Kronik

Han har jo ikke noget tøj på

Tvang Martin Krasnik Lars Hedegaard ud i en selvfremstilling som rablende idiot? Var det et forsøg på karaktermord for åben skærm? Nej, snarere var der tale om et afgørende skift i behandlingen af den såkaldte ’islamkritik’, som har haft uhindret og relativt ukritisk adgang til medierne i mere end 10 år – trods det faktum, at kritikken bygger mere på tro end på viden
Islamkritikken er blevet behandlet ukritisk. For en afvisning af Lars Hedegaards perspektiver og pointering af, hvor gak gak det end er, bliver en indirekte støtte til hans potentielle morder. Foto: Keld Navntoft/Scanpix

Islamkritikken er blevet behandlet ukritisk. For en afvisning af Lars Hedegaards perspektiver og pointering af, hvor gak gak det end er, bliver en indirekte støtte til hans potentielle morder. Foto: Keld Navntoft/Scanpix

Debat
27. marts 2013

KRONIK – Siden 11. september 2001 og efter Muhammed-krisen er ’islamkritik’ gradvist blevet et accepteret begreb, som betegner kritik af islam som religion, filosofi, politik og livsform. Det er samtidig blevet en levevej for folk, som i islam ser en fascisme, der truer demokratiet, friheden og nationen. Islamkritik er dog mere end det. Islamkritik er også et fællesskab, som udfolder sig på blogs, i Trykkefrihedsselskabet, i nationalkonservative kredse og i Dansk Folkeparti. Islamkritik er et værktøj og et våben. Det virker som spydspids for kritik af medierne, politikerne, universiteterne, multikulturalismen, eliten og ’de røde’. Den handler kort sagt også om alt muligt andet end islam.

Den typiske holdningskuffert for en islamkritiker inkluderer ’nationen’, ’kristendommen’, ’kulturen’ og ’demokratiet’ – ikke som kontraktligt fællesskab, men som et historisk-kulturelt eller sentimentalt fællesskab. Man kan sige, at ligesom multikultur oftest er en del af pakken for det yderste venstre, er islamkritik en del af pakken for det yderste højre. Man skal være blind for ikke at se parallellerne til 1970’ernes og 1980’ernes Israel-Palæstina-debat: De røde, revolutionære holdt med palæstinenserne, de borgerlige med Israel.

Hedegaard som vismand

Lars Hedegaard sagde det selv under det famøse interview. Islamkritik indbefatter alternative medier, uddannelsesinstitutioner og alternative netværk. Denne moduddannelse varetages i dag af blogs, bøger, interviews og netværk som f.eks. Trykkefrihedsselskabet. Det skyldes, at de store medier, uddannelsesinstitutioner og netværk er ’dhimmificerede’ (ikkemuslimer, der underkaster sig islams overherredømme, red.), ’islamificerede’ eller underlagt en relativistisk multikulti-holdningstvang. Betegnelserne bruges ofte synonymt. Derfor kan institutionerne ikke stoles på, og islamkritikere må derfor stole på den viden, som fremlægges i egne cirkler, uanset at denne viden ikke kan verificeres eller gives epistemologisk effekt af anerkendte institutioner eller forskere.

Det handler om tillid. Islamkritikerne har fremelsket deres egne vismænd, professorer eller tillidsmænd, for hvem officiel akademisk anerkendelse er underordnet. Tværtimod er en afvisning fra det ’dhimmifiserede’ system nærmest et hæderstegn. Det er et tegn på, hvor kritisk, frittænkende og selvstændig vismanden/kvinden er. Lars Hedegaard er en sådan vismand. Han er islamkritikkens fremmeste historiker; han har været inde i det dhimmificerede system, og han har haft sin åbenbaring, sin omvendelse til klarsynet. Det er mod og klarsyn til vide, hvad der er sandt, selv om alle andre er blevet ofre for propagandaen. Som skabelon er der ligheder med både religiøse og politiske sekter, antisemitisme og endda science fiction.

Opgør med de intellektuelle

Krasnik myrdede et perspektiv, som han selv og andre journalister har givet uendelige mængder plads og opmærksomhed i mange år. Ikke fordi de selv nødvendigvis deler holdningen, men de har været fascinerede af det, og derfor har de og mange andre kurtiseret det. En flirt, der er slut nu. Mangen en islamkritiker er blevet hevet ind i studierne og i spalterne udelukkende på baggrund af muligheden for, at der er noget råddenskab i det autoriserede, velmenende, venstresnoede videnssystem.

Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at de journalistiske superstars tror, at ’islam’ har planlagt en overtagelse af verdensherredømmet gennem indvandring el. lign., men islamkritik som kritik af den autoriserede universitetsviden og kritik af ’de gamle intellektuelle’ har været meget interessant for mange journalister og debattører. Indimellem har islamkritik endda været et værktøj for den moderne oplysnings- og fornuftsorienterede humaniora, som ’dhimmificeringen’ har undertrykt i mange år. Et umage venskab, som Krasnik nu har myrdet.

Ukritisk behandling

Eksemplerne på dette er mange. Når Hedegaard og co. udgiver bøger, kronikker, holder møder, har det været massivt dækket. Hedegaard og co. er blevet sat til at ’duellere’ med universitetsforskere. De har fået oceaner af spalteplads til ’anmeldelser’ af forskeres bøger, trods det at det i princippet er imod oplysnings- og fornuftstanken og intet har med kritik at gøre. Som interviewet med Krasnik så tydeligt illustrerede, er vismanden selv langt ude af et fornufts- og oplysningsstridigt spor.

Kim Møller (en anden prominent alternativ ekspert) er et også godt eksempel. Møller omformede sit dilettantiske historiespeciale til en martyrpublikation, Vejen til Damaskus, udgivet af vennerne i Trykkefrihedsselskabet, som fik lange anmeldelser og temaomtaler i nærmest alle medier. Det var og er en vittighed, hvis ikke det var, fordi Møller sad i diverse civiliserede programmer og blev anmeldt, som om der var tale om noget vigtigt.

Faktum er, at islamkritikken er blevet behandlet ukritisk i de kloge medier, fordi den er blevet brugt til at kritisere noget andet – det være sig universitetet, navngivne forskere, de venstreintellektuelle eller multikulturalismen. Den 17. marts gjorde Krasnik det til dum og doven journalistik at give islamkritikere fri spalteplads.

