Læserbrev

Læserbreve

7. marts 2013

Kunstnerisk frihedskamp

Uwe Max Jensen, Aarhus

Østre Landsret stadfæstede i sidste uge byrettens dom over Kristian von Hornsleth, der skal betale vederlag og godtgørelse på 30.000 kroner for at have brugt et foto af en journalist i en af sine collager.

Ingen i den journalistiske verden synes at overveje, hvad dommen kan komme til at betyde for den kunstneriske ytringsfrihed.

Hvis dommen i sagen mod Kristian von Hornsleth også havde været gældende praksis i tiden op mod og under 2. verdenskrig, ville den for eksempel have forhindret den tyske kunstner John Heartfield i at kritisere Adolf Hitler i sine collager. Heartfield brugte Hitlers hoved i de antifascistiske collager og brød dermed ophavsretten.

Også Jens Jørgen Thorsens Jesus-film blev i første omgang forsøgt standset af religiøse fanatikere med henvisning til, at evangelisterne havde ophavsretten til det materiale (Biblen), som Thorsen ville anvende. Ophavsretten bliver dermed brugt som de priviligeredes skjold mod kunstnerisk funderet kritik.

Vækst uden forbrugere

Bodil Waagensen, Dannemare

Grundforudsætningen for produktion er helt fraværende i debatten om øget vækst. Før at det giver mening at hæve produktionen, skal der være en efterspørgsel på de varer, der produceres.

Alligevel sættes forbruget i øjeblikket konstant under pres. Dem på overførselsindkomst gøres fattigere, hvorved deres forbrug falder tilsvarende. Og selv de heldige, der har job, bliver beskåret i deres forbrugsevne som følge af faldende realløn. Hvem skal aftage den stigende produktion, når forbrugsmulighederne nu begrænses?

Vi skal sælge til udlandet, gentages det til hudløshed, men virkeligheden er, at 75 procent af den danske produktion afsættes indenlands. En afsætning der vil falde, når danskerne får færre penge mellem hænderne. Og situationen ser ikke bedre ud for forbrugerne i udlandet.

Mener politikerne, at vi skal sælge vores varer til grækerne? Eller til spanierne, der kæmper med en arbejdsløshed på 26 procent? Eller til de arbejdende fattige i Tyskland?

En gruppe som vi også er ved at indføre ved at tvinge kontanthjælpsmodtagere om ikke i arbejde – så dog til at arbejde på ’kontanthjælpsløn’.

Religion på godt og ondt

Karsten Hald Nielsen, Ry

Henrik Nordbrandt skriver den 1. marts, at »Religion har altid været magtmisbrugets mest effektive redskab«. Enten må han betragte det sovjetiske regimes grusomheder som småting, eller også må han indregne samme regimes ideologi i religionernes række.

Er det den kommunistiske drøm, der er skurken i Stalin-tidens forbrydelser, eller er det menneskene? Skal Jesus bebrejdes alle de forbrydelser, der er begået i hans navn? Hvilke forbrydelser er ikke begået i frihedens, fredens eller demokratiets navn?

Den religiøse kraft i mange mennesker vender den vej, det enkelte menneske selv vælger. Desmond Tutu og George Bush er begge kristne, men kun den ene finder på at starte et ’korstog’. Har religionen ikke for mange mennesker været kilden og inspirationen til selvopofrende menneskekærlig virksomhed?

Henrik Nordbrandt har helt ret i, at Guds eksistens aldrig er blevet bevist. Ligesom Guds ikkeeksistens heller aldrig er blevet bevist. Om Gud eksisterer eller ej, er og bliver en trossag – og det er tåbeligt at gøre en religionskrig ud af det spørgsmål.

Den israelsk gruppe The Kletzmatics har en sang ’Jeg er ikke bange’, som jeg holder meget af pga. omkvædet:

»Jeg er ikke bange for din Allah

Jeg er ikke bange for din Jahve

Jeg er ikke bange for din Jesus

Jeg er bange for, hvad du gør i din Guds navn«.

Forbyd ølreklamer

Mogens Moos, Alkoholrådgiver og forfatter, Vemb

Bryggeriforeningens formand Niels Hald mener, at flere »øl-reklamer er vejen frem«. Drikkes der flere øl, vil det afhjælpe alkoholproblemet, da der så drikkes mindre vin.

