Kommentar

Ophæv den kriminelle lavalder

Nu viser konsekvenserne af hævelsen af den kriminelle lavalder sig i reelle tal. Desværre er det ikke overraskende: Regeringen svigter de sårbare unge og lader dem forblive i kriminalitet. Det sociale system er nemlig slet ikke gearet til at håndtere svært kriminelle unge
Debat
19. marts 2013

For et år siden blev 11 unge løsladt, da den kriminelle lavalder blev hævet fra 14 til 15 år. De 11 unge var alle dømt for alvorlig kriminalitet. I dag har fire af dem igen modtaget domme for alvorlig kriminalitet – for grov vold, våbenbesiddelse og røveri. En femte er sigtet for voldtægt. Det beretter information.dk i et Ritzau-telegram den 14. marts.

Hvordan det er gået de resterende, viser tallene ikke noget om. Dog er det sandsynligt, at de har fortsat deres kriminelle liv.

Det er nemlig direkte naivt at tro, at unge mennesker, der begår alvorlig personfarlig kriminalitet, selv formår at finde en vej ud af kriminaliteten. De skal derimod have hjælp af professionelle mennesker, der forstår deres komplekse udfordringer, og som er i stand til med rette midler at vise dem en farbar vej for fremtiden.

Ingen sanktionsmuligheder

For et år siden (14. marts 2012) advarede jeg her i Information om følgerne af at hæve den kriminelle lavalder med henvisning til, at det sociale system ikke magter at håndtere den hårde kerne af unge, som begår alvorlig og personfarlig kriminalitet. For de unge kan konsekvensløst forlade den sanktion, kommunen har givet dem, hvis de ikke selv indvilliger i den og i stedet fortsætte deres kriminelle liv. Derfor er det nødvendigt at kunne tvinge nogle af de mest kriminelle unge til behandling, frem for at lade dem selv vælge om de ønsker at forblive kriminelle eller ej.

Konsekvenserne på nuværende tidspunkt er, at der i forvejen er et meget stort antal unge, som rømmer fra de forskellige institutioner, uden personalet kan stille noget op, samt at der er en hel del unge, som det sociale system ikke kan rumme. Og så længe den unge ikke er idømt til at forblive på institutionen, er der ingen muligheder for personalet for at tilbageholde den unge. Det sociale system levnes ikke de rette muligheder for at give den unge den rette hjælp.

Ren signalpolitik

Jeg ytrede en reel bekymring for disse unge og de ofre, de genererer, men desværre var der kommet en ny regering, som havde behov for at positionere sig anderledes end den tidligere. Flere ledende ministre var ude med ytringer om, at de ville gøre noget andet end den tidligere regering, og især ønskede de ikke at sætte børn for en dommer og hermed i fængsel. Dog lovede justitsminister Morten Bødskov (S), at der ville blive taget sig af de unge, som nu stod foran en løsladelse. Dette viste sig blot at være tomme løfter. Efter nedsættelsen af den kriminelle lavalder lovede regeringen, at de ville gøre noget andet. Hvad det så er, er her halvandet år efter regeringen tiltrådte endnu uklart. De triste konsekvenser er blot, at regeringen jonglerer med de unges fremtid og ofrer dem i bestræbelserne på at signalere nytænkning og distance til den tidligere regering. Ren signalpolitik. Imens ingenting bliver gjort, taber samfundet konstant unge til kriminaliteten, og banderne står på spring for at gribe dem.

Se på selve handlingen

Jeg ved efter mange års arbejde med præcis denne målgruppe, hvor umuligt det er at fastholde en del af disse unge i et behandlende miljø, hvis de ikke selv ønsker det, da lovgivningen ikke levner muligheder for at hjælpe dem ad frivillighedens vej, hvis de unge ikke selv vil. Derfor er det yderst nødvendigt at kunne tvinge nogle af de unge i et behandlende miljø ved hjælp af et retssystem, der sørger for, at de forbliver der, hvor det skønnes nødvendigt for dem at være.

