”venstrefløjen”, der havde så meget andet at tage sig til, ”klassekamp”, protesten mod Vietnam-krigen, det tilstundende EF-medlemsskabet o.s.v. Så, hov, hvad sker der, bliver vi overhalet? Trængt i defensiven, som et modtræk, kom venstrefløjen så op med der her ”kvindekamp er også klassekamp ...”. Men, viste det sig, løbet var kørt. Inden længe havde kvindekampen, dens Ånden Bistaden, ædt venstrefløjen op inde fra. Demonteret den.

Det er sådan, jeg husker det. But, I might be wrong.

Inger Sundsvald

Hvorfor kun se tilbage på 70’erne? Hvordan var det nu med Edens Have?
Inden man fik set sig om, var manden trængt i defensiven, overhalet og henvist til at spille andenviolin, mens kvinden bare kørte derudad, og i løbet af ganske få tusinde år fik stemmeret og alt muligt – en status som allerede fra starten af efterlod manden som historiens største offer.

Ulf Timmermann

Herligt tidspersketiv - bibelregning! Ifølge de ortodoks bibeltro skabte Gud Edens Have for rundt regnet 5.000 år siden, Så det var altså rigtig nok, hvad upper-middelklassemokkerne sagde dengang, primo 70'erne: I mænd har været nogle dumme svin i 5.000 år. Utroligt, jeg troede bare det var et tal, de sådan slyngede omkring sig med.

Og, det med stemmeretten: I det her 5.000 års perspektiv, fik vi, de to køn, den vel ca. samtidigt, et kussehår i forskel i tid, i et splitsekunds forskydning. Nu ikke for det, jeg har sjældent benyttet mig af min. Og, nu er min "dyrebare" taget fra mig, efter at være fraflyttet Danmark i mere end 2 år.

randi christiansen

Feministerne har været for dårlige til at formidle, at det handler om menneskets frigørelse > klassekamp

Det begyndte med opgøret med far, men det blev hurtig klart, at også han er undertrykt i et økonomisk fascistregime, der i ´de gode tider´ smykkede sig med lånte fjer og prøvede at bilde alle ind, at vi havde et retfærdigt samfund. Nu kradser jungleliberalisternes selvfremkaldte krise, maskerne falder, hestene bides om truget, fårene skilles fra bukkene, og det bliver stadig tydeligere, hvem der har ansvaret for forandring. Det har selvfølgelig de, der kontrollerer ressourcerne.

@ Inger Sundsvald :

Citat :
'Kvinders ugentlige arbejdstid er på 32,5 timer,
mens mænd i gennemsnit arbejder 38,5 timer om ugen.
Kilde : http://www.ligelon.dk/sw1584.asp '

Ka' du regne ud hvad forskellen er, i procenter ?
Hvis I gerne vil tjene noget mere, må I jo præstere nogle flere timer !

I øvrigt hører jeg ikke til dem der mener at pasning af egne børn er et 'arbejde'
der skal lønnes . Faktisk synes jeg at de der har børn, og kan, skal betale regningen selv,
i stedet for bare at kræve ind fra de Offentlige kasser .

Majbritt Nielsen

Sten Victor
Nej vi har ikke sejeret af helved til. Specielt ikke hvis vi ser på hvor vi kom fra.
Jeg vil aldrig gå tilbage til hvordan det var for bare 2 -3 generationer siden.
For da ville jeg være ildeset hvis jeg havde mit eget arbejder og ikke var blevet giftet væk til en eller anden.
Fortiden må du godt svælge i og længes til.
Men hold kvinderne ude af det.

Og bare rolig. Kvinder har lige så meget behov for en mand.
Som mænd har behov for kvinder.
Det vil aldrig ændres. Forskellen idag, er bare at kvinder er ikke tvunget til at blive gift med en mand, for at fortsætte den norm der var dengang.
I dag er manden og kvinden sørme nød til at være værdig for hinanden. For den ene ikke smutter. Og hvor kvinden var tvunget til at blive ved manden før, hvis han bankede hende og eller børnene. Kan hun i dag skride, hvis han insistere op at fortsætte. Det samme kan manden.

Iøvrigt er jeg taknemlig for de kvinder og mænd der tog tiltag og kæmpede for at kvinder i vesten i dag. Har det meget bedre end før.
Og jeg er sikker på at det også har haft en positiv indflydelse på mænds ligestilling i mellem hinanden og i andre forhold.