Læserbrev

Læserbreve

19. marts 2013

Kender du typen

Sune Friis-Christensen, Egå

Du er utilfreds med den danske folkeskole. Du er ikke alene. Danske børn lærer slet ikke nok. Der er for få lektier. Der er støj i klassen. Eleverne keder sig. Der er for mange, der ikke læser godt nok. Lærerne tager ikke hensyn til elevernes forskellige læringsstile. Lærerne forstår ikke at undervisningsdifferentiere, så dit barn bliver udfordret på sit niveau.

Tænk over det: Er løsningen på problemerne virkelig mindre tid til forberedelse? Kan det tænkes, at du har haft den tanke, at du sagtens kunne løfte undervisningsopgaven i folkeskolen? Kan det tænkes, at du har haft den tanke, at hvis man er dygtig til matematik, engelsk eller dansk, så kan man selvfølgelig undervise i det?

Tænker du det, er du ikke uddannet folkeskolelærer. For så ville du vide, at der ikke er noget ’sagtens’ i det at stå foran en flok tredjeklasse-elever, hvis dagsorden er underholdning og ikke undervisning. Har du overlevet og haft succes med en børnefødselsdag, så husk: Det var underholdning. Ikke undervisning.

Politik handler om visioner

Mikas Lang, København

Forestillingen om den økonomiske nødvendighed kan virke almægtig. Fra regeringen lyder det, at vi må reformere velfærdsstaten, fordi bundlinjen lyser rødt i 2020. Reformerne sigter pudsigt nok ensidigt mod at forringe livsgrundlaget for folk uden for arbejdsmarkedet. Det er selvfølgelig ikke sjovt, men det er nødvendigt forstås. Og det er i virkeligheden for dagpenge-, kontanthjælps- og SU-modtagernes egen skyld, for uden reformer kan vi slet ikke finansiere ordningerne i fremtiden.

Nu ønsker regeringen og de borgerlige partier imidlertid at genoptage indkøbet af kampfly for en samlet pris på 150 milliarder kroner. Det svarer omtrent til de offentlige udgifter til 2,5 års kontanthjælp, SU og arbejdsløshedsdagpenge tilsammen.

Hvad er dog meningen, fristes man til at spørge? Øjensynligt prioriterer regeringen at udskifte F16-flyene over det at bevare de offentlige ydelser på deres nuværende niveau og ikke mindst over at foretage nye offentlige investeringer, der både kan skabe beskæftigelse og bidrage til grøn omstilling.

En kende simplificeret svarer en investering i våben, økonomisk betragtet, til at brænde sine penge. Følgeslutningen må være, at den såkaldt økonomiske nødvendighed ikke eksisterer. Ingen politiske beslutninger kan reduceres til reaktioner på nødvendigheder. Politik handler om visioner, interesser og prioriteter, hvilket jægerflyene også illustrerer på glimrende vis.

Regeringens glade vanvid

Ole Thorbek, Vanløse

Ole Riis skriver 16. marts, at der ikke er offentligt tilgængelige modelanalyser, der viser, at en sænkning af selskabsskatten vil føre til øget dansk beskæftigelse. Det er nu ikke helt rigtigt.

På grundlag af beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil en selskabsskattelettelse på fire milliarder kroner skabe job til 240 personer. Derimod vil fire milliarder kroner brugt på offentlige renoveringer skabe 4.000 job. Under alle omstændigheder er det glade vanvid at spendere fire milliarder kroner på selskabsskattelettelser, der forventes at skabe 240 job.

Hvem er skyld i ghettoerne?

Dennis Baggers Laursen, Brøndby

Det kunne være interessant, hvis det blev undersøgt, hvem der har den egentlige skyld i ghettoiseringen. Og hvad der forårsager det. Skyldes det, at fattige og ressourcesvage flytter sammen i ghettoer med andre dårligt stillede? Eller skyldes det snarere, at velstillede, velhavende og ressourcestærke mennesker flytter sammen i ghettoer?

Min personlige teori er, at ressourcesvage mennesker slet ikke har råd eller overskud til at flytte. De bliver boende. Ressourcestærke mennesker flytter derimod i højere og højere grad fra dårligt stillede kvarterer, som her på Vestegnen, og flytter til kvarterer som Frederiksberg og Østerbro.Hvis vi skal løse problemerne med ghettoer, ulighed og kulturelle kløfter, fordrer det, at velstillede mennesker begynder at sprede sig lidt ud i landet.

Sat lidt på spidsen kan man sige, at ghettoer eksisterer så længe, at velstillede og ressourcestærke har en fobisk angst for interaktion med arbejdere og ressourcesvage.

Mit liberale gen ømmer sig

Thomas Aastrup, Risskov

Jane Findahl fra SF, som sidder centralt placeret i forhold til KL’s skolepolitik, vil have, at hele Danmark skal have et fælles læringssyn. Undervisningsminister Christine Antorini (S), som for tiden er til Pisaliste-topmøde, siger, at hun derudover ønsker, at vi skal have en fælles undervisningsforståelse. Én slags læring og én slags undervisning.

Vi kan alle sammen blive ét stort system, og den pædagogiske frihed kan så bestå i at vælge den ene eller den anden evidensbaserede metodepakke. Og derfor vil ministeren heller ikke længere tale om ’lærere’, men i stedet om ’undervisere’. For en lærer er jo en selvstændig person med et fag og med elever i konstant og plural bevægelse, mens en underviser i dette koncept er en mekaniker, der kan udfylde sin rolle i et statsligt system.

Er der andre end mig, der har et liberalt gen, der ømmer sig? Og som begynder at håbe på et mylder af frie skoler og seminarier, nu hvor folkeskolen skal afvikles til fordel for et statsligt undervisnings- og læringssystem med finansministerielt godkendte metodekoncepter?

Ulven kommer

Hanne Løfqvist, Haderslev

Lige siden vi hørte om den første ulv, der blev fotograferet i Thy, har det undret mig, at ingen har nævnt, at de omstrejfende ulve, som sandsynligvis kommer til Danmark via Tyskland fra for eksempel Polen, kan være spredere af den farlige virussygdom rabies – også kaldet hundegalskab.

I Sønderjylland fandt man i 1960’erne ræve, der var angrebet af rabies. Det resulterede i, at cirka 25.000–30.000 vildtlevende sønderjyske ræve blev dræbt ved skydning og gasning af rævegrave. En del husdyr og også enkelte mennesker var blevet bidt. Epidemien stammede fra Polen under 2. verdenskrig og bredte sig over Nord- og Vesteuropa.

Mange synes, at ulve er en spændende berigelse af den danske vilde dyrebestand, men forhåbentlig holder vore veterinære myndigheder et skarpt øje med risikoen for ulvenes spredning af hundegalskab. Ellers kan det få lige så katastrofalefølger som i 1960’erne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer