Kronik

Omstilling til en bæredygtig fremtid nu

Hermed rettes en appel til de folkevalgte om at forholde sig til den omfattende systemkrise, som vi mennesker har skabt. Problemerne forsvinder ikke af at blive ignoreret – tværtimod
13. marts 2013

KRONIK – Verden er af lave. Vi oplever i disse år ikke én, men en række indbyrdes forbundne kriser, som spænder ben for hinandens løsninger. Det er nyt: På én og samme tid er økonomien plaget, klimaet truet, natur og ressourcer under pres, beskæftigelsen og den sociale tryghed i fare og uligheden mange steder voksende.

Vi er 50 unge mennesker fra den generation, der skal overtage dagens samfund og sikre en fremtid for vore egne børn. Vi er fulde af gåpåmod og opsat på at tage ansvar. Men vi er også dybt bekymrede over, at krisernes sammenhæng ikke for alvor synes erkendt af vore politiske beslutningstagere. Man søger at håndtere nye udfordringer med gamle svar.

Med forskellig baggrund og med grundig indsigt og stærkt engagement som fælles ballast har vi den 23. februar været samlet for at sætte ord på vores ængstelse og på vores generations vision om en bæredygtig udvikling.

Vi står over for historiske udfordringer, der fordrer en historisk omstilling. Med denne henvendelse retter vi en appel til Danmarks regering og vores folkevalgte politikere om at løfte blikket, erkende behovet for grundlæggende forandring og sammen med os bane vej for en holdbar fremtid. Verden er af lave – vi må hjælpe hinanden med at lave den.

Prisen eskalerer

Det knirker og knager i det globale økonomiske system. Væksten i klodens befolkning og væksten i velstanden har bragt os til et sted, hvor økonomien overskrider planetens grænser. Frem for at leve af, hvad naturen kaster af sig, tærer vi nu på kapitalen – det er som at forgribe sig på såsæden, fordi kornlageret er tømt.

Det har undergravet den evne til vækst, der de seneste to hundrede år har været civilisationens kendetegn og forudsætningen for velfærd. I stedet oplever vi nu økonomisk stagnation i vores del af verden og med den arbejdsløshed, ulighed og politisk ustabilitet. Det er, som om selve bestræbelsen på at skabe økonomisk fremgang på traditionel vis forhindrer selvsamme fremgang.

Tydeligst er det i vores omgang med ressourcerne og det økologiske system. Den stadige jagt på mere olie, gas og kul peger frem mod reservernes udtømning og stigende priser, men også mod eskalerende omkostninger for et sårbart miljø og mod skæbnesvangre belastninger af klimaet. Trangen til gevinst på kort sigt ødelægger muligheden for balance og bæredygtighed på langt sigt. Det, at vi ikke i dag betaler den rette, fulde pris for den fossile energi og andre råstoffer, betyder, at vi i fremtiden kommer til at betale en langt højere, i dobbelt forstand ubærlig pris.

Tillidskløft

En lang periode med vækst i den globale økonomi har ikke formået at fjerne uligheden mellem mennesker, og med vækstens fravær er uligheden blot tiltaget. I kombination med en voksende arbejdsløshed undergraver det samfundenes sammenhængskraft og svækker tilliden til det politiske system og beslutningstagerne. Denne tillidskløft bliver i sig selv en barriere for det mod til nytænkning og visionære reformer.

I stedet ageres der kortsigtet. Som når virksomheder producerer varer med dårlig holdbarhed og indbygget forældelse for at sikre omsætningen. Som når politikere dropper åbenlyst rigtige og nødvendige miljøtiltag for at score umiddelbare politiske point. Som når borgerne opfordres til at øge forbruget, vel vidende at materiel forbrugsekspansion i dag er undergravende på langt sigt. Skræmt af krise, presset af konkurrence, truet af arbejdsløshed og naget af ulighed stimuleres vi til at handle på måder, som dybest set byder os imod.

Det er, som om vi ikke er i stand til at se, hvad der er godt for os. Vi måler på en abstrakt størrelse og bilder os ind, at det fortæller noget om menneskelig trivsel og velfærd. At måle BNP svarer til at måle gennemstrømningen af vand i en flod – antallet af liter, der strømmer forbi, fortæller intet, om vandet er rent eller giftigt, om det rummer fisk eller forurening.

Medejerskab til omstillingen

Men ikke alt kan måles. Det gælder f.eks. samhørighed og sammenhængskraft.

Det moderne menneske er ofte distanceret fra naturen og underlagt en illusion om uafhængighed af naturen. Og da det, vi gør ved miljøet, ikke har umiddelbare konsekvenser for os selv – som når CO2-udledning i Europa med årtiers forsinkelse giver tørke i Afrika – er det fristende at fortælle sig selv, at det ikke har noget med os at gøre. Det, vi gør, og det, vi egentlig godt ved, hænger ikke sammen. På samme måde med forholdet mellem mennesker. I et konkurrencepræget, krisepresset samfund bliver individuel fremgang og materiel status et centralt succeskriterium. Enkeltpersoner, befolkningsgrupper og lande kæmper indbyrdes om muligheder, arbejdspladser, ressourcer og det tilbageværende råderum. Sammenhængskraften, oplevelsen af fællesskab smuldrer.

Hvis systemkrisen skal overvindes, må vi alle kunne føle medejerskab til omstillingen. Udfordringen må formuleres i sin komplekse helhed. Politikerne må finde mod til at formulere visioner og vise lederskab – ikke lade sig jage rundt i manegen af kortsigtede dagsordener. Virksomhederne må vedkende sig samfundsansvar og sætte gode eksempler – ikke forsvare status quo og snævre særinteresser. Befolkningen må inddrages som aktivt handlende og ansvarlige borgere – ikke blot gives besked ovenfra som forbrugere, lønmodtagere eller offentligt forsørgede.

Vores løsninger

Vi tror på Danmark som foregangsland – et laboratorium, hvor vi lader os inspirere af hinanden og inspirerer andre. Her er et lille udpluk af vores bud på løsninger og nye initiativer:

Et tværfagligt omstillingsråd af fagfolk, som skal rådgive politikerne og kvalificere de nødvendige beslutninger for at iværksætte og fastholde en bæredygtig omstilling af samfundet. Rådet skal løbende formulere helhedsorienterede omstillingsvisioner i tæt samspil med civilsamfundet og give anbefalinger og retningslinjer for bæredygtig samfundsudvikling. Et ’levende forsøgsrum’ skal bidrage til udviklingen og afprøvningen af nye teknologier og kreative løsninger i overensstemmelse med konkrete lokale behov på borgernes eget initiativ. Projektet skal finansieres af staten og bidrage med kredit og rådgivning til entreprenører med nye idéer til socialt og miljømæssigt bæredygtig produktion.

Brug igen og igen og igen – et opgør med brug-og-smid-væk-kulturen, hvor ressourcerne genanvendes i lukkede kredsløb, og produkter designes til at holde så længe som muligt. Eksempler på tiltag til fremme af en sådan udvikling er at leje i stedet for at eje, et stærkt udvidet pantsystem og øgede afgifter på ressourcer og emballage.

Ved at sænke arbejdstiden kan der skabes nye arbejdspladser på basis af den eksisterende produktion. Vi foreslår, at man begynder forsøg i erhverv, som ikke konkurrerer med udlandet. En kortere arbejdstid kan bidrage til øget livskvalitet for den enkelte, familien og lokalsamfundet i kraft af muligheden for øget engagement i fritids- og fællesskabsaktiviteter.

Oprettelse af en samfundsejet investeringsbank, som har det formål at allokere midler til bæredygtige investeringer, som fører til varige job. Her kan private aktører spare deres midler op til statsgaranterede konkurrencedygtige renter. Endvidere pålægges pensionskasserne at indskyde en vis procentdel af deres midler i banken.

Bæredygtigheden som det nye normale skal fremmes ved at søsætte et nationalt oplysningsprojekt. Befolkningen skal leve med i omstillingen, kvalificeres, motiveres og informeres. Derfor skal der gives penge til kampagner a la Agenda 21-kampagnen fra begyndelsen af 1990’erne. Bæredygtigheden skal på skoleskemaet som obligatorisk fag.

Omstillingen starter i vores hoveder. Og hjerter.

