Kommentar

Rene Rolf og de bristede illusioner

Hjælp, vi er omgivet af syndere og folk med svag samfundsmoral, som giver en god dag i lovgivningen! Det gælder både cykelsport, hash og piratkopiering
20. marts 2013

Ud over, hvad der ellers måtte være, er der just nu tre store problemer, som samfundet ikke har formået at løse. De er yderst intrikate. På en måde ligner de hinanden – og så alligevel ikke. Illusioner indgår i dem alle som en vigtig bestanddel. Der er desuden forskelle i vores måde at gå til dem på.

Det ene er doping. Personligt har jeg kun et skuldertræk tilovers for Rolf Sørensens indrømmelse af brug af epo. Andre var forargede og skuffede over, at rene Rolf har gjort det, som man åbenbart har været nødt til, hvis man ville vinde et cykelløb. Alternativet var at tabe. Da det er for sent at straffe ham, kanaliseres skuffelsen over i et krav om, at han ikke må være kommentator, skønt netop han kan siges at være ekspert på både cykling og doping.

I 00’erne sagde man, at doping var noget, som hørte 1990’erne til. I tierne siger vi, at det var noget i 00’erne. Er der overhovedet grund til at tro, det vil stoppe? Næh, egentlig ikke. Så vi cykler videre på illusionen.

På bedste beskub

Der gik kun en time, fra Susanne Biers film Den skaldede frisør var lagt ud på nettet som gratis piratkopi, til 800 syndere havde downloadet den. Derfra fortsatte trafikken. Piratkopiering er i modsætning til doping ulovligt efter straffeloven. Alligevel er det en populær lovovertrædelse. Hvad stiller man op?

På musikkens område har man oprettet tjenester som Spotify, hvor folk mod en beskeden betaling kan lytte til musik på helt lovlig vis. Det gør så heldigvis en del lovlydige borgere, som stadig er de lykkelige indehavere af en samfundsmoral. Men ak, de beløb, der når frem til musikerne, er små, men dog bedre end slet ingenting.

Jamen altså, hvad gør vi? Vi arbejder på andet årti ufortrødent videre på at finde en løsning. De skarpeste hjerner, herunder jurister og politikere i EU, har forgæves anstrengt sig for at finde columbusægget. Imens fortsætter pirateriet på bedste beskub, mens tiden går. I hvert fald officielt har vi stadig en tro på, at der kan findes en acceptabel løsning, så ophavsrethavere kan få deres royalties. En illusion?

Ironien

Problemet med hash på Christiania har eksisteret i de seneste 40 år. Hash er også ulovligt efter straffeloven. Det er vedtaget af Folketinget på demokratisk vis. Alligevel pulses der på livet løs. Politiet hævder, det gør fremskridt i bekæmpelsen, men andre gange udtaler en højtstående politimand eller -kvinde, at det er spild af politiets kræfter, men her er der netop indtruffet en forskel i vores takling af problemet. Det nye er, at Københavns Kommune – simsalabim – vil fjerne problemet ved at legalisere hash, foreløbig som en forsøgsordning.

Det ironiske er, at det offentlige dermed i princippet vil fremme hashrygning, samtidig med at staten med al mulig anden lovgivning forsøger at vænne folk fra almindelig tobaksrygning.

Rent logisk kan man forestille sig, at en tilsvarende løsning så overføres til cykelsporten. Det vil sige, at det bliver op til den enkelte rytter, om han vil dope sig. Andre doper sig jo, hvis de danser ballet eller spiller musik, eller de snupper en pille blot for at holde en almindelig dag på kontoret ud. Det er helt op til dem selv at vurdere deres grænse for indtag. Men hvad så, skal nedtagning af piratmusik fra nettet også tillades og musikerne lades i stikken?

Det skal åbenbart ikke være for let. Har læserne en løsning?

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu