Interview

’Vuggestuer er ikke gode for små børn’

Det er kun børns nære relationer, der kan producere tryghed og selvværd hos børn. Professionel pædagogkontakt slår slet ikke til, mener klinisk psykolog
2. marts 2013

Ole Schouenborg, som er senior lektor på UCC og klinisk psykolog, mener, at forældre bør være nervøse, når de om morgenen afleverer deres børn i institutioner.

»Det er specielt i vuggestuerne, de skal være bekymrede for at aflevere deres børn,« siger han og forklarer, at børnehavebørn allerede har nået en alder, hvor de har haft en række oplevelser uden for den helt snævre og trygge familiekreds, og de derfor er bedre forberedt til at klare sig på egen hånd.

»Det er jo altid en krigsplads at definere, hvad børns behov er, men hvis man tager udgangspunkt i, hvad børnene giver udtryk for i deres adfærd og laver iagttagelser af deres reaktioner, så kan man se, at der ikke er nogen børn, der har lyst til at forlade det trygge hjem, før de er to til to et halvt år,« siger han.

Ole Schouenborg mener, at det kun er de nære og trygge relationer, som mor, far, søskende eller bedsteforældre, der kan producere selvværd hos børn, og derfor slår de professionelle pædagoger ikke til. Og fraværet af selvværdsproduktion blandt de mange institutionsbørn kan have stor betydning for børns basale udvikling af tryghed og tillid.

»Jeg er bekymret for, at den usikkerhed omkring kropsidentitet, unge menneskers spiseforstyrrelser og det med at skære i sig selv kan skyldes, at børnene har brugt for meget tid i en institution. Det er ikke noget, jeg kan bevise. Men jeg synes, at den moderne ungdom forekommer at være temmelig skrøbelig.«

– Men får børnene slet ikke noget ud af at være sammen med andre børn?

»Små børn er ikke er klar til at kommunikere. De er presset sammen på et lille område, og det er jungleloven, der hersker. Den socialisering, der sker, er en socialisering, der sker under pres, og som mest handler om at sikre sig legetøj og territorium. Og så handler det om, at deres sanser er pressede i de sociale fællesskaber, hvor de ikke kan lukke af og ikke kan trække sig tilbage fra kontakten, lydene og synsindtrykkene,« siger Ole Schouenborg.

–Du ser ingen positive ting komme ud af institutionerne i dag?

»Jo, det kan være godt for forældrene. Det er svært for moderne mænd og kvinder at slippe deres arbejdsidentitet, og derfor har far og mor det bedre, når de er på arbejde, for halvdelen af vores identitet er jo en arbejdsidentitet. At slippe den for en omsorgsidentitet er et dårligt bytte for de fleste voksne. Det er i hvert fald et svært bytte.«

Serie

Seneste artikler

  • ’Stress er et gummibegreb’

    8. oktober 2014
    Hvis man skal forstå væksten i stress, er den strukturelle kritik af, at arbejdsmarkedet kræver mere af os, for forenklet, siger Nanna Mik Meyer, professor i sociologi
  • ’Medbestemmelse kan stresse’

    8. oktober 2014
    Jeg har aldrig nogensinde mødt nogen, der stresser, fordi de ikke oplever demokrati på arbejdspladsen, siger livstilscoach Sofia Manning
  • Kan godt diskuteres

    27. august 2014
    Ser man på årsagerne til, at så mange bliver dræbt på vej til Europa, handler det mere om den førte politik end om konventionerne, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er adjunkt på Centre for Advanced Migration Studies, Københavns Universitet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

pro : psykopatoid 'socialliberal' velfunktion > sikker materiel og social fremtid med høj dynamik og har defor beklageligvis ikke nogen fin diagnose-forkortelse.
con : adhd
godt med en feature på emnet. og naturligvis skal bupl-repræsentanten også have lov at spinne lidt for de af dette spil fagligt indkomstafhængige hosstående det manglede da bare.