Underskrivere:
Karina Hvilsom Bækhøj Jensen cand.soc, erhvervsøkonomi og psykologi
Mikkel Kjær cand., internationale udviklingsstudier
Anders Gerhard Jørgensen, cand.scient.pol
Arvid Aagaard ba historie, stud.polit.
Anna A. K. Hinrichsen, forkvinde, Aarhus Sustainability Network
Lasse Fredslund, energiteknolog
Emilie Bak, stud.scient.pol
Maja Steensberg, filosofistuderende
Tanja Bjerre, cand. soc., virksomhedsledelse
Kristine N. Kirkensgaard, cand. soc., virksomhedsledelse
Klaudia Gram, stud.merc.pol, int. politik, erhversøkonomi
Ursula Glismann, stud.cand. sc.ant.
Benjamin Bro-Jørgensen, iværksætter, gartner, sosu-hjælper
Mie Thorup, stud.scient.adm
Tobias Johan Sørensen, stud.merc.pol, int. politik, erhversøkonomi
Anders Danielsen, cand.scient.soc
Nikoline Veirum Høgsgaard, antropolog og selvstændig
Gitte Menaka Hansen, stud.cand.scient.soc.
Zenia B. B. Nørregaard, stud. cand. soc. PKL
Michael Polny, stud.mag
Andreas Pinstrup Jørgensen, stud. cand.scient.soc.
Peter Bjerregaard, cand.soc
Michael Plesner‚ Forstander, Nordisk Folkecenter for VE
Christian Damholt, stud.scient.pol
Anna-Katrine Vingtoft-Andersen, cand.scient.pol.
Inge-Merete Hougaard, stud., int. udvikling & management
Rasmus Skov Olesen, stud. scient., geografi og geoinformatik
Peter Ahrenfeldt Schrøder, fuldmægtig
Magnus Gottlieb, stud. scient.pol
Andreas Hastrup Clemmensen, cand.soc
Christina Judson, stud.scient.adm
Jakob Frederik O. Anthonisen, stud.merc.jur
Maja Yhde‚ stud.scient.adm
Aske Tybirk Kvist, ba.scient.anth
Mathias V. Vestergaard, stud.cand.techn.soc
Esben Johannesen V Pedersen, stud., business development engineer
Leon Aahave Udh, ba. scient.anth
Esben Alslund-Lanthén, stud.scient.pol
Helene Albinus Søgaard, stud.scient.pol
Salik Rosing, cand.scient.geol
Dianna Guyard, iværksætter
Mathias Borritz Milfeldt, stud.polit
Uffe Lembo, stud.scient.pol
Frederik Noltenius Busck, cand.scient.pol
Gustav Brade, stud.scient.pol
Emil Urhammer, civilingeniør
Katrine Kaspersen, stud.oecon
Rasmus Thomsen, stud.scient.pol
Rune Wingård, cand., int. udviklingsstudier

Omstilling Nu er et netværk af engagerede unge, der ønsker at udvikle en fælles vision om en bæredygtig omstilling. Denne appel afleveres i dag til Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S)

Den fulde appel kan læses på facebook.com/OmstillingNU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Aksel Gasbjerg
  • Søren Sommer
  • Ulla Holger
  • Ejvind Larsen
  • Mik Aidt
  • jette tofte bøndergaard
  • Jakob Frederik Anthonisen
  • Max Bojsen
  • Søren Roepstorff
  • John Vedsegaard
  • Nicolai Niemeyer
  • Brian Pietersen
  • Andreas Hastrup
  • Andreas Trägårdh
  • Mona Jensen
  • Carsten Munk
  • Anders Gerhard Jørgensen
  • Maja Yhde
  • Olaf Tehrani
  • morten Hansen
  • mikkel føge
  • Niels-Holger Nielsen
  • Philip B. Johnsen
  • Lars Knudsen
  • Mona Blenstrup
  • Benny Larsen
  • Leo Nygaard
  • Lise Lotte Rahbek
  • randi christiansen
  • Erik Nissen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Pia Nielsen
  • Ervin Lazar
  • Toke Ernstsen
  • Thomas Meinert Larsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Anne Sofie Flintholm
  • Mark Thalmay
  • Bill Atkins
Aksel Gasbjerg, Søren Sommer, Ulla Holger, Ejvind Larsen, Mik Aidt, jette tofte bøndergaard, Jakob Frederik Anthonisen, Max Bojsen, Søren Roepstorff, John Vedsegaard, Nicolai Niemeyer, Brian Pietersen, Andreas Hastrup, Andreas Trägårdh, Mona Jensen, Carsten Munk, Anders Gerhard Jørgensen, Maja Yhde, Olaf Tehrani, morten Hansen, mikkel føge, Niels-Holger Nielsen, Philip B. Johnsen, Lars Knudsen, Mona Blenstrup, Benny Larsen, Leo Nygaard, Lise Lotte Rahbek, randi christiansen, Erik Nissen, Palle Yndal-Olsen, Pia Nielsen, Ervin Lazar, Toke Ernstsen, Thomas Meinert Larsen, Niels-Simon Larsen, Anne Sofie Flintholm, Mark Thalmay og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

”...en appel til Danmarks regering og vores folkevalgte politikere om at løfte blikket, ...”

En appel om ”at løfte blikket” bør nok også, og måske først og fremmest i denne begyndende fase af ’Den Store Omstilling’, c’’,), rettes til formidlerne af 'den kollektive bevidsthed', samtlige journalister på diverse både papirbaserede og elektroniske medie-redaktioner:
Alle folkevalgte politikere bør kontinuerligt konfronteres med spørgsmålet:

Hvordan forholder du dig til klimakrisen og samfundets naturgrundlag?

Med venlig hilsen

Casper Møller, randi christiansen, Jakob Frederik Anthonisen og Stefan thor Straten anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

For det første er det godt at se, at en gruppe aktiverer sig på dette område. Jo mere vand på møllen des bedre så at sige.

For det andet kan vi miljøfolk godt tillade os at stille nogle kritiske spørgsmål til os selv:
Hvor kommer I fra I 50 unge? Så stor en aktiv gruppe ser jeg ikke hver dag.
Hvordan har i fundet sammen? Alene det at finde et mødelokale er ikke uden problemer. I en tidligere artikel om jer var tænketanken Concito nævnt. Så starter I fra trin to og altså ikke fra bunden.
Det lyder lidt som om, at I alle har gået i skole, ret længe endda. Er der nogle almindelige mennesker imellem? Sikkert frækt spørgsmål fra min side, men sproget fornægter. Hør engang:
” Befolkningen må inddrages som aktivt handlende og ansvarlige borgere”.
Der er noget galt med den sætning. Vi ved jo godt, at befolkningen ikke er aktivt handlende og ansvarlige, for ellers var vi ikke i denne situation. Befolkningen er indifferent – på dansk, dum, doven og ligeglad med deres børns fremtid. De skal ikke inddrages, men have lov at dø i synden. Vi er ikke Frelsens hær. Derimod skal vi rejse en folkebevægelse ved at bevæge os selv, naboer, venner og bekendte, lokale politikere – simpelthen vores omgangskreds, for eller kommer det til at hedde, at nogen bør gøre noget, og dvs,
” – ikke blot gives besked ovenfra som forbrugere, lønmodtagere eller offentligt forsørgede.”

Jeg har aldrig hørt om jer før, og jeg ved en del om, hvor svært der er at samle folk. Derfor lyder jeres gruppedannelse lidt kunstig, og faren ved den slags er, at den ikke eksisterer i morgen.

Casper Møller, jette tofte bøndergaard, Morten Lind og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Det her var da dagens gode nyhed og initiativ. Tak for det!

Jakob Frederik Anthonisen, Stefan thor Straten og Olaf Tehrani anbefalede denne kommentar

Hvor er det godt at se. Jeres appel er helt rigtig. Den største og vigtigste udfordring i vor tid er at skabe en fremtid, der ikke længere baseres på fossile brændstoffer.

I sin egen selvforståelse er Danmark førende på verdensplan, når det handler om at udvikle grønne og CO2-neutrale løsninger og implementere ambitiøse mål for hvor hurtigt omstillingen til et bæredygtigt samfund skal ske. Men i hverdagen er det desværre ikke et spørgsmål, som står højest på regeringens dagsorden. Tværtimod vedbliver Danmark med at pumpe fossile brændstoffer op af undergrunden, og vi køber enorme mængder CO2-belastende varer fra udlandet.
Danmark er via en lobbyorganisation, som også Dansk Industri er medlem af, endda i gang med at forpurre det CO2-afgiftssystem, som EU har forsøgt at indføre - sådan som det har været beskrevet her på information.dk.

