Hvad er værst af det, der skete i sidste uge? Først EU-parlamentets tilbagevisning af klimakommissær Connie Hedegaards forslag om at tilbageholde uddeling af CO2-kvoter. Så markedet selv kunne rette sig op og igen tilskynde virksomhederne til at nedbringe CO2-udslippet. Nedstemningen affødte denne lederkommentar i avisen her:
»Hvorfor stemme noget ned, som er så afgørende for EU, for klimaet og for mulighederne i det, som EU bryster sig af at være – nemlig hele verdens foregangsregion i bestræbelserne på at bekæmpe de globale klimaforandringer? Svaret er simpelt og næsten enslydende fra alle interessenter og politikere, der i går jublede: Penge. ’Konsekvensen af forslaget vil ifølge vore beregninger være en omkostning for dansk erhvervsliv på over 300 mio. kr. de kommende år, men der er ikke brug for at øge politisk bestemte omkostninger i en økonomisk krisetid, hvor vi kæmper for at styrke vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse,’ forklarede Troels Ranis, energi- og klimapolitisk chef i Dansk Industri, DI, lørdag til Information.«
Det andet, der skete, blev i avisens lederkommentar i lørdags fremstillet og vurderet med disse ord: »SRSF har demonstreret en historisk uhørt evne til at deprimere egne tilhængere. Regeringen har ikke noget projekt, der fænger eller bare overbeviser. Regeringstoppen taler meget om »det nødvendige«. Den har selv til gode at bevise, at regeringen er nødvendig. Det er imod sund fornuft, at Enhedslisten skal stå ene om at påpege, at overførslerne i den seneste flom af forlig går fra dem, der har mindst, til dem, der har mest. Hvad er det rimelige i, at studerende og kontanthjælpsmodtagere betaler for, at folk, der har råd til at eje fast ejendom, får statslig kontanthjælp til værdiforøgende forbedringer? Og istandsættelser i landdistrikterne – er det, hvad de fattige skal klemmes til at yde til?«
Hvad er værst?
Den nødvendige politik
Skønt det første onde måske opnåede lidt mindre medieomtale end det sidstnævnte, er vores systematiske forarmelse og efterhånden også truende tilintetgørelse af egne, andre evolutionært højerestående dyrs og planters elementære naturgrundlag vel trods alt det værste? Men nu er det så heldigt, at en opkomlings indsats gør det muligt så at sige at slå begge onder med et slag.
Først skal dog lige anføres fra lørdagsartiklen om »Ikonet på den onde magt i dansk politik – den socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon«, hvad journalist, debattør og forfatter Lars Olsen mener, er det helt gale:
»At finansministeren er blevet symbol på en politiker, der ikke går i rette med sine embedsmænd og deres regnemetoder, men også, at han på især to punkter bryder med den typiske socialdemokratiske politik. For det første gør han op med tanken om, at ’brede skuldre skal bære mest’, når det er samfundets brede lag og ikke de mest velstillede, der skal holde igen. For det andet fokuserer regeringen ikke nok på jobskabelse her og nu.
’Det er ikke usocialdemokratisk at kræve løntilbageholdenhed og at spare på de offentlige udgifter. Men det er usocialdemokratisk ikke at stille krav til de velstillede og ikke at have en ambition om at skabe flere job her og nu. Der bryder han med det, der har været kronjuvelerne i socialdemokratisk politik siden efterkrigstiden,’ siger han (Lars Olsen, red.).«
Til dette svarer ikonet selv, at han fører den nødvendig politik, og den nødvendige politik er økonomisk vækst, især i den private sektor.
Fusk
Det kan naturligvis diskuteres, om denne nødvendighed i den socialdemokratiske kapitalismes eller kapitalistiske socialdemokratismes nuværende globale udviklingsfase ubønhørligt også nødvendiggør et så eklatant brud med ’den typiske socialdemokratiske politik’ (fagøkonomisk kaldet ’venstrekeynesianismen’), som nu indtræffer i stort set hele den vestlige verden. Efter at have været under udvikling siden i hvert fald begyndelsen af 1970’erne. Men det er ikke pointen her, da det førstnævnte onde, naturødelæggelsen, på uventet vis pludselig er dukket op og har givet Corydon & co. en dukkert. Hvad hele vækst-nødvendigheden angår.
