Kronik

Skal Carina og Robert på fattiggården?

De ’uværdige’ fattige er dovne, arbejdssky, bruger løs af vores skattekroner, og kontrollen med dem må skærpes. De bliver anset for at være uden for rækkevidde, og derfor er det i stigende grad svært at retfærdiggøre hjælpen. Nutidens fattigdomsopfattelse har tydelige ligheder med den, der herskede på fattiggårdenes tid
Hvis man begynder at placere mennesker i ’kan ikke hjælpes’-kassen, får man svært ved at retfærdiggøre hjælp. Og det er her, Robert (billedet) og andre kontanthjælpsmodtageres brøde ligger – de bliver italesat som værende uden for rækkevidde, mener dagens kronikør.

Martin Sylvest Andersen

13. april 2013

Der ligger en ansøgning på socialrådgiverens hæve-sænke-bord. Den er fra en mandlig arbejdsløs, der høfligt ansøger om at få lov til at gifte sig med sin kæreste gennem flere år. Han er på kontanthjælp og må derfor ikke gifte sig, uden at det er blevet godkendt af kommunen. Han påstår, at parret har råd til vielsen og argumenterer intenst for sin sag.

Rådgiveren læser ansøgningen igennem. Den slags vigtige valg kan den arbejdsløse ikke træffe selv, da det kan medføre udgifter for fællesskabet. Han må heller ikke stemme ved folketingsvalgene, ej heller stille op, og hans skamfulde stilling på bunden af samfundet er kendt af alle – for han bor på fattiggården, bag pigtråd og høje mure. Her skal hans dovne levevis ændres gennem tvangsarbejde og en regelfyldt hverdag. Rådgiveren bladrer igennem mandens journal. Er han blevet genopdraget nok til, at man kan tillade ægteskabet? Journalen rummer svingende arbejdskvoter, regelbrud og udfarende adfærd. Og socialrådgiveren tvivler: Skal han have ’godkendt-’ eller ’nægtet-’stemplet?

Det er ikke et dilemma, nutidens socialrådgivere sidder i til dagligt. Det gjorde deres forgængere, fattiginspektørerne, til gengæld, og det syn på fattigdommen, de repræsenterede, vinder mere og mere indpas i dagens Danmark.

Den dovne fattige

Fattig-Carina, Dovne Robert og debatten om selvforskyldt fattigdom har huseret den hjemlige debat, efter krisen ramte. Debatten har fået endnu et afsæt i den kontanthjælpsreform, regeringen har fremlagt. Men egentlig har de seneste års til tider voldsomme debat ikke rummet nyskabende elementer. Det hele er hørt før.

Ytringer om den dovne fattige, der lever et liv i selvforskyldt fattigdom – og måske oven i købet bruger flittigt løs af det offentliges penge – er blot tidsforskudte gentagelser af gammel retorik. Tag nu bare Forsorgsmuseet i Svendborg, hvor jeg arbejder. Vi er placeret i Danmarks sidste bevarede og fredede fattiggård, bygget i en tid som én blandt hundreder. Fattiggårdene skulle tage sig af de dovne fattige og genopdrage dem.

Hundredetusindevis af danskere har i tidens løb været på fattiggård og tvangsarbejdsanstalt, og der var selvfølgelig ikke tale om hotelophold inde bag murene, der i Svendborgs tilfælde krones af pigtråd. Her kunne individer og familier, der ville have hjælp til at klare dagen og vejen, henvende sig. De skulle banke på en undseelig grøn port i en truende gul bygning for at blive mættet dagen efter. Alkoholikere, hjemløse, arbejdsløse, småkriminelle, gamle og syge kom i en skøn blanding ind bag murene.

Værdig og uværdig

Dovenskab og fattigdom skulle kureres af tvangsarbejde i store mængder og en regelfyldt hverdag. Lemmerne fik ikke dagpenge eller bistandshjælp – men hamre, økser og andre arbejdsredskaber i hænderne. Der var forskel på folk. De fattige blev inddelt i to klasser: værdige og uværdige. Dem med en undskyldning og dem uden. De uværdige var »arbeidsdygtige, men dovne og forfaldne Subjekter«, der skulle genopdrages til at blive bedre samfundsborgere med »Alvor og Bestemthed, uden dog at sætte humane Hensyn til side«, som der står i regulativet for Svendborg Kiøbstads Fattig- og Arbejdsanstalt fra 1872. De værdige – på dette tidspunkt fortrinsvis de gamle og syge – havde lidt bedre vilkår: Ingen tremmer for vinduerne, begrænset arbejdsmængde og ingen kønsadskillelse – men deres ophold på fattiggården var stadig meget skamfuldt. De sad jo i samme institution som sprittere, betlere og afsonende småkriminelle, kun adskilt fra disse af en høj mur.

At modtage fattighjælp blev opfattet som særdeles pinligt, en umyndiggørelse. Fattiggårdene spillede bevidst dette kort og satsede på at se truende og skræmmende ud – så ville færre bruge deres tjenester, hvilket var billigere i den sidste ende.

Hvis man fik fattighjælp i Danmark fra 1849-1961, fulgte der for de uværdige deklasserende detaljer med hjælpen. Grundloven af 1849 slår fast, at modtagere af fattighjælp ikke kunne stemme og ikke kunne blive valgt. De kunne heller ikke gifte sig med hvem de ville uden at indsende ansøgning først. Hjælp var simpelthen et lån, der skulle tilbagebetales, før man havde udsigt til at blive genforenet med sine rettigheder (§ 35).

Fattigdom var en forbrydelse sidst i 1800-tallet og et godt stykke op i sidste århundrede. Fattigloven fra 1891 og Steinckes socialreform fra 1933 fokuserede indsatsen mod dem, der kunne reddes; de værdige (hvis gruppe nu – i lyset af depressionen – var udvidet, så mange husvilde talte med). De uværdige var der dog konsensus om at lade blive på fattiggårdene. De tidligere uværdige fattige fik først stemme- og gifteretten tilbage i 1961, hvor pigtråden på fattiggårdens gule mure blev pillet ned. Gennem mere end 100 år var denne skelnen mellem værdig og uværdig dominerende i dansk sociallovgivning, og den har ikke helt sluppet sit tag endnu.