Hvorfor var det ikke Statsministeren, I afleverede denne appel til? Hvorfor går hun ikke i spidsen for en samtale om, hvordan vi takler denne udfordring? Spørg hende (igen!).

Jeg skrev for nogle dage siden den her blogpost - http://mik.aidt.co/?page_id=37 - hvor jeg efterlyste livstegn fra ungdommen, når det handler om at gøre noget ved CO2-problemet. Det er godt at se jer på banen nu - ihvertfald 50 af jer. Håber I bliver flere hurtigt. Bid jer godt fast - og slip ikke, før I får nogle svar, I kan bruge til noget.

jette tofte bøndergaard, morten Hansen og Leif Leszczyński anbefalede denne kommentar
Emil Urhammer

Tak for alle jeres kommentarer og opbakningen. Jeg er selv med i netværket omstilling nu og vil prøve, ud fra min personlige holdning, at svare på nogle af jeres spørgsmål.

Til Mik Aidt
Vi afleverede ikke appellen til statsminister fordi hun faktisk ikke ville tage i mod os. Efter en måneds bestræbelser fik vi afslag på foretræde. Herefter orkede vi simpelthen ikke mere og valgte en ny strategi.

Til Niels-Simon Larsen
Jeg er enig i at sproget afslører de fleste deltageres akademiske baggrund. Vores primære fokus har med denne appel været at komme i dialog med vores politikere og kommunikere et politisk budskab, derfor denne lidt akademiske sprogbrug. Vi har ingen fordomme om hvad befolkningen vil eller ikke vil. Vi ønsker at få de her emner højere op på dagsordnen. Det har vi forsøgt med denne appel.

Om gruppedannelsen er kunstig ved jeg ikke. Jeg tror ikke en gang jeg forstår hvad du mener. Gruppen består af 50 mennesker med særlig interesse for disse emner, som er blevet inviteret til at deltage.

Vi ved endnu ikke hvordan vi fortsætter. Vi arbejder dynamisk i skiftende bevægelser. Er vi væk i morgen, skyder vi op på ny, i en anden form. Dette var bare et af mange sværslag, som må slås på vejen mod omstilling. Personligt tror jeg dog der er basis for videre aktivitet i dette netværk. Gejsten er der i hvert tilfælde og vi vel meget gerne arbejde sammen med græsrødder og "almindelige" mennesker.

Min personlige interesse er dog primært hvordan vi kan hjælpe politikerne med at handle i forhold til disse problemer. Jeg tror de er rådvilde og har brug for vejledning. Det kan og vil vi hjælpe dem med.

Ejvind Larsen, jette tofte bøndergaard, Jakob Frederik Anthonisen, Søren Roepstorff, Helge Rasmussen, Stefan thor Straten, Anders Gerhard Jørgensen, Andreas Hastrup, Olaf Tehrani, morten Hansen, Maja Yhde og Mikkel Kjær anbefalede denne kommentar

Mark Thalmay har ret. Medierne skal gøres interesserede. De griber jo sensationer, som sælger. Men hvordan gør man sagen til emne til daglig men særligt under en valgkamp. Politikerne skal bringes i situationer, hvor de ikke kan snakke udenom, uden at den bevidste del af befolkningen opdager det.
Selv vores udmærkede energiminister virker ikke åben, siden han blev minister.
Politikerne reagerer på folkestemninger som vejrhaner. Og det er ikke en folkestemning at skrue ned for behagelighederne.

Den store hurdle er, at Danmark er et lille land, og at det batter så lidt, hvad vi kan gøre alene. En resurseskat på resurser, der ikke er vore egne, er umulig alene. Og virkningsløshvis vi indførte den. Den ville kræve told- (skatte) mure så høje, som ikke er set før. Og selvfølgelig udmeldelse af EU.

Svært at være optimist.

Mona Blenstrup

Et godt initiativ kan aldrig være dårligt.
Vi må bære over med, at i er akademikere.

Velkommen ind i kampen for en bedre og bæredygtig verden med respekt for ressourcerne.

Helge Rasmussen, Stefan thor Straten, Andreas Hastrup, morten Hansen, Philip B. Johnsen, Bill Atkins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Thomas Meinert Larsen

Leo, jeg synes ikke at den store hurdle er, at Danmark er et lille land. Vi kan være verdens bedste indenfor lykkefølelse og vi kan vinde olympiske medaljer og verdensmesterskaber indenfor sport. Derfor kan vi også blive verdens bedste i bæredygtig omstilling - og med vores lykkefornemmelse i behold - hvis vi vil det.

I FNs klimaorgan snakker man om princippet om "common but differentiated responsibility", altså at hele verden har et ansvar for omstillingen, men at de rige lande skal gå forrest. Som et af verdens rigeste lande, så har vi i Danmark en forbandet forpligtelse til at gøre os umage med at sikre vores efterkommere verden vi kan være bekendt. Og ja, så må vi håbe at resten af verden følger trop....

Men problemet er snarere det andet du skriver, at "tiden ikke er til at skrue ned for behagelighederne", og at vi (og det gælder OGSÅ de unge) ikke er villige til at gøre noget som helst i vores levevis som kan føles som den mindste forringelse af vores frihed. Vi vil flyve til den anden ende af verden så ofte det passer os, vi vil se formel 1 motorløb i fjernsynet, vi vil spise kiwi-frugter fra fjerne egne, og vi vil have timelange dampende karbade. Med ganske få afsavn kunne vi reducere vores ressourcebelastning ganske væsentligt, og uden mærkbare afsavn. Men vi har jo bygget en kultur op omkring næsten ubegrænset brug af fossile ressourcer og naturressourcer i al almindelighed...men kultur kan jo ændres - ligesom politikere jo også er en fornybar ressource :-)

jette tofte bøndergaard, Majbritt Nielsen, Niels-Simon Larsen, morten Hansen, Philip B. Johnsen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Thomas - Du ret i, at vi på det idèmæssige plan, gå foran, inspirere i EU og videre og kan være stor. Men rent fysisk er vi et lille land. Vores Co nedsættelse er ubetydelig alene, især med den for mig uforståelige handel med dårlig luft :-)
Også økonomisk, fordi verden hænger sammen. og vi ikke kan gøre som vi vil.

Og så beskriver du udmærket det, som jeg kaldte at skrue ned for behagelighederne.
Det gør jo, at vi har brug for modige politikere, der handler udemokratisk på den gode måde. Flertal får de jo ikke med den befolkning.
Hvor findes sådanne politikere. De findes ikke !

Philip B. Johnsen

Omstilling til bæredygtig fremtid nu.

Det er ikke en henstilling, men en nødvendighed, der eksistere ikke et alternativ der er bæredygtigt.

Søren Roepstorff, Mona Blenstrup og Michael Sørensen anbefalede denne kommentar

At dagene med de fossile brændsler er talte, det er sikkert og vist. Og at tro, at vi kan opretholde den energikrævende levevis og som vi (desværre) på få år har taget til os som ganske naturlig, er og bliver en umulighed.

Blot lige nogle få tal for at anskueliggøre hvad vi egentlig har gang i:
Danmarks årlige energiforbrug lå i 1960 på omkring 350 Petajoule, i dag forbruger vi cirka 800 Petajoule. Altså mere end det dobbelte, og her er transporten den store skurk, for i dag lægger denne beslag på knapt en tredjedel af vort samlede indenlandske energiforbrug. Men at sige stop for eksempelvis nye motorvejsanlæg, vil jo rent politisk være det samme som at begå selvmord.

Flytrafikken der benytter sig af Kastrup Lufthavn udleder cirka 12.000 tons CO om dagen, og da de 20 styk. 2 MW vindmøller på Middelgrunden i gennemsnit omtrent sparer atmosfæren for 160 tons CO2 i døgnet, kan vi jo regne ud, at de opvejer omtrent 12 minutter af lufttrafikkens udledning … og som i øvrigt ikke er underlagt CO2 kvoter! Hvem tør som politiker stille sig op og sige, at flytrafikken skal halveres inden år 2020, fordi vi skal tage vores energiforbrug, og dermed miljø og klimaet alvorligt? Ja, regeringen turde faktisk ikke en gang i efteråret pålægge de flyrejsende en sølle afgift på 75 kr. pr. flybillet!

