Kronik

Skal Carina og Robert på fattiggården?

De ’uværdige’ fattige er dovne, arbejdssky, bruger løs af vores skattekroner, og kontrollen med dem må skærpes. De bliver anset for at være uden for rækkevidde, og derfor er det i stigende grad svært at retfærdiggøre hjælpen. Nutidens fattigdomsopfattelse har tydelige ligheder med den, der herskede på fattiggårdenes tid
Hvis man begynder at placere mennesker i ’kan ikke hjælpes’-kassen, får man svært ved at retfærdiggøre hjælp. Og det er her, Robert (billedet) og andre kontanthjælpsmodtageres brøde ligger – de bliver italesat som værende uden for rækkevidde, mener dagens kronikør.

Martin Sylvest Andersen

13. april 2013

Der ligger en ansøgning på socialrådgiverens hæve-sænke-bord. Den er fra en mandlig arbejdsløs, der høfligt ansøger om at få lov til at gifte sig med sin kæreste gennem flere år. Han er på kontanthjælp og må derfor ikke gifte sig, uden at det er blevet godkendt af kommunen. Han påstår, at parret har råd til vielsen og argumenterer intenst for sin sag.

Rådgiveren læser ansøgningen igennem. Den slags vigtige valg kan den arbejdsløse ikke træffe selv, da det kan medføre udgifter for fællesskabet. Han må heller ikke stemme ved folketingsvalgene, ej heller stille op, og hans skamfulde stilling på bunden af samfundet er kendt af alle – for han bor på fattiggården, bag pigtråd og høje mure. Her skal hans dovne levevis ændres gennem tvangsarbejde og en regelfyldt hverdag. Rådgiveren bladrer igennem mandens journal. Er han blevet genopdraget nok til, at man kan tillade ægteskabet? Journalen rummer svingende arbejdskvoter, regelbrud og udfarende adfærd. Og socialrådgiveren tvivler: Skal han have ’godkendt-’ eller ’nægtet-’stemplet?

Det er ikke et dilemma, nutidens socialrådgivere sidder i til dagligt. Det gjorde deres forgængere, fattiginspektørerne, til gengæld, og det syn på fattigdommen, de repræsenterede, vinder mere og mere indpas i dagens Danmark.

Den dovne fattige

Fattig-Carina, Dovne Robert og debatten om selvforskyldt fattigdom har huseret den hjemlige debat, efter krisen ramte. Debatten har fået endnu et afsæt i den kontanthjælpsreform, regeringen har fremlagt. Men egentlig har de seneste års til tider voldsomme debat ikke rummet nyskabende elementer. Det hele er hørt før.

Ytringer om den dovne fattige, der lever et liv i selvforskyldt fattigdom – og måske oven i købet bruger flittigt løs af det offentliges penge – er blot tidsforskudte gentagelser af gammel retorik. Tag nu bare Forsorgsmuseet i Svendborg, hvor jeg arbejder. Vi er placeret i Danmarks sidste bevarede og fredede fattiggård, bygget i en tid som én blandt hundreder. Fattiggårdene skulle tage sig af de dovne fattige og genopdrage dem.

Hundredetusindevis af danskere har i tidens løb været på fattiggård og tvangsarbejdsanstalt, og der var selvfølgelig ikke tale om hotelophold inde bag murene, der i Svendborgs tilfælde krones af pigtråd. Her kunne individer og familier, der ville have hjælp til at klare dagen og vejen, henvende sig. De skulle banke på en undseelig grøn port i en truende gul bygning for at blive mættet dagen efter. Alkoholikere, hjemløse, arbejdsløse, småkriminelle, gamle og syge kom i en skøn blanding ind bag murene.

Værdig og uværdig

Dovenskab og fattigdom skulle kureres af tvangsarbejde i store mængder og en regelfyldt hverdag. Lemmerne fik ikke dagpenge eller bistandshjælp – men hamre, økser og andre arbejdsredskaber i hænderne. Der var forskel på folk. De fattige blev inddelt i to klasser: værdige og uværdige. Dem med en undskyldning og dem uden. De uværdige var »arbeidsdygtige, men dovne og forfaldne Subjekter«, der skulle genopdrages til at blive bedre samfundsborgere med »Alvor og Bestemthed, uden dog at sætte humane Hensyn til side«, som der står i regulativet for Svendborg Kiøbstads Fattig- og Arbejdsanstalt fra 1872. De værdige – på dette tidspunkt fortrinsvis de gamle og syge – havde lidt bedre vilkår: Ingen tremmer for vinduerne, begrænset arbejdsmængde og ingen kønsadskillelse – men deres ophold på fattiggården var stadig meget skamfuldt. De sad jo i samme institution som sprittere, betlere og afsonende småkriminelle, kun adskilt fra disse af en høj mur.

At modtage fattighjælp blev opfattet som særdeles pinligt, en umyndiggørelse. Fattiggårdene spillede bevidst dette kort og satsede på at se truende og skræmmende ud – så ville færre bruge deres tjenester, hvilket var billigere i den sidste ende.

Hvis man fik fattighjælp i Danmark fra 1849-1961, fulgte der for de uværdige deklasserende detaljer med hjælpen. Grundloven af 1849 slår fast, at modtagere af fattighjælp ikke kunne stemme og ikke kunne blive valgt. De kunne heller ikke gifte sig med hvem de ville uden at indsende ansøgning først. Hjælp var simpelthen et lån, der skulle tilbagebetales, før man havde udsigt til at blive genforenet med sine rettigheder (§ 35).

Fattigdom var en forbrydelse sidst i 1800-tallet og et godt stykke op i sidste århundrede. Fattigloven fra 1891 og Steinckes socialreform fra 1933 fokuserede indsatsen mod dem, der kunne reddes; de værdige (hvis gruppe nu – i lyset af depressionen – var udvidet, så mange husvilde talte med). De uværdige var der dog konsensus om at lade blive på fattiggårdene. De tidligere uværdige fattige fik først stemme- og gifteretten tilbage i 1961, hvor pigtråden på fattiggårdens gule mure blev pillet ned. Gennem mere end 100 år var denne skelnen mellem værdig og uværdig dominerende i dansk sociallovgivning, og den har ikke helt sluppet sit tag endnu.

