Kronik

Hvis jeg var lærer, var jeg løbet skrigende bort!

Lærerne er udsat for en offentlig hetz, og respekten for faget er forsvundet. Skema på skema har erstattet tilliden til, at læreren selv kan gennemskue sin undervisning. Hvorfor råber vi forældre ikke op? Hvorfor støtter vi ikke det at skabe bedre arbejdsbetingelser for de mennesker, der har viet deres arbejdsliv til at undervise vores børn?
Hvordan skal de lærere, der har med vores børn at gøre få overskud til at udvikle, forberede og snakke med børnene i pauserne og få øje på den sociale udvikling, hvis de skal arbejde som på fabrikken i gamle dage, spørger dagens kronikør.

Tine Sletting

6. marts 2013

Klokken har for længst ringet ind. På gangen står læreren og guider børnene hen til den rette klasse med et motiveret ’hej’ til dem alle. Nikolai, Jakob og Laura bliver mødt med et godmorgen og en hilsen, der viser, at de er blevet set. For alle hilsner er forskellige, det går tjept, men de er der. På etagen ovenover strømmer de lidt ældre børn ind. De gider knap løfte hovedet til en hilsen til de to lærere, der huserer på gangen. Lærerne er fokuserede på at få kontakt med eleverne og fortælle, hvordan dagen skal forløbe. De står sammen om 80 børn. Der er sygemelding og endnu ingen vikar. Men lærernes attitude signalerer, at det nok skal gå. Måske er det for tidligt til, at de kan vise, om de bliver modløse senere på dagen. Tanken om det, de står over for, giver et billede af, at lyset i øjnene nok skal blive lidt udslukt sidst på dagen.

Tilbage på nederste etage er en lærer faldet i snak med en forælder.

»Der bliver aldrig diskuteret pædagogik mere!«

»Det er kun ting, der kan måles, der bliver lovgivet omkring!«

»Der har alle dage været dårlige lærere, sådan er det i alle brancher.«

»Vi er dømt til at tabe. Vi er dømt, fordi mange politikere har brug for et projekt, som den brede befolkning kan stemme for.«

Ord strømmer hurtigere end de børn, der kommer for sent og skynder sig ind i klasserne. Her er en lærer, der er frustreret. En forælder, der er bekymret.

Vi får, hvad vi betaler for

For mange år siden hentede jeg mine bedstemødre på køleskabsfabrikken Gram i Vojens. Her stod jeg på en stor plads foran fabrikken og ventede på, at dørene skulle åbne sig. På klokkeslættet åbnede de sig. De lignede kæmpe porte, der strøg til side og ud kom en kæmpemasse – en horde af fabriksarbejdere. Pludselig blev pladsen trang, og jeg måtte flytte mig lidt for at fokusere på kendte ansigter.

Alle havde stemplet ud på klokkeslettet. Mange år senere beskrev min svigerfar årene som offentligt ansat sådan her:

»Når man havde stempelkort, lagde man hovedet i porten, inden man gik ind kl. 8.00, og tog det på igen, når man gik ud kl. 15 nul dut.«

Hvis telefonen ringede 14.56, blev den ikke taget, for det ville gå hen over arbejdstiden. Klokken ville jo måske nå at blive 15.02, inden man kunne slutte sig til strømmen og komme ud i friheden. Der var ikke tid til de store armbevægelser, og ingen brugte tiden mellem kl. 15 og 8 på at tænke arbejde. På at udvikle en bedre tilgang til et system eller på at fundere over, hvordan en sag kunne gribes anderledes an.

Det er interessant, for imens vi taler anerkendende ledelse i erhvervslivet, har skolelærerne fået en hverdag, hvor anerkendende ledelse er blevet forvandlet til diktering af hvert enkelt minut. Det kan ikke undgå at betyde, at vi får, hvad vi betaler for.

Det er opsigtsvækkende og foruroligende, netop fordi virksomhedsledere, der praktiserer anerkendende ledelse, udtrykker, hvor stort et output, det giver at praktisere denne form for ledelse. Anerkendende ledelse handler om at se individet, vise det tillid og skabe de bedste vilkår for dem, der gerne vil.

Det handler ikke om mistillid og kontrol og en folkestemning imod sig. Jeg mener derfor, at vi som passive forældre har skabt et ledelsesgrundlag, der i sidste ende koster vores børns fremtidige dannelse. Og samfundets udvikling.

De passive forældre

Passiviteten handler om, at vi slet og ret ikke udviser en holdning til, hvordan de lærere, der har med vores børn at gøre, kan få det bedste frem i dem. Hvordan de kan få overskud til at udvikle, forberede, snakke med vores børn i pauserne og få øje på den sociale udvikling, hvis de skal arbejde som på fabrikken i gamle dage.