Men vi opstiller da vindmøller, ikke? Jo, men for at sige det rent ud, det er en narresut, desværre, for de batter så lidt i energiregnskabet, at det er grænsende til det rene ingenting. For ud af de som nævnt 800 Petajoule i energi vi årligt forbruger, så gav de knapt 5000 møller kun et energitilskud i 2012 på i alt sølle 35,2 Petajoule = 4,4% og dette energitilskud er jo oven i købet mildest talt noget uberegneligt.

Eksempelvis producerer samtlige møller denne råkolde torsdag morgen kl. 6.15 kun 412 MW ud af et elforbrug på 4140 MW, og da vort elforbrug rent energimæssigt kun ligger på cirka 18% af vort samlede energiforbrug, jamen, så er og bliver det jo det rene ingenting, nemlig 1,8%.

Surt opstød? Næ, det er i hvert fald ikke min intention, men jeg må indrømme, at jeg er blevet en smule forstemt over, at det er ren symbolpolitik der føres på området, og en politik som desværre blot fører store dele af befolkningen bag lyset.

jette tofte bøndergaard og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Jan Williams

Dit indlæg er godt, informativt og vigtigt for forståelse for omfanget af udfordringen.

Der var ikke meget om vigtigheden af at fortsætte med omstillingen.

Det var som at læse om et trafikuheld, hvor man kun bliver oplyst om bilmærkerne.

Hør nu Mona Blenstrup!
Uddannelse er godt. Mere uddannelse er bedre.
Hvorfor pokker skulle det være dårligt at være akademiker??

Lars Hareskov

Omstilling nu.

Når så mange mennesker som Jer, næsten alle med lange akademiske uddannelser, går sammen, kan jeg ikke forstå at I ikke selv kommer med løsningsforslag. I repræsenterer næsten alle faggrupper så I skulle have de bedste muligheder for at fremlægge noget genialt. Vi får næsten dagligt at vide, at uddannelse er måden vi sikrer Danmarks fremtid. Og det er Jer. Kom med nogle forslag.

Andreas Hastrup

Kære Lars Hareskov,
På dit indslag kan jeg forstå at du har ikke læst appellen. Idéen var nemlig ikke kun at komme med en analyse af problemerne og opråb. Det giver jeg dig fuldstændig ret i at man har hørt før, uden at aktørerne så kommer med konkrete løsninger.

I vores appel er der 16 konkrete løsninger som vi har lagt frem til debat og videreudvikling, samt tilbudt os selv til samtlige folketingsmedlemmer der kan få en 'omstillingsrådgiver' ud til samtale.

Mvh Andreas Hastrup Clemmensen

Find den fulde appel her:
http://bit.ly/X3YObh

Mere info:
https://www.facebook.com/OmstillingNU?bookmark_t=page

Ejvind Larsen, jette tofte bøndergaard, Søren Roepstorff, Stefan thor Straten, morten Hansen, Anders Gerhard Jørgensen og Mikkel Kjær anbefalede denne kommentar

Bill Atkins har på en anden tråd forslået at DR gennemfører en IDÉ-X-FAKTOR. (han kaldte det noget andet). Begrundelsen er, at medierne er den fjerde statsmagt, der kan rykke både folket og politikerne.

Jeg suplerer :
I bedste sendetid. Rig lejlighed for Ungnetværket at stille op. Dommerne skal være en kunstner, en filosof og en videnskabsmand.
Og måske en pensioneret politiker :-)

Niels-Simon Larsen

Der er selvfølgelig ikke noget dårligt ved at være akademiker, heller ikke noget godt, isoleret set, men der er noget snobberi omkring det. Hvis det nu havde været 50 sosu’ere, var de så kommet igennem til Lykketoft? Næppe. Sosu’ere har ikke forstand på klimaet, men det har akademikere, og titler har en aura omkring sig, især i Inf.
Hvis akademikerne begynder at rokke ved ’magten’, mister de selvfølgelig straks deres betydning, så det gør de sjældent. De er opdraget til at være statsbærende. Hvis de kan komme ind i kommissioner og andre organer, hvor de får løn og samtidig ’har lov’ at komme med kritik, gør de det. Nede i befolkningen, hvor resterne af den forhenværende arbejderklasse findes, kan de ikke finde sig til rette. Sprog og samtaleemner er forskellig. Det er en ulykke, men man skulle tro, at vi i miljøbevægelsen kunne komme over skellet. Det har vi ikke kunnet indtil nu. Miljøpolitik gøres alt for indviklet, noget for eksperter. Befolkningen er tabt bag en miljøvogn og overlader problemerne til eksperterne, og helst til dem der siger, at der ikke er noget i vejen.

jette tofte bøndergaard, morten Hansen og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Hanne Schmidt

Det fint med nye initiativer selv der er jo rigtig mange organisationer som kæmper for sagen i forvejen. Herunder at skabe muligheder for en alternativ udvikling, og de unge mennesker er sikkert meget velkommen til at deltage i det eksisterende miljøarbejdet.
Det ikke nok at råbe op og komme med erklæringer, der skal handles nu!
Til det formål er vi en gruppe mennesker, der har oprettet aftenskolen Grobund, for netop med udgangspunkt i en god tradition for folkeoplysningen, at nå så bredt ud som muligt ved at give indsigt og forståelse for de økonomiske, sociale og miljømæssige kriser vi er vidne til. Vi holder os heller ikke tilbage med at foreslå løsninger og alternative udviklingsmodeller.
Det ikke nok at Informations i forvejen frelste skare informeres gennem et utal af artikler og kronikker.
Miljø- og krisebevidsthed handler jo ikke blot om en akademisk øvelse, men om at få en folkelig opbakning for konkrete tiltag der kan rykke på de politiske beslutningstagere, og dertil er bred folkeoplysning grundlaget for forandring.
Men I er alle velkommen til på næste tirsdag at troppe op til en paneldebat om Systemkrisen i Christianshavn beboerhus for at få nogle svar.

jette tofte bøndergaard, morten Hansen, Niels-Simon Larsen og Morten Lind anbefalede denne kommentar

Interessant uddannelsessammensætning for de 50 medlemer i Omstilling Nu. Den minder en om noget der har været kraftigt debatteret for ikke længe siden: uddannelsessammensætningen for MF'erne.

Jeg er meget enig i alle punkterne som fremføres. Det største problem er som sædvanlig finansiering. En foreslået nedsat arbejdstid ville skulle følges af en nedsættelse af lønnen. Disse mennesker, der skal gennemføre det som forsøg, vil have den udfordring, at resten af menneskerne i deres omgivende samfund fortsat har høj indkomst. Markedsmekanismerne betyder, at en rød peber ikke koster det den koster at producere, men det som nogen er villige til at betale, hvorved de lavtlønnede, selv hvis de har råd til at dække produktionsomkostningerne, ikke vil kunne købe en rød peber i butikken. Det kunne hjælpe, når forsøgsordningen bliver udbredt til hele befolkningen, men så kan vi jo ikke købe en bil, ihvertfald ikke så længe ordningen ikke er udbredt til landende omkring os; og i yderste konsekvens hele verden.

Under antagelse af, at alle ville være enige om en overgang til et faktisk bæredygtigt samfund med en forventet nedgang i levestandard på 30% til 50%, hvordan udfører man da dette? Slutresultatet, et Danmark der er i god harmoni med langsigtige nationale og globale ressurser ifht. indbyggertal, hvordan vil det befinde sig i en verden som fortsat, relativt set, blæser afsted mod afgrunden? Hvor hurtigt vil vi blive et flagskib og virke inspirerende på det øvrige internationale samfund?

Jeg er for en sådan omstilling, og går gerne 50% ned i levestandard for at opnå det. Men kan vi, i det økonomiske klima vi lever i, overhovedet overleve på 50% af den økonomiske råstyrke vi nu har?

jette tofte bøndergaard og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Morten Lind - "Men kan vi, i det økonomiske klima vi lever i, overhovedet overleve på 50% af den økonomiske råstyrke vi nu har?"

Det er udfordringen, som både kan og skal løses. Hvor der er vilje, er der vej - hvor der er et problem, er der en løsning - at give op er at nedvurdere egne kompetencer. De økologiske økonomer har lagt sporene ud

Mona Blenstrup

Kære Olaf
Emil Urhammer skrev:
Til Niels-Simon Larsen
Jeg er enig i at sproget afslører de fleste deltageres akademiske baggrund. Vores primære fokus har med denne appel været at komme i dialog med vores politikere og kommunikere et politisk budskab, derfor denne lidt akademiske sprogbrug

Derfor skrev jeg som jeg gjorde.