Man mister således ikke længere sin stemmeret, fordi man er arbejdsløs. Men det er ikke lang tid siden, at lige præcis dét synspunkt blev luftet sidst. Både VU og KU har haft højtplacerede medlemmer, der har argumenteret for, at folk, der ikke bidrager til fællesskabet, skal have frataget stemmeretten. Det er interessant nok det unge vækstlag for fremtidige borgerlige politikere, der argumenterer for deklasseringen af kontanthjælpsmodtagerne.

’Uden for rækkevidde’

Værdig/uværdig-opdelingen lever i bedste velgående i den offentlige debat. Robert og Carina deler karakteristika med de uværdige fattige fra sidst i 1800-tallet. De bliver fremstillet som arbejdsdygtige, men dovne individer, og deres fattigdom er dermed selvforskyldt. For eksempel har Robert haft adskillige job, men vil ikke arbejde med noget, han ikke finder meningsfyldt. Carina ryger oven i købet – en nydelse, der heller ikke var de uværdige forundt i Svendborg Fattiggård. For slet ikke tale om hendes hund.

Det er dokumenteret, at debatten om Robert og Carina flyttede mange danskeres opfattelse af kontanthjælpen. Dette holdningsskifte spiller regeringen bold med i den fremlagte kontanthjælpsreform. Reformens idégrundlag har flere paralleller til denne fattigdomsopfattelse. Den spiller ligeledes på en opfattelse af kontanthjælpsmodtageren som en smule doven – de har i hvert fald hængt fast i systemet for længe, hvorfor myndighederne skal stramme skruerne.

Man hjælper dem, der ligner en selv, og som man mener, har en chance for at komme videre ud af den suppedas, fattigdom udgør. Hvis man begynder at placere mennesker i ’kan ikke hjælpes’-kassen, får man således svært ved at retfærdiggøre hjælp. Og det er her, Robert, Carina og kontanthjælpsmodtagernes brøde ligger – de bliver i stigende grad italesat som værende uden for rækkevidde.

Hvilken fattigdomsopfattelse?

Der er stadig en skelnen mellem en rigtig og en forkert måde at være fattig på, og denne værdidom er knyttet tæt til den gamle måde at adskille fattigfolk fra uheldige godtfolk. Carina og Robert overskrider begge denne grænse, og det har fremprovokeret så megen debat, især fordi de i offentlighedens øjne fremstår arbejdsdygtige, men dovne og med et behov for genopdragelse. De er moderne uværdige fattiglemmer, og kontanthjælpsreformen er specifikt rettet mod at genopdrage denne målgruppe gennem uddannelse og lave ydelser.

Den måde, man opfatter den fattige på, dikterer, hvilken hjælp han/hun skal have. Hvis man ser på fattigdom som et selvforskyldt problem, så ligger fattiggårdene og genopdragelse lige til højrebenet. Men hvis fattigdom i stedet er et komplekst samfundsproblem, der hænger sammen med jobudbud, social arv og uddannelsesmuligheder, så åbner døren sig for omsorg og hjælp uden modydelse.

Skammen ved at være arbejdsløs har været stigende under krisen. Folk føler sig ringeagtede, og en rapport fra Rådet for Socialt Udsatte i 2012 viste, at mange gik med hemmelige drømme om at brænde deres journaler.

I lyset af historiens erfaringer virker det derfor relevant at spørge: Hvor er vores fattigdomsopfattelse på vej hen? Hvad ville du gøre, hvis det var Dovne Roberts høflige ansøgning om ægteskab, der lå på dit hæve-sænke-bord?

Nils Valdersdorf Jensen er museumsformidler & projektmedarbejder på Forsorgsmuseet, Svendborg Museum

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Thorbjørn Thiesen
  • anne-marie monrath
  • Storm Lillevang
  • Sten Victor
  • Rune Petersen
  • Claus Piculell
  • lars abildgaard
  • Tom Paamand
  • Lone Christensen
  • Jens Falkesgaard
  • Toke Ernstsen
  • Peter Jensen
  • Sabine Behrmann
  • Lars A. Bruun
  • Søren List
  • Niels Duus Nielsen
  • Bente Simonsen
  • Mette Olesen
  • Tue Romanow
  • John Vedsegaard
  • Kaspar Olsen
  • Reda Ammari
  • n n
  • Torben Nielsen
  • Steen Sohn
  • Niels Mosbak
  • Rasmus Kongshøj
  • Henning Pedersen
  • Heidi Larsen
  • Maiken Guttorm
  • Inger Sundsvald
  • Henrik Rude Hvid
  • Dorte Sørensen
  • Kim Rohde
  • Carsten Mortensen
  • Lise Lotte Rahbek
Pia Qu, Thorbjørn Thiesen, anne-marie monrath, Storm Lillevang, Sten Victor, Rune Petersen, Claus Piculell, lars abildgaard, Tom Paamand, Lone Christensen, Jens Falkesgaard, Toke Ernstsen, Peter Jensen, Sabine Behrmann, Lars A. Bruun, Søren List, Niels Duus Nielsen, Bente Simonsen, Mette Olesen, Tue Romanow, John Vedsegaard, Kaspar Olsen, Reda Ammari, n n, Torben Nielsen, Steen Sohn, Niels Mosbak, Rasmus Kongshøj, Henning Pedersen, Heidi Larsen, Maiken Guttorm, Inger Sundsvald, Henrik Rude Hvid, Dorte Sørensen, Kim Rohde, Carsten Mortensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Soren Andersen

Lise Lotte

Jeg siger bare at din hyldest til dovenskaben er forfejlet. Det er ikke dovenskab der har ført mennesket derhen hvor det er idag

Soren Andersen

Lise Lotte

Du formulerer et spørgsmål og skriver i samme indlæg at jeg skal se bort fra det. Her er mit input til at gøre tingene lettere:

Næste gang du befinder dig i en lignende situation kan du spare energi og tid ved overhovedet ikke at skrive/sende noget ;-)

Man kan næppe have indvendinger mod den holdning til mennesker, som artiklens forfatter lægger for dagen - den er ok !