Man mister således ikke længere sin stemmeret, fordi man er arbejdsløs. Men det er ikke lang tid siden, at lige præcis dét synspunkt blev luftet sidst. Både VU og KU har haft højtplacerede medlemmer, der har argumenteret for, at folk, der ikke bidrager til fællesskabet, skal have frataget stemmeretten. Det er interessant nok det unge vækstlag for fremtidige borgerlige politikere, der argumenterer for deklasseringen af kontanthjælpsmodtagerne.

’Uden for rækkevidde’

Værdig/uværdig-opdelingen lever i bedste velgående i den offentlige debat. Robert og Carina deler karakteristika med de uværdige fattige fra sidst i 1800-tallet. De bliver fremstillet som arbejdsdygtige, men dovne individer, og deres fattigdom er dermed selvforskyldt. For eksempel har Robert haft adskillige job, men vil ikke arbejde med noget, han ikke finder meningsfyldt. Carina ryger oven i købet – en nydelse, der heller ikke var de uværdige forundt i Svendborg Fattiggård. For slet ikke tale om hendes hund.

Det er dokumenteret, at debatten om Robert og Carina flyttede mange danskeres opfattelse af kontanthjælpen. Dette holdningsskifte spiller regeringen bold med i den fremlagte kontanthjælpsreform. Reformens idégrundlag har flere paralleller til denne fattigdomsopfattelse. Den spiller ligeledes på en opfattelse af kontanthjælpsmodtageren som en smule doven – de har i hvert fald hængt fast i systemet for længe, hvorfor myndighederne skal stramme skruerne.

Man hjælper dem, der ligner en selv, og som man mener, har en chance for at komme videre ud af den suppedas, fattigdom udgør. Hvis man begynder at placere mennesker i ’kan ikke hjælpes’-kassen, får man således svært ved at retfærdiggøre hjælp. Og det er her, Robert, Carina og kontanthjælpsmodtagernes brøde ligger – de bliver i stigende grad italesat som værende uden for rækkevidde.

Hvilken fattigdomsopfattelse?

Der er stadig en skelnen mellem en rigtig og en forkert måde at være fattig på, og denne værdidom er knyttet tæt til den gamle måde at adskille fattigfolk fra uheldige godtfolk. Carina og Robert overskrider begge denne grænse, og det har fremprovokeret så megen debat, især fordi de i offentlighedens øjne fremstår arbejdsdygtige, men dovne og med et behov for genopdragelse. De er moderne uværdige fattiglemmer, og kontanthjælpsreformen er specifikt rettet mod at genopdrage denne målgruppe gennem uddannelse og lave ydelser.

Den måde, man opfatter den fattige på, dikterer, hvilken hjælp han/hun skal have. Hvis man ser på fattigdom som et selvforskyldt problem, så ligger fattiggårdene og genopdragelse lige til højrebenet. Men hvis fattigdom i stedet er et komplekst samfundsproblem, der hænger sammen med jobudbud, social arv og uddannelsesmuligheder, så åbner døren sig for omsorg og hjælp uden modydelse.

Skammen ved at være arbejdsløs har været stigende under krisen. Folk føler sig ringeagtede, og en rapport fra Rådet for Socialt Udsatte i 2012 viste, at mange gik med hemmelige drømme om at brænde deres journaler.

I lyset af historiens erfaringer virker det derfor relevant at spørge: Hvor er vores fattigdomsopfattelse på vej hen? Hvad ville du gøre, hvis det var Dovne Roberts høflige ansøgning om ægteskab, der lå på dit hæve-sænke-bord?

Nils Valdersdorf Jensen er museumsformidler & projektmedarbejder på Forsorgsmuseet, Svendborg Museum

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Thorbjørn Thiesen
  • anne-marie monrath
  • Storm Lillevang
  • Sten Victor
  • Rune Petersen
  • Claus Piculell
  • lars abildgaard
  • Tom Paamand
  • Lone Christensen
  • Jens Falkesgaard
  • Toke Ernstsen
  • Peter Jensen
  • Sabine Behrmann
  • Lars A. Bruun
  • Søren List
  • Niels Duus Nielsen
  • Bente Simonsen
  • Mette Olesen
  • Tue Romanow
  • John Vedsegaard
  • Kaspar Olsen
  • Reda Ammari
  • n n
  • Torben Nielsen
  • Steen Sohn
  • Niels Mosbak
  • Rasmus Kongshøj
  • Henning Pedersen
  • Heidi Larsen
  • Maiken Guttorm
  • Inger Sundsvald
  • Henrik Rude Hvid
  • Dorte Sørensen
  • Kim Rohde
  • Carsten Mortensen
  • Lise Lotte Rahbek
Pia Qu, Thorbjørn Thiesen, anne-marie monrath, Storm Lillevang, Sten Victor, Rune Petersen, Claus Piculell, lars abildgaard, Tom Paamand, Lone Christensen, Jens Falkesgaard, Toke Ernstsen, Peter Jensen, Sabine Behrmann, Lars A. Bruun, Søren List, Niels Duus Nielsen, Bente Simonsen, Mette Olesen, Tue Romanow, John Vedsegaard, Kaspar Olsen, Reda Ammari, n n, Torben Nielsen, Steen Sohn, Niels Mosbak, Rasmus Kongshøj, Henning Pedersen, Heidi Larsen, Maiken Guttorm, Inger Sundsvald, Henrik Rude Hvid, Dorte Sørensen, Kim Rohde, Carsten Mortensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Christoffersen

Sludder fra ende til ende! Dovne Robert kan starte på en uddannelse eller gøre den færdig som han ikke gad, gratis og med su! Carina sagen siger bare at dem der arbejder ikke skal have mindre end dem der ikke arbejder. Din artikel har jo intet med virkligheden at gøre. Hvad er rimeligt. Skal Robert ha 300000, 500000 eller 1 million om året fordi han kun vil tage bestemte Jobs? Hvad med Carina? Bil, hus og 1 million oven i, eller hvad er rimeligt for ikke at lave noget? Ingen af dem er jo syge!

Lise Lotte Rahbek

Genopdragelse, ja
og det skræmmende, privatlivs-destruerende og nedværdigende ved at have brug for offentlig hjælp,
er jo direkte at se i nutidens kontanthjælpssystem.

