International kommentar

Opgør med den idiotiske Chávez-kult

Hvorfor hylder venstrefløjen en mand, der ud over at være antisemit og pleje omgang med diktator-forbundsfæller, tillige undertrykte sit eget folk og smadrede sit lands økonomi? Det er en fornærmelse imod venezuelanerne
16. marts 2013

Hugo Chávez’ død og efterfølgende storladne statsmandsbegravelse, har udløst en veritabel flodbølge af politisk idioti – og således af misinformationer – hvis lige ikke er set i meget lang tid.

Jeg vil ikke gå i detaljer – for meget af dette er allerede velkendt stof – med det forhold, at ’folkevennen’ Chávez blandt sine nærmeste allierede talte diktatorer med strømme af blod på deres hænder: Ahmadinejad, Bashar al-Assad, Fidel Castro og tidligere, naturligvis, også Muammar Gaddafi.

Ej heller vil jeg gøre meget ud af mandens lige så velkendte patologiske antisemitisme, som satte sit præg på hans 14 år lange regeringstid, hvor to tredjedele af Venezuelas jødiske befolkningsgruppe blev drevet i eksil.

At tænke sig, at en minister i François Hollandes regering kunne finde på at udnævne Chávez til at være »en krydsning mellem Léon Blum og de Gaulle«!

Var Chávez ikke en hengiven fan af Thierry Messans konspirationsteorier, denne discipel af den argentinske Holocaust-benægter Norberto Ceresole, som engang udtalte sin forbløffelse over, at »jøder elsker at kritisere Hitler, selv om de har begået samme eller måske værre ugerninger selv«? Hvordan forventer man egentlig, at jøder i Caracas skulle reagere på at blive udsat for en sådan stigmatisering af deres egen præsident, der omtalte dem, som »efterkommerne af dem, der korsfæstede Jesus Kristus«, og som ifølge Chávez »havde tyvstjålet verdens rigdomme til sig selv«?

Krig mod oppositionerne

Hvad der muligvis er mindre velkendt, men i al fald fortjener at blive fremhævet for at modvirke, at denne betændte posthume kult svulmer endnu mere op og bliver endnu mere giftig, er dette: Denne det »21. århundredes socialist«, denne formodet »utrættelige forsvarer for menneskerettigheder« herskede over sit land ved at give dets medier mundkurve på, lukke de tv-kanaler, der indtog en kritisk holdning til ham og nægte oppositionen adgang til de statslige nyhedsnetværk.

Hvad der heller ikke har været meget fremme, eller muligvis er blevet bevidst fortiet af dem, som vil ophøje Chávez til en form for inspirationskilde for en venstrefløj, der synes at være løbet tør for ny inspiration, er, at denne vidunderlige leder, der øjensynligt var så optaget af arbejderklassen og dens rettigheder, kun tolererede fagforeninger, hvis de var officielle. Han tillod også kun strejker, hvis de var kontrolleret eller endog orkestreret af regimet. Og helt frem til det sidste retsforfulgte, kriminaliserede og fængslede han uafhængige fagforeningsaktivister – mennesker som Ruben Gonzalez, repræsentant for Ferromineras minearbejdere, der nægtede at vente på bolivarismens fulde virkeliggørelse, før de ville kræve anstændige arbejdsvilkår, beskyttelse imod mineulykker og rimelige lønninger.

Fraværende i de mange helgenportrætter under den seneste uges globale sorgsessioner – men som vi er nødt til at huske på, hvis vi ønsker at undgå, at postchávismen skal udvikle sig til et endnu værre mareridt – er undertrykkelsen af Yupka-indianerne fra Sierra Perija, gennemført i den ’kulturelle integrations’ navn, de målrettede likvideringer – mørkelagt af regimet – af de af deres høvdinge, såsom Sabino Romero i 2009, der nægtede at underkaste sig Chávez; og mere generelt den systematiske marginalisering af demokratiske og folkelige bevægelser, der ikke havde det held at figurere på Chávez’ agenda. Tag for eksempel kvinderettigheder. Det må ikke glemmes, at kvinders rettigheder led dramatiske tilbageslag under El Commandantes styre. Vil det være urimelig tilsmudsning af den afdøde leders minde at erindre om, at to bestemmelser i Venezuelas familielovgivning – den ene skulle beskytte ofre for hustruvold, den anden fraskilte kvinder – blev annulleret af regimet, fordi de åbenbart var for småborgerlige efter den fremherskende machismos standarder?

Købte sig til social fred

Hvad angår de velmenende sjæle, der insisterer på, at der ’i det mindste’ er det gode at sige om Chávez’ nationalpopulisme, at den brødfødte de fattige, tog sig af de mest sårbare og mindskede fattigdommen, så glemmer de helt at nævne, at disse reformer kun blev muliggjort af en ryggesløs omgang med statsbudgetterne, der på sin side blev finansieret af landets enorme olieindtægter, som stigende verdensmarkedspriser drev yderligere i vejret. Resultatet er blevet, at landets realøkonomi, moderniseringen af dets infrastruktur og udstyr og skabelsen af sådanne erhvervsvirksomheder, der kunne have skabt bæredygtig velstand på længere sigt, blev kynisk ofret på Chávez-cæsarismens alter ved gennemførelsen af en politik, der var mere indrettet på at købe sig til social fred end på at skabe morgendagens Venezuela.

 

Bernard-Henri Lévy er fransk filosof.

© Le Point og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Robert Ørsted-Jensen
  • Anders Feder
  • Miguel Tuells
  • Peter Taitto
Robert Ørsted-Jensen, Anders Feder, Miguel Tuells og Peter Taitto anbefalede denne artikel

Kommentarer

...bare lige en enkelt ting som er gået ret hen over hovedet på den "franske filosof": Skulle Chavez have postet milliarder i en modernisering af en olieindustri for så at servere hele herligheden på et sølvfad for den multinationale olieindustri?

Den venezuelanske underklasse er bedst tjent med at olien hives op i et meget moderat tempo.

Daniel Mikkelsen, Alan Strandbygaard, Poul Gundersen, Bjarke Madsen, Kevin Vilhelmsen, Christian Pedersen, Viggo Helth, Torben K L Jensen, lars abildgaard, Ebbe Lauridsen, Lars Peter Simonsen, Jens Falkesgaard, Rune Petersen, Jørn Sonny Chabert, Martin Hansen , Steffen Gliese, Karsten Aaen, Holger Madsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Kim Øllgaard

Ja, det var da godt nok en ordentlig nyser til de mange overstrømmende begejstrede Chavez-tilhængere bland Inf.'s læsere, som nærmest gav indtryk af, at vi havde oplevet det største tab i menneskehedens historie siden Kristi død.

Robert Ørsted-Jensen, Claus R. B. Nielsen, Robert Kroll, Anders Feder og Morten Lange anbefalede denne kommentar

Også den prisbelønnede canadiske journalist og forfatter http://en.wikipedia.org/wiki/Linda_McQuaig ’s artikel ’ Hugo Chavez Depicted As Tyrant for Challenging Western Oil Domination’ er værd at læse, da den giver lidt nødvendig global-politisk perspektivering og historisk baggrund, hvad tilsyneladende hverken Information eller den ’idiotisk’ rablende franske filosof, der ’ikke vil gå i detaljer’ er i stand til:
http://www.lindamcquaig.com/Columns/ViewColumn.cfm?REF=175 .

Med venlig hilsen

Olav Bo Hessellund, Poul Gundersen, Bjarke Madsen, Kevin Vilhelmsen, Mads Kjærgård, Torben K L Jensen, Ebbe Lauridsen, Søren Johannesen, Lars Peter Simonsen, Pia Nielsen, Dennis Berg, Martin Hansen , Karsten Aaen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Chávez stated that "[t]he world is for all of us, then, but it so happens that a minority, the descendants of the same ones that crucified Christ, the descendants of the same ones that kicked Bolívar out of here and also crucified him in their own way.... in Colombia. A minority has taken possession all of the wealth of the world."[

Bjarke Madsen, Niels-Holger Nielsen, Dennis Berg og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Allan Nørgaard Andersen

Tak til Information for nok en gang at medvirke til at vi venstresnoede læsere får et indblik i hvad der tænkes og skrives på den modsatte politiske fløj. Jeg er glad for at jeg ikke er tvunget til også at abonnere på en rent borgerlig avis for ind i mellem at få dette indblik som jo er vitalt, hvis man vil fastholde såvel et kritisk, som selvkritisk blik på verden.
Godt at Inf's kriterium er relevans og signifikans, også hvad angår reaktionære talerør. Det skader jo ikke at man får anledning til at gå egen viden og argumentation efter i sømmene, helt ret har man jo aldrig,