Artiklens forfatter glemmer desværre, at man ikke kan sammenligne fattiggårdenes tid og dagens aktualiteter UDEN også at se på nogle økonomiske, psykologiske og religiøse forhold.

På fattiggårdenes tid gik hovedparten af indtægten til mad - det var få, der var så velhavende, at de f eks kun brugte 10% af indkomsten til mad ( det er vist nutidens situation for den typiske danske familie ?)

Udbuddet af jobs var begrænset og ikke synderligt varieret , og moralen var "pietistisk" præget af, at man var på jorden for at "bede og arbejde" og forberede sig på "livet efter dette" ( - groft sagt).

Så man kan ikke bare bruge "nutidens briller" , når man vil se på fattiggårdenes historie og placering i den datidige sociale/kulturelle sammenhæng.

På fattiggårdenes tid anede man heller ikke noget om neuroser, ADHD, traumer, ordblindhed , fysiske problemer og meget andet, som man i dag indser betydningen af, når folk vurderes m h t mulige jobs.

John Vedsegaard

Jeg går heller ikke ind for privatisering, nærmere det modsatte. Men jeg går ind for at alle yder noget, ikke på meningsløst arbejde, men ved at vi deler alle arbejdstimer mellem os alle.

Nogle vil så sige der skal være noget arbejdsløshed, så der er konkurrence men det er noget vrøvl, der vil stadig være konkurrence om de fedeste jobs, med bedre løn, længere ferie eller andet.

En lovgivning der tvinger alle ned i arbejdstid er helt sikkert på sin plads.

Jakob Silberbrandt, lars abildgaard, Karsten Aaen, Steffen Gliese, n n og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Simon Olmo Larsen

Per Nielsen

"Sociale bedragere får vel den straf loven nu en gang tilsiger."

Enig, det ville være det mest retfærdige, men det er vist langtfra det borgerne oplever.

Steffen Gliese

Hvis folk vil tage en uddannelse på dansk, skal de da være velkomne - vi skal bare stoppe idiotien med at hjælpe englænderne med deres sprog-imperialisme.

Jeg forstår stadig ikke, hvordan Dovne Robert, har kunnet gået ledig i så lang tid. Så vidt jeg har fået med, har han gået ledig siden 2001 til 2012, kun med få midlertidige job indimellem. Og her taler vi om inden finanskrisen, hvor det bugnede med jobs på alle fronter. Der må simpelthen være et kæmpe hul et eller andet sted i jobcenterets system. Men det siger vel i virkeligheden et eller andet sted at han virkelig ER doven og ekstremt kræsen/forfinet. I bund og grund er han jo intet andet end et mediestunt, som lige skulle have de 15 min berømmelse(Warhol). Og der vil helt sikkert komme flere mediestunts.
Som der også blev skrevet før er han heller ikke det egentlige problem. Han er jo bare en ganske lille brik i det store puslespil. Jeg synes der skulle flyttes mere fokus på hvordan vi kan skaffe flere jobs, og hvordan vi kan forbedre DK's konkurrenceevne i forhold til andre lande. Altså, hvad kan vi blive bedre til, er der nogle interne hindringer der gør at vi ikke er bedre end de andre. Og ikke mindst, bryde den sociale arv, som er, hvordan skal man sige det, det første led i "fødekæden."

Jesper Frimann Ljungberg og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

berlingske's hjemmeside b.dk

http://www.b.dk/nationalt/reform-tager-kontant-opgoer-med-dovne-robert

"....Det vil betyde, at ledige, der er job- eller uddannelsesparate, men alligevel »gentagne gange ikke står til rådighed«, kan miste kontanthjælpen i op til tre måneder. De skærpede sanktioner har været et vigtigt krav for Venstre og de Konservative i forhandlingerne, som gik ind i sin afgørende fase i aftes. Et krav som beskæftigelses-minister Mette Frederiksen (S) efter alt at dømme har valgt at komme i møde, fordi det ligger fint i forlængelse med »ret og pligt«-tankegangen bag reformen. Og den er vigtig, mener den konservative arbejdsmarkedsordfører Benedikte Kiær. »Hvis man skal tale ret og pligt, er det vigtigt, at hammeren falder, hvis man ikke passer sin pligt, hvad enten det er aktivering eller uddannelsespålæg. Vi vil gerne eksempler, som bl.a. det med den berømte og berygtede Dovne Robert til livs,« siger Benedikte Kiær."

Så vidt jeg kan se må dette være grundlovs-stridigt? Og i hvert fald er det første gang i dansk socialpolitik at man fratager folk deres rets-bestemte ydelser på forskud - i op til tre måneder...se her:

"Blandt andet skal kontanthjælpsmodtagere kunne frakendes deres støtte i helt op til tre måneder, hvis de »gentagne gange« ikke møder op til eksempelvis kurser. Derudover kan man blive pålagt at møde op hver eneste dag på jobcentret, og derefter vil den ledige så få ydelsen udbetalt på dagsbasis afhængigt af de dage, den pågældende møder op. Det fremgår af et hemmeligt aftaleudkast fra de igangværende forhandlinger om en ny kontanthjælpsreform, som Berlingske er i besiddelse af."
http://www.b.dk/politiko/enhedslisten-fattiggaarden-er-tilbage

Og her har man selvfølgelig ikke indset at kontantthjælpsmodtagere slet ikke har råd til at tage frem og tilbage til jobcentret hver dag. Dette forslag handler kun om en eneste ting: dæmonisering af kontanthjælpsmodtagere....

Lise Lotte Rahbek, Jakob Silberbrandt og n n anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Danmark er godt i gang med en total indmeldelse i de syge stodders klub.

Det her er bare så svinsk, så umoralsk, så asocial, så psykopatisk som noget næsten kan blive, det eneste vi efterhånden mangler er arbejdslejre og et bind på alle de arbejdsløses ærmer!

Hvis der er en kontanthjælpsmodtager der stjæler eller gør andet mod nogle fra den politiske klasse, så kan vi vist ikke længere bebrejde dem. For politikerne med dernes nuværende kurs, beder jo efterhånden om at blive klynget op.

Mikkel Nielsen

ingen kontanthjælp i tre mdr. bliver blot endnu en fed fidus, som kommunerne vil gøre brug af ved den mindste givne chance. Resultat bliver flere hjemløse, flere der kommer endnu længere væk fra arbejdsmarkedet, flere der kan ende i alkohol og stofmisbrug, og ikke mindst flere der vil blive tvunget ud i en kriminel løbebane. Hvilket selvf. vil gøre endnu mere skade på deres arbejdsmuligheder ude i fremtiden.

politikerne er virkeligt i gang med at skabe et fantastisk dejligt samfund.

Karsten Aaen, Sten Victor og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Nick Mogensen

@Mads Nielsen.

Du har misforstået Robert. Eller skulle jeg måske rettere sige: Du har ikke forstået hvad manden siger. Som udgangspunkt har enhver der bliver født som menneske, har ret til at eksistere som menneske, dvs. ikke dyrisk. Eftersom vi har opbygget et system der baserer sig på penge, så man ret beset ikke kan eksistere uden mønt på lommen, betyder det, at mennesker skal have et minimum at leve for, bogstavelig talt.

Det Robert påpeger er, at han - af en totalitær stat - skal tvinges i bestemte positioner, hvor han reelt ydmyges som menneske, fx i det job han havde på McDonald's hvor ledelsen sagde at de ikke kunne lide ham og viste misbilligelse, og at han synes dette er uretfærdigt. Enten har man ret til at eksistere eller ej. At Robert overhovedet kan irritere dig så meget, godtgør allerede hans position i samfundet, fremfor så mange som slet og ret ikke deltager i samfundet andet end at spæde til økonomisk. Man kan således få lov til at forpeste sociale miljøer, men erklæres en hæderlig borger, hvis man blot spytter et mindstemål af økonomiske midler i fællesskabet. Det er da i sandhed et åndsidiotisk system.

Man kan være ufatteligt doven, selvom formelt spytter penge i kassen - i øvrigt uden at vi skal gå ind i en nærmere diskussion om penge og det monetære system generelt, som dog ville vise anslag til særdeles interessante forhold angående værdi og værdipapirer.

Karsten Aaen, Jakob Silberbrandt, Simon Olmo Larsen og Mikkel Nielsen anbefalede denne kommentar
Nick Mogensen

@.

Og lige en sidebemærkning.

Kan du ikke forklare mig hvad konkurrenceevnen er?

Under VK-regeringen advarede økonomiske vismænd og des lige om den uhæmmede finanspolitik som den daværende regering førte, hvorpå Anders Fjogh svarede... "at man nok måtte skrive de økonomiske lærebøger om".

Hele vores tilværelse skal indrettes efter alle disse idiotiske floskler som konkurrenceevne, globalisering, internationale markeder, nødvendige beslutninger, økonomisk vækst og så fremdeles. Vi bestemmer ikke længere over globaliseringen. Den bestemmer mystisk nok over de enkelte lande. Men det kan den kun fordi alle lande lader den styre.

Lise Lotte Rahbek, Anders Kristensen, Karsten Aaen, Mikkel Nielsen, Simon Olmo Larsen og n n anbefalede denne kommentar

I 1980 studerede jeg i London. Jeg var rystet over at se hvordan fattige og hjemløse stod og varmede sig under broerne ved en tønde med ild.

Jeg imødeser stor efterspørgsel på tønder med det seneste udspil i kontanthjælpsdramaet

Samtidig er jeg er rystet over at velbjergede borgere og politikere ikke kan se hvilken omfattende socialpædagogisk opgave det er at få vendt holdningen hos unge udsatte.

Men først og fremmest skal der være reelle job for at det lykkes - ellers er det jo "narrefisse"

Pardon my French

Lise Lotte Rahbek, Anders Kristensen, Karsten Aaen, Mikkel Nielsen og Nick Mogensen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Det dem med pengene, der bestemmer - og det de ikke gode til - de mangler evnen til empati, sociabilitet, til at føle ansvar for helheden. Det er bare ikke fair, at nogen skal slave på fx et kzkyllingeslagtehus og så ovenikøbet for en beskeden hyre - det er mishandling at tvinge nogen til den slags arbejde. Arbejdsmarkedet er umenneskeligt - det er ikke mærkeligt, at befolkningen i verdens 'lykkeligste' land er nødt til at dulme nerverne med psykofarmaka og smertestillere, sålænge vi byder os selv og hinanden så glædesløse liv.
Del arbejdet del lønnen del kærligheden - det bliver fremtiden

randi christiansen

Alle vil gerne være med - men ikke i et slagtehus

Spørg ikke hvad dit land kan gøre for dig - spørg hvad du kan gøre for dit land - og det er at insistere på det gode, sande, skønne og retfærdige

Et brutalt regime i fornemme klæder der skjuler primitivitet - åh hvilken lidelse for det vågne menneske

Nick Mogensen, definitionen på konkurrenceevnen er at gøre ting billigere og bedre end de andre virksomheder eller lande, så man vinder kunder fra de konkurrerende virksomheder. Derved øges efterspørgslen, på de varer som virksomheden producerer.
Håber det var svar nok. Ellers kan du wiki det.

Robert irriterer mig ikke spor. Jeg synes bare det er et latterligt stunt, som medierne sædvanligvis blæser op, ligesom med alt andet.