Det er mennesker, vi taler om. Det er pædagogik, vi ikke taler om! Sjovt nok er vi endog meget aktive, når det handler om at pege fingre, udpege vores egne børn som det vigtigste individ i den hverdagsstudehandel, der foregår på gangene og i timerne, fordi lærerne ikke har overskud til den lange sikre plan.

Jeg tror ikke på tesen om dårlige lærere over en kam. Jeg tror på, at hele den forringelse af deres hverdag, der er sket over de seneste mange år, har så stor indflydelse på lærernes arbejde, at vi har nået grænsen for, hvad der kan lade sig gøre. Hvis jeg var lærer, ville jeg være løbet skrigende væk. Sat på spidsen? Nej, ærlig talt.

Da jeg gik i skole, gik vi på Rådhuspladsen i Odense sammen med lærerne og råbte: »Bertel Haarder er en skolemorder!«

Vi skulle bare have vidst, hvordan det ville blive 30 år senere.

Dengang var der ikke inklusion, der var ikke offentlig hetz, der var ikke tusindvis af skemaer, man skulle udfylde og forholde sig til – og ikke mindst var der mere respekt om det at være lærer, og det ansvar man havde påtaget sig.

Jeg deler absolut ikke den offentlige modstand mod lærerne. Og jeg undrer mig over, hvordan det kan være, at vi som forældre ikke råber vagt i gevær over det, fremtiden byder på for vores børn?

Lærere uden overskud

Hvordan kan det være, at vi som forældre ikke kan se, at lærerne ikke har den fjerneste mulighed for at diskutere pædagogik og indhold, når de skal sidde på lårene vores børn i alle deres vågne timer, og derfor kun har mulighed for at finde på anderledes måder at gå til en børnegruppe på ved at lave deres research uden for arbejdstiden?

Hvordan kan det være, at vi som forældre overhovedet ikke skænker det en tanke, at lærere, der skal bruge al deres tid på undervisning, bliver lærere, der overhovedet ikke har overskud til at undervise? Hvordan kan det være, at vi som forældre ikke står på stolene imod heldagsskolebegrebet?

Jeg har tre børn i folkeskolen. Det betyder kontakt med rigtig mange lærere og en hverdag, hvor jeg ofte kommer på skolen. Med få undtagelser ser jeg udelukkende lærere, der virkelig ønsker at gøre en forskel for vores børn. Som på trods af kæmpe pres hver dag forsøger det. Jeg er ikke enig i alle læreres fremgangsmåde. Men det er jeg heller ikke, når jeg ser ledere og medarbejdere i det private erhvervsliv. Så langtfra. Der har altid og vil altid været lærere, der ikke formår at leve op til det, de er ansat til. Som vi som forældre kunne forvente.

Her op ad formiddagen har de to lærere, der stod med 80 elever sikkert fået hjælp af en vikar. Eleverne er sat til at læse eller blevet sat i sving. Den ene af tre lærere er måske i gang med en af de elever, der er blevet inkluderet. Måske er hun helt opgivet. Læreren kan ikke nå hende, for imens han forsøger, har Julies forældre ringet til skolen og klaget over, at Julie bliver totalt overset af læreren, der bruger alt for meget tid på de urolige elever.

Om kort tid er det tid til pause for eleverne. Imens søger lærerne information om forhandlinger, der har afgørende betydning for deres fremtidige hverdag.

Hvad vi som forældre åbenbart ikke tænker på, er, at de har langt større indflydelse på vores børns fremtid.

 