Viden som ren retorik

Et af de fundamentale problemer i, at medierne de sidste mange år har sat islamkritikere op mod autoriteterne, er, at det i virkeligheden er baseret på en form for relativisme. Det er i princippet baseret på en sandheds- og autoritetskritik, som også kan ses som en mærkelig form for demokratisering, hvor det er validt at hævde, at global opvarmning ikke findes; at det var Mossad, som sprængte World Trade Center i luften; at ’islam’ er en koordineret magtovertagelsesplan; at Obama faktisk er muslim, eller at korstogene var en fælles europæisk forsvarshandling mod ’islams’ ekspansion. Og at det er mediernes rolle at ligestille disse positioner med den etablerede videnskab i en perverteret version af at høre begge ’parter’ i en sag.

Resultatet er en eliminering af det videnssyn og en underminering af det universitet, som islamkritikerne ellers hævder at ville genrejse. Viden bliver ren retorik og politik, og videnskaben er reduceret til ’en position’. Islamkritikken og mediernes omfavnelse af den bliver et centralt symptom på kildekritikkens død.

Judashandlingen

Krasnik stillede de reelt kritiske spørgsmål til Hedegaard: Hvad er kilderne kilder til? Er der overhovedet en sammenhæng mellem dine påstande og dit belæg? Hvilken sammenhæng blev kilden til i, hvad vil den, og hvad er den repræsentant for?

Islamkritik blev udstillet som en tro- og tillidssag. Man skal på forhånd acceptere, at det faktisk forholder sig sådan med islam og muslimer, før man kan se sammenhængen mellem påstande og belæg, og her skal ’se’ forstås i en magisk betydning. Faktum er, at på klassiske universitære, historievidenskabelige præmisser er Hedegaard, Helle Merete Brix, Torben Hansen og Kim Møller (for at nævne et par hovedpersoner) tvivlsomme historikere.

Et vigtigt aspekt af den perverterede parallelitet mellem islamkritik og videnskab er etableringen af falske modsætninger. En total afvisning af Hedegaards perspektiver og pointering af, hvor gak gak det faktisk er, bliver en indirekte støtte til hans potentielle morder. Her excellerer DF’ere som Winkel Holm og Krarup. Eller at en total afvisning af islamkritikkens perspektiver skulle implicere, at der ikke er grund til at kritisere islam, muslimer, islamforskning, universiteter, multikulturalisme, indvandring og mediers politiske toninger.

Men islamkritikken er bare ikke kritik. Hedegaard er ikke kritisk; han er troende.

Tak til Martin Krasnik for en ægte public service-oplevelse forankret i en grum, men skøn og nødvendig Judashandling.

Jakob Egholm Feldt er lektor i historie på Roskilde Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Hansen

Lars Hedegaard (LH) slår mig som et glimrende eksempel på en konspirationsteoretiker. De har nemlig lige præcis denne "antielitære" holdning at "the powers that be" holder "Sandheden" (med stort S) skjult for "folket". Disse "højstående mørke kræfter" har forskellige ansigter alt efter konspirationsteori (eliten/regeringen/de intellektuelle/osv.).
Et glimrende billede fra fiktionens verden er den samling af skumle anonyme mænd som konstant afholdt Agent Mulder fra X-Files (Strengt Fortroligt) fra at få beviser på "Sandheden" (typisk noget med rumvæsener).

"Sandheden" kan netop være alt fra diverse verdenskonspirationer af "røde"/illuminatier/jøder/muslimer/kapitalister/katolikker/fortsæt-selv-listen, over rumvæsener og deres mulige konstruktion af bl.a. pyramiderne, til at "de" (ofte "regeringen") har forfalsket alt fra månelandinger til Obamas fødselsattest.

LH's række af undvigende svar om hvorvidt han var enig med de såkaldte "birthers"*, da han blev direkte spurgt af Krasnik om emnet, illustrerer LH's tydelige tendens til konspirationsteoretisk tankegang.

Men LH er faktisk ikke den eneste dansker der er et idol inden for en af de nyere konspirationsteorier. Niels Harrit er en stor kanon blandt af tilhængere af en anden konspirationsteori, nemlig de såkaldte "truthers"**. Forskellen er imidlertid, at mens Harrit ignoreres eller latterliggøres for sine outrerede konspirationsteorier, så sættes LH omvendt op på en piedestal for sine.
At det forholder sig sådan demonstrerer netop Egholm Feldts pointe om den manglende kritiske analyse af LH's kilder.

Hvorvidt Krasniks interview så også markerer en ny æra, hvor kilderne til "islamkritikernes" konspirationsteorier efterprøves, kan jeg godt have mine tvivl om: Krarup-klanen har jo allerede forsøgt at afspore debatten, og flere andre reaktioner gik (desværre) også på interviewets form (Krasniks interviewteknik og forberedelse), snarere end dets indhold. Men jeg håber da at blive overrasket.

*"birthers": Den konspirationsteori, der mener at Obama i virkeligheden ikke er amerikansk født. Hvorfor han derudover har fået forfalsket sin fødselsattest, er der delte meninger om. Mulighederne omfatter udover at han er "hemmelig" muslim også at han er kommunist m.fl.

**"truthers": Den konspirationsteori hvor man mener ikke at have fået hele "sandheden" (deraf navnet) om 9/11. Ofte brugt slogan er "9/11 Was an Inside Job". Findes i forskellige aftapninger ift. hvem der "i virkeligheden" sprængte World Trade Center i luften (Israel/jøderne, den amerikanske regering m.fl.)

Peter Gordy, Anders Reinholdt, Heinrich R. Jørgensen, Henning Pedersen, Dorte Winkler, Elisabeth Andersen, Mette Hansen, Janus Agerbo, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Tak til Jakob Egholm Feldt for en forbilledlig udlægning. Man kunne ønske, at Krasnik fik lov til at gentage kunststykket med mange flere magtpersoner i dagens samfund.

Peter Gordy, Anders Reinholdt, Rasmus Kongshøj, Tommy Knudsen, Henning Pedersen, Holger Madsen, Dorte Winkler, Levi Jahnsen, Malan Helge, Dorthe Guldfeldt , Carsten Mortensen, Elisabeth Andersen, Else Damsgaard, Max Hansen, Lone Christensen, Klaus Garde Nielsen, Hans Hansen, Lykke Johansen, Anna G Smith, Per Torbensen, Peter W. Svendsen, Niels Mosbak, Subhana Ahmed, Karsten Aaen, Martin Hansen , Rasmus Knus, Jesper Frandsen, Merete Jung-Jensen og Peer Bentzen anbefalede denne kommentar
Per Holm Knudsen

Problematikken minder i øvrigt meget om det mediemæssige overforbrug af fantasterne fra Cepos.

Bente Simonsen, Peter Gordy, Anders Reinholdt, Rasmus Kongshøj, Tommy Knudsen, Tom Paamand, Henning Pedersen, Henrik Christensen, Susan Flyger, Dorte Winkler, Levi Jahnsen, Lars Jorgensen, Elisabeth Andersen, Else Damsgaard, Max Hansen, Lone Christensen, Anders Krog, Jonas Bech, Lisa Rasmussen, Hans Hansen, Peter Andersen, Lykke Johansen, Per Jongberg, Anna G Smith, Holger Lyngklip Strøm, Peter W. Svendsen, Niels Mosbak, Subhana Ahmed, Klara Liske, Janus Agerbo, Karsten Aaen, Martin Hansen , Hanne Ribens, Mette Olesen, Rasmus Knus, Steffen Gliese, Bill Atkins, Jesper Frandsen, Henrik Rude Hvid, Kaspar Olsen, ole eising, Steen Sohn, Merete Jung-Jensen, Peer Bentzen og Peer Aagaard anbefalede denne kommentar
Michael Edahl

Ja. Hvad andet skulle man ellers forvente at høre fra en Lektor i Historie på RUC...drille...drille...et præcist overordnet perspektiv, en samtidshistorisk perleargumentation og en konklusion, mange af os andre ville ønske, vi havde kunnet fremstille for år tilbage, for på den måde at kunne have været med til at stoppe uvæsenet i tide. Men; bedre sent end aldrig, mange tak Lektor Feldt, siger amatørhistorikeren og advarer: fortæl nu ikke offentligt, at hele universitetssystemet som vi kender det, er en opfindelse gjort af Islam´s praktikere og hjembragt til Europa af diverse korstogsriddere. Så ender det bare med, at Hedegaard helt vil afskaffe universiteterne i stedet for at være med til at genrejse dem.

Elisabeth Andersen, Lone Christensen, Niels Mosbak, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Berettiget kritik af alverdens religioner skyldes vel, at de alle fjerner sig mere og mere fra opfattelsen af et liv på jorden. Ja eller livet på jorden fjerner sig fra religionerne.
Prægningen af barnet sikrer så en vis tilslutning livet igennem og de ortodokse og rabiate religiøse tager endvidere store våben og bomber i anvendelse for at overbevise tvivlerne.
Her står så kampen-ikke imellem valg af religion, men det stigende fravalg af religion og selvfølgelig den tilbageværende religions mere og mere dystre handlinger for at bevare disse.
Jeg ville nødig idag skulle forklare, hvorfor mine børn er blevet døbte og konfirmerede, hvad skulle jeg sige til dem?.
Julesalmer er smukke, kulturelt, men vi synger om en historisk vildfarelse.
Hvorfor ikke gå til kernen istedet for al den skyggeboksning incl. en pistolmand forklædt som postbud.
Målet bedriver ytringsfrækhed/mobning overfor en enkelt religion, der er et langt større potentiale i at udvide kundekredsen.

ellen nielsen, Michael Madsen og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar

Nu har Lars Hedegaard fået skaffet sig en antiislamistisk platform og en skattebetalt døgnsikkerhedsvagt, og så er hele sagen sammen med Trykkefrihedsselskabet på vej i ned i glemslens sorte hul - det var jo ikke meningen ...

...måske er der alligevel håb herude :-)

Anders Reinholdt, Tommy Knudsen, Else Damsgaard, Lykke Johansen, Martin Hansen , Rasmus Knus og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Oplysning 2013.

Tak for en god kronik og må flere intellektuelle i fremtiden bidrage til at højne den offentlige debat og skabe et bedre demokrati. Vk-regeringens (plus DF) kanøflen af anderledes tænkende er jo ovre.

Morten Hansen

@Michael Edahl:

Må nok bedrøve dig med at universitetet i sin vesteuropæiske udformning sandsynligvis skylder meget lidt til diverse islamiske læreanstalter, og i hvert fald ikke opstod på baggrund af korsfarer-erfaringer.
Dette kan ses af simpel kronologi: Det første europæiske universitet, Bologna, kan spore sin historie tilbage til 1088, otte år før det 1. Korstog begyndte. Desuden var der allerede forelæsninger i hvad der blev til universitetet i Oxford i det år hvor det 1. Korstog begyndte.
Endelig var korsfarerne jo ikke just hverken intellektuelle, eller "opdagelsesrejsende" (hvor "uciviliserede" byzantinerne anså disse korsfarere for at være kan ses af Anna Komnenas "Alexiaden").

Hvorvidt de europæiske universiteter så var inspireret af islamiske læreanstalter, som man kendte til fra emiraterne på Sicilien og i Spanien, er et omstridt spørgsmål.

Noget kunne dog tyde på, at denne forbindelse hører til i samme kategori som ideen om, at Vesteuropa fik sit kendskab til antik græsk filosofi via araberne: Måske, men det var i så fald i meget begrænset omfang og med meget få tegn på direkte "kopiering".
(Derimod var Konstantinopel ubetinget hovedkilden til "genopdagelsen" af de græske antikke tænkere i Vest).

Morten Pedersen, Henning Pedersen, Henrik Klausen, Finn Thøgersen og Evan Knudsen anbefalede denne kommentar
Peter Andersen

Det er egentligt lidt sjovt, at iagttage hvorledes hele islam-kritikken skydes ned med en stråmand kaldet "et kontraktligt fællesskab". Hvis man gider, er det ikke særligt svært, at sætte sig ind i islam. Der findes faktisk en hel del, såvel historisk som faktuelt, viden om fænomenet. Ser man på det, vil billedet derfor også forekomme ret entydigt, hvad adskellige respekterede personer, gennem tiden, også er et ganske godt vidnesbyrd på. Nu bliver hele debatten om islam så nemt hængt op på alt muligt andet, såsom konservatisme, liberalisme, kristendom og højre/venstre. Og det er jo nok også det, der bliver Jakob Egholm Feldts egentlige ærinde. At gøre kritik af islam lig med alle mulige andre ting. Men sagen er vel nærmere den, at et vist segment straks katagoriserer folk, som kritiserer islam, som tilhørende alt muligt reaktionært, istedet for at gå ind i selve emnet. Det var nøjagtigt hvad Krasnik gjorde. Han spurgte til kilderne. Men kilderne til hvad? Ikke til hans oplysninger om islam, men derimod kilderne til nogen påstande, fremsat af "mærkelige typer". Havde Hedegaard haft alle svarene til Krasniks spørgsmål lige på hånden, havde det overhovedet ikke gjort nogensomhelst forskel. Vi var aller højst, set udfra Krasniks succes-kriterie, blevet gjort bekendt med rigtigheden af visse påstande, men vi var ikke blevet klogere på rigtigheden af Hedegaards syn på islam. Derfor kan interviewet heller ikke bruges til det Jakob Egholm Feldt gerne vil have det skal bruges til. Nemlig en definitiv nedskydning af folk fra "det kontraktlige fællesskab" som kritiserer islam.