Nok kan arbejde/jobs være ydmygende. Det handler vel også om indstillingen til det.

Randi - Pas nu på du ikke kammer helt over i din indignation. Du risikerer en diagnose. Tag en pille ! Eller en `smøg` :-)

Lars A. Bruun

Flere skal kunne klare sig selv

Som det er nu skal selv dem med de laveste indtægter betale en forholdsvis høj skat.
Jeg mener at mange ville kunne klare sig selv, hvis de ikke samtidigt skulle være med til at forsørge andre.
Den høje skat, og de høje priser, betyder at det er nødvendigt med en forholdsvis høj timeløn for at man kan leve af den.

Da mange ikke kan levere en arbejdsindsats der modsvarer den høje timeløn, kan de ikke få et ordinært job, og henvises derfor til, en overførselsindkomst.

Siden kan der så, efter en masse administrativt bøvl, blive bevilget flexjob, skånejob, løntilskud, akutjob og nyttejob.

Alt for få skal trække hele læsset, og forsørge alt for mange.
Mange arbejdsfunktioner bliver sparet væk.

Det er hul i hovedet at nogle skal knokle over 50 timer ugentligt mens andre ikke kan få noget arbejde, og heller ikke har penge til at have en meningsfuld fritid.

De mange i 30 erne og 40 erne der har lange arbejdstider, og ofte også børn, kunne sikkert bruge mere fritid.

Mange andre der ikke kan klare 37 timer om ugen, eller mere, kunne have gavn af at forsørge sig selv delvist med 15-30 timers arbejde ugentligt. Arbejdet må fordeles på flere, og over en større del af livet.

Hvem siger at man ikke kan klare et nyt job bare fordi man er over 55 og er blevet fyret?

Så kunne vi også blive fri for den hetz der føres mod dem der har mistet jobbet og ikke kan få et nyt, og dem der mangler skolekundskaber, så de ikke passer ind i det moderne arbejdsmarked.

Der er brug for flere i job som ikke kræver de store skolekundskaber. Det er surt at vente længe på at tale med en medarbejder i et supermarked.
Det er surt, når man ringer til en offentlig eller privat virksomhed, at vente meget længe på at opkaldet bliver besvaret.
Togstationer er møgbeskidte. Man kan ikke komme på toilettet. Man kan ikke sidde ned indendørs og vente.
Manglede opsyn og hærværk ødelægger de offentlige transportmidler.

Alle steder er efterhånden præget af at arbejdskraft er forfærdeligt dyr i Danmark.

Hvis man forhøjede personfradraget kunne mange arbejde til 80 - 90 Kr. i timen med en levestandard der i dag ville kræve en timeløn på 110 -120 Kr.

En sådan skattelettelse og lønnedgang til de lavestlønnede, vil også gavne iværksættere.

Det nuværende system ekskluderer alt for mange. Det er skruen uden ende at så mange ender på førtidspension eller i matchgruppe 3 på kontanthjælp. Der bruges også en masse ressourcer på at de så skal serviceres med sagsbehandling, psykologer, psykiatere, væresteder og meget andet, der er nødvendigt nu, men som der kunne bruges mindre på hvis vi havde et mere rummeligt arbejdsmarked

Soren Andersen

@Randi

"Det dem med pengene, der bestemmer - og det de ikke gode til - de mangler evnen til empati, sociabilitet, til at føle ansvar for helheden"

Say what?

Steffen Gliese

Det grundlæggende problem er, at vi måler i lønarbejde. I sig selv har lønarbejde en korrumperende virkning, fordi det ikke længere er et spørgsmål om at løse opgaver maksimalt, men at sikre opgaver i en ind strøm, som sikrer indtægten fortsat. Derfor brænder fjernsynet sammen efter nogle år og derfor begynder programmer, der opdateres over nettet, at virke stadigt langsommere, især noget tid efter de nye versioner er blevet introduceret.
Forbandelsen ved løn er, at man ikke udfører opgaverne primært for at udføre opgaverne, men for at udføre opgaver, der tilfredsstiller en anden, som sikrer, at man belønnes så sparsomt, som det kan lade sig gøre. Derfor nytter det ikke at tale om, at folk skal arbejde meget længere - folk skal såmænd bare forblive så aktive med alskens aktiviteter i samfundet livet igennem med så få veksler trukket på til benefice for andre.

Om Robert eller Carina er fattige eller ej er en afsporing af fattigdomsdebatten - og mediekongerne sidder og griner i skægget over at kamikache-liberalisten Joacim B. Olsen kan trække hele den danske venstrefløj rundt ved næsen...

Fakta er:
---
Artikel 22.

Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans værdighed og hans personligheds frie udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver stats organisation og hjælpekilder.

Artikel 23.

1. Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed.
2. Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde.
3. Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger.
4. Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser.

FN's menneskeretserklæringen
---

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd samt de økonomisk vismænd har brugt en grænse på 50 procent af medianindkomsten til at beregne, hvor mange fattige der findes i Danmark.

Bruges denne grænse, er der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 234.000 fattige personer i Danmark - fraregnet de studerende.

Men hvor fattige er de fattige egentlig i Danmark? Når alle offentlige tilskud som for eksempel boligstøtte, børnecheck eller ældrecheck er medregnet, har de fattige følgende beløb til rådighed per måned efter skat:

1 person: Max 8.427 kroner

2 personer: Max 12.773 kroner / 6.387 kroner per person

3 personer: Max 16.292 kroner / 5.431 kroner per person

4 personer: Max 19.361 kroner / 4.840 kroner per person

5 personer: Max 22.135 kroner / 4.427 kroner per person

6 personer: Max 24.693 kroner / 4.116 kroner per person

Ovenstående er det beløb, man har til rådighed til at betale husleje, tøj, mad, medicin med mere.

---
Ovenfor nævnte tal er hvis du er til rådighed for arbejdsmarkedet ...