Systemet bruges helt afgjort også i dag til at skræmme borgerne med, så de ikke gør sig udtilbens på deres arbejdsplads og risikerer derouten.

anne-marie monrath, Thorbjørn Thiesen, Lykke Johansen, lars abildgaard, Anders Kristensen, Dennis G. M. Jensen, Peter Nielsen, Jens Falkesgaard, Mette Hansen, Pia Nielsen, Eddie Pier, Mette Olesen, Majbritt Nielsen, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, n n, Rasmus Kongshøj, Henning Pedersen, Elijah Ali Nesrual og Henrik Stæhr anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vores velstand burde have bragt os hinsides al indblanding i, hvordan vi vælger at bruge vores tid og vore talenter. De var der før kapitalismen - de vil også være der, når kapitalismen er død og borte.

Thorbjørn Thiesen, Torben K L Jensen, Jens Falkesgaard, Reda Ammari, Eddie Pier, Henrik Nielsen, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Henrik Stæhr og Erik Pørtner Jensen anbefalede denne kommentar
Slettet Profil

Det er mig en gåde, hvordan nogen kan holde ud at være tilknyttet vores deaktiverende og kult-agtige kontanthjælps-cirkus i flere år uden at blive psykisk syg af det.

Det ku' for øvrigt være at ikke alle 400000 af os behøvede at være på ulykkepiller, hvis vi var bedre til at sige 'nej' til jobs som meningsløst gør skade på os.

Mvh.

lars abildgaard, Lone Christensen, Dennis G. M. Jensen, Lykke Johansen, Reda Ammari, Mette Hansen, Sabine Behrmann, Pia Nielsen, Eddie Pier, Mette Olesen, Elisabeth Andersen, Kaspar Olsen, Kim Houmøller, odd bjertnes, Steffen Gliese, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Henning Pedersen, Jakob Silberbrandt, Henrik Stæhr og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Skal mennesker passe ind i systemerne
eller skal systemerne tilpasses mennesker, Michael Pedersen?

anne-marie monrath, Thorbjørn Thiesen, Rune Petersen, Dan Johannesson, Lone Christensen, Peter Nielsen, Mette Hansen, Pia Nielsen, Mette Olesen, Tue Romanow, Reda Ammari, Steffen Gliese, Torben Nielsen, n n og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Slettet Profil

I bund og grund er det dem der ikke kan sige nej (der ejes af ting), der er de svage; ”Robert” er den stærke og ham med en egentlig arbejdsmoral, som ikke belemre os andre med blot pligtopfyldende sløset upassioneret arbejde – Men selvf. er det ikke rart at erkende at man er en kujon; så heller sparke på den der udstiller nøgenheden.

anne-marie monrath, Dan Johannesson, Gorm Thorsen, Lone Christensen, Dennis G. M. Jensen, Peter Nielsen, Jens Falkesgaard, Jens Kofoed, Eddie Pier, Søren List, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Katrine Visby

At kalde fattigdom selvforskyldt, er en måde en måde at skubbe problemet fra sig uden at få dårlig samvittighed. Det kan selvfølgelig være komplekst hvordan man er endt der.
Fænomenet findes jo overalt i verden. Fattigdom er et deprimerende emne ingen kan lide at kigge på, og alle frygter. Man projicerer ubevidst sin frygt over på den fattige, og peger fingre ad dem.
Den arbejdsløse, i dette tilfælde, som er skydeskiven for samfundets foragt, føler sig mere og mere uduelig og ussel, og tror til sidst på sin egen uværdige eksistens.
Nogle får medlidenhed med den fattige, men ser dem stadig som langt mindre værdig.

Vores økonomiske system er bygget op på en sådan måde, at der altid vil være en vis procentdel ledighed. At man så peger fingre ad dem som er et produkt af det selvsamme system, som har skabt begrebet arbejdsløshed, finder jeg mærkværdigt.

Jeg tror at så længe det hele bliver mere og mere centralt styret, vil vi se fattigdom. De bliver afhængige af den ydelse som toppen donerer.

Hvis vi tænkte mere ud af boxen, og brød reglerne op i mindre dele, kunne man lave flere alternative løsninger for at kunne forsørge sig selv.
F.eks ved at frigive noget jord som en ledig ude på landet kunne opdyrke. Lade folk i nemmere grad kunne have en lille forretning, der kunne løbe rundt. Mikrolån kunne oprettes.
Jeg tror folk kunne komme på mange ideér hvis man satte sig ned og tænkte i helt andre baner.
Det kunne give troen og håbet tilbage til den arbejdsløse.

Dennis G. M. Jensen, Reda Ammari, Jens Kofoed, Mette Hansen, Pia Nielsen, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Maiken Guttorm og Henrik Stæhr anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Heh, Michael Pedersen, de bedste spørgsmål er ofte de forkerte.

anne-marie monrath, Thomas Borghus, Peter Nielsen, Toke Ernstsen, Jens Kofoed, Mette Hansen, Niels Mosbak, n n og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

I bund og grund, tror jeg ikke nogen Dansker ønsker at genindføre tilstande som fattiggården. Der findes for øvrigt et godt eksempel på, hvad en sådan fattiggård egentlig er, på Frilandsmuseet ved Lyngby i hus nummer 64, hvis nogen skulle have lyst til at se det. Ved samme lejlighed kan man jo undre sig over kirkens rolle, i fortidens samfund.

Men, som andre er inde på, det er meget vigtigt at vi alle er aktiverede på den ene eller den anden måde, mest for vores egen skyld da det holder os i gang. Men også for fællesskabets skyld, da vi så alle yder et eller andet.

Dette sidste er naturligvis ikke ensbetydende med at sagfører Snog, skal have gratis hjælp til at passe have.

Kristian Rikard

Michael Pedersen,
Ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt kunne der måske være en vis logik i at give Robert og andre meningsfæller en vis basisydelse.
Den anden side af mønten (som aldrig bliver omtalt) er jo, at han koster os allesammen en frygtelig masse penge. Og især går det jo ud over, dem der er endnu dårligere stillede end ham selv. Du og jeg betaler jo blot til hans underhold gennem skatter, medens dem der står i køen bag Robert er dem, der reelt betaler.
Jeg tvivler dog på, at et sådant forslag om en basisydelse for de "yderste" har megen politisk gang her på jorden :-)

Lise Lotte Rahbek

John Vedsegaard

Jeg er ikke enig i, at vi alle skal holdes aktiverede.
Det tror jeg langt hovedparten af menneskene godt selv kan finde ud af, og hvis de ikke kan finde på noget at lave, så kan de henvende sig på kommunen.