Anders Øbro Ravn, henrik hansen, Torben K L Jensen, Sascha Olinsson, Torben Bruhn Andersen, Lars Peter Simonsen, Anders Reinholdt, Bill Atkins, Martin Hansen , Christian Harder, Anders Feder, Karsten Aaen, Mark Thalmay og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er ingen grund til at benægte, at Chavez selvfølgelig skulle have igangsat projekter, der kunne sikre en blivende velstand for den fattigste del af befolkningen.
Når det er sagt, er det bizart, at vi altid skal geråde ud i spørgsmål om antisemitisme, som ingen mening giver i en 3. verdens kontekst.
Den irrationelle udgrænsning af jøder - som om de virkelig skulle være en race i en verden, hvor man ved, at det ikke giver mening at opdele menneskeheden i racer - har i de fleste forekomster haft som mål at skille Europa af med jøderne på den ene eller anden måde. Historisk set beordredes jøderne ud af England i 1290 og ud af det katolske Spanien i 1492 - Simon Wiesenthal beskriver i "Solsikkerne", hvordan dette var en del af planen til at bemande Columbus's flåde - og endog efter 2. verdenskrig ville man ikke opgive sit forehavende, men snarere skabe et jødisk hjemland udenfor Europa, end det mest oplagte: i områder, hvor jøder over 2000 år havde skabt sig en tilværelse.
Tilværelse er så meget sagt: der var jo altid restriktioner, og disse fik selvfølgelig konsekvenser, hvoraf nogle yderligere tjente til at lægge jøderne for had, f.eks. deres valg af professioner, som i høj grad var dikteret af love imod jøders ret til at eje land. Selvfølgelig overser enhver sådan generalisering, at også langt den overvejende del af den jødiske befolkning i verden måtte leve under samme forargelige vilkår som den øvrige underklasse; men nogle blev velhavende, og de måtte blive det indenfor professioner, der kunne bestrides uden et accepterende fødeland. Vi skal rigtig langt op i historien, før det bliver anderledes, og selv i dag er det ikke mange steder særlig meget anderledes.
Omvendt kan man af samme grund ikke ignorere, at den magt, som visse jøder opnåede igennem deres erhverv, måtte være en enorm provokation overfor de klasser, der blev undertvunget det system, som jøderne medvirkede til at opretholde. Ligeså vist som mange jøder deltog i kampen imod dette system - vi behøver blot at tænke på den største beskriver og kritiker af det, hvilket på sin vis også førte til angreb med et tveægget svær politisk og etnisk.
Det er komplekst, det er drevet af myter - og så længe der foregår denne betændte popdebat, fordi det giver opbakning til nemme forklaringer og desværre undertiden pseudoløsninger, kan et retfærdigt billede ikke tegnes.
Men det er altså ret klart, at det var en meget mærkelig politisk handling at tage nogle andre menneskers land og skabe en stat pr. dekret.

Poul Gundersen, Viggo Helth, Torben K L Jensen, Dennis G. M. Jensen, Søren List, Lars Peter Simonsen, Jens Falkesgaard, Jørn Sonny Chabert, Lasse Kold, Martin Hansen , Niels Mosbak, Karsten Aaen og Mark Thalmay anbefalede denne kommentar

Ægte demokrati udspringer fra folket - aldrig fra en egomanisk kultfigur.

Christian Pedersen, Viggo Helth, Robert Ørsted-Jensen, Mikkel Madsen, Robert Kroll, Steffen Gliese og Christian Harder anbefalede denne kommentar

@Peter du siger: "Der er ingen grund til at benægte, at Chavez selvfølgelig skulle have igangsat projekter, der kunne sikre en blivende velstand for den fattigste del af befolkningen."

Chavez har gjort noget langt stærkere end at udbygge olieindustrien. Han har givet jord til 260.000 familier. Familier der var lokket til storbyernes slumkvarterer med løfte om arbejde, men som ønskede at vende tilbage til den jord, godsejerne havde opkøbt for en slik under sidste misvækst. Og ikke minds t- Chavez har bevæbnet en folkemilits der forsvarer jordreformerne.

Historien viser at retten til jordens oliekilder uværgerligt ender hos oligarker, der er villige til at hive al den olie op, de kan sælge til Vesten - uanset deres befolknings behov...
Investeringer i olieindustrien ville være en foræring til kapitalisterne.

Bjarke Madsen, Dennis G. M. Jensen, Søren List, Lars Peter Simonsen, Jens Falkesgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

...man kan jo tilføje at privatisering bliver mindre attraktivt hvis der skal investeres store summer i olieindustrien for at få produktionen op på det tredobbelte eller firedobbelte af hvad landetproducerer i dag - og hvad det har brug for.