Lykke Møller Kristensen er forfatter og kommunikationsrådgiver

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Victor Lorck
  • Ejvind Larsen
  • Claus Piculell
  • Niels Duus Nielsen
  • Helle T. Sieg
  • Jens Falkesgaard
  • Torben Nielsen
  • Noëlle Kampmann
  • Jonas Foged Kristensen
  • Aske Skov Andersen
  • Brian Pietersen
  • Jesper Lindén
  • Klara Liske
  • Malan Helge
  • Henrik Klausen
  • Mathilde Junski
  • Peter Taitto
  • Nicolai Niemeyer
  • Knud Martinussen
  • Lars Dahl
  • Carsten Mortensen
  • Jørgen Rygaard
  • steen nielsen
  • Carsten Munk
  • Johannes Lund
  • Jens Høeg
  • Kylle Zimmermann
  • Ralph Sylvestersen
  • Brian Jensen
  • Sarah Schein
  • June Beltoft
  • Merete Jung-Jensen
  • Lykke Johansen
  • Dorte Sørensen
  • Curt Sørensen
  • Inger Sundsvald
  • Alan Strandbygaard
  • Niels Mosbak
  • Christopher Leth
  • Carsten Hansen
  • Steffen Gliese
  • Marianne Rasmussen
  • Lise Lotte Rahbek
  • H.C. (Hans Christian) Ebbe
  • lone bording
  • Charlotte Harder
  • Karin Jønsson
  • Ellen Jeppesen
  • Ole Grarup
John Victor Lorck, Ejvind Larsen, Claus Piculell, Niels Duus Nielsen, Helle T. Sieg, Jens Falkesgaard, Torben Nielsen, Noëlle Kampmann, Jonas Foged Kristensen, Aske Skov Andersen, Brian Pietersen, Jesper Lindén, Klara Liske, Malan Helge, Henrik Klausen, Mathilde Junski, Peter Taitto, Nicolai Niemeyer, Knud Martinussen, Lars Dahl, Carsten Mortensen, Jørgen Rygaard, steen nielsen, Carsten Munk, Johannes Lund, Jens Høeg, Kylle Zimmermann, Ralph Sylvestersen, Brian Jensen, Sarah Schein, June Beltoft, Merete Jung-Jensen, Lykke Johansen, Dorte Sørensen, Curt Sørensen, Inger Sundsvald, Alan Strandbygaard, Niels Mosbak, Christopher Leth, Carsten Hansen, Steffen Gliese, Marianne Rasmussen, Lise Lotte Rahbek, H.C. (Hans Christian) Ebbe, lone bording, Charlotte Harder, Karin Jønsson, Ellen Jeppesen og Ole Grarup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inklusion handler om rådighed over resurser - frihed- indfydelse - fællesskab- muligheder - det man vil byde lærerne med topstyret ledelse af deres arbejdstid, hvor de skal inkludere vores børn i fagene - i det sociale fællesskab og i vores demokrati , er tab af resurser - det er mindre indflydelse, bl.a. tvungen heldagsskole - isolation af den enkelte lærer i forhandling med ledelse, hvilket vil føre til begrænsninger i lærernes samarbejde med kolleger og i deres tilrettelæggelse af den daglige undervisning - det hele søges gennemført gennem udemokratiske forhandlinger, hvor regeringsmagt og kommunale arbejdsgivere står samlet mod lærerne og deres organisationer - uskønt og en fortsættelse af reformerne mod førtids og fleksjobbere - arbejdsløse ufaglærte - kontanthjælpsmodtagere - studerende - langtidsyge - der alle er gennemført uden at indgå i innovative og inkluderende dialog med de nævnte grupper og deres organisationer -
politikerne lovgiver mod deres vælgere og gør en dyd ud af at stå fast på deres fantasiløse fantasterier - intet under vækgerne flygter-

Jens Falkesgaard, Jesper Lindén, Kirsten Stausholm og Bergur Rasmussen anbefalede denne kommentar
H.C. (Hans Christian) Ebbe

Forældrerne har jo været passive længe...ikke alle...men langt de fleste, så det er svært at få forældrerne til at forstå, at hele uddannelses systemet skrider, er ved at indordne sig under kapitalens regelsæt: mere, hurtigere og billigere.

Det er en løgn. Stop det nu!

Paul Peter Porges, Aske Skov Andersen, Mette Hansen, Martin Ammentorp, lone bording, Peter Nielsen, Rasmus Kongshøj, steen nielsen, Anders Krog, June Beltoft, Jacob Knudsen, Lykke Johansen, Steffen Gliese og Henrik Rude Hvid anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

Det som politikere og teknokrater lægger op til nu svarer til det de gennemførte på universiteterne: Først afskaffede man medarbejderdemokratiet og indførte en bureaukratisk topstyring. Derefter udhulede man undervisning og forskning og omdefinerede selve kvalitetsbegrebet. Universiteterne er i dag helt underlagt erhvervslivets behov og kvaliteten i klassisk forstand er sænket. Nu er det gymnasiernes og folkeskolens tur. Fra 1 klasse til kandidateksamen skal de opvoksende unge mennesker dresseres og uniformeres så de kan blive gode soldater i konkurrencestaten. Viden og livsudfoldelse som mål i sig selv findes ikke længere i dette neoliberalistiske teknokrat scenarie.