Vi yder alle et eller andet.
Om ikke andet, så er vi med til at omfordele penge til detailhandlen, frøbutikkerne, som dyreholdere, naboer, huslejebetalere eller hvordan det nu kan vendes.
Selv har jeg en tendens til at samle affald op på mine spadsere-ruter. Mn det er ikke for at yde, men fordi det irriterer mig at se affald syse rundt på gader og stræder.
Skulle jeg gøre det som en del af en aktiveringsdom, så ville jeg blive skide sur.

Det med at vi alle skal yde noget til fællesskabet - det er det, der så nemt går hen og bliver til 'nyttejobs' (som ingen vil betale for)
og hovedløs aktivering for aktiveringens skyld. For så ydes der jo løn til aktiverings-personalet.
Det synes jeg er dumt.

Marianne Christensen, Anders Kristensen, Peter Andersen, lars abildgaard, Tor Brandt, Peter Nielsen, Jens Falkesgaard, Reda Ammari, Jens Kofoed, Sus Hansen, Mette Olesen, Elisabeth Andersen, Dana Hansen, Steffen Gliese, Vibeke Rasmussen, Niels Mosbak, n n, Rasmus Kongshøj, Henning Pedersen, Søren Roepstorff, Heidi Larsen, Inger Sundsvald og Katrine Visby anbefalede denne kommentar

Man yder kun til et fællesskab, såfremt man er inddraget.

Det hænger ikke sammen med en offentlig gabestok, og den erkendelse kom man frem til for generationer siden. Hvad har ændret sig ?

Tor Brandt, Jens Falkesgaard, Jens Kofoed, Sus Hansen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Henning Pedersen og Katrine Visby anbefalede denne kommentar

Problemet med et system er at få det til at fungere. Alle os velbjergede mennesker, ville ikke ane det fandtes hvis det bare virkede. Problemet med et system der virker er at så kan dem der har magten ikke rane mere magt til sig og dem med penge kan ikke rane flere penge til sig.
Der opstår så nogle problemer, fordi systemet ikke virker, som får navne som fattig Carina og dovne Robert.
Dette er noget der virker og dette er også sat i system, for ligemeget hvad så æder de fleste løgnen om kontanthjælpen, takket været Carina og Robert.

De historier vi aldrig hører er dem om rige Lars og Nepotisme Erik, for det er jo de historier som ingen kan forholde sig til, da størstedelen af os har prøvet at være på røven og har kæmpet os op igen og endda fået et job og derigennem har fået trukket en holdning nedover hovedet der udtrykker harme over de dovne.

Se bare mig, jeg har et job og jeg bidrager til fællesskabet, eller det tror jeg, jeg gør, for mig bekendt er det staten der formidler 40% af min indkomst og staten hvem er det egentlig det et?

Gorm Thorsen, Jens Falkesgaard, Reda Ammari, Jens Kofoed, Sus Hansen, Mette Olesen, Steffen Gliese, Niels Mosbak, Rasmus Kongshøj, Henning Pedersen, Inger Sundsvald, Søren Roepstorff og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Kan Røde Kors få adgang til de moderne danske fattiggårde? Og skal man så betale tv-licens? Skal man genopdrages af en Radikal hattedame med penge og tro på bankbogen? Og nul hetero sex? Er det i orden, at man maler sig sort i hovedet og stikker af til Afrika. Og i stedet for, får del i de 16. miliarder kr., som den danske stat hvert år bruger i ulandssøtte? Man kan sige, at der er varmere dernede og der er flere af ens egen slags. Så på den måde er man ikke klasseløs, som her i det lille land i det kolde nord.

Robert og Carina er blot nyttige idioter i en debat, som ikke vil tage fat om det helt og aldeles største problem for vores økonomi nu og fremadrettet.

De alt alt for høje danske skatter og afgifter og ditto offentlige udgifter.

Seneste har firmaet smart guy valgt at lukke i DK. 120 mand bliver arbejdsløse.

Ålborg Portland kan knapt konkurrerer med tyske konkurrenter grundet de danske NOX og PSO afgifter.

Virkeligheden er benhård global konkurrence om man kan lide det eller ej.
Hvis firmaet, som skal bygge Femern Sund broen kan gøre det billigst med tysk cement, så bliver det tysk.

Hvis det bedre kan betale sig, at pakke tøj i Polen, så bliver det gjort i Polen.

Som kunde er jeg da helt og aldeles 3kvart bedøvende ligeglad med, om mit tøj købt på nettet er pakket iPolen. Ligeså med hvor betonen til Femern broen kommer fra.

Men drop Robert og Carina retorikken. De er blot en dårlig undskyldning for ikke at gøre noget ved de reelle problemer.

Derudover så er det naturligvis et problem, at ikke mindst enlige forsørgere uden uddannelse stort set intet incitament har til at arbejde

Simon Olmo Larsen

Er det ikke bedre mennesker er på overførselsindkomst end at de laver kriminalitet, hvis man tror at mere straf og færre penge vil ændre noget, så bare kig på hvor VKO's politik har forført os hen idag, uligehed og kriminalisering gør ikke vores samfund tryggere tværtimod.

Rune Petersen, Anders Kristensen, Peter Andersen, Peter Nielsen, Jens Falkesgaard, Reda Ammari, Jens Kofoed, Niels Duus Nielsen, Mette Olesen, Elisabeth Andersen, Malan Helge, Dana Hansen, Steffen Gliese, Niels Mosbak og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Elijah Ali Nesrual

Det såkaldte "problem" med Robert og Karina er et helt andet! - nemlig manglende grundsikring!
ved indførelse af grundsikring , kan man undgå kontrol og ydmygende offentlige undertrykkelsesapparater - og samtidig åbne muligheden for at den enkelte kan tilrettelægge et inspirerende liv med en motiverende og givende hverdag!
Dette vil være billigere for samfundet end det nuværende terror undertrykkelsessystem der heddder jobcenter og socialforvaltning!
Derfor - indfør grundsikring nu!!

Jens Falkesgaard, Reda Ammari, Jens Kofoed, Troels H. Poulsen, Niels Duus Nielsen, Mette Olesen, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar

Nielsen, det kunne toldafgifter løse uden problemer. Præcis som ved bekæmpelse af social dumping og skattely - bør eksport af arbejdsrettigheder bekæmpes.

Der er jo netop tale om ikke at yde, men kun at ville nyde. Jeg gætter på det er profit der driver dem til polen, og ikke eksistentiel krise.