Morten Pedersen, Mogens Fosgerau, ellen nielsen, Jørn Boye og Erik Daugaard anbefalede denne kommentar
Troels H. Poulsen

Sikke en overvurdering af Deadline og Krasnik i denne artikel.

Trist nok, at journalistikken er synket så dybt, så det forekommer som en ægte public-service oplevelse, at Krasnik spørger, hvem de her påståede islamister i Danmark er, og hvor mange de tæller blandt muslimer i Danmark. De spørgsmål ligger jo lige for, når man hævder, der er en 5. kolonne af muslimer i DK, som vil overtage landet.
Det er mere underligt, at ingen har konfronteret Hedegaard med det spørgsmål før.

Paradigmerne har ændret sig siden den såkaldte revolution i Libyen. Det er forklaringen på den tilsyneladende kritiske journalistik i DR.
Hvis man har fulgt lidt med i begivenhederne de sidste 2 år, ved man da godt, at islamisterne og alQaeda er kommet ind i varmen igen.
Bare se på Puk Damsgaards beretninger fra Syrien.

Hedegaard & Co. er bare ikke længere moderne mere.

Brian Larsen, Niels Engelsted og Jørn Boye anbefalede denne kommentar
Chresten Kjaergaard

@Jakob E. Feldt
Kort: Bizart indspark i "debatten".
Hvorfor bizar. Det er det fordi den såkaldte islamkritik begået af LH og andre i Trykkefrihedsselskabet slet ikke er nogen kritik, men for LH's vedkommende (og det er vel ham vi taler om her, eller generaliserer du?) er det et stykke videnskabeligt arbejde. At du og andre ikke bryder Jer om denne form for videnskab, er så en anden sag. Bizar også fordi den grundliggende præmis for hele den virak, der findes om LH drejer sig om et attentatforsøg, alt det andet er noget sludder som du og andre finder det opportunt at søbe Jer i. Men også her ender I med at stå på den forkerte side af hegnet, når tingene falder til ro, sidste gang var cartoon-sagen.
MK har nu bestået sin optagelsesprøve blandt "de røde lejesvende" (ligesom man består kanintesten i roklubben, helvedesugen i US Seals) og har sikret sig evigt ophold i hall of fame, blandt typer som Stig Andersen, Bjørn Elmquist og utallige andre. Forskellen for MK er at han ikke er blevet beskidt på hænderne, men mon ikke hans noget underlødige omgang har sat sig nogle pletter under panden, pletter som ikke kan vaskes væk, men kommer frem i spejlet.
Alt andet ufortalt. Samme tilgang til det forventer jeg faktisk af en lektor ved en højere læreanstalt i dette land.

MVH

Jeg synes det var helt rimeligt, at drage en parallel til "Zions Vises Protokoller" for det er nøjagtig den argumentation man bruger på den "islamkritiske" højrefløj og i øvrigt den samme type "argumentation" som Julius Streicher benyttede sig af i Der Stürmer, hvor han med til lejligheden udvalgte passager fra Torahen ”demonstrerede”, at jøderne pønsede på global magtovertagelse. Hedegaards idé om, at ”venstreorienterede” medier og intellektuelle er et vigtigt element i islamificeringen/dhimmificeringen, minder desuden ganske meget om nazisternes konspirationsteori om jødebolsjevismen. Det hele bliver så ekstra tragikomisk, da Hedegaard ikke kan pege på nogen islamisk gruppering/organisation i Danmark, hvis virke understøtter hans absurde påstand om en alliance mellem radikale muslimske kræfter og venstredrejede medier og intellektuelle.

Så vidt jeg kan se ud fra interviewet gør Krasnik sig ikke skyldig i guilt by association. Han spørger Hedegaard hvorfor han inviterer ekstreme mennesker til at tale i Danmark, hvortil Hedegaard svarer, at han IKKE mener Vlaams Belang er et ekstremt parti. Krasnik spørger herefter Hedegaard om han mener, at birthers er ekstreme. Det mener Hedegaard heller ikke. Dernæst citerer Krasnik tidligere allierede med Hedegaard som nu er kritiske overfor ham, og spørger ind til det. Ingen steder siger Krasnik, at Hedegaard er fascist fordi han associerer sig med fascister, hvorfor hele anklagen om guilt by association synes at falde til jorden. At tale om at der er foregået et karaktermord synes jeg er helt ude af proportioner. Det var et kritisk interview, hvoraf dele helt sikkert kan kritiseres, hvilket også er sket, og Krasnik har forsvaret sig selv ganske fint efter min mening, men Krasnik begik ikke karaktermord. Der var vist højest tale om karakterselvmord.

Malan Helge, Rasmus Knus, Henning Pedersen, Dorthe Guldfeldt , Elisabeth Andersen, Else Damsgaard, Lone Christensen, Søren Johannesen, olivier goulin, Subhana Ahmed, Niels Mosbak, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Simon Olmo Larsen, Hanne Ribens og Troels H. Poulsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Der er lang vej til erkendelse af sandheden, der er mange der er blevet troende, logik virker ikke, der er tale om fundamentalisme.

Vi lægger igen øre til Venstres hetz mod danskere der ikke ligner dem selv, der bruges af korte interview i pressen, lang dyrebar taletid fra Venstres på denne hetz, hvor Venstres nye forslag til bekæmpelsen af skydegale bander, profileres med de unge skal udvises af Danmark for bestandigt, det er løsningen på problemet med disse unge kriminelle, at der er tale om danskere der ikke kan udvises er ikke interessant, det er symptomatisk for værdidebatten.

Lars Hedegaards dæmon er besat.

Henning Pedersen, Mette Hansen og Jacob Knudsen anbefalede denne kommentar

"Hedegaards idé om, at ”venstreorienterede” medier og intellektuelle er et vigtigt element i islamificeringen/dhimmificeringen minder desuden ganske meget om nazisternes konspirationsteori om jødebolsjevismen.

Hæ Hæ - Lars Hedegaard får da vist mere end end svært ved at udpege de venstreorienterede medier her i landet.
Liberalistisk funderede medier har vi til gengæld mere end rigeligt af til hobe, men disse medier støtter da så vidt jeg ved ikke konspirationsteorier og slet ikke de reelle Konspirations-Teorier i ordets oprindelige rene betydning - altså teorier ikke begrundet og funderet på fænomener som muslimhad og nazisme og zionisme. . .

Bae et enkelt nedslag i dette makværk af prøveknuds-akademisme :

'Faktum er, at islamkritikken er blevet behandlet ukritisk i de kloge medier, fordi den er blevet brugt til at kritisere noget andet – det være sig universitetet, navngivne forskere, de venstreintellektuelle eller multikulturalismen'.