Tag ikke alting rent bogstveligt og undskyld venligst, hvis jeg har været for morsom..

Niels-Simon Larsen

Det er interessant at finde ud af, hvorfor det blæser – eller ikke blæser. Flere af os gamle debattører kløer os ofte i nakken over, at det ikke blæser mere, end det gør, i miljøbevægelsens retning forstås. Årsagerne er mange. Penge fx .
De 50 unge er med i Concitos klimaambasade, ser jeg nu. De er altså ikke skudt op af jorden på gammeldags aktivistvis-manér. Ydermere har klimaambassaden fået penge af Nordea(fonden), og dermed har man ladet sig korrumpere: Den store bank er gået i kloster og hjælper nu sine modstandere. Hvor pudsigt, hvorfor har den dog gjort det? Dårlig samvittighed måske.

Man ser for sig kapitalismen med et hindu-syndrom: Den har en enestående evne til at inkorporere fremmede guder, og miljøbevægelsen (en lille sød afgud) ender ligesom cowboybukserne med at blive fuldt ud accepteret og klapper så sammen. Den skal være i modvind, ellers er der noget galt. Den må ikke lade sig lokke ned i kælderen og blive voldtaget, og pengemagten kan aldrig blive vores ven.

Jeg er fuldstændig enig i det, der står i artiklen, men fra starten skurrede det i mine ører, 50 Unge, og nu Nordeas slikkepinde. Man kunne så indvende, at hvis vi skal vende udviklingen, skal alle sejl sættes til. Ja, vores egne.

jette tofte bøndergaard, Søren Roepstorff og Morten Lind anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Niels-Simon Larsen
14. marts, 2013 - 15:09

Vi kan håbe på en trojansk hest - og på at Nordeafonden har fattet, at det også er deres egen røv, der er i fare

´Den Store Omstilling´ KAN IKKE gradbøjes - hvis ikke den kritiske masse indser det, vil vores kultur gå under - så enkelt er det, og lad os gøre alt, hvad vi kan, for at den indsigt forplanter sig i de små, skadede og omsorgssvigtede hjerner og hjerter rundt omkring på pengemagtens direktionsgange

Niels-Simon Larsen

Kære 50 unge.
Nu skal jeg give jer alle tiders provokerende ide:
I skal oprette en fond til hjælp for de store banker, så de kan opretholde deres idealer om at:
1. Shareholders value er det vigtigste i verden.
2. De store banker skal hjælpes af de socialistiske partier, når bankkriser opstår.
3. Befolkningen ikke laver alternative banker.
4. Reklamer for de store bankers fortræffeligheder får lov at fortsætte.
5. Befolkningen ser det nuværende banksystem som deres ven.

Det hed i gamle dage en happening og var sjov med en vis brod i.

jette tofte bøndergaard, Brian Pietersen og Morten Lind anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Niels-Simon Larsen
14. marts, 2013 - 15:32

Niels Simon for f..... det er jo, hvad der nu foregår i fuld alvor, så det vil bare blive set som en støttedemo

Niels-Simon Larsen

De skal da holde det spejl op, der afslører svineriet. Det må da få et par stykker til at tænke sig om.

jette tofte bøndergaard, Brian Pietersen, Holger Lyngklip Strøm og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Majbritt Nielsen

Appeler duer ikke til meget.
Vi skal gøre det der skal til, selv. Gøre det bæredygtigt og rentabelt. Der skal en holdningsændring til.
Det er i hverdagen normer og vaner, skal plantes og gro.

Politikerne og de større aktøre i erhvervslivet duer ikke til meget. De opfinder ikke noget, eller ny-tænker.
De gør hoved-sagligt som Arla. Når et lille mejeri har fremavlet og udviklet en vare der kan sælge godt. Køber de den op og sætter den i produktion.
Det er da slet ikke supermarkederne der har fremmet økologiske vare. Det er også en græsrodsbevægelse der har startet det op.
Supermarkederne har bare smækket prisen godt op og sat det på hylden. Da ideen viste sig at kunne sælge.

Så gør ideerne salgbare, så de "gamle" gider sætte dem på hylderne.

Mathias Vang Vestergaard

Kære Niels-Simon Larsen (og andre :-)

Tak for dine 4-5 kommentarer, det altid rart med nogle ubekendte. Tak for din interesse for vores appel. Først og fremmest, så ja, Klimaambassaden, Concito og Information har været dem som har støttet vores netværksmøde. Det er måske 15 ud af de 50 som er med i klimaambassaden til hverdag. Resten kommer fra andre netværk, er inviteret af folk som kender folk på helt 'gammeldavs' maner som du påpegede manglen af. Alle har skullet komme med en motivationsansøgning og der har ikke været nogen krav om akademisk baggrund eller deslige. Måske er den overvejende del af os akademikerer fordi mange arbejder med disse spørgsmål til hverdag på job, studie eller i organisationer hvor man tit bliver stillet overfor de store problematikker i samfundet. I klimaambassaden har vi alt fra bygningskonstruktører til sociologer, lærer, ingeniører, og pædagoger. Nogen er meget unge og i starten af deres uddannelse andre har børn/familie og fast job. Måske er det fordi de fleste af os kommer fra københavnsområdet, hvor der er en overvejende del af folk på de lange videregående uddannelser. Vi skrev vores profession på for at vise hvor vi kom fra i verden og for at vise vi ikke skjulte os for nogen. Det var jo ikke fordi vi havde opgjort hvor folk kom fra i forvejen. Billedet er hvad det er. Men det jo også ligegyldigt for, 'Alle' har det tilfældes, at de er oprigtigt bekymrede for samfundets negative udvikling, og samtidig ser hvor mange positive ting vi kunne gøre med det hvis vi ville. Jeg har personligt altid ment at vi som mennesker har pligt til at udvikle det samfund vi er en del af - for at gøre det bedre med tiden. Ellers havner det i faste institutioner, stagnation, ligegyldighed, grådighed, indadvendthed osv. ...men, der er vel ikke rigtig nogen der mener at vi bare skal lade samfundet gå til grunde? ... ja måske nogle få.
Vores appel er rigtignok rettet til folketinget, men det jo jer som diskuterer den. Håbet er jo at vi kan skabe en samfundsdebat ud fra disse forslag, og i stedet for at forklarer alt det som er galt, prøver vi at komme med vores bud på en vej i de vi mener er den rigtige retning. jo flere der tager del, desto bedre.

Mit eget engagement. Jeg har personligt altid haft en aversion overfor menneskets ligegyldighed overfor naturen og destruktionen af denne (grimme billeder som clear cutting, dynamit fishing og generelt animalsk produktion, har jeg svært ved at få ud af mit hoved). - men, man kan jo ikke pådutte nogen hvordan de skal vælge at leve deres liv, man kan kun prøve at vise omverdenen hvordan man synes den bedste måde er igennem sit eksempel. Så må ens medmennesker jo enten blive inspirerede eller forholde sig kritisk til det. Derfor lever jeg selvfølgelig efter mine egne principper og forsøger at holde dem så godt jeg kan i en turbulent verden.

Vi er apolitiske og tager derfor i sagens natur ikke politisk stilling til hvad der er hverken rød, lilla, blå eller for den sags skyld grøn politik. Der er kun den rigtige politik og den handler om lighed, samhørighed, respekt, ordentlige livsvilkår osv. osv. De 16 løsningsforslag der foreligger, er dem vi alle kunne blive enige om, og de er konsolideret ud fra flere hundrede forskellige forslag som blev skabt på dagen. Dem der ikke kom med, kommer måske med næste gang :) Vi fokuserede ikke så meget på bygninger, transport og energi da disse emner er diskuteret til døde, i stedet prøvede vi at forholde os til økonomi, natur, landbrug, produktion og forbrug, eksistens og ressourcer. - ja, hvilken idé er der i at foreslå flere vindmøller pt. ?

Vores fokus på Danmark, handler om at man må ændre sin egen baghave før man begynder at omrokerer naboens. Der er masser af ting at tage fat på herhjemme, så lad os komme i gang :) - Norden og Europa er vel naturligt næste skridt.