Jørn Loftager, John Victor Lorck, Paul Peter Porges, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Aske Skov Andersen, Lars Jorgensen, Lars Dahl, John S. Hansen, Martin Ammentorp, Carsten Mortensen, lone bording, Rasmus Kongshøj, steen nielsen, Rasmus Knus, Steffen Gliese, Lykke Johansen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Denne kommunikationsrådgiver har næppe mere forstand på skole, end alle andre forældre, men hun gør sig til alligevel til. Nu har Danmarks befolkning jo stemt på den tidligere VKO-regering i 10 år, og dermed på den folkeskole og det syn på lærerne, som er udviklet i den periode, og måske skulle danskerne gribe i egen barm og spørge, hvorfor stemte vi på Bertels parti, selvom vi dengang i Odense råbte, at han var en skolemorder? Hvorfor har vi ikke tillid til folkeskolen og dens lærere, men tror vi ved bedre? Og hvorfor har den samme nedladne holdning til alle andre offentligt ansatte bredt sig? Kronikøren har sikkert også et og andet at spørge sig selv om, hvis hun kunne komme ned fra sine facebookopdateringer. I dag har krævementaliteten taget over, og selvfedheden, alt det offentlige er udsat for krævementalitet, herunder krav om lærere, som skal passe til vores krav, selvom de er grebet ud af luften.

Paul Peter Porges, Mette Hansen, Henrik Klausen, Lars Dahl, Martin Ammentorp, lone bording og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jeg har anbefalet kroniken.
Her bare en lille bemærkning - der kan godt være mange goder ved en helhedsskole, hvis der følger flere lærere og pædagoger med - så disse har tid til en ordentlig forebredelse så de kan give eleverne en individuel og fælles god undervisning- samt og ikke mindst et godt og ligeværdigt samarbejde på skolen mellem underviserne og ledelsen.

Fx vil helhedsskolen afskaffe hjemmearbejdet ved, at der gives lektiehjælp på skolen - herved vil der blive givet mere lige muligheder til alle og børne har fri ,når de forlader skolen. Det må også være en lettelse i mange familier.
Undervisningen vil blive en blandning mellem bevægelse, leg og læring. Denne måde har vist en højre indlæringsevne.
Bare et par eksempler for goderne ved en helhedsskole.

Torben Knudsen

Stene i skoen er tabersagen betalingsringen.
Regeringen kan ikke, vil ikke tåle at tabe skolereformen. Defor skingre damer uden argumenter.

Carsten Mortensen, Jørgen Rygaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jesper Jepsen

@Dorte Sørensen, du nævner lektie hjælp men inæste sætning siger det vl være en lettelse for mange familier ikke at kulle hjælpe med deres eget afkoms lektier.
Jeg vil nærmere sige at forældrene er uegnet som forældre, de hverken vil eller kan/tør tage ansvar for det afkom de selv har sat i verden. Hvis det virkelig er så stort et problem at hjælpe deres barn med lektier så burde de nok have tænkt sig mere om inden de fik barnet.
Skolens opgave er IKKE at opdrage, opfostre barenet og gøre livet som forældre så nemt og behageligt som muligt. Så var det nemmere at børn blev født, overdraget til et system hvor de voksede op og blev uddannet og derefter fik tildelt et hold forældre. Se det vil jo være nemt for forældrene.

De danske forældre er blevet dovne, magelige og tør ikke tage ansvar. Før det sker vil skolen kun blive dårligere og mere presset og eneste det går ud over er de børn der er så uheldige at være født i Danmark

Jørgen Rygaard, lone bording og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Dorte Sørensen, lektier har den fordel, at det også tvinger forældrene til at opdatere deres viden og repetere det, de selv har glemt, de lærte. At have fri og ikke skulle sidde i klassen ved 13-14-tiden er fint, både for lærere og elever, man kan også få for meget af hinanden; men skolen er ikke et reservat for børnene, som de kan nøjes med at tænke på i de timer, de er der - og det må den ved Gud aldrig blive! Tværtimod skal skolen ægge til undren og vidensøgning udenfor murene, til at læse gode bøger og blive klogere på verden og menneskene. Vi lever i en smalsporet og farlig diskurs, hvor man tror, at alt kan forklares "videnskabeligt" - men man skal virkelig være en akademisk ignorant for at tro det.

Jens Thaarup Nyberg, Karsten Aaen og lone bording anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jesper Jepsen
Hvis lektierne er lavet i skolen - så har familien tid til at læse de bøger sammen osv som de selv finder interesse i. Familien kan da også regne og skrive, hvis børn og forældre har behov og glæde af det. MEN familierne slipper for skænderier over om børnene har lavet deres lektier.
Det finder jeg vil være et gode og børne skal heller ikke sidde og lave lektier efter de har været til fodbold , ridning osv..........

