Kronik

Omstilling til en bæredygtig fremtid nu

Hermed rettes en appel til de folkevalgte om at forholde sig til den omfattende systemkrise, som vi mennesker har skabt. Problemerne forsvinder ikke af at blive ignoreret – tværtimod
13. marts 2013

KRONIK – Verden er af lave. Vi oplever i disse år ikke én, men en række indbyrdes forbundne kriser, som spænder ben for hinandens løsninger. Det er nyt: På én og samme tid er økonomien plaget, klimaet truet, natur og ressourcer under pres, beskæftigelsen og den sociale tryghed i fare og uligheden mange steder voksende.

Vi er 50 unge mennesker fra den generation, der skal overtage dagens samfund og sikre en fremtid for vore egne børn. Vi er fulde af gåpåmod og opsat på at tage ansvar. Men vi er også dybt bekymrede over, at krisernes sammenhæng ikke for alvor synes erkendt af vore politiske beslutningstagere. Man søger at håndtere nye udfordringer med gamle svar.

Med forskellig baggrund og med grundig indsigt og stærkt engagement som fælles ballast har vi den 23. februar været samlet for at sætte ord på vores ængstelse og på vores generations vision om en bæredygtig udvikling.

Vi står over for historiske udfordringer, der fordrer en historisk omstilling. Med denne henvendelse retter vi en appel til Danmarks regering og vores folkevalgte politikere om at løfte blikket, erkende behovet for grundlæggende forandring og sammen med os bane vej for en holdbar fremtid. Verden er af lave – vi må hjælpe hinanden med at lave den.

Prisen eskalerer

Det knirker og knager i det globale økonomiske system. Væksten i klodens befolkning og væksten i velstanden har bragt os til et sted, hvor økonomien overskrider planetens grænser. Frem for at leve af, hvad naturen kaster af sig, tærer vi nu på kapitalen – det er som at forgribe sig på såsæden, fordi kornlageret er tømt.

Det har undergravet den evne til vækst, der de seneste to hundrede år har været civilisationens kendetegn og forudsætningen for velfærd. I stedet oplever vi nu økonomisk stagnation i vores del af verden og med den arbejdsløshed, ulighed og politisk ustabilitet. Det er, som om selve bestræbelsen på at skabe økonomisk fremgang på traditionel vis forhindrer selvsamme fremgang.

Tydeligst er det i vores omgang med ressourcerne og det økologiske system. Den stadige jagt på mere olie, gas og kul peger frem mod reservernes udtømning og stigende priser, men også mod eskalerende omkostninger for et sårbart miljø og mod skæbnesvangre belastninger af klimaet. Trangen til gevinst på kort sigt ødelægger muligheden for balance og bæredygtighed på langt sigt. Det, at vi ikke i dag betaler den rette, fulde pris for den fossile energi og andre råstoffer, betyder, at vi i fremtiden kommer til at betale en langt højere, i dobbelt forstand ubærlig pris.

Tillidskløft

En lang periode med vækst i den globale økonomi har ikke formået at fjerne uligheden mellem mennesker, og med vækstens fravær er uligheden blot tiltaget. I kombination med en voksende arbejdsløshed undergraver det samfundenes sammenhængskraft og svækker tilliden til det politiske system og beslutningstagerne. Denne tillidskløft bliver i sig selv en barriere for det mod til nytænkning og visionære reformer.

I stedet ageres der kortsigtet. Som når virksomheder producerer varer med dårlig holdbarhed og indbygget forældelse for at sikre omsætningen. Som når politikere dropper åbenlyst rigtige og nødvendige miljøtiltag for at score umiddelbare politiske point. Som når borgerne opfordres til at øge forbruget, vel vidende at materiel forbrugsekspansion i dag er undergravende på langt sigt. Skræmt af krise, presset af konkurrence, truet af arbejdsløshed og naget af ulighed stimuleres vi til at handle på måder, som dybest set byder os imod.

Det er, som om vi ikke er i stand til at se, hvad der er godt for os. Vi måler på en abstrakt størrelse og bilder os ind, at det fortæller noget om menneskelig trivsel og velfærd. At måle BNP svarer til at måle gennemstrømningen af vand i en flod – antallet af liter, der strømmer forbi, fortæller intet, om vandet er rent eller giftigt, om det rummer fisk eller forurening.

Medejerskab til omstillingen

Men ikke alt kan måles. Det gælder f.eks. samhørighed og sammenhængskraft.

Det moderne menneske er ofte distanceret fra naturen og underlagt en illusion om uafhængighed af naturen. Og da det, vi gør ved miljøet, ikke har umiddelbare konsekvenser for os selv – som når CO2-udledning i Europa med årtiers forsinkelse giver tørke i Afrika – er det fristende at fortælle sig selv, at det ikke har noget med os at gøre. Det, vi gør, og det, vi egentlig godt ved, hænger ikke sammen. På samme måde med forholdet mellem mennesker. I et konkurrencepræget, krisepresset samfund bliver individuel fremgang og materiel status et centralt succeskriterium. Enkeltpersoner, befolkningsgrupper og lande kæmper indbyrdes om muligheder, arbejdspladser, ressourcer og det tilbageværende råderum. Sammenhængskraften, oplevelsen af fællesskab smuldrer.