Beklageligvis er den nuværende regering mest opsat på at lade stå til og gøre mindre ved at lade disse unge i stikken frem for at gøre noget ved de problemer, som der tydeligvis ikke ser ud til at blive færre af. Og imens bliver den unge mere kriminel gennem en fastforankret kriminel identitet.

Hvis man virkelig mener at ville hjælpe de unge, stoppe fødekæden til den ulmende bandekonflikt og ikke mindst undgå alle de ofre, de kriminelle unge skaber, er der ingen anden vej end at ophæve den kriminelle lavalder og i stedet se på, hvilken kriminalitet der bliver begået. Det giver absolut ingen mening at lade et spirende bandemedlem, der har begået voldsom personfarlig kriminalitet, gå fri. Tværtimod giver det rigtig god mening at sørge for, at samfundet gør, hvad der er nødvendigt, for at undgå at de unge forbliver i kriminaliteten. Det gør vi bedst ved at vise seriøsitet ved kriminel aktivitet og se på alvorligheden bag handlingen – uanset alder.

 

Troels Gamst er tidligere afdelingsleder på en døgninstitution for kriminelle unge

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Børn skal ikke i fængsel.

Morten Dreyer

Regeringen har afskaffet ghettoer.
De har omdømt dem til Udsatte Boligområder.

Prøv det samme med fængsler?

Ordet fængsel afskaffes.
Til gengæld opfindes ordet Aflåggelige Boenheder.

Så kan man fastholde også unge i et behandling forløb.

Bødskov burde undskylde overfor de ofre, som løsladelsen gav.

For et par år siden var der en skør dreng i Tårnby på 14 år.

Han havde smadret to tiårige. Efter et par dages samtale med socialforvaltningen kom han på gaden igen og 24 timer senere blev den næste sendt på hospitalet.
Så derfor blev han sendt frem og tilbage indtil han fyldte 18.
Psykologer kunne ikke sætte en diagnose på ham, så han fortsatte.
Ofte bare få timer efter hans udskrivelse kunne den næste stå for tur.

Morten Dreyer.

Ja det ville være nemmere, hvis man allerede fra fødslen tog de potentielle l,ovbryder og låste dem inde.

Alene indalget igår på DR2 viser hvor helt igennem totalt afsporet DF er.

Som med så meget andet.

Sabine Behrmann

Hvor kommer dog alt det had fra i dette verdens lykkeligste land?

At folk kan blive født med et fysisk handicap er noget, som alle kan forstå.

At folk også kan blive født med et sådant mentalt handicap, der kan gør dem farlige for deres omgivelser allerede i en meget ung alder, er noget, som mange ikke forstår - og der mangler et beredskab til at håndtere disse personer og beskytte deres omgivelser.

Morten Dreyers "Tårnby eksempel" ( kl 17.49) ovenfor er faktisk krystalklart og fuldt oplysende i denne henseende.

Jeg syntes der er noget lidt klægt over skribentens sukkersøde og kærlige forsvar for at staten skal have mulighed for at idømme mindreårige frihedsstraf.

Markus Hornum-Stenz

Lad os fokusere på indhold frem for form:

Hvis vi antager(!) at der indimellem er mennesker som pga. arv og/eller miljø kommer til at fungere rigtigt dårligt og er til fare for deres omgivelser, er det så ikke ligegyldigt hvor gamle de er, så skal de:
1. Forhindres i at gøre skade på andre i form af fængsel eller anden form for afsondring fra resterende samfund
2. Så vidt muligt hjælpes til en bedre livsførsel (og sluses tilbage)

Men prioriteringen er der vel ingen tvivl om og i en tid hvor det tilsyneladende er svært at skaffe selv alm. velfungerende mennesker et meningsfuldt livsindhold er det vel ikke sært at de ryger bag i køen?

Ikke kønt, men vel rigtig?