Michael Kongstad Nielsen

Dorte Sørensen,
en lille indvending: - lektier er ofte mere interessant, end det der kommer ud af tv og internet. Og skænderi behøver der ikke at være tale om, da spørgsmålet er simpelt, ja eller nej.

Dorte Sørensen

Peter Hansen
forældre forbydes ikke spørge interesseret til hvad børne har lært i skolen og kan følge med på den måde og hvis børne gerne vil lærer mere, så kan de forældre med tid , evner og lyst da bare tage fat.
Men for den gruppe med forældre der ikke har tid, evner osv. må det da være et gode at børnene er hjulpet i skolen.

Al den snak om lektier...

Jeg er af den klare opfattelse at lektier burde afskaffes! Der er, så vidt jeg ved, intet der klart har bevist at lektier faktisk virker.

Jeg er også en klar modstander af en heldagsskole for alle! Der er, så vidt jeg ved, nye undersøgelser, som påviser heldagsskolen IKKE virker.

Simon Olmo Larsen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Jens Falkesgaard, Lars Jorgensen, Søren Roepstorff, Kirsten Stausholm, Marie Jensen og lone bording anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Selvfølgelig virker lektier, June Beltoft, man kan ikke lære sprog, hvis man ikke terper det i flere timer, end skolen stiller til rådighed.

Jens Thaarup Nyberg, Henrik Klausen, Chris Nymand, Lars Dahl og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Georg Christensen

Vores lærere og deres "løn", burde være mindst lige så stor, som vores "vinkeladvokater", de, som benytter vores, alt for ofte administrations "uvidenhed" og eller bare "DUMHED", når nye love udfoldes.

Nu fik så advokaterne, en på kassen, som i bund og grund var beregnet på, administritationens og lovgivernes mangel på "VIDEN OM".

NB: Hvis "administratorene" ikke var "korrupte",(eller måke bare "dumme") , burde "de", hver gang, en ny "lov" skulle vedtages, få frit spil overfor "offentligheden",( vælgeren), og ikke lukkes inde af småtbegavede (polittiske snakkesaligheder). Her kommer "yttringsfriheden" også på banen. Yttringsfriheden, uden kendskab til "sandheden", er umulig.

Peter Nielsen

Lorteregering.

Torben Nielsen, Henrik Klausen, John S. Hansen, Carsten Mortensen, Jørgen Rygaard, Mads Kjærgård og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
steen nielsen

En Nyliberal totalitærstat på verdensplan.
Igen bruges medierne til at lægge pres på enkelte grupper, der vil ikke gå mange år før vi ikke kender til andet end det der er blevet skabt på baggrund af propaganda og manipulation gennem medierne.
Prøv at lade være med at se fjernsyn i en uge f.eks. og se om du får abstinenser.

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Jens Falkesgaard, Lars Dahl og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HENSTILLER, at Danmark i perioden 2012-2013 tager skridt til: ...at forbedre omkostningseffektiviteten i uddannelsessystemet.

som det så smukt udtrykkes i de landespecifikke henstillinger til Danmark for 2012-2013. Hvis i ønsker at se initiativerne til den hårrejsende politik, som udfoldes i disse år, er det spændende læsning. Om vores regering er rød eller blå er komplet ligegyldigt. Magten i Danmark var noget, vi havde i gamle dage.

Paul Peter Porges, Torben Nielsen, Kirsten Stausholm og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Rygaard

Denne regering er blottet for musikalitet og empati.
Denne regering vil gå over i historien som en regering af magtliderlige og tonedøve fruentimmere !
Plus en finansminister som ikke må få en Porsche for konen !
( hun er da vist et mandfolk )

Min tillid til f eks
-at forsvarets folk kan styre deres egen "biks"
-at politiet altid gør det rigtige
-at finanstilsynet kan sine ting
-at de sociale myndighede behandler alle ens
-at tandlæger og læger laver ordentligt arbejde hver gang
-at min fagforening er tilstrækkelig kvik
-at folketingets politikere altid er i topform , når de lovgiver
er yderst begrænset.

Så hvorfor skulle jeg så have speciel tillid til lærernes evne til at forvalte folkeskolen ????

Jeg er lærer og jeg er løbet skrigende bort allerede i 2004, ikke pga. børnene men pga. de konstante og groteske "folkeskolereformer" samt den heksejagt hele professionen er blevet udsat for i medierne. Dengang og nu.

Torben Nielsen, Jens Thaarup Nyberg, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Jens Falkesgaard, Karsten Aaen, Malan Helge, Henrik Klausen, Chris Nymand, Lars Dahl og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Flere her:

Selvfølgelig virker lektier. De virker bare ikke på hvad som helst.