Hvis systemkrisen skal overvindes, må vi alle kunne føle medejerskab til omstillingen. Udfordringen må formuleres i sin komplekse helhed. Politikerne må finde mod til at formulere visioner og vise lederskab – ikke lade sig jage rundt i manegen af kortsigtede dagsordener. Virksomhederne må vedkende sig samfundsansvar og sætte gode eksempler – ikke forsvare status quo og snævre særinteresser. Befolkningen må inddrages som aktivt handlende og ansvarlige borgere – ikke blot gives besked ovenfra som forbrugere, lønmodtagere eller offentligt forsørgede.

Vores løsninger

Vi tror på Danmark som foregangsland – et laboratorium, hvor vi lader os inspirere af hinanden og inspirerer andre. Her er et lille udpluk af vores bud på løsninger og nye initiativer:

Et tværfagligt omstillingsråd af fagfolk, som skal rådgive politikerne og kvalificere de nødvendige beslutninger for at iværksætte og fastholde en bæredygtig omstilling af samfundet. Rådet skal løbende formulere helhedsorienterede omstillingsvisioner i tæt samspil med civilsamfundet og give anbefalinger og retningslinjer for bæredygtig samfundsudvikling. Et ’levende forsøgsrum’ skal bidrage til udviklingen og afprøvningen af nye teknologier og kreative løsninger i overensstemmelse med konkrete lokale behov på borgernes eget initiativ. Projektet skal finansieres af staten og bidrage med kredit og rådgivning til entreprenører med nye idéer til socialt og miljømæssigt bæredygtig produktion.

Brug igen og igen og igen – et opgør med brug-og-smid-væk-kulturen, hvor ressourcerne genanvendes i lukkede kredsløb, og produkter designes til at holde så længe som muligt. Eksempler på tiltag til fremme af en sådan udvikling er at leje i stedet for at eje, et stærkt udvidet pantsystem og øgede afgifter på ressourcer og emballage.

Ved at sænke arbejdstiden kan der skabes nye arbejdspladser på basis af den eksisterende produktion. Vi foreslår, at man begynder forsøg i erhverv, som ikke konkurrerer med udlandet. En kortere arbejdstid kan bidrage til øget livskvalitet for den enkelte, familien og lokalsamfundet i kraft af muligheden for øget engagement i fritids- og fællesskabsaktiviteter.

Oprettelse af en samfundsejet investeringsbank, som har det formål at allokere midler til bæredygtige investeringer, som fører til varige job. Her kan private aktører spare deres midler op til statsgaranterede konkurrencedygtige renter. Endvidere pålægges pensionskasserne at indskyde en vis procentdel af deres midler i banken.

Bæredygtigheden som det nye normale skal fremmes ved at søsætte et nationalt oplysningsprojekt. Befolkningen skal leve med i omstillingen, kvalificeres, motiveres og informeres. Derfor skal der gives penge til kampagner a la Agenda 21-kampagnen fra begyndelsen af 1990’erne. Bæredygtigheden skal på skoleskemaet som obligatorisk fag.

Omstillingen starter i vores hoveder. Og hjerter.

Underskrivere:
Karina Hvilsom Bækhøj Jensen cand.soc, erhvervsøkonomi og psykologi
Mikkel Kjær cand., internationale udviklingsstudier
Anders Gerhard Jørgensen, cand.scient.pol
Arvid Aagaard ba historie, stud.polit.
Anna A. K. Hinrichsen, forkvinde, Aarhus Sustainability Network
Lasse Fredslund, energiteknolog
Emilie Bak, stud.scient.pol
Maja Steensberg, filosofistuderende
Tanja Bjerre, cand. soc., virksomhedsledelse
Kristine N. Kirkensgaard, cand. soc., virksomhedsledelse
Klaudia Gram, stud.merc.pol, int. politik, erhversøkonomi
Ursula Glismann, stud.cand. sc.ant.
Benjamin Bro-Jørgensen, iværksætter, gartner, sosu-hjælper
Mie Thorup, stud.scient.adm
Tobias Johan Sørensen, stud.merc.pol, int. politik, erhversøkonomi
Anders Danielsen, cand.scient.soc
Nikoline Veirum Høgsgaard, antropolog og selvstændig
Gitte Menaka Hansen, stud.cand.scient.soc.
Zenia B. B. Nørregaard, stud. cand. soc. PKL
Michael Polny, stud.mag
Andreas Pinstrup Jørgensen, stud. cand.scient.soc.
Peter Bjerregaard, cand.soc
Michael Plesner‚ Forstander, Nordisk Folkecenter for VE
Christian Damholt, stud.scient.pol
Anna-Katrine Vingtoft-Andersen, cand.scient.pol.
Inge-Merete Hougaard, stud., int. udvikling & management
Rasmus Skov Olesen, stud. scient., geografi og geoinformatik
Peter Ahrenfeldt Schrøder, fuldmægtig
Magnus Gottlieb, stud. scient.pol
Andreas Hastrup Clemmensen, cand.soc
Christina Judson, stud.scient.adm
Jakob Frederik O. Anthonisen, stud.merc.jur
Maja Yhde‚ stud.scient.adm
Aske Tybirk Kvist, ba.scient.anth
Mathias V. Vestergaard, stud.cand.techn.soc
Esben Johannesen V Pedersen, stud., business development engineer
Leon Aahave Udh, ba. scient.anth
Esben Alslund-Lanthén, stud.scient.pol
Helene Albinus Søgaard, stud.scient.pol
Salik Rosing, cand.scient.geol
Dianna Guyard, iværksætter
Mathias Borritz Milfeldt, stud.polit
Uffe Lembo, stud.scient.pol
Frederik Noltenius Busck, cand.scient.pol
Gustav Brade, stud.scient.pol
Emil Urhammer, civilingeniør
Katrine Kaspersen, stud.oecon
Rasmus Thomsen, stud.scient.pol
Rune Wingård, cand., int. udviklingsstudier