Herfra kan en seriøs debat begynde!

Anders Kristensen, Mikkel Nielsen, Steffen Gliese, n n og Nick Mogensen anbefalede denne kommentar

samt naturligvis:

Grundloven
§ 75
Stk. 1.
Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Stk. 2.
Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder.

Mikkel Nielsen, Steffen Gliese, n n og Nick Mogensen anbefalede denne kommentar
Nick Mogensen

@Mads Nielsen.

Det lønnede arbejde i dag er en slaveforhold. Så kan man pakke det slaveforhold ind i alle mulige skønne vendinger, men det ændrer ikke ved det forhold, at du praktisk talt ikke kan overleve i det danske samfund uden mønt på lommen. Du skal sågar have en nem-konto.

I øvrigt tager du fuldstændig fejl i forhold til konkurrenceevne. Et eksempel: Naturmælks Hø-ost er fremragende, selvom den måske også har en høj pris. Den er ikke per se dyr - fordi den jo netop leverer en langt højere kvalitet end en billigere ost. Det gælder ikke om for Naturmælk for enhver pris at reducere prisen og omkostningerne, nej, det gælder i langt videre udstrækning at lave lidt, men godt. Så godt, at det er mer-prisen værd. Vi kommer aldrig - inden denne jord går til grunde - til at kunne konkurrere på prisen og kvantiteten med de voksende markeder i Asien mm. Glem det. Det er en latterlig tanke.

Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, randi christiansen, Mikkel Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

De sorte milliarder ejedes af diktatorer, politikere og erhversvfolk. De er så ved at genindføre slaveriet, forgifte kloden og mennesker. Overtræder enhver menneskerettighed med deres økonomiske magtrettigheder.

randi christiansen, Steffen Gliese og Nick Mogensen anbefalede denne kommentar
Nick Mogensen

@Peter Hansen.

Netop. Ganske enig med dit sidste skriv. En af de problemer jeg selv har set - og jeg formoder mange andre også har lagt mærke til er, at en del lønarbejde udføres for dets egen skyld. Dvs. selvom der vitterlig ikke er en umiddelbar opgave at give sig i kast med - fx i forbindelse med projektarbejde - giver person X sig i kast med at lave noget, som ret beset er at grave et hul og dække det til igen. Andre strategier, som at trække tiden i forhold til det man laver bruges også. Det var medarbejdersiden. Ledelsen kan operere i stor tryghed, idet deres sociale status giver dem rig mulighed for at gå 'stille med dørene' og undgå at medarbejdere potentielt 'kigger dem over skuldrene'.

Disse strategier kan bruges til netop at godtgøre at éns job kræver 37 timer og 37 timers betaling og at lederen naturligvis skal have 10 gange så meget i løn som de menige arbejdere, fordi hans ansvar er så fantastisk højt - selvom jeg nok synes at de seneste år har vist at ansvaret faktisk er temmelig lavt i mange sammenhænge.

Det lønnede arbejde er også blevet et martyrium og har ydermere forvokset sig så meget i vores selvopfattelse, at mange nu er deres arbejde. Det er det de snakker om. Det er deres univers. Det er distræthedens vugge. Mange spørger, men lytter ikke. Det skal være effektivt. Men min påstand vil være, at al den tale om effektivitet ikke har gjort samfundet en tøddel mere effektivt. Det økonomiske system har skabt værdier ud af det blå; i forhåbningen om, hvilket har skabt et meget usikkert system, som alle løber i røven af, uden i virkeligheden at vide hvad dette system indebærer og har af konsekvenser.

Det lønnede arbejde er i dag, den fineste slags af frivillig tvang. Dermed ikke sagt at et arbejde ikke kan være all

randi christiansen, Mikkel Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg kan se at konkurrenceevne har været inde i debatten.

Danmark Eksporttal:

I ALT mio. kr.

2009 42.983,6
2010 43.495,7
2011 57.604,0
2012 59.708,0

Man skal vist være eliteorienteret journalist for at kunne se problemet...

Nick Mogensen, Anders Kristensen, Karsten Aaen, Mikkel Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Bill Atkins

Now you are talking.

Lad os få debatten gjort faktuel.

Sammenlignet med Harz IV vil en famile med to børn (0-5 og 6-13) få 9270 kr..

Men her er husleje, varme. el og vand betalt. Også i en kort periode med eget hus.

Michael Bruus

Selvfølgelig eksisterer doven Robert og fattig Carina, men det gør grådigheds Kurt og beregne Helle også.

Der er på nuværende tidspunkt omkring 15 000 som har mistet retten til dagpenge og der et sted mellem 30- 40 000 jobs som bliver besat af aktiverings, løntilskud og andet, som i bund og grund er mere eller mindre gratis for arbejdsgiver.

Kommunale bygninger, skoler, plejehjem mm. har som en tommelfingerregel én pedel og måske en pedelmedhjælper og et sted mellem 1-5 i aktivering, på kontanthjælp eller dagpenge.

Det samme mønster kan observeres overalt i samfundet, hvor en helt ny underklasse vedligeholder bygninger og tager sige af børnene og de ældre for kontanthjælpen eller dagpengene.
Jobcentrene forvalter formidlingen og offentlige og privat arbejdsgiver kan storset få hvad og hvem de vil have, blot ved at løfte rørt og ringe til jobcentret.

Og da der nu kommer flere på kontanthjælp, bliver ordningen også billiger for staten.
Så arbejdsløsheden bliver ikke nedbragt, der er alt for store gevinster forbundet med den høje arbejdsløshed. Så doven Robert og fattig Carina, kommer ikke på fattigåren, de vedligeholder den under grådigheds Kurt og beregne Helle nøjeregnende opsyn.

Nick Mogensen, Karsten Aaen, randi christiansen, Mikkel Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Soren Andersen

@Bill

"Man skal vist være eliteorienteret journalist for at kunne se problemet..."