Steffen Gliese

Jeg tror, Bill Atkins, at vi skal se på mange andre sider af udviklingen i landet. Fokus på olie er for lidt, dit eksempel med jordreform er fint, men hvad med minedriften? Bør den ikke lægges i kooperativer med overskudsdeling blandt lokalbefolkningen og en central udbyttebeskatning? Hvad med national råstofforarbejdning? Hele den tredje verden lider jo under, at råstoffer eksporteres fremfor at blive behandlet i udvindelseslandet.
Jord er fint, men der er ikke meget udvikling i det.

Lars Peter Simonsen og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar

Peter, der er vist gået almindelig antimarxisme i kritikken af Venezuela - du ved marxister har ikke forstand på bussines. Næh folk der kan blive sindsygt rige på at overproducere til gavn for Vestens overforbrug de er kloge..
Iøvrigt mener jeg der mangler nogle fakta omkring kritikken af Chavez og ikke bare højredrejede journalisters billedereportager.

http://resourceinvestingnews.com/48258-hugo-chavez-venezuela-mining-expr...

Frank, hvad er det for argumenter hos levy der overses - påstanden om at der findes en idiotisk Chavez-kult?

Steffen Gliese

Det er ikke, Bill Atkins, det, vi taler om, tror jeg. Tværtimod er det imod enkeltmenneskers invasive optræden som nykolonialister i modsætning til befolkningens egen profiteren af de penge, der kommer til samfundet - og hvad disse kan gøre for befolkningens muligheder for at gardere sig mod den lunefulde natur.

Peter, det jeg taler om er hvad fattige mennesker, der liver i et land fyldt med ressourcer kan få af velfærd, på den korte tid et demokrati måske åbner for muligheden. Kapitalismen har jo vist at den ikke er i stand til at dirigere en eneste bolivias nedad i samfundet.

Og så må jeg sige at de der ikke har respekt for de godsejerdrevne koncentrationslejre omkring verdens storbyer - de burde selv sættes af i et slumkvarter kun iført et par shorts og en t-shirt..

I øvrigt var Veneszuelas statsejede olieselskab det eneste der meldte sig da Joe Kennedy ville have olieselskaberne til at donere fyringsolie til USA's fattige... ,)

Henrik Jensen

Sjovt - indtil nu har Lévys interesse for Sydamerika vist mest begrænset sig til en fascination for visse landbrugsprodukter fra Columbia....

Torben K L Jensen, Lars Peter Simonsen, Bill Atkins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Sidst Bernard-Henri Lévy blev trukket frem i offentligheden agerede han det filosofiske plaster på Natos angreb på Libyen...

I øvrigt er der flere - der iblandt mig selv - der har givet udtryk for at personen Chavez er af mindre betydning for de fattiges kamp i Venezuela - lad os ikke glemme det nu han er væk, og de fattige kommer til at forsvare deres rettigheder mod et internationalt mediespin.. husk fattige kan man beskylde for alt.

Per Torbensen, Lars Peter Simonsen og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar

Hvis man bliver kaldt idiot af en "fransk filosof" af Bernard-Henri Lévys kaliber kan man næppe være et helt slet menneske!? ;-)

Lukas Bo Lützer: Hvilken historisk viden tænker du på? Forsøger du at antyde at eks. USAs historiske indblanding i Sydamerikanske anliggender på en eller anden måde retfærdiggør Chavez's forfølgelse af nuværende politiske modstandere og lign.?

Daly skriver:
"Ej heller vil jeg gøre meget ud af mandens lige så velkendte patologiske antisemitisme, som satte sit præg på hans 14 år lange regeringstid, hvor to tredjedele af Venezuelas jødiske befolkningsgruppe blev drevet i eksil."

Kan det tænkes, at disse jøder tilfældigvis også har tilhørt eliten, som med alle midler - inklusive kupforsøg - har forsøgt at vælte ham?
Måske var Chavez modstander af sine fjender, p.g.a. det de gjorde, og ikke p.g.a. hvem de var?

Dennis G. M. Jensen og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar

Daly skriver:
".Denne det »21. århundredes socialist«, denne formodet »utrættelige forsvarer for menneskerettigheder« herskede over sit land ved at give dets medier mundkurve på, lukke de tv-kanaler, der indtog en kritisk holdning til ham og nægte oppositionen adgang til de statslige nyhedsnetværk."