Rune Petersen, Anders Kristensen, Reda Ammari, Jens Kofoed, John S. Hansen, Mette Olesen, Dana Hansen, Rasmus Kongshøj og Henning Pedersen anbefalede denne kommentar
Inger Sundsvald

I dag er der skam mange, ”anstændige” mennesker, der mener, at arbejdsløse ikke skal have stemmeret – som om det var dem der var skyld i finanskrise og uansvarlig politik, og som om de med vilje var uansvarlige og lod være med at betale husleje, når den ene eller begge blev arbejdsløse.

I dag har man også andre metoder end krav om ansøgning om ægteskab. Det giver sig selv, at mennesker ikke tør danne par, fordi den sociale forsørgelse er blevet privatiseret på prostituerende vis.

anne-marie monrath, Malik Bonnicksen, lars abildgaard, Gorm Thorsen, Jens Falkesgaard, Reda Ammari, Pia Nielsen, Sus Hansen, Heidi Larsen, Mette Olesen, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, Kim Houmøller og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Inger Sundsvald

Og rigtig mange er parat til at mene, at både Carina og Robert sagtens kan klare et arbejde, uden at kende til hverken personerne eller deres evt. fortid eller sygehistorie. Der er kun tale om at have ondt i ”leveren”.

anne-marie monrath, Malik Bonnicksen, lars abildgaard, Gorm Thorsen, Jens Falkesgaard, Reda Ammari, Pia Nielsen, Sus Hansen, Heidi Larsen, Mette Olesen, Elisabeth Andersen, Dorte Schmidt-Nielsen, Steffen Gliese, Vibeke Rasmussen, Niels Mosbak, Rasmus Kongshøj, n n, Simon Olmo Larsen og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Michael Pedersen

Det som du og andre borgerlige tilsyneladende ikke helt forstår. Er at man ikke kan forlange noget af individer i et system som diktere at nogle skal være arbejdsløse og fattige.

For her vil arbejdsløshed ofte være alt andet end selvforskyldt. Selvforskyldt arbejdsløshed, er stortset noget der kun kan herske i et system hvor alle er sikret er arbejde. Men et sådan system har vi jo ikke, derfor er det også absurd, at der overhovedet kan følge pligter med. Især når det hovedsageligt er strukturens skyld at man ikke længere har et arbejde.

anne-marie monrath, Thomas Borghus, Malik Bonnicksen, Søren Roepstorff, Gorm Thorsen, Tor Brandt, Jens Falkesgaard, Jens Kofoed, John S. Hansen, Søren List, Mette Olesen, Tue Romanow, Martin Rafn, Elisabeth Andersen, Dorte Schmidt-Nielsen, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Leo Nygaard, Niels Mosbak, Rasmus Kongshøj, n n, Simon Olmo Larsen, Jesper Wendt og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Leonard Mortensen

"Små tyve hænger man - Store tyve hænger man medaljer på"

anne-marie monrath, Lars A. Bruun, Anders Reinholdt, Thorbjørn Thiesen, Rune Petersen, Torben Nielsen, lars abildgaard, Gorm Thorsen, Tor Brandt, Peter Nielsen, Reda Ammari, John S. Hansen, Sus Hansen, Rasmus Kongshøj, Nic Pedersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Limpinden IV

Så er debat-ørerne igen hoppet på limpinden!

Som en flok funktionelle analfabeter dørger de rundt i begreber og personkredse der ikke er identificerede.

Hvor er fortællingen om:

Dygtig Dorthe
Flittig Frands
Social Søren
Hjælper Hans

Den gider de ikke at høre om - for der er ingen prestige i den historie.

Næh - det er mere bekvemt, fra begge sider, at koble aggressionerne op på Dovne Robert og Fattig Carina.

Problemet med den form for debat er, at energien får udløsning i sit eget univers og ikke nærer kilden til nytænkning. Hverken praktisk eller politisk.

Den tredje vej er multidirektional, og jeg savner virkelig nyorientering i debatten.

Ellers får debat siderne efterhånden mere karakter af terapi end af politisk nytænkning.

God søndag

Torben Nielsen, lars abildgaard, Per Andersen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Jens Falkesgaard, Reda Ammari, Jacob Jensen, Rasmus Kongshøj, Kaspar Olsen og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Stor respekt til artiklens forfatter (som kun bruger benævnelserne én gang) og samtlige debattører, for ikke at omtale 'Carina' og 'Robert' med de øgenavne, som de ellers er blevet påklistret i den offentlige debat. Uanset hvad og alt andet lige har ingen fortjent konsekvent – eller i det hele taget – at blive benævnt med eller gjort synonym med en –nedgørende – personkarakteristik.

Reda Ammari, Sabine Behrmann, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Simon Olmo Larsen, Inger Sundsvald og n n anbefalede denne kommentar
Inger Sundsvald

Der er mange limpinde, og medier og journalister tjener penge på at lave ’historier’ og piske stemninger op, så fordummelsen stiger i takt med seertallene.
Man laver tv-udsendelser hvor folk skal vurdere hvor der kan spares. Er det børnene, de gamle eller de syge, der godt kunne skæres lidt ned på?
Ligeledes har alle en mening om medicinforbruget. Er det mon ikke for galt at børn, de gamle eller de syge får ordineret alle de lykkepiller og smertestillende medicin?

lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Heidi Larsen, Tue Romanow, Elisabeth Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Et konkret eksempel der kunne sikre grønne arbejdspladser i fx Nordvestjylland.

Produktion af drivhusafgrøder med vindenergi som kilde.

Virksomheden kunne kaldes Vindtgrønt A/S

Vindgrønt A/S startes af en eller flere kommuner, med diverse egnsudviklingsmidler + hvad der kan fås.

Vindgrønt A/S ejer drivhuse, vindmølle jord og produktionsbygninger

Formålsparagraffen er tydelig, nemlig at sørge for at Vindgrønt A/S med tiden bliver rent medarbejderejet/styret og at kommunen kun har en katalytisk rolle.

Således skal de ansatte allerede fra starten være aktieejere, hvor udgiften til aktien leveres som lån, der afdrages gennem reduktion i lønnen.

Først når medarbejderen har tjent til hele aktien forbliver den hans ejendom. Det holder medarbejderen fast i projektet.

Vindgrønt A/S er første skud, og denne kan fremover være medinvestor med en bestemt procentdel i andre lignende projekter.

Alle i Vindgrønt A/S deltager i det grundlæggende arbejde, men kan have andre roller. Regnskab, salg, logistik etc..