Måske, men det har disse størrelser af forskellig art jo selv stillet op til
ved aldrig at fordre en rationalisering af kritikken
- og det inkluderer de 'kloge' medier,
som nok refererer og sensationerer,
men aldrig rationaliserer og de-intellektualiserer :
'det Svend mener er .... etc.'.
Er det så svært for at se det mekaniske, uvidenskabeligt karriere-fokuserede ved den skriveproces der ligger bag denne artikel ?

Selvom islam-kritik har en speciel interesse for 'kristne troende',
og enhver kritik af anden-kultualitet har interesse for 'patrioter',
så er det jo ikke hverken 'den danske vinkel'
eller 'den kristne vinkel'
der præger lige Hedegaards tilgang,
men 'den marxistiske vinkel'.
Så kan det næsten ikke blive værre.

"Tvang Martin Krasnik Lars Hedegaard ud i en selvfremstilling som rablende idiot?"

Ellers noget af et udsagn at tage stilling til; når man som jeg har mere end svært ved at skelne Lars Hedegaards muslimfobier fra jødisk zionisme ditto.

Peter Andersen

Kritik af islam er ikke noget højreorienteret noget. Det er ganske almindelig vestlig tilgang til noget, som bør studeres på lige fod med alt andet. Vi kan studerer alt og vi kan kritiserer alt. Hvis nogen kritiserer lslam, bør man se på hvad kritikken går ud på og ikke på hvilke motiver den enkelte kritiker måtte have. Det samme gør man indenfor alt andet.
Hvorfor er det suspekt at kritiserer islam? Personligt kan jeg ikke se noget som helst positivt ved dette politisk/religiøse fænomen. Det har kun bragt elendighed til alle de egne det har bredt sig til, og måden det har bredt sig på har været alt andet end fredelig.
Hvis kritikken af dette bliver besværliggjort, fordi kritikkerne ikke er velansete, er vi alle tabere. Det finder jeg ikke særligt befordrende, uanset hvor man så måtte stå politisk.

Morten Pedersen, Morten Olesen, Levi Jahnsen, ellen nielsen, C J, Jørn Boye og Erik Daugaard anbefalede denne kommentar
Lars R. Hansen

Det er godt, vi en gang for alle - fra en autoritativ, akademisk valid kilde i form af en internationalt anerkendt RUC-historikers forskning - kan få lagt de islamkritiske, og dermed dilettantiske og uvederhæftige, historikers frit opfundne påstande om Islam - som værende en væsentlig kilde til uønskede adfærd blandt muslimer - i graven.

Deres kritik af Islam - som medierne hidtil total ukritisk formidlede - kan over en kam afvises som ren tro uden basis i virkeligheden.

At påstå Islam er en lovreligion - der fastsætter den islamiske stats indretning, herunder at både den offentlige og civile ret er evigt fastsat af Gud, og således ikke lader sig ændre af mennesker gennem demokratiske processer, samt blandt andet kræver verden omvendt eller underlagt den sande religion - er ren tro.

Ren tro - på linie med tro på klimaændringer ikke findes eller PET stod bag 9/11-angrebet - det siger al vederhæftig forskning på området.

Jørn Boye, Dorthe Guldfeldt og ellen nielsen anbefalede denne kommentar

"Hvorfor er det suspekt at kritiserer islam?"

Nej vel.
Personligt ville jeg gerne kritisere Islam for på mange punkter at ligge alt for tæt op ad jødedommen. Det er da godt nok irriterende.
Sagt uden pt. at have den mindste lyst til at tænke på hvad der egentlig er irriterende ved Islam og jødedommen i den sagsvinkel.

Sneen smelter - det er forår ;)

Trille Hassager

Endelig et indlæg der tager bladet fra munden ift. hvor ukritisk pressen har forholdt sig til 'islamkritikerne'. For en ting er jo, at disse mennesker har deres overbevisning (fair nok), men noget ganske andet er, hvor ukritisk og berøringsangst pressen og medierne gennem rigtig rigtig lang tid har forholdt sig til de såkaldte 'islamkritikerne'. Det er jo, som Jakob Egholm skriver, som om pressen har ageret mikrofonholdere og fuldstændig ukritisk har givet dem spalteplads så snart de kvækkede bare det mindste.
Så det er virkelig på tide, (som dette indlæg peger på), at pressen og medierne begynder at tage deres ansvar (og profession) på sig, og begynder at agere kritisk og udfordrende.... - også over for folk, som næsten ingen har turdet forholde sig kritiske til siden 11. september.
Alt andet er og har igennem meget lang tid snart været virkelig dårlig journalistik og uendelig kedelig mediedækning.....

Henning Pedersen, Jens Kofoed, Dorthe Guldfeldt , Mette Hansen, Lone Christensen, Steffen Gliese og Peter Andersen anbefalede denne kommentar
Peter Andersen

Helt enig, lad dem dog have deres religion i fred, og lad os i stedet se indad.
Vi kan alligevel kun ændre os selv.

Robert Ørsted-Jensen

Jakob Egholm hensigt er fremragende - og Krasniks interview-ndsats ligeså. Ja Krasnik afklædte Hedegaard og på det rigtige tidspunkt, i passende afstand fra mordforsøget.

Men Egholm er her meget tæt på at påstå, at der overhovedet ikke er noget problem, og det er sgu at strække argumentet lige langt nok her post-Rusdie, post-9/11, post-Barcelona og London, post-muhammedtegning og post-en-helvedes-masse tilsvarende problemer.

Disse problematiske episoder understreger med al ønskelig tydelighed er ER problkemer med islamisme og dele af Islam - og i øvrigt problemer med religion i almindelighed - blot er svaret ikke trykkefrihedselskabet eller ham den hollanddnske idiot - et eneste øjeblik mere end det er Breivik der var svaret.

Lars R. Hansen

Peter Andersen skrev:"...lad dem dog have deres religion i fred, og lad os i stedet se indad. Vi kan alligevel kun ændre os selv."

En grim dem og os-tankegang - men det er flot, Peter Andersen trods alt erkender, at det er 'os', der skal ændre adfærd - herunder at lade dem indrette vores samfund efter deres religion i fred.

Morten Olesen, Dorthe Guldfeldt , C J og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Peter Andersen
Hvis det var sådan at at man bare kunne lade de religiøse i fred - ville verden i sandhed være et bedre sted at leve i. Men vi der ikke er troende skal jo omvendes for vores egen frelses skyld - ikke sandt? Og hvad angår islamister kan vi vel ikke bare lige overse at grupper af dem gå rund og myrder og forsøger at myrde - mennesker som i øvrigt lod dem i fred.