Dette er direkte løgn. Til dato udspyder Venezuelas højrefløjs medier alskens løgn og bagvaskelse ud. Til dato.

Niels-Holger Nielsen, Ebbe Lauridsen, Dennis G. M. Jensen, Lars Peter Simonsen og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar

Fra Wikipedia:
"At the opening of the "Democracy and its Challenges" conference in Tel Aviv (May 2010) Lévy gave a very high estimation of the Israel Defense Forces, saying "I have never seen such a democratic army, which asks itself so many moral questions. There is something unusually vital about Israeli democracy.""

Det er vist ikke den mest uvildige og kritiske person overfor Israel man har oplevet.

Benjamin Bach, henrik hansen, Torben K L Jensen, Dennis G. M. Jensen, Jens Godt, Lars Peter Simonsen og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar

Dennis Berg:

"Dette er direkte løgn. Til dato udspyder Venezuelas højrefløjs medier alskens løgn og bagvaskelse ud. Til dato."

Og det er de jo i deres gode ret til. Det beviser imidlertid ikke at de ikke bliver forfulgt for det.

Michael Kongstad Nielsen

Man kunne have ønsket sig, at Information, som det eneste medie herhjemme, kunne have anlagt en mere positiv redaktionel vinkel på Sydamerikas forvandling fra diktatur- og feudalsamfund, til mere menneskevenlige demokratier, men nej, dertil rækker Informations udsyn åbenbart ikke. Man er måske i denne sammenhæng bange for abonnenternes reaktion, hvis USA´s syn ikke følges nøje.

Benjamin Bach, henrik hansen, Ebbe Lauridsen, Dennis G. M. Jensen, Lars Peter Simonsen, Simon Olmo Larsen, Karsten Aaen og Dennis Berg anbefalede denne kommentar

Anders Feder, nu har Chavez været ved magten i 14 år med fuld kontrol over militæret og politiet. Hvis de blev forfulgt, tror du så ikke de var røget ud på røv og albuer allerede?

Fra Wikipedia (http://en.wikipedia.org/wiki/Bernard-Henri_L%C3%A9vy):
"Criticisms

Early essays, such as Le Testament de Dieu or L'Idéologie française faced strong rebuttals, from noted intellectuals such as historian Pierre Vidal-Naquet and philosophers Cornelius Castoriadis, Raymond Aron and Gilles Deleuze, who called Lévy's methods "vile".[25] Their most common accusation towards Lévy is of him being one-sided and, ultimately, shallow as a thinker. Vidal-Naquet went as far as saying: "BHL's intellectual dishonesty is properly unfathomable".

More recently, in the essay De la guerre en philosophie (2010), Lévy was publicly embarrassed when he used, as a central point of his refutation of Kant, the writings of French "philosopher" Jean-Baptiste Botul.[26] Botul's writings are actually well-known spoofs, and Botul himself is the fictional creation of a French living journalist and philosopher, Frédéric Pagès, as is easily guessed from his thought-system being botulism.[27]

Another round of criticism addresses Lévy's reliance on his connections with the French literary and business circles to promote his works. Lévy had for years business ties with billionaire François Pinault, befriended Jean-Luc Lagardère, who owned Hachette Livre, the largest publisher in France, and Hachette Filipacchi Médias, the largest magazine publisher in the world. Lévy was even briefly related to Jean-Paul Enthoven, publisher of Grasset (a novel and essay division of Hachette Livre), when his daughter Justine Lévy was married to Enthoven's son Raphaël. Lévy has been chairman of the supervisory board for French-German cultural TV channel Arte, was for years a columnist for French newspaper Le Monde and is currently a columnist for both news magazine Le Point (owned by François Pinault) and national daily newspaper Libération, in addition to being a shareholder and member of the supervisory board. In the essay Une imposture française, journalists Nicolas Beau and Olivier Toscer claim that Lévy uses his unique position as an influential member of both the literary and business establishments in France to be the go-between between the two worlds, which helps him to get positive reviews as marks of gratitude, while silencing dissenters.

For instance, Beau and Toscer noted that most of the reviews published in France for Who Killed Daniel Pearl? didn't mention strong denials about the book given by experts and Pearl's own family including wife Marianne Pearl who called Lévy "a man whose intelligence is destroyed by his own ego".[28]

In 2011, he commented in support of his friend of twenty years Dominique Strauss-Kahn when he was arrested on sexual allegations, referring to the allegations as, "absurd.""