Ja, Nordeafonden støtter Klimaambassaden sammen med et hav af andre fonde og organisationer. Det ændre jo ikke på at vi har et fantastisk netværk af unge i selve ambassaden, som kan komme ud over rampen. Om de så vasker hænder ved at støtte os, er jo i sagen ligegyldig - budskaberne kommer ud. Igennem de sidste 2-3 år har jeg derfor haft en enestående mulighed for at lærer fra mig til folkeskoleelever, gymnasieklasser og andre studerende. Det fantastisk at debatterer disse problematikker med alle disse børn og unge, blive udfordret, stillet svære spørgsmål, kunne inspirerer og blive inspireret. Vi taler om alle mulige emner, klima, natur, , energi, forbrug, etik, udviklingslande, landbrug, teknologi, fysik, kemi og biologi. Jeg lover alle dem, som skulle mene at de unge generationer er forkælede og uden omtanke - i ved ikke hvor mange børn og unge som er derude, der er oprigtigt bekymrede, interesserede, føler sig privilegerede over hvad de har, er engagerede og fulde af vilje til ændre tingene. Det kompleksiteten der er det svære - så lad os få den ned på jorden.

Jeg håber at have fået afklaret og afmystificeret dine spørgsmål.

Niels-Simon Larsen

@Mathias: Tak for dit svar. Så fint. Jeg støtter stadig jeres bestræbelser, som er de samme som mine.
Ser vi på den i klimamæssig henseende slumrende befolkning, må man spørge sig selv om, hvordan det er lykkedes at gøre den nederste del af den passiv. Det er sket på denne måde: De arbejdere, som arbejdede med gift, fik man til at holde kæft. Det gælder alle dem, der arbejdede på Grindstedværket og kørte gift ud i plantagen. Det gælder de fiskere, der tog deres fangst uden for Ceminova ved Harboøre og råbte gevalt, inden de måtte opgive deres fiskeri. Truet til tavshed hedder recepten.

Nu er miljø- og klimaspørgsmål en sag for eksperter. Man skal have en uddannelse i mødeteknik, beherske it og have et netværksdannende sprog. Den tunge del af befolkningen kan ikke være med. De, der pluddersnakker, ikke siger noget eller ved for lidt, kan ikke være med. Jeg ser hele tiden dette udskillelsesløb, og jeg kan ikke engang sige, at det er forkert – for at nå målet, men det er ikke folkeligt, og det er folket, man appellerer til, også kaldet forbrugerne.

I er ikke ’apolitiske’, men politiske i bred forstand.

Det gælder om at holde dampen oppe. Nogle giver op, fordi de ikke føler, vi kommer nogen vegne. De bliver deprimerede, og det er denne form for depression, mange frygter. Almindelige, søde og socialt indstillede mennesker kan slet ikke holde ud at høre, at vi ikke kan fortsætte, og at man udnævner Danmark som det sletteste eksempel til efterfølgelse. Andre ser opgivende på en og spørger, hvad der er at gøre. Tja, jeg ved det knap nok selv: Gå til møder, gøre det lidt man kan, arbejde som om vi havde en chance. Jeg kunne ikke holde ud at læse Information, hvis jeg ikke kunne skrive mine indlæg og læse andres og desuden havde miljøvenner at snakke med. Der skal opbygges sociale aktivistmiljøer.

Lykketoft-typerne, altså alle dem der skal genvælges og kvalificere sig, giver jeg ikke meget for. Hele flinkeskole-elevflokken er blot i vejen. Det er aktivisten i bunden, der er helten, den usete, og er man selv det, er der ikke meget at råbe hurra for. Det er ikke så længe siden, at en professor til et møde sagde dette: ”Start med dig selv og fasthold utopien og fornuften”. Sandt, men svært at formidle til befolkningen.

Mathias Vang Vestergaard

@Niels-Simon - Selv tak. Det var så lidt :)

Ja, apolitisk er en definitionssag :) - Vi er politisk fokuserede, altså besidder et klart mål, men vi er ikke tilhængere af nogen normativ politisk ideologi eller politisk partier for den sags skyld. Vil sige at vores politiske mål må bygge på dialog, principper, logik, eftertanke og etiske rammer. De faste rammer, lovmæssighederne som politikerne holder sig til (når det altså passer deres agenda), kan være som en religiøs tilbagevisning. Fx. ville den erklærede liberale tit henvise til individets frie valg og den erklærede socialist til omfordeling mellem velhavere og fattige - i mine øjne ren volapyk hvis man glemmer helheden samtidig. Det store problem - eller fordel om man vil - er jo at kriserne som vi påpeger er stærkt forbundne. Det er denne forbundethed som skaber krise i en henseende og efterlader spor i en anden. Får man et holistisk billede på sagen kan man vel med fordel slå 7 fluer med et smæk.

Vi vil følge vores 16 løsningsforlag nøje, og opdatere på vores side, og håber derfor på så bred en opbagning fra befolkningen som mulig igennem vores underskriftindsamling. Kan vi altid kan henvise til x antal personer der er "med på idéen" giver det noget dybde som sagen ellers ikke ville have haft. Ift. til aktivisme så ja, nogle gange tænker jeg som den Amerikanske forfatter Derrick Jensen at den eneste løsning på miljøproblemerne er "at side ved træets fod og vogte det med en riffel i hånden". Jeg håber virkelig ikke den verden bliver til virkelighed, at miljøforkæmper skal gribe til våben, andet en ved sagligt at formulerer og udtrykke deres budskaber viralt. Da jeg mødte Niels Holck sidste år, mødte jeg i denne sammenhæng også en mand fuld a både lidenskab og bedrøvelse. Han var ikke stolt af sine bedrifter, men vedkendte sin livsvej som den vej hans retfærdighedsfølelse kunne blive tilfredsstillet. Den fulde historie i tit slæt fortalt, og jeg forstod godt hvor hans hjerte havde været den gang i Indien.

Men hvor der er vilje er der en vej. Jeg var for et par år siden med i den gamle miljøorganisation NOAH hvor vi arbejde for en klimalov i Danmark. Det gjorde vi blandt andet med underskrifter, kampagner, debatmøder, oplysning og pres på de folkevalgte. I dag ser det så ud til at vi kan få en klimalov vedtaget i år. Altså vil jeg (indtil loven og grundlaget er fastlagt selvfølgelig) betegne det som en succeshistorie. Tidsaspektet for at adressere løsninger på problemerne er dog stadig ret væsentlig.

Magelighed har også en ende når verden kræver dit liv.

Ejvind Larsen, randi christiansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

"som når CO2-udledning i Europa med årtiers forsinkelse giver tørke i Afrika"
Har I et link til en videnskabelig undersøgelse der underbygger den påstand???

Godt initiativ, jeg er selv på jeres alder, dog ikke endnu studerende på universitetet som alle jer tilsyneladende er. Jeg har allerede skrevet under på http://www.skrivunder.net/omstillingnu på baggrund af at jeg støtter selve idéen. Jeg synes dog at I mangler noget af det mest kontroversielle (måske netop derfor det mangler) nemlig forbruget. I nævner kun at alting skal genanvendes, hvilket jo er vejen frem, men ikke alt kan genanvendes som papir og plastic kan, så derfor er det helt afgørende at sænke forbruget. Det er ikke kun selve forbruget, men også med henblik på hvor det man bruger kommer fra, og hvilke processer det har været igennem. Det giver jo alt andet lige det laveste energiforbrug at købe lokalt producerede varer. Man skal også tænke på at, og nu snakker jeg om verden som helhed, de fossile brændsler på en og samme tid er fjenden men også midlet til at bygge og finansiere omlægningen af energisektoren, så derfor er det jo afgørende at vi nedsætter brugen af dem drastisk gennem reguleringer, så vi kan bruge dem når det virkelig er nødvendigt og ikke bare fordi det er mere behageligt at tage bilen end at køre i tog.

Heller ikke alle af jeres initiativer er konkrete (nu henviser jeg til http://www.thorstraten.eu/wp-content/uploads/2013/03/omstillings-appel-1...), f.eks. forslaget om naturen i byen - hvordan skal der komme færre biler?

Jeg støtter meget op om forslaget med arbejdsdeling, men når forsøgene er afprøvet i de erhverv hvor det i dag er muligt uden at det går ud over konkurrenceevnen, hvad gør man så?

Jeres idé bygger også på det at Danmark helt isoleret skal starte af sig selv, hvilket jeg anser for en lidt forældret tankegang da vi jo er godt og grundigt sovset ind i globaliseringen i dag. Det synes mere oplagt at tage skridtet videre til EU, dog mere uoverskueligt (til at begynde med).

Hvordan kan jeg komme i tættere kontakt med jer? Jeg kunne godt tænke mig at vide mere om hvordan I organiserer jer.