Morten Pedersen, Morten Olesen, C J og Jørn Boye anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Virkeligheden er vel snarer at Hedegaard og dele af DF nu i flere år har fået lov til - næsten ui8modsagt - at fare rundt og vandalisere en seriøs og i sandhed vandkelig problemstilling.

Henning Pedersen, Christian Harder, Lone Christensen, Lars R. Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jakob Overgård

Det har vist sig, at Martin Krasnik har sagt en del ting i interviewet, som er faktuelt forkert. Lars Hedegaard har f.eks. ikke brugt en serbisk krigsforbryder som kilde i hans bog( http://www.sappho.dk/krasniks-pastaede-krigsforbryder.htm).

Morten Olesen, Jørn Boye og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg havde håbet at dette var en religionshistorisk kronik, med forståelse for alle parter og de dybdepsykologiske mekanismer, som skaber had og frygt. En kristendoms-kritik, som udgår fra samme oprørstendenser som Lars Hedegaards, ville begynde med at forstå de sociale vilkår, som gjorde at en ud af mange frelse- og tilgivelses-prædikanter for ca. 2000 år siden blev forkæmper for de fattigste, de undertrykte i samfundet, og hvordan det budskab blev undertrykt og fordummet af en gruppe, vistnok biskopper, som gerne ville styre masserne i retning af religiøs underkastelse.

Islam rummer på samme måde en historie, som jeg ikke skal gøre mig klog på, men "Koranen" er som Politiken engang kunne fortælle, den "tredie og reviderede udgave", skrevet i Tyrkiet, Istanbul, med det formål at "civilisere" det enorme antal tilhængere. Er jeg helt galt afmarcheret? Er det ikke det, der er kernen? En religionshistorisk redegørelse, som gerne må være politisk ukorrekt? Fordi vi kan ændre politikken, men ikke historien?

Jeg havde håbet at dette var en religionshistorisk kronik, med forståelse for alle parter og de dybdepsykologiske mekanismer, som skaber had og frygt. En kristendoms-kritik, som udgår fra samme oprørstendenser som Lars Hedegaards, ville begynde med at forstå de sociale vilkår, som gjorde at en ud af mange frelse- og tilgivelses-prædikanter for ca. 2000 år siden blev forkæmper for de fattigste, de undertrykte i samfundet, og hvordan det budskab blev undertrykt og fordummet af en gruppe, vistnok biskopper, som gerne ville styre masserne i retning af religiøs underkastelse.

Islam rummer på samme måde en historie, som jeg ikke skal gøre mig klog på, men "Koranen" er som Politiken engang kunne fortælle, den "tredie og reviderede udgave", skrevet i Tyrkiet, Istanbul, med det formål at "civilisere" det enorme antal tilhængere. Er jeg helt galt afmarcheret? Er det ikke det, der er kernen? En religionshistorisk redegørelse, som gerne må være politisk ukorrekt? Fordi vi kan ændre politikken, men ikke historien?

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Lars Hedegaard er Lenin, DR på Amager er Vinterpaladset, og det er på tide, vi stormer det. Giv massemedierne til masserne!

Robert Ørsted-Jensen

Ovegaard
Men alene det forhold at Hedegaard ikke vidste dette - altså ved hvem han selv citerer, do9kumenterer problemet, det frikende ham så sandelig ikke. Men Krsnik havde tydeligvis ikke styr på sit fodarbejde.

Robert Ørsted-Jensen

og helt ude i hampen er Kransik ikke

In February 2011, Canadian authorities refused to allow Srđa Trifković to enter Canada to address a meeting at the University of British Columbia at Vancouver.[25][26]

Trifković reported in the journal Chronicles that he was refused entry to Canada on 24 February 2011 on the "transparently spurious" grounds that he was "inadmissible on grounds of violating human or international rights for being a proscribed senior official in the service of a government that, in the opinion of the minister, engages or has engaged in terrorism, systematic or gross human rights violations, or genocide, a war crime or a crime against humanity within the meaning of subsections 6 (3) to (5) of the Crimes Against Humanity and War Crimes Act."[25]

He believed that his "inadmissibility" was due to contacts with the Bosnian Serb leaders in the early 1990s but claimed that the Canadian authorities' grounds for refusing him admission were "transparently spurious" and they had in fact yielded to a Bosniak-inspired campaign against him.[25] The Canadian Institute for the Research of Genocide had complained that Trifković was promoting hatred, antisemitism and Islamophobia and accused him of publicly denying what New American termed the "alleged" massacre of Bosniaks at Srebrenica in July 1995, found by the International Criminal Tribunal for the former Yugoslavia to be a crime of genocide.[26][27]

The John Birch Society's New American Magazine attributed the decision to refuse Trifković entry to his criticism of Islam and "jihadists", his argument that American policymakers should treat Islam as a hostile political ideology instead of as a religion, and his call to halt Muslim immigration to the West.[26]

New American cited Trifković's views as an author of books on Islam: "[W]e need an absolute moratorium on the immigration of Muslims into both Western Europe and North America, coupled with the denial of citizenship to all practicing Muslims, the denial of security clearances, and the policy of systematic deportation of all jihadists(sic) activists. ... Islam ought to be regarded as a violent political ideology rather than just a religious cult."[26]

Trifković's controversial views concerning the Jewish intellectual tradition were deplored by Robert Spencer, a fellow critic of Islam who argued that Trifković should not have been denied admission to Canada "for politically incorrect opinions".[28]

Robert Ørsted-Jensen

eng wikipedia

Benjamin Bach

Den typiske holdningskuffert for en islamkritiker inkluderer ’nationen’, ’kristendommen’, ’kulturen’ og ’demokratiet’

Hov, han glemte ytringsfriheden!

Hvis denne debat skal blive bare nogenlunde sund, skal man li'som med diskussioner, hvor begrebet "Afrika" indgår, lære at nuancere og inddele sin verden med bedre begreber. "Islam" er ca. li'så bredt, som det er intetsigende. "Islamkritikere" = kritikere af noget diffust og umuligt at operationalisere eller eftervise. Hvis vi i det mindste kunne indsnævre vores kritik til konkrete lande og love, ville vi kunne lave om på noget i virkelighedens verden.

Steffen Gliese og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Benjamin Skou

@Kristian Randlev, Peter Andersen

Ifølge Feldt kan man jo sagtens være kritisk over for islams påvirkning af samfundet, ligesom man kan kritisere islams og muslimers forhold til demokrati eller hvad man nu synes, man vil kritisere. Man kan også undersøge islams historiske tilblivelse.