Opkomlingen er Frank Poulsen, der i DR2’s vidunderlige serie Frank ser rødt for en uge siden og genudsendt i aftes (mandag den 22. april), stillede Corydon spørgsmålet, om han dog ikke af hensyn til naturens begrænsede goder (ressourcer kaldet) kunne se, at der måtte være grænser for økonomisk vækst? Nej, det kunne den socialdemokratiske finansminister ikke, for Danmark havde jo selv demonstreret, at man udmærket kunne afkoble øget vækst fra øget CO2-udslip. Det gjorde Corydon, efter at Frank og DR2 (og vi seere) lige havde været i Danmarks Statistik og på skærmen konstateret, hvordan Corydons påstand bygger på statistisk fusk. Mens de holdbare tal og kurver på det nydeligste/uhyggeligste viser, at Danmark øger sin naturødelæggelse i præcis samme takt, som vi øger den økonomiske vækst.
Konfronteret med disse kendsgerninger var det som om, at noget muligvis begyndte at dæmre for ikonet. Noget der har med økonomi at gøre.
Måske er der håb. Eller er det ren ønsketænkning?
Jeg har klippet følgende fra læserbrev i gårsdagens avis "Lad de rige betale" af Steen E. Just:
"Bjarne Corydon (S) har i flere interview slået fast, at regeringens økonomiske politik baserer sig på validerede data. Det må vel betyde, at danskerne kan forvente, at følgende validerede data indgår i overvejelserne over den økonomiske politik:
De samlede selskabsskatter udgjorde i 2006 61 milliarder kroner. I 2011 var de faldet til 39 milliarder kroner. I samme periode faldt værdien af produktionen med ca. 6 procent."
...men hvad er empiri mod selv at kunne udplukke sin teori: Nødvendighedens politik …min bare r..
Læs hele Steen E. Just’s læserbrev her: http://www.information.dk/458178
Ja, det er slemt.
Men hvad er så det bedste, der skete i sidste uge?
Hertil vil jeg henregne forårets gennembrud, varmens ultimative komme, månens støtte drift mod at blive fuld, solsortens indtog på naboens tagryk og aftenenens klangbund, samt de forsinkede påskeliljers kamp mod ærenpris og anemoners gunst, foruden humlebier fortumlede tøffen rundt om pilens udsprungne gæslinger
Eivind skriver: Konfronteret med disse kendsgerninger var det som om, at noget muligvis begyndte at dæmre for ikonet.
Jeg har virkelig forsøgt - jeg kan ikke se andet end irritation - men bedøm selv:
http://www.dr.dk/tv/se/frank-ser-roedt/frank-ser-roedt-9-10
PS. Michael, det er tydeligt at du er ramt af en forårspression.
Jeg tror i skal nøje øje med Bjarne "Korridor Don" for fremtiden.
Mon ikke Løkke Rasmussen er glad for at SSFR fører "en nødvendig politik" og laver alt det Venstre selv ikke ture drømme om.
Løkke Rasmussen er begyndt at opfører sig som det er ham , der er statsminister og han er vel også klar i kulissen, når Thorning har gjort alt hans beskidte arbejde.
PS: Det er ellers lidt "sjovt" at SSFR nu skal kritiseres for ophævelsen af sodavansafgiften , når det var et af Løkke Rasmussens hovedkrav for at være med i reformerne. Jeg frygter for fremtiden, når Løkke Rasmussen kan flytte ind i statsministeriet - tænk at ophævelsen af sodavendsafgiften er et hovedkrav fra Venstre med det argument at det vil skabe mange job i Danmark - Er det de ekstra job i sundhedssektoren og medicinvirksomhederne Løkke Rasmussen har i tankerne?