Omstilling Nu er et netværk af engagerede unge, der ønsker at udvikle en fælles vision om en bæredygtig omstilling. Denne appel afleveres i dag til Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S)

Den fulde appel kan læses på facebook.com/OmstillingNU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Aksel Gasbjerg
  • Søren Sommer
  • Ulla Holger
  • Ejvind Larsen
  • Mik Aidt
  • jette tofte bøndergaard
  • Jakob Frederik Anthonisen
  • Max Bojsen
  • Søren Roepstorff
  • John Vedsegaard
  • Nicolai Niemeyer
  • Brian Pietersen
  • Andreas Hastrup
  • Andreas Trägårdh
  • Mona Jensen
  • Carsten Munk
  • Anders Gerhard Jørgensen
  • Maja Yhde
  • Olaf Tehrani
  • morten Hansen
  • mikkel føge
  • Niels-Holger Nielsen
  • Philip B. Johnsen
  • Lars Knudsen
  • Mona Blenstrup
  • Benny Larsen
  • Leo Nygaard
  • Lise Lotte Rahbek
  • randi christiansen
  • Erik Nissen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Pia Nielsen
  • Ervin Lazar
  • Toke Ernstsen
  • Thomas Meinert Larsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Anne Sofie Flintholm
  • Mark Thalmay
  • Bill Atkins
Aksel Gasbjerg, Søren Sommer, Ulla Holger, Ejvind Larsen, Mik Aidt, jette tofte bøndergaard, Jakob Frederik Anthonisen, Max Bojsen, Søren Roepstorff, John Vedsegaard, Nicolai Niemeyer, Brian Pietersen, Andreas Hastrup, Andreas Trägårdh, Mona Jensen, Carsten Munk, Anders Gerhard Jørgensen, Maja Yhde, Olaf Tehrani, morten Hansen, mikkel føge, Niels-Holger Nielsen, Philip B. Johnsen, Lars Knudsen, Mona Blenstrup, Benny Larsen, Leo Nygaard, Lise Lotte Rahbek, randi christiansen, Erik Nissen, Palle Yndal-Olsen, Pia Nielsen, Ervin Lazar, Toke Ernstsen, Thomas Meinert Larsen, Niels-Simon Larsen, Anne Sofie Flintholm, Mark Thalmay og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aarh, Randi - Som jeg indledte med til Jette Tofte, og overgangen til dig, er min sammenhæng og målgruppe det danske folk og folketing. Ikke dem der i forvejen er enige. De forstår jo godt hvad du siger. Særlig her på avisen. Jeg ved jo ikke hvor du ellers agiterer.
Og, nej ikke eneret til socialismen, tværtimod ! Men det er det indtryk, du efterlader dig.
En gammel tese : Den der meddeler sig til andre, har selv ansvaret for at budskabet modtages. Det er bl.a noget med sproget.

randi christiansen

Leo - " .. er min sammenhæng og målgruppe det danske folk og folketing" og det er ikke min ...?

Mit fokus handler om at arbejde med klarhed - i tanke og ord. Diskussionerne her i forum viser, at det er der god grund til.

Og mht forståelsen af socialismebegrebet, illustrerer du netop, at der en særlig grund til at arbejde med en klar og umisforståelig (re)definering. Lad mig benytte anledningen til at gentage mit bud : at besidde evnen til at være social og helhedsinkluderende, i modsætning til jungleliberalisternes ekskluderende gladiatorkampe.

Når socialisterne - eller skal vi kalde dem de grønne humanister - er på hælene i disse tider, er det netop fordi de ´definerende lag´- de hvis opgave det er at arbejde på det teoretiske, intellektuelle niveau med at fortolke og følgelig normere verden for os - har sovet i timen. De har stærkt brug for at tænke nye tanker. Her kommer miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed som beskrevet af økologiske økonomer ind som det logiske alternativ til det kaos, der pt eksisterer teoretisk og følgelig praktisk.

Ok Randi - Nu vil jeg stoppe med at "belære" dig om kommunikation og målgrupper. Hovedsagen er, at vi sigter mod det samme. Så må vi udbrede ideerne, som vi synes bedst.

Sider