Dennis Berg: Du mener tortur er ikke forfølgelse, så længe man ikke smider offeret ud "på røv og albuer" bagefter? Det er vist ikke en særlig holdbar definition.

Henrik Jensen

"hvis det er det eneste reelle argument til at helgenkåre ham, så har man vist noget at arbejde med..."

Nu lyder San Hugo de las Americas ikke som en titel, vi ateister har ret megen inflydelse på.

Men som jeg husker bibelen, så kæmpede Jesus mod romerne - datidens imperium...så måske er der noget at arbejde med ;-)

Michael Kongstad Nielsen

Jo, Chavez var Vestens ven. Blot ikke kapitalens. For den var vandt til at trække alle rigdommene ud af Sydamerika i samarbejde med de få, ekstremt rige familier. Og nu så de pludselig almindelige mennesker komme ud af fattigdom og få et anstændigt liv, det var kapitalen ikke vandt til eller meget for, og Vestens ledere tænker jo efter kapitalejernes interesser. Alle de penge, folket fik, gik fra kapitalen, og det sætter varige bad feelings i deres sind. Desværre var det hele demokratisk, så det var forbandet svært at kæmpe imod, selvom de gjorde deres bedste, jf. kupforsøg med Chavez, og senere Manuel Zelaya i Honduras og Rafael Correa i Ecuador. Men den tid er forbi, hvor vestlige kapitalinteresser og statsledere kan spekulere i at komme tilbage til den skønne tid, hvor de sad på alt i Sydamerika og malkede det for værdier.

Chavez var Vestens ven, Vestens folks ven, som turde udtrykke og sige lederne nogle sandheder lige op i ansigtet, på FN´s talerstol, under Spaniens konges besøg osv., og som sammen med hele Sydamerika turde gøre det, som Danmarks kujon af en udenrigsminister ikke tør, at anerkende Palæstina som stat. Det er nok ærgelsen over denne massive opbakning fra Sydamerika til Palæstinas naturlige ønske om anerkendelse, der får denne sølle franske filosof til at udgyde sine antisemitisme-påstande.

Benjamin Bach, henrik hansen, Mads Kjærgård, Niels-Holger Nielsen, Dennis G. M. Jensen, Holger Madsen, Per Torbensen, Bill Atkins, Jens Falkesgaard, Lasse Kold, Torben Nielsen, Steffen Gliese, Niels Mosbak, Dennis Berg, Martin Hansen og Troels H. Poulsen anbefalede denne kommentar

Marianne A. kl. 13:58
og
Anders F. kl. 14:18

Naturligvis skal man ikke ”... falder bagover i hyldest til denne mand...”, og Anders F. har da helt ret i at ’ægte demokrati’ og ’egomaniske kultfigurer’ er som ’vand og is’(min formulering), men hvis demokrati-begrebet reduceres til udelukkende at være det ’repræsentative demokratis’ kæmpe valgshows med års mellemrum, hvor parti-maskiner ‘markedsfører’ kandidater til at udgøre et stærkt begrænset antal ’folkets repræsentanter’, vil ’egomaniske kultfigurer ’ nok være et mere eller mindre fremtrædende træk ved ’demokratiet’.

Det behøver man ikke at tage til Venezuela for at iagttage. Var f.eks. USA’s Georg W. Bush, for ikke at nævne nogle tættere på, c’’,), mindre ’populistisk’ end Hugo Chavez var?

Og jo mindre ’oplyst’ og uddannet et lands befolkning er eller jo mere ’dopet’ af underholdningsindustrien, eller jo mere komplicerede de sociale strukturer bliver, des mere vil et sådant ’repræsentativt demokrati’ nok være ’belemret’ med ’egomaniske kultfigurer’.

Er det ikke det, vi også kan se, er ved (igen) at ske også i vores del af verden?

Og hvis det ’repræsentative demokratis’ professionelle ’politikere’ ikke er ’egomaniske’ til at begynde med, er sandsynligheden for, at de udvikler sådanne træk efterhånden i deres ’karriere’, nok ret så stor. Hvad der jo ikke nødvendigvis forhindrer, at de, måske især i starten af ’karrieren’, kan have foretaget langsigtede og konstruktive beslutninger.