Må jeg høre forslag til denne ide.

lars abildgaard, Søren Roepstorff, Rasmus Kongshøj og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Simon Olmo Larsen

Inger Sundsvald

Jeg forstår ikke helt din kommentar, mener du at der er for meget fokus på medicin forbruget i Danmark?

Inger Sundsvald

Hvad kommer det mig ved hvad gadens parlament mener om dit og dat?

Jeg er træt af, at politikerne også lader sig påvirke, så man nu skal høre en sundhedsminister, der føler sig kaldet til at mene, at ”noget kunne tyde på”, at lægerne ikke er dygtige nok. De offentligt ansatte er heller ikke ”dygtige nok”, og derfor skal hele systemet laves om, og de skyldige skal findes.

Nærmest ved et mirakel kommer der i en nyhedsudsendelse en meddelelse om at forbruget af lykkepiller FALDER.

Men læger, lærere, socialrådgivere og naturligvis befolkningen lever åbenbart ikke op til politikernes forventninger. Medierne hælder mere kul på, for der er ingen historier i noget der fungerer.

anne-marie monrath, Torben Nielsen, lars abildgaard, Simon Olmo Larsen, Tor Brandt og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

-> Lise Lotte Rahbek
Jeg er enig i at aktivering for enhver pris ikke kan bruges til noget, men ikke i at vi selv kan finde ud af det. Kunne vi selv finde ud af det, ville hele Danmarks befolkning deltage i denne debat, men rent faktisk deltager kun ganske få.

Om resten sidder og glor fjernsyn ved jeg ikke, men der er nok ikke nogen tvivl om at en meget stor del af resten holdes passive, på den måde.

Som jeg tidligere har bemærket, går jeg ind for en kraftig nedsættelse af arbejdstiden, på den måde vil der være brug for os alle sammen, og aktivering vil være et ord fra gamle dage. Under de omstændigheder, skal det slet ikke være muligt at fravælge deltagelse. Diskussionen må så mere være hvem der skal afgive hvilke timer, da det naturligvis hænger sammen med behov i de enkelte fag.

Jeg syntes til enhver tid det er asocialt ikke at ville deltage, men godt modtage, måske er det fordi jeg er socialist!

lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og n n anbefalede denne kommentar
Inger Sundsvald

Jeg synes bestemt ikke at alt er godt, men jeg kan ikke se hvad jeg skal bruge en oplysning om at så og så mange er på lykkepiller - eller kontanthjælp? Hvordan skal jeg kunne vurdere om det er for mange eller for få? Det interessante er hvad der gøres for at skabe arbejdspladser eller arbejdsdeling.

Den dag der er arbejde til alle, så kan vi begynde at tale om at skamme de ’dovne’ ud. Til den tid er alle læger og undervisere m.fl. nok kommet i arbejde, og til den tid vil man nægte at sparke til nogen man ikke har nogen som helst ekspertise til at vurdere, hvorvidt de er syge eller dovne. Det vil man have uddannede eksperter til at vurdere.

Simon Olmo Larsen, Tor Brandt, Rasmus Kongshøj, Elisabeth Andersen, Dana Hansen og Dorte Schmidt-Nielsen anbefalede denne kommentar

Lønmodtagere kan være dovne. Ikke-lønmodtagere kan være flittige.
Lønmodtagere kan lave noget unyttigt. Ikke-lønmodtagere kan lave noget nyttigt.
Alle mulige personlige egenskaber, ønsker og adfærd kan tillægges på begge grupper.
Hvis samfundet ikke opfylder det krav i grundloven om at tilstræbe, at alle kan sørge for "sig og sine", er de, der ikke kan, berettiget til hjælp.
At dele arbejdet og tilbyde alle et job, kan samfundet heller ikke finde ud af.
Alligevel pisker samfundet de ikke-selvforsørgende rundt i manegen og samfundet kan lige så godt acceptere at lade borgerne følge deres eget ønske og muligheder.
Hvorfor forlange, at man skal yde (i form af et lønarbejde), før man kan nyde, når man ikke kan få lov til at yde.
Hvorfor ikke acceptere, at man kan yde på andre måder end ved et lønarbejde.

Det kan vi ved at indføre Basisindkomst til afløsning for alle andre ydelser fra samfund til borger.
Jeg går ud fra at alle ved, hvad dette indebærer og hvilke følgevirkninger, der vil være i den offentlige sektor og for den personlige frihed.

Anders Reinholdt, Tor Brandt, Peter Nielsen, Jens Falkesgaard, Jens Kofoed, Steffen Gliese, Pia Nielsen, Lars A. Bruun, Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Mette Olesen, Tue Romanow, Elisabeth Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Inger Sundsvald

Jeg er ret sikker på, at der ikke ville være brug for så mange lykkepiller i et grønt samfund, hvor sol og vind og arbejdsdeling og ikke ridefogedmentalitet og forbrugerisme med 100 km/t. for nogen var gældende.

Tor Brandt, Reda Ammari, Jens Kofoed, Pia Nielsen, Rasmus Kongshøj, Mette Olesen, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese og n n anbefalede denne kommentar

@Inger Sundsvald

"Jeg er ret sikker på, at der ikke ville være brug for så mange lykkepiller .."

Det har du da ret i. Men problemet stikker dybere.

Der er flere undersøgelser der peger på at SSRI præparater bruges som mental doping.

Kombineret med Ritalin er det en effektiv coktail til mellemledere.

Og dokumentation for Management koblingen:

Moderne erhvervs-management og SSRI

En selvhævdende personlighedstype er imidlertid ikke fremmed i vores samfund, men derimod i høj kurs i visse samfundslag. De virksomhedsidealer, der fylder avisernes erhvervssektioner og stillingsannoncer, handler om at kommunikere og om at være assertiv (pågående), talende og evigt hævdende egne fordele. Den efterspurgte medarbejder er bestemt ikke indadvendt og tænksom – eller det er han måske nok i virkeligheden, men den indadvendte har ingen ydre succes. Og succes skal sidde uden på, kan man se af de seneste management-slagord og principper som fx ‘inside-out management’, hvor ‘man er sit CV’ og ‘selv er ansvarlig for sin løn’. Man skal være ‘omstillingsparat’, man skal ikke være erfaringstung eller reflekterende. Man skal ikke stille spørgsmål, men indrette sig efter forholdene og lade være med at være kritisk. Og det er præcis, hvad SSRI ser ud til at gøre ved folk, der ikke tager medicinen som behandling for egentlig sygdom. Men ønsker vi et samfund, hvor kemisk forandrede personligheder af denne type er standarden?

http://www.psykiatrifonden.dk/forside/Forlag/Psykiatri-Information/%C3%8...

lars abildgaard, Pia Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj, Mette Olesen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Erik Lang - Fordi jeg overså den til at begynde med og fordi det er overflødigt at gentage, hvad der er så rigeligt beskrevet på rette steder. Jeg kan ikke lide alle de forsøg, incl dit, på at "opfinde" nye totale systemer.