"som når CO2-udledning i Europa med årtiers forsinkelse giver tørke i Afrika"
Jeg bad om et link til en undersøgelse, der underbyggede dette.
Siden I ikke har svaret, må jeg konkludere at påstanden er grebet ud af den blå luft.

Børge Rahbech Jensen

De to største problemer med en kronik som denne er, som jeg ser det, at ansvaret entydigt placeres hos politikere, og den bærer præg af en ungdom, der i realiteten formidler sine bedsteforældres og underviseres 40-50 år gamle visioner. Faktisk tænker jeg, gymnasier og universiteter nu er nået til de dele af pensum, som handler om ungdomsoprøret og bl.a. bz-bevægelsen i perioden 1968 - 1990.

Dertil kommer, at de udfordringer, der nævnes i kronikken, har stået højt på EUs dagsorden gennem flere år. I Danmark har tendensen været mere ambivalent på den måde, at krav om politiske initiativer følges af protester mod selv samme initiativer. Som jeg ser det, hører protester åbenbart til pensum på især gymnasier. I år kom demonstrationerne blot før i stedet for kort efter sommerferien.

Derfor må jeg bare konstatere, at de, der råber op om en bæredygtig fremtid nu, sandsynligvis har næsen for dybt begravet i pensum har igangværende el. for længst afsluttede uddannelser til at vide, hvad der sker i det omgivne samfund.

Philip B. Johnsen

Børge Rahbech Jensen

Når du tørt og støvet behandler denne kroniks emne, som en gammel knallert, vil jeg minde dig om et enkelt faktum også, du og dine må forholde sig til, der er ikke tale om en henstilling, men en nødvendighed, der eksistere ikke et alternativ til en bæredygtig omstilling.

Ikke en der er bæredygtig vel?

Personlig tror jeg ikke du har forstået kronikken, efter at have læst hvad du skrev, efterlades jeg med en fornæmmelse af, du er en person der har fortalt om en drukneulykke ved kun, at beskrive farven på vandet.

Men du har sikkert gået det du skal gå, det har ungdommen ikke.

@Philip B. Johnsen:
Jeg har læst kommentaren fra Børge Rahbech Jensen igennem flere gange og kan kun konkludere, at den er et sobert og velformuleret indlæg i debatten.
Man kan så være enig eller uenig med manden.
Dit eget bidrag virker lidt primitivt - det er jo bare et personangreb - og et ikke særlig vellykket et af slagsen. Efter 4 gennemlæsninger har jeg stadig ikke fattet meningen.

jette tofte bøndergaard

"Nu er det vores tur til at svine!" Sådan cirka sagde en brasiliansk udenrigsminister engang i 80erne. Pointen var, at den vestlige verden har svinet i hundrede år og tilranet sig alverdens naturressourcer. Hvis brasilianerne skulle have samme levestandard, så skulle de ikke begrænses af krav til renere produktion og andet lignende miljø-snak.

Min pointe med at repetere udsagnet er, at vi skal forstå at ulighed er en væsentlig forhindring for at gennemføre miljøforandringer. Jeg tænker at miljøproblemer er fordelingsproblemer. Det handler både om den nationale fordeling men så sandelig også om den internationale fordeling. Måske er netop 'nationer' en del af forhindringen fordi de giver anledning til global konkurrence og i værste fald krige.

Hvad kan vi gøre for at omstille?

I 1991 fik jeg en ph.d. grad på en afhandling om "Miljøundervisning - et politisk dannet opgør med den tekniske rationalitet". Min pointe dengang var, at det ikke er naturen, der skal ændres (dengang var det meget biologiundervisere der tog sig af problemerne) men kulturen. Vi mennesker har forsøgt at beherske den ydre natur i århundreder (i hvert fald vi europæere) - men hvad med at forsøge at beherske vores indre natur?

'Grådighed' er en del af alle menneskers indre natur, men hvis vi sætter os under træet med en riffel for at forsvare træet (skriver en dabattør længere oppe i tråden), så bliver vi nødt til samtidig at beherske grådigheden, for mens vi sidder der er det svært at samle til hobe ... måske får vi endda øje på en smuk blomst, en solnedgang, en forunderlig klar stjerne ... vi lærer at nyde - helt gratis! Det tror jeg er den ene nødvendige bevægelse - at vi hver især finder frem til glæde og tilfredsstillelse igennem ikke-nedbrydende omgang med den ydre natur. Som gammel pensionist har jeg slået mig på tegne- og maleaktiviteter ...

Den anden nødvendige bevægelse er den kulturelle omstilling. Her er det så, at jeg tror bestræbelser på at skabe lige samfund er vigtige. Som ganske ung læste jeg Georg Borgstrøms bog "Grænser for vor tilværelse". Den bog kom næsten samtidig med "Grænser for vækst". Borgstrøm fik mig til at fatte, at vi allesammen er afhængige af ressourcen vand. Han beskrev denne ressources vilkår igennem de store kulturers opståen, blomstren og undergang ... det var ind til benet om, hvor afhængige vi er af naturen og hinanden. Det smerter mig meget, når jeg i nutiden læser om, at vand privatiseres ... kapitaliseres.

Jo, det er komplekst. Og, ja vi skal ikke tage modet fra børn og unge. Jeg mindes ofte en lektion, hvor jeg fortalte engageret om nord-syd-problematikker. Pludselig lød det, bagerst fra klassen: "Jette, hvis du synes, at det er så stort et problem, hvorfor går du så ikke ud i samfundet og gør noget ved det ... så kunne du lade os sidde lidt i fred."

Det glæder mig meget, at unge mennesker arbejder med problemstillingerne. Jeg ønsker en bedre verden for mine børn og børnebørn. Desværre ser jeg anslag til Omstilling Nu som ikke glæder mig ... det bliver fx aktuelt for en del danske familier at lære at klare sig for halve indtægtsgrundlag på grund af nedskæringer i dagpengeret, kontanthjælpsregler, ægtefælleforsørgelsespligt osv. Det er ikke vejen mod øget lighed - tvært imod.

randi christiansen

Så lad mig benytte lejligheden til at gentage mit evige omkvæd : privatkapitalisering af og indbyrdes konkurrence om fællesskabets ressourcer er vejen til kaos og undergang - med mindre man går ind for jungleloven, så overlever de største byttedyr - måske.

Altså er modstillingen i livssyn i mellem jungleliberalister og socialister - hvor socialister skal forstås som de, der har forstået dette indlysende, at det er mere hensigtsmæssigt for alles overlevelse at samarbejde i den fælles biotop/habitat end at kriges.

Og at miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed er det formulerede, givne alternativ, som økologiske økonomer har lagt sporene ud til.

Ejvind Larsen og jette tofte bøndergaard anbefalede denne kommentar
Casper Møller

Glimrende, glædeligt - og brand ærgerligt, fordi man har fuldstændig undgået eller overset det underliggende problem .. Årsagen til vækstpolitikken ... Det pengepolitiske system og dettes indretning ...

I et forsat gældsbaseret kapitalistisk system kan ingen af løsningerne lade sig gøre.

jette tofte bøndergaard

Men Casper Møller er det nu hele sandheden, at 'ingen af løsningerne kan lade sig gøre i et gældsbaseret kapitalistisk system'???

Jeg er meget enig med dig i at systemet er problematisk. Men hver og en af os har dog mulighed for at handle op imod systemet. vi kan undlade at basere vores liv på gældsdannelse. Vi kan vælge vores bankforbindelse med omhu. Vi kan undlade at spise kød. Vi kan spare energi. Vi kan ... Vi kan leve et liv, hvor vi smitter andre med livsmod til at gå imod systemet. Oplysning om de små mulige skridt er en handlemulighed.

@Ole Reslow
Brug måske et par minutter på at se dette tv-klip, som har ligget på youtube de sidste fire år:
http://www.youtube.com/watch?v=OxKTtViCW3w

Og her Ph.D-skribenten Joe Romms reaktion på NOAA-rapporten dengang:
“NOAA stunner: Climate change “largely irreversible for 1000 years,” with permanent Dust Bowls in Southwest and around the globe”
http://thinkprogress.org/climate/2009/01/26/203610/noaa-climate-change-i...