Derfor konkluderer jeg, at det bliver det også mere og mere påtrængende at få udviklet og differentieret ’demokrati-begrebet’, både teoretisk og praktisk, til at blive mere omfattende end en sådan snæver forståelse, som jeg her har skitseret under titlen ’repræsentativt demokrati’, så der kan udvikles flere og flere sociale ’feed-back’-mekanismer mellem diverse ’beslutningsprocesser’ og realiseringerne/udførelserne af dem i de forskellige mere eller mindre omfattende samfundsprocesser.
Altså mere og mere almen ’rundkreds-pædagogisk’ adfærd, c’’,), for et udviklet demokrati er jo også en kollektiv læreproces.

Det er jo dem, ’der har skoene på, som ved hvor de trykker’, c’’,).

Ang. den TV-dokumentar Marianne henviser til, gav den da mig nogle tankevækkende indtryk af aspekter af de øjeblikkelige sociale livsbetingelser i Venezuelas hovedstad, men uden en mere reflekteret historisk og sociologisk fortolkningsramme fremtrådte den da mest som en ’turist’-agtig mosaik af måske mere eller mindre tilfældigt udvalgte begivenheder og menneskeskæbner, som det, for mig i hvert fald, er svært at afgøre hvor velvalgte de var til at tegne et overordnet billede af de sociale udviklingstendenser i det modsætningsfyldte og måske ’borgerkrigsagtige’ venezuelanske samfund.

Det vi som ’Informationslæsere’ har brug for i denne situation er jo at få velargumenterede perspektiveringer baseret på facts og ikke så meget overfladiske ’holdninger’ for og imod, som Informations dækning synes at være præget af, med vægt på ’imod’.

Med venlig hilsen

Olav Bo Hessellund, Per Torbensen, Olaf Tehrani, Niels-Holger Nielsen, Dennis G. M. Jensen, Holger Madsen, Bill Atkins, Jens Falkesgaard, Jørn Sonny Chabert, Lasse Kold og Dennis Berg anbefalede denne kommentar
Lukas Bo Lützer

@anders feder
Jeg vil da gerne høre lidt mere om Hugo Chavez' overgreb på menneskerettighederne. Vil du fx være sød at svare på:

- Har den venezolanske regering anholdt, torteret og forsvundet i tusindvis af politiske modstandere efter det USA støttede kupforsøg mod Chavez i 2004?

Hvis ja - del gerne din dokumentation med os andre. Hvis nej - hvad er det så for menneskeretskrænkelser, som gør det venezolaske styre til en særlig grov overtræder af menneskerettighederne på den vestlige halvkugle? Vær sød at argumentere : )

Benjamin Bach, Lars Peter Simonsen, Jens Falkesgaard, Jørn Sonny Chabert og Dennis Berg anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

Eller hvad med et opgør med den meget lidt konstruktive skyttegravskrig mellem de, der nærmest dyrker Chávez som en helgen og så dem, der gerne vil udskrige manden til den absolutte fjende af alt hvad der er demokratisk.

Hvad der er interessant må vel i langt højere grad end gammeldags lederdyrkelse hhv dæmonisering være den politiske proces, Venzuela har været igennem og hvor klassekampen er på vej hen i Venezuela og i Latinamerika. Til anbefaling: http://www.socialistworker.co.uk/art.php?id=30797

Dennis Berg, Lars Peter Simonsen, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det ville være velkomment med lidt omtale af nogle af de progressive lande i Latinamerika, som ikke i så høj grad overskygges af karismatiske ledere, Uruguay f.eks. Hvordan er et forbenet diktatur som det på relativt kort tid blevet et langt mere demokratisk samfund med en venstreorienteret præsident? Og hvorfor hører vi ikke noget om det?

Olav Bo Hessellund, odd bjertnes, Holger Madsen, Dennis Berg, Martin Hansen , Anders Feder og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, Uruguay lyder som en parallel til det, vores eget dejlige land var engang: et land med ledere på højde med det folk, der har udpeget dem til at varetage opgaver for fællesskabet.

Anders Feder, den 'gemene autokrat' var valgt af Venezuelas befolkning,
ved valghandlinger som selv USA må anerkende som 'demokratiske', gentagne gange !
Så noget kunne jo tyde på at Venezuelas befolkning gerne ville have en 'gemen autokrat'
på posten, ikke sandt ?

Lukas Bo Lützer

@anders feder

Anders Feder har stillet nogle relevante spørgsmål, som jeg her prøver at svare på:

Anders Feder: "Lukas Bo Lützer: Hvilken historisk viden tænker du på? Forsøger du at antyde at eks. USAs historiske indblanding i Sydamerikanske anliggender på en eller anden måde retfærdiggør Chavez's forfølgelse af nuværende politiske modstandere og lign.?"