Jeg er enig i at "modellen ikke er færdigudviklet". Det vil den blive, hvis et flertal i folketinget ønsker det. Tilpasset efter flertallets ønsker, uanse hvem der udgør flertallet.
Jeg tror nemlig at alle partier kan gå ind for Basisinkomst, som jeg foretrækker at kalde den (Bacic Income), men i forskellige varianter. Jeg kan nemt forestille mig at SSF ikke vil skrotte dagpengesystemet, mens V sikkert ikke kan acceptere tilvalgssprincippet og det individuelle.

Min egen model vi være fragmentarisk, så enkel og forståelig for borgerne som muligt.
Det gøres ved at betragte den som en social ydelse på linie med de ydelser, den skal afløse, herunder dagpenge systemet. Jeg ønsker også en betydelig forskel beløbsmæssigt på laveste nettoløn og Basisinkomsten. Det skal kunne betale sig at arbejde i et lønarbejde på fuld tid.

Steffen Gliese

Jeg så et bedre udtryk, Leo Nygaard, grundindkomst, det kan jeg bedre lide.
Hele denne debat bærer præg af en grundlæggende uvilje til at lokalisere problemet og finde ud af, hvorfor folk måske bliver mere syge, ikke kan finde en aktiv plads i samfundet osv. I stedet for al den ødelæggende arbejdsprøvning og forsøg på at presse folk til grænsen - hvad der simpelthen er moralsk forkasteligt - burde man måske finde ud af, om der er nogle eksplicitte årsager, man enten kan afhjælpe eller tage hensyn til, når man giver folk tilbud om at komme ind til festen til os andre.

Jens Falkesgaard, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj og n n anbefalede denne kommentar

Leo Nygaard

"Erik Lang - Fordi jeg overså den til at begynde ..."

Det vil klæde dig om du kommenterede indlæggene fremfor at svare med den arrogance der ligger i dit svar.

Med hensyn til "de rette steder" må det vist være frit opfundet. Ligeledes "at opfinde nye systemer".

Den sidste dele af artiklen omhandlede specifikt basisindkomst/borgerløn, som en del af løsningen.

Kombinationen er velbeskrevet i "Fremtidens Penge" skrevet af Bernard Lietaer. Hvis du er uening i denne tolkning, så imødeser jeg et kvalificeret svar.

Lang - Jeg kan svare med din replik : " Det vil klæde dig om du kommenterede indlæggene fremfor at svare med den arrogance der ligger i dit svar."
Og tillade mig at vær så "arrogant" som det passer mig. Jeg debatterer gerne, men skændes nødigt.

Inger Sundsvald

Jeg finder det nytteløst at tale om borgerløn, så længe det er et spørgsmål om at mennesker ringeagtes og selv føler skam ved ikke at have et arbejde – og i øvrigt også efterhånden bedes skamme sig, hvis de er psykisk skrøbelige og må have de såkaldte ”lykkepiller”. Mistænkeliggørelsen er modbydelig!
Spørgsmålet er:
”Hvor er vores fattigdomsopfattelse på vej hen?”
- Er vi slet ikke kommet videre?

Pia Nielsen, Lars A. Bruun, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar

Peter - Jeg holder mig til det autoriserede "Basisindkomst" (BIEN)
Det er åbentbart meget svært at at blive enige om samme terminologi, især når mange vil opfinde deres egen betegnelse.
Det forvirrer og skader sagen.

Mikkel Nielsen

Jeg må siges at jeg til tider undres over nogle af mine med debattøres holdninger.

Først vil man indføre er system der giver alle ret og mulighed for at få sig et arbejde, bl.a. ved at skære ned i folks arbejdstid, noget jeg som sådan er enig i er en af løsnigerne på vores nuværende samfunds problemer.

Men her efter ryger enigheden så også. For jeg kan personligt slet ikke følge tanken om at det også skal blive et krav at påtage sig et arbejde.

Man skal da ikke tage et arbejde fordi det bliver dikterer oppefra, man skal tage et arbejde af lyst og fordi man føler det er det rigtige og mest solidariske at gøre.

Ja man kan sagtens argumentere for, at borgerne har en lovmæssig pligt til at påtage sig et arbejde, når dette jo er sikret via lov. Men Vi skal passe på med at vi ikke ender med er samfund og system, der diktere hvad man skal og ikke skal. Systemer og samfund skal så at sige eksistere for borgerne og fælleskabet. Det skal ikke blot eksistere for systemets skyld.

Pligten kan derfor blive en glidebane hvor borgerne må ofte sig for fælleskabet og give køb på egen glæde for et eller andet fælleskabs monster, hvor individet bare skal kende sin plads og blive trådt under fode i et nyt og spændende slavesamfund.

Det er ikke et sted jeg personligt ønsker at ende.

Jeg ønsker derimod et samfund der respektere at folk yder forskellige ting i forskellig mængde. Der skal så at sige være plads i fælleskabet til at individet også kan have det godt, samt have mulighed for at bruge sit potentiale til gavn for sig selv og alle os andre.

Jens Kofoed, Steffen Gliese, Pia Nielsen og Mette Olesen anbefalede denne kommentar
Maria Hansson

@Serup
Det lyder jo himmelsk, men hvordan med finasieringen af gildet ? Jeg formoder, at alle dem, som vil sidde i hængekøjen og hækle, mens de klør sig bagi også skal have mad i munden --- hvem skal betale for det ? Dem, som knokler som svin hver dag måske ?..... eller hvordan hænger det hele sammen :o) ?

Mikkel Nielsen

Maria Hansson

I vores nuværende system vil der altid være arbejdsløse.

Derfor er det aldrig 100% ens egen skyld, for der er ligesom ikke arbejde til alle.