Jeg spekulerer over, hvad DIN dagsorden mon er med at tale om 'påstande grebet ud af den blå luft'?
For det er ikke tilgængelige videnskabelig rapporter, der mangler. Der er så rigeligt med belæg for at atmosfæren - og dermed menneskeheden har et alvorligt problem med vores CO2-udledninger - og at tørke bliver et af fremtidens store problemer. Inden for det seneste år har USA og Australien mærket til det...
http://www.huffingtonpost.com/2013/01/22/us-plains-drought_n_2525559.html
http://www.tomdispatch.com/blog/175573/debuys_the_west_in_flames
http://articles.washingtonpost.com/2013-01-08/national/36207396_1_noaa-a...
http://indymedia.org.au/2013/01/28/queensland-2013-bigwet-floods-tornado...
etc...

“We shouldn't be surprised when temperature records tumble in extreme heatwaves. Or when rainfall records fall, and new high flood levels are set like they did in the 2013 Queensland floods. This is a consequence of increasing greenhouse emissions to the atmosphere. (...) Climate change is warming up the hydrological cycle - the water cycle, making things worse. Here are a few ways climate change is underpinning the increase in extreme weather events:

Warmer atmospheric temperatures mean the atmosphere can carry more moisture for heavier rainfall and precipitation events
Climate change elevates sea surface temperatures providing more energy for storm systems to form and assists with uptake of moisture into storm systems.
Warmer oceans, melting of glaciers, and collapse of ice sheets is increasing sea level rise which provides a higher base level for storm surge to damage coasts.
Global warming can impact major circulation patterns like the northern jetstream, shifts in the rain band of the South Pacific Convergence Zone, the dynamic of the sub-tropical jet stream which can all impact the frequency, intensity and direction of storms.”

Er vi ikke efterhånden nået dertil i diskussionen om klodens globale opvarmning, at vi må gå ud fra, at de eneste, som i dag fortsætter med offentligt at give udtryk for deres skepsis og tvivl om klima-forskernes advarsler, er de, som gør det, fordi de bliver betalt af den CO2-forurenende industri for at gøre det? Læs bare som et nyligt eksempel på hvad jeg taler om her denne artikel i den britiske avis The Guardian: "Media campaign against windfarms funded by anonymous conservatives"
http://www.guardian.co.uk/environment/2013/feb/15/media-campaign-windfar...

mvh Mik
‘bæredygtigheds-blogger’, http://mik.aidt.co

randi christiansen og jette tofte bøndergaard anbefalede denne kommentar
Casper Møller

Jette Tofte Bøndergaard - naturligvis er det ikke "hele sandheden" ...

Men din kommentar vidner om at du heller ikke har forstået sagens kerne med din kommentar om at "vi kan undlade at basere vores liv på gældsdannelse" ...

Det kan vi ikke - da pengesystemet i sit fundament er baseret på gældsdannelse, enhver krone i din lomme repræsenterer en gæld, der skal betales tilbage med renter - hvorfor vi står i en situation med et krav om EVIG VÆKST...

Vores pengepolitiske system er desværre struktureret som et pyramidespil, der vil aldrig være "penge nok" til at betale gælden tilbage.

Lektor Ole Bjerg fra CBS forklarer hér:
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1862354/-hvem-laver-pengene/
http://politiken.dk/debat/ECE1448013/banken-tager-roeven-paa-dig/

Så ser du, derfor er det næsten ligegyldigt med vores valg af bankforbindelse - det batter simpelthen ikke nok, og er i bund og grund fuldstændig ligegyldig ift. "kravet om vækst" ...

randi christiansen

Vi er gået lige lukt i rovdyrenes illegitime gældsklemme - eksproprier derfor gælden og basér eksistensen på miljø-og socioøkonomisk bæredygtig drift - det eneste mulige alternativ hvis vi ønsker en verden af skønhed og ikke en mareridtsagtig version af reptilhjernernes indbyrdes helvedesorgie. Ad hvor er det ulækkert, og hvor er det synd (synd etymologisk > at ramme ved siden af) når det kunne være så smukt..

Jette Tofte - Jeg vil nødig være lyseslukker. Selvfølgelig skal vi alle gøre hvad vi kan og finder rigtigt. Men som jeg er inde på 13.02, 23.08, sker der intet væsentligt og i tide, hvis det skal være afhængig af befolkningsflertallet.
Surt, at måtte mene, at "gode", tyranniske elitestyrere er de eneste, der kan gøre noget. Men de vil naturligvis ikke.
Vi skal selvfølgelige sprede budskabet på alle niveauer på en forståelig måde.

Randi - Her kommer du ind. Jeg har kritiseret dig før,(til andres orientering). Jeg tror ikke du kommer nogen vegne med samme remse om de økologiske økonomers teorier om miljø og socioøkonomisk bæredygtighed, som næsten ingen kender og ikke kommer til det - ledsaget af ord som jungleliberalister, reptilhjerner, helvedesorgier og mere af samme skuffe - og ledsaget af socialismens eneret på hele "Den Store Omstilling". Jeg mener, du vælger det forkerte instrument til operationen.

Befolkningen reagerer, når det gør ondt. På os selv, men osse efter beretninger fra verden. Desværre er oplysningerne tveæggede. Når vi hører, som eksempel, om Kinas frås, griskhed og svineri, og ganger med mængden, siger vi til os selv : Hvad kan det nytte. På den anden side er det netop tilskyndelsen til international indsats.
Ikke at overbevise hr og fru Jensen, men vores politikere, der lever nuet, i økonomismens verden. De fleste af dem.
Det, der ligger lige for, er at få sat situationen på dagsordenen ved næste folketingsvalg

randi christiansen

Leo Nygaard
18. marts, 2013 - 16:43
"Randi - Her kommer du ind. Jeg har kritiseret dig før,(til andres orientering). Jeg tror" - du tror, og det har du lov til, men det er stadig kun tro

"ikke du kommer nogen vegne med samme remse om de økologiske økonomers teorier om miljø og socioøkonomisk bæredygtighed, som næsten ingen kender" dog flere og flere, se min foregående kommentar, som er anbefalet

"- og ledsaget af socialismens eneret på hele "Den Store Omstilling". Nu må du holde op med denne fordrejning, ingen har eneret på ´Den Store Omstilling´

"og ikke kommer til det"... "ledsaget af ord som jungleliberalister, reptilhjerner, helvedesorgier og mere af samme skuffe Jeg mener, du vælger det forkerte instrument til operationen." Det kan du mene, men det er nu mit input, og det er mit indtryk, at jeg ikke står helt alene.

Men vi er helt enige om at : "Det, der ligger lige for, er at få sat situationen på dagsordenen ved næste folketingsvalg"

jette tofte bøndergaard

Casper Møller og Leo Nygaard ... Ja, ja ... vi lever i en gældsbaseret kapitalisme. Jeg har også hørt Ole Bjerg.

Men jeg har også læst Susan Georges: Ill Fares The Land (jeg ved godt, at der er enden forfatter, der har skrevet en bog med samme titel). Noget, der virkelig slog mig ved den læsning var, at i de fattigste lande, hvor bønderne stadig selv dyrker til egen husholdning, der er sulten sjældnere en risiko end i de næst-fattigste lande, hvor bønderne dyrker monokulturlet til salg på verdensmarkedet. Det sidste tilskønner statsledere ofte, da de skal bruge midler til at købe fx våben på det internationale marked. Med den politik bliver bønderne underlagt kursudsving.

Pointen i den historie er, at det er ønskeligt at holde sig så fri af 'markedet' som muligt. Jeg tror stadig, at jeg bidrager mindst muligt til 'finansmarkedet' hvis jeg ikke stifter gæld, som bankerne så kan genudlåne i flere niveauer.

Jeg er ikke naiv. Jeg sagde engang, at vi miljø-optagede ikke kunne frelse verden ved 'at grutte vores eget mel i baghaven' eller ved selv 'at strikke vores hygiejnebind' ...
Jeg tror heller slet ikke, at vi kan 'forbruge' os til en bedre verdensorden.

Men indtil vi får indført den 'bedre verdensorden' så er der stadig nogle levemåder der peger mere i den rigtige retning end andre. Og der er i hvert fald nogen, som giver mere livsmod og optimisme. Megen tale om miljø- og klimaproblemer har fokus på katastrofer - naturligvis! Mens liberalisternes tale om vækst har fokus på fremtidshåb for mere materiel tilfredsstillelse. Det er grunden til, at jeg forsøger at påpege andre mulige livsformer og håb.

Men lad os da endelig få sat diskussionen på dagsordenen ved såvel kommunal- som folketingsvalg.

Sider