Lektier skal bruges til at skabe rutine i det eleverne har lært i skolen.
Lektier kan ikke bruges til at lære eleverne det de ikke forstod i klassen.
Lektierne skal selvfølgelig derfor differentieres i visse tilfælle.

Langt de fleste ting man lærer i skolen er noget man skal bruge som værktøj senere. Derfor er rutine uhyre vigtigt. Man bliver ikke´en god tømrer bare fordi man har fået forevist en hammer og en sav. Der skal trænes.

Den rutine kan sagtens skabes ved at eleven træner for sig selv, så længe lektierne ligger på det rette niveau. Så kan man regne de sværere opgaver i skolen, hvor læreren kan assistere og hvor man kan regne i grupper.

Torben Nielsen, Jens Thaarup Nyberg, Karsten Aaen, Chris Nymand, Lars Dahl og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jesper Jepsen: Du kommer for let hen over, at forældre der ikke kan, vil eller gider hjælpe deres børn med lektier ikke burde have sat dem i verden.
Hvad så med de børn, der står i den situation. Hvem fanden skal hjælpe dem?
Jeg tænker, at det burde vi have en skole (med ledere, lærere, kammerater, kammeraters forældre, politisk opbakning, medieopbakning) der kunne gøre. Sådan at når disse børn ikke har andet at stole på, så har de da 'skolen' - samfundet.
Sagen er i min optik, at vi er kommet ind i en samfundsstrøm, hvor det er 'loven vest for Pecos' der bestemmer. May the best man win. Resten kan vi smide i store fællesgrave. Og dør de ikke af sig selv kan vi vende tilbage til den afprøvede metode med at skyde dem en kugle for panden.
Jepsen. Det er for let.

Niels Duus Nielsen, Carsten Hansen, Malan Helge og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

June: Kunne du ikke istedet prøve at forklare hvad, der virker istedet for, at sige ingenting virker.

Lektier virker- De er blot alment brugt forkert.
Lektier skal være overskuelige og nemme at forstå.
De skal skabe rutine ved repetition tidl. undervisning.
Og for at skære det ud i pap, så skal lektier differentieres.

H.C. (Hans Christian) Ebbe og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
alexander andersen

Anerkendende ledelse er fantastisk. Dog er det tydeligt at regeringen ikke følger den tankegang. Når man motiverer folk på kontanthjælp ved at tage penge fra dem er det den stikmodsatte filosofi af anerkendende ledelse.
LEAN derimod.. At de studerende skal hamres igennem en uddannelse for at undgå straf, er ren og skær "intet lager" tænkning.
LEAN er godt men farligt hvis man bruger det med hovedet under armen.

Og for at få befolkningen op at køre: Påstå at lærerne kun arbejder 16 timer om ugen, lav en statistik der underbygger det, print det på en forside og så klarer vores smerter i måsen resten.

Paul Peter Porges, Peter Larsen, Niels Duus Nielsen, Torben Nielsen, Jens Thaarup Nyberg, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Jørgen Rygaard anbefalede denne kommentar

Er der nogen der kender til overenskomstforholdene, herunder timetal og forberedelsestid, for lærere på privat- og friskoler etc.?

David Joelsen

Jeg har en stor beundring for lærerfaget og mener, at det seneste årti er faget blevet tæppebombet fra politisk hold. Ingen andre erhverv har i den grad været under den politiske holdningers lup.

Men når det er sagt, så bryder jeg mig ikke om den seneste tids skingre debat om undervisningstid. Der er mere spin end fakta.

Og endeligt, så bliver børnene endnu engang overset når de voksne diskuterer.

Paul Peter Porges, Torben Nielsen, H.C. (Hans Christian) Ebbe og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Nedturen startede, da man afskaffede realskolen.
Med pladderpædagogisk (og socialistisk) metode skulle alle gøres ens og undervises sammen.
Fornægtelse af den simple realitet, at evner og lyst er forskelligt.

En anden grundlæggende faktor i udviklingen : Alle lærere skal tilrettelægge undervisningen selv med alt, hvad det medfører af tidsrøveri. Istedet for at der bliver udstukket linier og draget nytte af hinandens arbejde.
En udtalelse af en (ældre) lærer fra en af de andre tråde : "Du skal ikke nasse på mit pensum" . Rystende.