Kæden hopper bare af, når man når frem til, at der er lagt en plan, som i sidste ende vil medføre, at muslimer vil erobre Vesten og kæmpe imod os vantro, når krigen bryder ud. Ganske vist er der muslimer, som selv bekender sig til dette, men de er jo et fåtal. De fleste mennesker ønsker at leve i et fredeligt samfund uanset hvilken religion de tilhører. Dermed ikke sagt, at der ikke også opstår kulturelle spændinger i mødet mellem islam og Vesten, men disse hændelser (så som debatten om et juletræ i Kokkedal) er bare ikke udtryk for, at islam som sådan er en terrorreligion, der vil overtage Vesten.

Man skal derfor være troende og overbevist om sandheden i LH's argumentation på forhånd, for at kunne se sammensværgelsen for sig.

Viggo Okholm, Steffen Gliese, Morten Olesen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Benjamin Skou

Selvfølgelig er der et modsætningsforhold mellem mellemøstlige samfund og så det liberale demokrati, vi kender til i DK. Demokratiet tager sig anderledes ud her end der og vil også gøre det om mange år.
Selvfølgelig opstår der kulturelle og politiske spændinger mellem muslimske opfattelser og vestlige opfattelser også i Vesten.
Selvfølgelig findes der terrororganisationer, som i islams navn vil destruere Vesten.

Men at bebrejde islam som sådan og indirekte muslimer som sådan er xenofobisk og konspiratorisk - og dette perspektiv er ikke blevet behandlet ud fra en kritisk tilgang på tv i meget lang tid, hvis nogensinde

Steffen Gliese, Per Torbensen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Fra artiklen: Viden som ren retorik: "Det er i princippet baseret på en sandheds- og autoritetskritik, som også kan ses som en mærkelig form for demokratisering, hvor det er validt at hævde, at global opvarmning ikke findes; at det var Mossad, som sprængte World Trade Center i luften; at ’islam’ er en koordineret magtovertagelsesplan; at Obama faktisk er muslim, eller at korstogene var en fælles europæisk forsvarshandling mod ’islams’ ekspansion. Og at det er mediernes rolle at ligestille disse positioner med den etablerede videnskab i en perverteret version af at høre begge ’parter’ i en sag."

Bortset fra hvorvidt, det var andre end islamistiske terrorrister, som sprængte World Trade Center i luften, har du ret. Jeg, der sammen med masser af andre, som bygger deres antagelser på den viden, som allerede nu foreligger om skyskrabere og bortsprængningsmetoder, så blev centeret i New York sprunget i luften og ikke 'fløjet i sænk'. Og der vil uden tvivl komme mere materiale til om denne sag, som har ændret den vestlige verdens demokrati, mod en mere autoritær form i dets overordnede sociale organisationsstruktur. Og givet en begrundelse for at starte nye krige, og stødet til de vestlige støttede oprør i Nordafrika og Mellemøsten.
Ellers vil jeg give forfatteren ret i sin kritik, at dansk journalismes ledelse har ligget under for hele den højreorienterede og religiøse propaganda maskine. Men de følger jo bare magten og deres egne konstruktioner på et borgerligt liv, som betyder, at det gælder om at rage så meget som muligt til sig selv. Eventuelle journalistiske principper og spørgsmål om moral og etik, kommer i anden eller tredie række. Hvis de overhovedet dukker op længere. Det gælder især hovedmediet tv, som i kraft af sin udbredelse og form, er det absolut førende. (Og hvor avismedierne medier underlagt dette hovedmedie som kommentar til dets udsendelser. Bare se EkstraBladets indhold som et eksempel.)

Men på den anden side gives der i artiklen ikke noget svar på, hvordan man ellers skal sætte spørgsmål og meninger op mod hinanden, hvis man ikke skal høre begge parter. Hvis man ud fra en nuværende vidensstatus bare afviser al anerledes viden, så ville jorden nok stadig være rund, men man ville argumentere, som om at den stadig var flad. På den måde er forfatteren ikke bedre end dem han kritiserer, da han ikke kommer med andre løsninger på en demokratisk kommunikationsproces i medierne og for medierne. Og det er vel det, som er meningen.

jan henrik wegener

jeg vil lade Hedegaard om sine synspunkter, men jeg kan modsat forfatteren slet ikke se en grund til at "islamkritik" ikke skulle kunne accepteres som begreb. Jeg mener: "systemkritik" er vel accepteret, som begreb? Kritik af kapitalisme, socialisme, hvad som helst isme. Religion kan kritiseres, Kristendom, jødedom. Europæisk kultur kan kritiseres. Så hvorfor skulle der ikke være åbent for kritik af islam? Det er så kritikernes opgave at gøre det ordentligt.

Lars Christoffersen

Problemet er at man ikke uden omkostninger kan kritisere islam. Jeg turde fx ikke gå med en anti-islam tshirt, men godt med en anti kristen, jødisk eller noget andet. Det er jo faktuelt at i dk er de eneste religiøse fanatikere muslimer! Måske er det årsagen til at alm mennesker er bange for den. Virligheden er en god læremester.

Robert Ørsted-Jensen, Morten Pedersen, Morten Olesen, Levi Jahnsen, Jens Overgaard Bjerre og ellen nielsen anbefalede denne kommentar
Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Benjamin Skou skrev: "Kæden hopper bare af, når man når frem til, at der er lagt en plan, som i sidste ende vil medføre, at muslimer vil erobre Vesten og kæmpe imod os vantro, når krigen bryder ud".
Ikke "i sidste ende", nej - nu og her! Det er jo i sig selv en etnisk-religiøs krig mod ikke-muslimske mænd, når man med vold forhindrer dem i at gifte sig og få børn med muslimske kvinder. Og samtidig selv uhindret gifter sig med ikke-muslimske kvinder og får muslimske børn med dem.
Islam ER i krig med ikke-muslimer - problemet er bare, at kun muslimerne ved det, for ikke-muslimerne må ikke vide det. Det forbyder statens lektorer og Statsradiofonien og politiet og domstolene. dem. Så det er en i sandhed asymmetrisk krig.
Det er rigtigt, at mange muslimer gerne VILLE leve i fred og venlighed med ikke-muslimerne og acceptere dem på lige fod. Men de TØR ikke af frygt for deres egen familie og hele ummaen.

John Poulsen, Jørn Boye og Morten Olesen anbefalede denne kommentar
Jakob Overgård

Robert O Jensen
I det du citerer fra Wikipedia, er den eneste del der nævner krigsforbrydelser, noget som Trifkovic selv har sagt, at det var grunden til, at han blev nægtet indrejse i Canada. Jeg tvivler på, at dette var ment som en anklage mod ham selv. Der er altså ingen der åbent har beskyldt ham for krigsforbrydelser, og han har ikke været anklaget ved krigsforbryderdomstolen. Han uden tvivl islamkritiker, hvilket vel er grunden til, at han er med i Hedegaards bog.