Lukas: Nej Anders, jeg prøver ikke at retfærdiggøre Chavez' politik overfor sine politiske modstandere, men jeg tror også det er klogt at prøve at forstå hvorfor styret i Caracas handler som det gør og den politisk-historiske kontekst det sker i. I 2002 er der et USA støttet kupforsøg mod den folkevalgte venezolanske præsident Hugo Chavez. Kupforsøget lykkedes ikke. Denne udefrakommende trussel mod den venezolanske stats indre sikkerhed kunne måske være en nøgle til at forstå, hvorfor styret i Caracas på en række kontroversielle områder prioriterer statens sikkerhed frem for personers individuelle frihedsrettigheder. Man kan så diskutere om der er et rimeligt forhold mellem den trussel Venezuela reelt har været udsat for og de skridt den venezolanske regering reelt har taget. Det er jo også en diskussion vi kender fra vores del af verden. Jeg synes også det er værd at fremhæve ét - på det amerikanske kontinent - ret udbredt fænomen, styret i Caracas IKKE har benyttet sig af: bortførelser, tortur og mord på tusindvis af politiske modstandere (en meget almindelig repression blandt en række USA støttede regeringer i regionen - udført af officerer uddannet på amerikanske torturakademier)

Anders: "Lukas Bo Lützer: Nu anser jeg det ikke for at være mit ansvar at uddanne dig i triviel basalviden. Men du kan jo starte her: http://www.hrw.org/americas/venezuela"

Lukas: Ja, du har fuldstændigt ret. Styret i Caracas HAR begrænset personer og gruppers individuelle frihedsrettigheder. Jeg vil ikke her gøre mig til dommer over hvorvidt regimet er gået for vidt. Jeg må blot notere, at præsident Chavez er blevet genvalgt ved alle valg i Venezuela siden 1999 indtil 2012. Så det venezolanske folk - som i sidste ende er dem der har ordet - har talt sit tydelige sprog. Chavez har opbakning til den prioritet han har foretaget i forholdet mellem sikkerhed og frihed.

Robert Nesta: Du har, for at bruge Michael Pedersens ord, godt nok meget at arbejde med. George W. Bush var også demokratisk valgt. "Så noget kunne jo tyde på" at den amerikanske befolkning gerne ville have en neokonservativ sinke på posten, ikke sandt? Retfærdiggør det på nogen måde hans handlinger som præsident?

Anders Feder :
"George W. Bush var også demokratisk valgt"
Nej, det var han jo egentlig ikke, og i hvert fald ikke første gang ..
En anden god 'demokratisk valgt' vestlig leder var Margaret Thatcher
der ved valget i 1979 opnåede hele 43.9% af stemmerne hvilket naturligvis gav
53.4% af Parlamentspladserne ..
Nu da jeg har dig :
Kan du ikke lige fortælle mig hvordan man bliver Højesterets-dommer i USA ?

Mon ikke det er DIG der 'har noget at arbejde med' ?
Du kunne starte med at erkende at propaganda ikke er noget der kun eksisterer i Nord-Korea !

Lukas Bo Lützer: Det er helt naturligt at regering reagerer resolut på trusler mod nationens sikkerhed. Det har den faktisk pligt til, kan man sige. Men er det nogen forsvarlig grund til at give køb på demokratiske grundprincipper som magtens tredeling og ytringsfrihed? Hvis Helle Thorning Schmidts eller Lars Løkke Rasmussens regering blev udsat for et kupforsøg, ville du så være fortaler for dens frihed til at sende dissidenter i eksil, forbyde omtale af stigende kriminalitet i pressen, sanktionere og lukke kritiske medier, osv.?

Det er da fint at Chavez's styre isoleret set har forbedret nogle vilkår for fattige i Venezuela. Men ret beset har han jo bare overført værdier fra den del af befolkningen som ikke helgendyrker ham til den del af befolkningen der gør - og så beholdt dividenden selv. Det er da næppe nogen grund til at overøse ham med hæder?

Anders Feder , hvad er din dokumentation for at Chavez har 'beholdt dividenden selv' ?

' Jeg medgiver at propaganda også forefindes i bl.a. Venezuela.'
Men altså ikke i Amerika, Danmark eller andre super-demokratiske lande ?
Og hvordan er det nu lige man bliver Højesteretsdommer i USA ?

Robert Nesta: Man bliver nomineret af den demokratisk valgte præsident og godkendt af det demokratisk valgte senat.

Sider