Min fornemmelse er at den udvikling der er i gang nu, går væk fra de gode erfaringer. Ud i nye eksperimenter.
Bliv Antorinis plan presset igennem, må skolerne ud i civil ulydighed og afvise at være socialkontor, fritidsforvalter og forældre erstatning.
Men samtidig gribe i egen barm og spørge sig selv : Er det nu rigtigt, det vi gør. Altså i undervisningen.

Kylle Zimmermann

Det er da ikke utænkeligt, at en enkelt lærer putter med, hvad han går og laver, hvis han ikke er fyret som én af de 10%; men fra ham kommer næppe de vises sten!!
Pensum er det, eleverne skal lære! og ikke det, læreren tilrettelægger for at få dem det lært! Så det er selvsagt tilgængeligt for alle!
Manglende vidensdeling hos lærerne på en skole og i en kommune er ikke et problem! Det er vidensdeling på et højere plan, altså udviklingsarbejde/forskning, der efterlyses!
Under VKO kom mange mærkelig tiltag, som politikerne fandt på! Og der blev sparet på skoleudvikling!
Et forslag fra RSSF-regeringen, kunne man så ha´ ønsket, hvilede på forskning og ikke politikeres kæpheste!
DLF interesserer sig ikke kun for løn og arbejdsforhold, men også for skoludvikling! Så der er al mulig grund til, at man brokker sig dér! og forældrene med!
Lærerne skal løbe stærkere for noget, som kun kan ses som en uigennemtænkt spareøvelse! Man kan i øvrigt forestille sig, at når læreren så underviser mere! så kan der fyres lærere og ansætte pædagoger i stedet!!
Og kommer der så mere og bedre skole ud af det?

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Peter Hansen...

Min søn taler tre sprog stortset flydende...ikke perfekt, men flydende...han er tre og han har aldrig lavet lektier!...eller...det kommer an på hvilke lektier du taler om c",

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Jeg er i princip enig med June. Selvfølgelig gør øvelse mester, men i form af lektier som de fleste kender til dem idag...nej.

Begrebet lektier er lige så individuelt som de individer der skal lære...og det er lektierne ikke i dag!

Torben Nielsen

Jeg mener at det at lave lektier er noget der skal læres. De børn der har forældre med højere uddannelse lærer det sikkert hjemme og får et forspring allerede før skolen. De andre lærer det ikke og kommer kun besværligt videre i den boglige uddannelsesverden.

http://www.emu.dk/tema/studiekompetence

Torben Nielsen

Leo Nygaard. Ældre lærere der forlængst har mistet gnisten, frygter måske at blive overflødiggjorte før de når pensionsalderen. For elevernes og skolernes skyld burde de måske tilbydes en slags efterløn?

Peter Nielsen

Den seneste tids selvynk blandt lærere når uanede højder. Lærerne har jo NETOP bevist at de ikke formår at tilrettelægge og skabe den bedste undervisning og de bedste rammer for selvsamme. lærerne har ikke formået at hæve niveauet i de seneste mange år, og enhver forandring der måtte komme udefra er blevet angrebet med argumentet om at de ved bedst selv og bla bla bla.
Lad nu for én gang skyld arbejdsgiveren sætte holdet og forlange noget af sine ansatte. Hvis en ansat ikke kan klare mosten, så må man jo finde sig noget andet at lave. Folkeskolen er i dag befolket med en flok selvhøjtidelige martyrer der ikke er hverken omstillingsparate, eller forstående overfor at der er folk der forventer at når man får sin løn for x antal timer - ja så arbejder man de timer og helst på skolen. Når man har fri så har man fri- fair skal være fair.
Lærerne er vågnet op til en virkelighed hvor der nu også stilles krav til dem, som ligger ud over hønsestrik og farvelader.
Pladderromantik og florence nightengale er passé, kom nu i gang og lad så de tandhjul gå i indgreb og kom videre eller sig op!

Jah...Torben Nielsen, måske rigtigt. Men hvad er så årsagen ?
Min fornemmelse, for andet kan det ikke være, er at skolerne og lærerne er trætte af det centrale styre , med en strøm af ændringer (3 om året i 12 år), i stedet for et klart decentralt ansvar.
Jeg tror også, jeg ville blive træt af det fortagende - nu sidst med statens Antyranni i spidsen.
Hvis lærerne havde hele ansvaret, vidste forældre og andre, hvor kritikken skulle rettes hen.
På det område, som så mange andre.
Dette er også en kommentar til Peter Nielsen. Det ku` være forklaringen på "selvynk" og forhindringen i at "lade de tandhjul gå i indgreb og komme videre...!"
Jeg tror enhver fagmand, som fra starten er entusiastisk, bliver desillusioneret i en sådan proces.