Du bør vide at Dem der rent faktisk ender i arbejdsløshed, er ofte dem der har de forkerte kompetencer, evner og uddannelse end det samfundet og virksomhederne ønsker og har behov for lige nu. Der er så at sige grænser for hvad man kan og bør kræve af disse, når man ikke stiller muligheder til rådighed for dem. Som det er nu fortæller vi dem blot at de skal tage sig sammen og få nogle andre kompetencer, hvilket jo viser en komplet mangel på forståelse.

Dermed ikke sagt at man ikke har ansvar, det har vi alle. Men der er altså grænser for hvad vi kan og bør gøre.

Peter Nielsen, Jens Falkesgaard, Jens Kofoed, Steffen Gliese, Sabine Behrmann og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Maria

Folk vælger jo selv om de vil knokler som et svin, for helt reelt kunne de bare lade være og så dele arbejdet med en anden.

Husk at du sælger vælger at være slave, der er helt reelt ingen der tvinger dig.

Anders Kristensen, Jens Falkesgaard, Jens Kofoed og Mette Olesen anbefalede denne kommentar
Stephan Paul Schneeberger

jeg syns hvis folk snakker om snylter skal de bare regn d af hvor meget profit der er på en hvilken som helst produkt der man køber og så regne man ud af der er som minimum! 1/3 del af prisen er rent og skær rent profit. Ud over dette viljeg også anbefalede at kikke på ens lønning så så se på hvor mange penge virkomheden man har laver af overskud (offentlige arbejdsplader er det det samme har råd til militær, politi, fængsler, embeds byrokrati, politikere lønninger, støtte til banker som kun opretholder kapitalismen). Alle jer dobbelmoralske, misundelig og moral apologeter syns at Robert og Carina er et problem er slaver som er misundeligt på alle dem som ikke dyrker samme lønsslavementalitet som jer. Skal alle have de ligs så røvsygt som jer i hovedet blot, fordi i vil ind at ikke alle følger samme trosbekendelser til markedet. skatte penge er ikke "samfundets" der er regeringens, og netop ikke borgerne, borgene er mælkekøer for politikere ligesom på lønmodtager er for arbejdsgiverne. At påstå at arbejdsløse er snylter og at det spiller ens hård optjente penge, hvis om hvor meget man faktisk selv sider selv helt op til halsene Lortet enden som lønmodtager eller som netop arbejdsgiver

Den er totalitære politiske krav til arbejdsløse at i skulle være ligesom som andre syns afspejeder hvad arbejder er for en størrelse og hvad kapitalismen. Totalitær og rent vang ingen anen værdi end bytteværdien bestemmer i sidste ende.Som arbejdsløs skal man være ynkeligt og man skal være taknemlig, og man skal vise at man er parat til at lave om på sin personlighed og interesser for at tjene "samfundet", men hvem mon har ejedom på produktionsmiderne og ejer samfundet.

Karsten Aaen, lars abildgaard, Reda Ammari, Jens Kofoed, Mette Hansen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj og Mette Olesen anbefalede denne kommentar

Hvorfor er der i øvrigt ikke stigma ved at tjene nemme penge i samfundet? Er det ikke en slags dovenskab? Hvis du er født ind i en formue, eller har tjent hurtige boble-penge, så er du bare alletiders, ja nærmest et orakel. Men det er da superdovent ikke at gide at tage et rigtigt arbejde for at tjene sine penge. At føle sig hævet over den daglige trummerum. Ironien skinner forhåbentlig igennem...Jeg under de rige at være så rige som de har lyst til. Det er helt sikkert. Jeg synes bare, at rigdommene skal have lov at sprede sig...Helt ned til de fattige. Indtil vi alle er så rige, som vi har lyst til.

Et tankeeksperiment:

I dag er jeg på dagpenge, "doven", ikke i stand til at finde et fast arbejde.

I morgen vinder jeg i lotto, og har nu penge til at finansiere mit driverliv, så jeg ikke ligger nogen til last. Er det dovenskab der er problemet? Nej, det er dovenskab, hvis du ingen penge har. Det er ligegyldigt hvor "dovent" du har fået fat i dine penge, eller hvor "dovent" du lever når du har penge, bare du har nogen, så er du pludselig noget ved musikken.

Det burde være totalt yt/stigmatiserende at være fattig i ånden (læs: ikke i stand til at reflektere og drage egne slutninger) og ikke i de materielle værdier. I dag er det lige omvendt.

Ib Christensen, Karsten Aaen, Anders Kristensen, Henning Pedersen, Elisabeth Andersen, Jens Falkesgaard, Reda Ammari, Jens Kofoed, Heidi Larsen, Mette Hansen, John S. Hansen, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Inger Sundsvald, Rasmus Kongshøj og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar

Det med rettigheder og pligter er noget gammeldags L... Jeg har ikke bestemt, at jeg skal vokse op i en arbejdslejr af en nationalstat, som kræver at jeg skal stå til rådighed 37 t. om ugen for at kunne eksistere. Vi mangler bare at have et skilt på fødegangen, hvor der står velkommen til verden, Arbeit macht frei. Juhu, det er det du kan se frem til lille ven. Du kommer godt nok til at starte ud som en slags kæledyr for dine forældre, med dertilhørende forplejning, men mangel på åndelig føde og nærvær og som voksen bliver du en velsoigneret, velpolstret slave, med frådsemad, nøje afmålt fritid, hus, have, bil og alt muligt. Men ægte frihed kommer du aldrig til at smage....JA man kunne være født meget værre steder en DK, men det ændrer ikke på det faktum, at mennesker ikke er frie NOGEN STEDER!

Vi har spildt de sidste 50 år på markedskapitalisme og krig, i stedet for at fordele goderne og sørge for vellevned og fri adgang til ressourcer for alle. Ja, det kan lade sig gøre i virkeligheden, hvis vi er villige til at dele med hinanden. Så kan vi alle leve et FRIT liv med mad i munden, tøj på kroppen, husly + det løse.

Ja dette er ikke en utopi, det er det kun, fordi vi har bestemt at det skal være det. Hvis vi ombestemmer os i morgen, vil vi ændre verden. Men det starter i hovedet. det kaldes VISIONER.

Ib Hansen, Ib Christensen, Karsten Aaen, Anders Kristensen, Susan Flyger, Elisabeth Andersen, Henning Pedersen, Jens Falkesgaard, Reda Ammari, Jens Kofoed, Heidi Larsen, Mette Hansen, John S. Hansen, Steffen Gliese, Mikkel Nielsen, Inger Sundsvald, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar

Sider