Der er jeg ikke enig. Hvis der på de "danske" eksportvarer står made in taiwan så er der stadig et problem hvis dit fokus er danske arbejdspladser

Bare at emnet "fattiggård" overhovedet kommer på banen er skræmmende. Derhen skal vi aldrig igen. Kontrollen er rigelig som den er i dag, måske endog for rigelig.

Enlige folkepensionister og forsørgere, som har fundet en ven og vej ud af ensomheden tør ikke vise sig sammen offentligt af frygt for den offentlige kontrol, som udføres på må og få af de offentlige kontrollanter.

99% af alle i den arbejdsdygtige alder ønsker at arbejde. Går vi tilbage til 80'erne, så kunne man få dagpenge i 7 år stort set uden kontrol og man skulle arbejde i 6 måneder over en periode på tre år for at genoptræne retten til nye 7 år på dagpenge. Men det fik ikke alle til at valfarte til offentlig forsørgelse.

Det er muligt, at moralen og ydmygheden er faldet siden da, men jeg mener fortsat, at 99% af de arbejdsdygtige grundlæggende ønsker at arbejde.

Det er absurd, at ændre det danske velfærdssamfund med blot et par eksempler af offentlig forsørgelse som grundlag. Af de 2 eksempler, er det efter min opfattelse kun "Robert sagen", som træder helt ved siden af. Men fred være med et par "Roberter". De findes altid.

En løsning på alle kvaler kunne være, at afskaffe alt offentlig forsørgelse, herunder folkepensionens grundbeløb, børnecheck, dagpenge, SU osv., afskedige alle i udbetaling Danmark, alle kommunale sagsbehandlere og bruge pengene på en borgerløn til alle over 18 år med dansk statsborgerskab. Et slag på tasken kunne være 6.500 kr. pr. måned.

Så kunne vi alle sammen være glade, frie mennesker uden mistænksom misundelse.

Jesper Frimann Ljungberg

@Michael Bruus.

Hele den syge industri med daglejere du beskriver her, er reel nok. Jeg har selv skrevet om det flere gange i kommentarer, om hvordan min far som er midt i tresserne fortalte, hvordan hans omgangskreds blev fyret og så måtte fungere, som daglejere for de lokale virksomhedder offentlige som private.
Jeg tror ikke du finder mange herinde, der finder at det slavelignende show er en god konstruktion.

Men det at rense lokummer er altså også et ordentligt værdigt og reelt job. Og hvis man som arbejdsløs bank direktør, eller magister i historie ikke kan få andet så kommer der et tidspunkt hvor man må sige ja til sådan et job. Hvor lang tid der så lige skal gå før man søger under sin faglige kvalifikation, må vil afhænge lidt af sandsynligheden for at få et job inden for sit fag. Jeg tror personlig ikke at det bliver aktuelt for en Data Ingeniør.
Man kan så vende den lidt om og spørge, hvorfor har vi arbejdsløse magistre i dansk når vi har problemer med det faglige niveau i Dansk på de fleste niveauer i vores uddannelsessystem, og at klasserne er proppede med børn og unge, og vi hører til i den dyre ende når det kommer til uddannelse ?
Der skal vi jo se på Djøffistan staten, hvor udgifterne stiger, servicen falder og lønningerne i toppen stiger.

Vi er simpelt hen nødt til at lave Velfærds Danmark 2.0, hvor vi 80% der kan blive enige om 80% af tingene faktisk får indført de 80%, og så skaber så stor frihed som muligt mht. de resterende 20%.
Og så ellers lader fornuften og den kolde kyniske analyse råde, at vi gør de ting der giver mening for samfundet som helhed, under hensyntagen til individet, og ikke laver Djøffistan suboptimeringer, hvor man glædeligt pålægger andre dele af samfundet en udgift på 100 millioner, hvis man selv kan spare 10 millioner, på sit eget budget. For så har man jo været en god lille administrator der kan gemme sig bag ved ens egne mål. Se jeg nåede mit mål, jeg skal ha' bonus.

Når det så er sagt og gjort så er der stadig arbejdsky elementer og dem skal vi finde ud af hvad vi stiller op med.

// Jesper

Mikkel Nielsen

Lars Bruun

Der er brug for flere i job som ikke kræver de store skolekundskaber. Det er surt at vente længe på at tale med en medarbejder i et supermarked.
Det er surt, når man ringer til en offentlig eller privat virksomhed, at vente meget længe på at opkaldet bliver besvaret.
Togstationer er møgbeskidte. Man kan ikke komme på toilettet. Man kan ikke sidde ned indendørs og vente.
Manglede opsyn og hærværk ødelægger de offentlige transportmidler.

Så fordi du ikke gider vente, så skal endnu flere påtage sig disse ikke særlig fantastisk Jobs. Hvor flertallet er komplet unødvendige.

Alle steder er efterhånden præget af at arbejdskraft er forfærdeligt dyr i Danmark.

Kan du videnskabeligt bevise denne påstand, eller fyre du bare en liberal floskel af.

Hvis man forhøjede personfradraget kunne mange arbejde til 80 - 90 Kr. i timen med en levestandard der i dag ville kræve en timeløn på 110 -120 Kr.

Fradrag er noget satan har skabt, det eneste det skaber er en masse spild af tid og et latterligt stort beaukrati. Derudover tendenser disse fradrag til at komme hovedsageligt de bedst lønnede til gode.

Er der endvidere tale om arbejdsfradrag rammer den så socialt skævt, så det halve kunne være løgn.

Jeg kunne også tænke mig at vide, sådan helt konkret hvor du vil finde pengene til A: fradraget, B: fald i skatte indtægter. Skal vi skære i de sociale ydelser igen!

skruen uden ende at så mange ender på førtidspension eller i matchgruppe 3 på kontanthjælp.

Så folk der har meget minimal eller ingen arbejdsevne, skal så tvinges ud i et arbejde de ikke kan besidde, eller på endnu lavere ydelser, fordi du mener de sagtens kan besidde et arbejde!. Tak for kaffe.