Rasmus Lerkenfeldt

Det er at lyve for sig selv ikke at anerkende at islam udgør en en hvis fare for vores måde at leve på! og jeg må sige at det er med større og større mistro at jeg ser på hvordan venstrefløjen i Danmark, som jeg i øvrigt ser mig selv som en del af, ikke magter at anerkende dette. Det ligger nærmest instinktivt i folk på venstrefløjen at undskylde alle former for kritik af islam og muslimer og det er en klar tendens til at man efter 11. September måler sin "venstrefløjshed" på hvor mange og ofte latterlige undskyldninger man er villig til at komme med på muslimers vegne, en tendens, som jeg i øvrigt bemærker at de danske muslimer tilsyneladende ikke har at tænkt sig at gengælde? hvorfor at jeg også bemærker at denne artikel ikke er skrevet af en muslim og tilsyneladende ikke engang kommenteret af en? i stedet har vi det samme navlepilleri om hvem der kan komme med flest bud på hvordan det er vestens egen skyld at tusinder af muslimer er villige til at sprænge både sig selv og hinanden i luften for at bevise hvor fredelige de er?
Hvem er det egentligt der efterhånden burde komme med undskyldninger? det er så godt som umuligt at finde muslimer der i dag som er villige til offentligt at stå frem og sige at islam på nogen måde bærer en del af skylden for den nærmest middelalderlige måde som en stor del af verdens muslimer stadigvæk tænker på.. en verden hvor, utroskab straffen med døden, eller hvor at et overvældende flertal, er villige til at dømme folk til døden over tegninger af fantasifostre? hvor er den centrale, fornuftige, muslimske stemme i alt det her?

Jeg ser det ikke som et opgør med muslimer generelt, men som at opgør med de millioner og atter millioner af mennesker der ønske at udslette dig og mig for vores måde at tænke på, og før at vi anerkender det helt grundlægende faktum at der er store uoverensstemmelser mellem vores to måder at leve på, så kommer vi aldrig til kernen i problemet og vi vil forsætte de samme diskussioner om hvordan det hele også er vestens skyld for ikke at behandle muslimerne og islam ordenligt.

Rasmus Lerkenfeldt: du misforstår noget her:
Fordi man ikke sympatiserer med Hedegaards ideer og metoder især hans enerådende ret til at sige, at han alene vide og han alene kender sandheden om Islam....er ikke ens betydende med, at man ikke kan se , at rabiate muslimer er helt galt afmarcheret.!

Rasmus Lerkenfeldt

Mette Hansen:
Jeg er sådan set enig i at Lars Hedegaard ofte opfører sig grinagtigt og uklogt, men det ændre ikke ved at han har ret hans hovedbudskab, nemlig at islam som det er i dag ikke har nogen plads i Danmark. Han er på den måde ligesom George Bush, han havde også misforstået en masse ting, men han havde ret i at der er mennesker derude som ønsker at skade os for en hver pris og de mennesker skal stoppes.
Desuden er det jo netop min kritik af mine kammerater, at de de kun ser de såkaldte rabiate muslimer som problemet, sådan ser jeg det ikke. de rabiate fylder kun så meget fordi de gemmer sig i skyggen af de mere "moderate" som enten ikke kan eller har lyst til at rejse en egentlig kritik af islam.

"Det ligger nærmest instinktivt i folk på venstrefløjen at undskylde alle former for kritik af islam og muslimer."

Klart at disse fornuftige folk ved at omtalen af Islam og muslimer er et resultat af demagogi og derfor helt ude af proportion.
Vel er de politiske systemer i de muslimske ikke perfekte men perfekt er heller ikke det såkaldte "demokrati" som USA og den jødiske lobby forsøger at tvangsindføre i diverse muslimske lande og regioner.
Denne på-tvungne såkaldte "demokratiseringsproces" har hverken været en succes i Afghanistan eller Irak. Foreløbig er det endt i regulært bandit-vælde i habit og slips. Fuldstændig som i Washington.

Hvorfor overhovedet kritik.
Et vildt dyr i junglen er det nytteløst at provokere. Man tager sine forholdsregler og advarer imod faren. Måske går man i en pæn bue udenom, for ikke at provokere dyret. Kommer dyret udenfor sit teritorium og for tæt på, tager man sine forholdsregler. Afsikrer sit våben. Måske viser det sig, at dyret ikke var så farligt.
PET iagtager unge, der vender hjem efter en tur i Syrien. Vi afsikrer vore våben.
Det er handling, ikke bare snak. Men måske er de ikke farlige.

Stik Hedegaard og Krasnik en fredspibe, istedet for den spidse, ondskabsfulde pen.
Hele denne historie er kloge hoveder, der vil ha` ret i sine synspunkter. Akademisk snik-snak.

Kasper Olsen - Svar på 11.08
1. Danmark - Vi redder banker. Danske Bank har de fleste kunder.
2. Danmark - Vi indsætter Løkke næste gang. Men de er falske liberale.
3. Danmark - Vi holder af staten. Jo mere stat, jo bedre. Så er vi selv fri for den besværlige frihed.
Er det svar nok. Vi er lykkelige. Kilde OECD.

Kaspar Olsen:

Jeg fornemmer at vi ikke er helt enige omkring præmisserne, men derfor tør jeg nu godt vove påstanden, at nogle markedsøkonomiske demokratier er kommet bare lidt tættere på at skabe velstand (lykke) for store dele af deres befolkninger, end Enhedslistens samfundsmæssige forbilleder.

Leo Nygaard skriver ; "Hele denne historie er kloge hoveder, der vil ha` ret i sine synspunkter. Akademisk snik-snak."

Det er "snik snak" og debat er meningsløst. Så hvorfor holder du ikke op med at debattere ?

Se i øvrigt også Politikens leder i dag om Trykkefrihedsselskabets dobbeltmoral:

http://politiken.dk/debat/ledere/ECE1932388/trykkefrihedsselskabet-staar...

Steffen Gliese, Niels Mosbak og Mette Hansen anbefalede denne kommentar

Kasper Olsen - Almindelige , praktiske, fornuftige borgere debatterer, fordi det betyder noget nu og her. Det andet er studiekreds. Helt relevant for kredsen om en eller anden jøde for hundrede år side var sand eller falsk. Så kan de sidde i Deadline og slå hinanden oven i kuplen med det.
Det er noget andet, der har bred offentlig interesse. Som jeg skrev om.

Sider