En livsfarlig, sundhedsskadelig udtalelse, der stinker af alkoholkapitalens lobbyisme. Det ville være langt mere relevant at forbyde alle alkoholreklamer, fordi de får forbruget til at stige især for de unge. Det vil alkohollobbyisterne nok forhindre.

Ole Birk Olesen (LA) vil have sat priserne ned på alkohol. Er han blevet ’forført’ af alkoholkapitalen? Der er mange ekspertbud på, hvorfor unge drikker så massivt. Reklamernes skyld. Samfundets skyld. Politikerens skyld. Forældrenes skyld. De unges skyld.

Med 35 års erfaring på alkoholområdet er jeg ikke i tvivl om, at der er to hovedårsager til, at danske unge gennem 16 år har haft Europarekorden i ’druk-U-kultur’.

For det første har de lært det massive drikkeri af de voksne, der er et af verdens mest fordrukne folkefærd.

For det andet på grund af en forældet, uprofessionel og teoretisk ’alkoholpolitik’, der har slået flere mennesker ihjel, end den har fået til at stoppe med at drikke.

Folkelige vindmøller

Bent Sørensen, Gilleleje

Hensynet til de følgende generationer kræver utvetydigt, at vi indretter vores samfund bæredygtigt. Det vil i energisammenhæng sige med vedvarende energi. Vindenergi er den eneste vedvarende energikilde, der er tilgængelig i Danmark, er tilstrækkelig og har den rigtige årstidsvariation.

Den 18. februar beskriver Skjold Fink sin uvilje mod vindmøller, men er det ikke ulogisk at protestere mod vindmøller, men ikke mod udbygning af bilveje, som afstedkommer langt større støj og visuel landskabsændring?

Venstre aflyste udbygningen af havvindmøller, men det var socialdemokratiske regeringer, der standsede landmøllerne med krav om, at mølleejere skulle bo nær ved møllen og ikke måtte tjene penge ved at producere mere strøm, end de selv anvendte.

Disse krav blev efterfulgt af et usagligt påbud til kommunerne om at afsætte arealet til møller, uanset at en mølle jo ikke udelukker anden anvendelse af arealet, f.eks. landbrug, op til et par meter fra møllen.

Reglerne har ført til, at det folkelige engagement i vindkraft er ophørt, og at der kun bliver opført de møller, der allerede er blevet pålagt elværkerne at bygge, og som befolkningen ikke føler meget ejerskab til.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Religion på godt og ondt
Kære Karsten Hald Nielsen jeg forstår ikke hvad du vil fortælle os. I slutningen af dit indlæg citerer du The Klezmatics: "»Jeg er ikke bange for din [...] Jeg er bange for, hvad du gør i din Guds navn", men det "du" gør i din guds navn, er det da ikke netop religion. Så vidt jeg ved gør Gud ikke noget selv.
Det er utvivlsomt at frygten for at der skulle findes en gud, har gjort megen skade gennem tiderne. Hvad vil du med sammenligningen med Stalin? Der er vist ingen, som man kan tage alvorligt, der sætter spørgsmålstegn ved Stalins grusomheder.
Du skriver: "... Guds eksistens aldrig er blevet bevist. Ligesom Guds ikkeeksistens heller aldrig er blevet bevist". Hvad vil du med det? De to ting kan ikke sidestilles.
De troende tror bare, så man kan ikke vente at de skulle bevise noget, selvom bevisbyrden egentlig ligger på dem som fremsætter et postulat. På den anden side kan man ikke forlange, at tænkende mennesker skal spilde deres tid på at modbevise postulatet om Guds eksistens. Der er ingen tegn på at Gud indvirker på verden, så der er ikke rigtig noget at undersøge.
Religiøse menneskers forestillinger om Gud (religion) er ofte blevet modbevist, men det resulterer blot i at forestillingerne ændres til andre lige så ubegrundede påstande. Børn kan være bange for at der er en trold under sengen. Når man tænder lyset og kikker efter er den pist væk og børnene falder til ro, men trolden kunne vel lige så godt være i skabet. Sådan er det også med Gud han er væk lige så snart man kikker efter ham, men den troende kan altid finde et andet sted at anbringe sin gud.

Jeg forstår som nævnt ikke hvad du vil fortælle os.
Er det da ikke religiøst begrundede handlinger og forestillinger, som udgør religion?
Har frygten for Gud ikke ført til forfærdelige ulykker?