Matchgruppe 3 er afskaffet (eller rettere er på vej til det) man endte endvidere heller ikke i denne gruppe uden grund!

Vi har ikke et rummeligt arbejdsmarked fordi det handler om profit, du kan ikke tjene nok penge på folk med så lav arbejdsevne som mange har i matchgruppe 2 & 3. De er meget resurcekrævende!

Soren Andersen, jeg er naturligvis opmærksom på forskellen mellem danske arbejdspladser og eksportsuccesen for danske produkter, men kunne du ikke forklare mig sammenhæng mellem produktland og Danmarks nationalbudget. Sjovt nok valgte den kinesiske handelsminister at mindske betydningen af Kinas enorme eksport med forklaringen: "Ja men Kina er jo kun verdens fabrik. Udviklingen af produkterne sker uden for Kina."

Jesper Frimann Ljungberg

@Mikkel Serup
Fradrag er noget satan har skabt, det eneste det skaber er en masse spild af tid og et latterligt stort beaukrati. Derudover tendenser disse fradrag til at komme hovedsageligt de bedst lønnede til gode.

Så en flad Liberal Alliance type skat er bedre ?

// Jesper driller lidt

Mikkel Nielsen

Problemet med alle de fradragsordniger vi har nu, er at det kræver alt for mange resurcer og kostbar tid at håndhæver dem.

Det burde være muligt at lave et langt mere gennemskueligt og mindre beaukratisk skattesystem end det vi har i dag, hvor det ikke kræver du har en lang uddannelse for at finde hoved og hale i lovgivningen og hvor SKAT knap og nap selv har styr på reglerne.

En ting vil jeg give LA og det er at der er al for meget beaukrati, men det er så også omtrent det eneste jeg er enige med dem i.

n n, Lise Lotte Rahbek og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Den administrative behandling af skattefradrag er efter digitaliseringen af selvangivelsen af ringe omfang i forhold til den retfærdighedsfølelse der ligger gemt i et omkostningsbestemt fradragssystem. Problemet er skattehullerne og flytten indtægter og fradrag rundt mellem mange virksomheder, som køre forskelligt regnskabsår og proforma skifter ejer og navn - og den side af sagen kommer de høje indtægter til gavn i et omfang så al tale om progressivitet i vores skattesystem burde forstumme.

Steffen Gliese

Nej, Mikkel Serup, jeg kan ikke, trods alt, acceptere din præmis om, at folk, der ikke har gidet tage en uddannelse, har fået et job eller er blevet selvstændige, hellere skal have kontanthjælp end udføre nødvendige funktioner i samfundet. Hvis man ikke har prøvet at sikre sig bedre fodfæste på arbejdsmarkedet, må man tage, hvad man kan få.
Når det i dag virker mere uretfærdigt og nedværdigende end tidligere, skyldes det til gengæld, at den sikkerhed, man havde, når man var medlem af en fagforening, for at bevare retten til at arbejde indenfor sit overenskomstområde, er faldet væk til fordel for noget, de kalder det fleksible arbejdsmarked. Dette er noget, som fanden eller Nyrup eller en anden har skabt, som ikke fører noget godt med sig. Tværtimod kan vi næsten på dato konstatere det fald i produktiviteten, man fabler om, fra da folk mistede disse basale, faglige rettigheder.

randi christiansen

Ih du milde Leo skal jeg nu både frygte en diagnose og etablere et blandingsmisbrug ?

Fordi jeg -Michael P., har svært ved at forestille mig at man arbejder frivilligt på et kzkyllingeslagtehus, til gengæld godt kan forestille mig nødvendigheden af psykofarmaka for at holde det ud og endelig - hvis eneste alternativ er kontanthjælp så er der vel et element af tvang her ?

Mht at profitten bestemmer - hvad ellers? Der bliver allokeret stadig færre midler til miljø-og socioøkonomisk bæredygtige projekter, hvilket i høj grad vidner om ikke blot manglende empati og ansvar for helheden men også - og det er næsten det værste - for mangel på den intelligens der er nødvendig for at indrette et velfungerende samfund.

Vi må satse på at tiøren falder hos de unge - i går havde en videnskabsgruppe på Christiania arrangeret et foredrag om kvantemekanik - der var stuvende fuldt - med unge mennesker.

Lars A. Bruun

@Mikkel Serup

Nej Mikkel Serup. Jeg mener ikke at meget syge personer skal tvinges ud i et arbejde de ikke magter. Hvis man er så syg at man intet magter skal man have lov til at være i fred med førtidspension og med passende sociale tilbud.

Dem der ikke magter 37 timers arbejdsuge eller mere, men som både kan og vil arbejde 10-30 timer ugentligt, og dermed forsørge sig selv helt eller delvist bør derimod have bedre mulighed for det.

Et højere personfradrag vil betyde en skattelettelse for alle, men de lavestlønnede vil få den relativt største skattelettelse. Hvis deres løn reduceres så det udbetalte beløb svarer til hvad de fik før skattelettelsen vil deres levestandard ikke forringes, men det vil betyde at flere arbejdspladser vil kunne beholdes i Danmark.

At arbejde er ikke kun noget man gør for sjov. Der er meget arbejde der skal udføres fordi det er til alles bedste, selv om det ikke er særligt interessant. Med en bedre fordeling af arbejdet vil mange få mere fritid, og de der ikke synes deres job er interessant får mulighed for at lave noget de finder interessant i deres fritid.

De der arbejder mest vil kunne få mere fritid, og stort set have det samme udbetalt fordi de skulle betale langt mindre i skat.

De der slet ikke arbejder, men som kan og vil, får et bedre liv, uanset om det arbejde de udfører er interessant eller om det kun er nødvendigt. De vil stadig have masser af fritid.

Mikkel Serup og andre prøv at følge dette link:

http://videnskab.dk/kultur-samfund/topforsker-vi-skal-kun-arbejde-25-tim...

Sider