Paul Peter Porges

Peter Nielsen:
Arbejdsgiveren har hele tiden haft ansvaret for at "sætte holdet" og kunnet forlange lige præcis som ønsket. Det største problem er at "reformen" er en kamufleret spareøvelse, som kun har til formål at få mere (ikke bedre) undervisning for pengene.

Du hævder at 37 timers tilstedeværelse på skolen, skal være med til at hæve niveauet i folkeskolen, men har kun det argument at kvaliteten ikke har ændret sig de seneste år. Omvendt kunne man hævde at de mange ændringer af folkeskolen gennem de senere år og den manglende respekt omkring faget, har fået gode lærere til at søge væk og efterladt andre desillusionerede. Hertil hører selvfølgelig det misforhold, at det er næsten umuligt at måle den umiddelbare kvalitet af folkeskolen, med mindre man tror på PISA som retningsgivende kvalitetsmarkør, men det er en helt anden diskussion.

Du ser også en skolelærers løn, som løn for x-antal timer som de skal arbejde. Lærerne har altid arbejdet den tid de fik løn for. Nogle har sikkert tilføjet interessetimer (som mange andre jobs også kræver) og andre har sikkert ikke helt leveret varen, som det også ses i andre fag/jobs.

Jeg tror mange lærere i fremtiden vil opleve at få meget mere fri, når de kun skal arbejde i 37 timers kasser, med tilstedeværelse på skolen. Jeg tror også de vil opleve at de tænker langt mindre på deres arbejde når de har fri og er mindre stressede, men skolen - den er jeg sikker på bliver ringere.

Peter Nielsen

Lærerne blev utilfredse med at de nu ikke selv kunne tilrettelægge deres arbejdsdag, undervisning og i det hele taget styre hvorledes slaget skulle slås.
Nu har lærerne indtil den nye reform jo haft udpræget "selvstyre", og uanset hvad en lærer vil påstå, så er niveauet i skolerne i Danmark langt fra godt nok.
PISA er pt. det eneste måleredskab vi kan benytte, og det viser desværre at vi ikke ligger i det niveau vi bør ligge i. Jeg er enig i at respekt for lærergerningen er forsvundet blandt eleverne, og den trænger til at komme tilbage. Når det så er sagt, så har det jo intet at gøre med om lærerne skal arbejde de timer de får betaling for eller ej. Hvis de får betaling for 37 timer, så er det vel ikke urimeligt at forvente at læreren derfor er at finde på skolen? Er der ikke kontorlokaler eller skriveborde nok, så er det jo en investering der må foretages.
Når arbejdsdagen er omme kan læreren med god samvittighed tage hjem og slappe af. Forældre der ringer i tide og utide, skal jo blot opdrages til at lære at der er kontortid på skolen og det er her man træffer læreren. Den hurdle skal snart overkommes.
Nej hele balladen startede med at lærerne dybest set føler sig snigløbet og angrebet på deres kompetence. Er det urimeligt? Er det urimeligt at sige - niveauet er ikke godt vi må prøve at gøre noget drastisk for at forbedre undervisningen. Det gør vi efter vores mening ved at styre undervisningens overordnede præmisser og dernæst bede om at få de timer erlagt som vi betaler for? Bild mig nu ikke ind at alle lærer forbereder sig hudløse hver aften og weekender med...den diskussion taber I på forhånd.
Hvorfor skal skolen blive ringer af mere styring og mere fokus på undervisning? Min egen søn kommer hjem og siger at de nu slet ikke får lov til at se os forældre fordi de skal gå i skole så længe... Det er jo en gæng klynk og ævl fra en desillusioneret lærerstab der griber efter de sidste halmstrå.
I stedet for at tage nej-hatten på, så pryd jer med de omstillingsparate fjer som I bryster Jer så meget af at have i gemmerne, og se nu lige hvor det bærer hen.
Der er aldrig noget i den her verden der er definitivt, og mon ikke tide viser om der tages fejl? Hvis der tages fejl så tror jeg også at man retter op.

Niels P Sønderskov

Skolerne har i nogle år arbejdet stort set uden reel ledelse, og resultatet er tydeligt. Det bliver meget svært at få stablet den nødvendige kompetence på benene, men der er ingen vej udenom. Hvis man betaler folk for bare at gøre som de selv synes, får man selvfølgelig denne selvretfærdige kultur, som til enhver tid kan skyde skylden på fiaskoen på forældrene eller de håbløse børn. Ingen anden virksomhed fungerer ordentligt uden god ledelse og incitamenter til at gøre en god indsats. Lærerne har kun haft den automatisk tildelte titel af overlærer.