Jeg ved snart ikke længere, hvad jeg skal sige. Jeg er fuldstændig paf over den nuværende regering - én på papiret rød regering, der synes aldeles døv overfor solidariske toner. Medmindre det er en politiker fra liste Ø, så skifter jeg i dag næsten altid kanal, når jeg ser en af vore folkevalgte tone frem på tv, for med deres budskaber gør de mig næsten alle uden undtagelse ked af det.
Hvorfor falder værdien af produktionen mon? Produceres der mindre eller falder priserne?
Tænk sig engang, hvis den nuværende regering i stedet havde valgt at beskatte de rige lidt hårdere (frem for lige frem det modsatte) og flytte provenuet herfra til en grøn fond øremærket til en begyndende omlægning af den danske infrastruktur. Ikke alene ville det have været balsam for enhver sjæl sønderrevet af den forrige regerings borgerlig-liberale fordelingspolitik - som den nuværende (mere) end fortsætter; det ville også med sikkerhed have skabt arbejdspladser, og det ville have gjort Danmark mere modstandsdygtigt overfor de med sikkerhed tilstundende ressourceflaskehalse. Men, nej, noget sådant ville udgøre en så omfattende mængde fornuft, at det naturligvis ikke lader sig gøre.
@John Fredsted
Det havde ikke battet en skid, sorry.
Problemets kerne er vel, at det er de samme rådgivere og embedsmænd den siddende regering har, som den foregående. Og hvis politikerne tror at økonomi er en 'exact science', så er der jo ikke rigtig noget, der ændrer sig.
If all you have is a hammer, everything looks like nails.
Det er mere gennemgribende reformer der skal til. Reformer der bygger på faglig indsigt på de områder som reformerne skal gennemføres på. Ikke det her p*s vi har set de sidste 15 år, hvor vi har tidens nye ypperstepræster 'økonomerne' der ved alt om alt.
// Jesper
@Jesper Frimann: Jeg forstår ikke helt din logik.
Hvis regeringen havde handlet noget i stil med det, jeg beskriver, så havde den jo netop sendt et signal til embedsværket og økonomerne, og til Markedet, om, at nu skal de ikke være ene om at bestemme musikken længere.
@John Fredsted.
Det rige i Danmark udgør ikke en speciel stor del af skattegrundlaget. Skattegrundlaget for indkomst skat for folk der tjener over en million er måske 6-7% af det samlede skattegrundlag. Skattegrundlaget hvis du ser på folk der tjener 500.000 og mere udgør så cirka 24%.
Hvis man æder de rige, ligesom i Aerosmith sangen, løber man hurtigt tør for brændstof, og jeg er ikke tilhænger af 'job creator' retorikken.
Det der skal til er at folk skal sættes fri....
// Jesper
Opkoplingen Frank, der i sidste uge afslørede finansministerens fusk med tal og kurver for åben skærm, er igen på banen i aften.
Denne gang drejer det sig om journalistik og fusk med nyheder. Og her er der jo også rigtig meget at tage fat på.
DR2 kl. 20:00.
@Jesper Frimann: "Det der skal til er at folk skal sættes fri.... "
Hvad mener du med det?
John Fredsted foreslår en grøn fond baseret på provenuet fra den ikke eksisterende beskatning af de rige. Sådan én kunne jeg også godt tænke mig. I mangel af bedre foreslår Natur- og Landbrugskommissionen i deres slutrapport
http://www.naturoglandbrug.dk/slutrapport_2013.aspx?ID=52071
en Naturfond (se side 26 f.), der skal dannes af de sædvanligt mistænkte: - lotto- og tipsmidlerne, jagt- og fiskekort, private fonde, og som noget nyt: - afgifter ved bymodning af jord fra landzone eller ubebygget byzone, og spædes op med almindelige bidrag fra statskassen. Men idéen med en national, grøn fond er god, og i det hele er der mange gode forslag i kommissionens udspil, der også tages vel i mod fra f. eks. Danmarks Naturfredningsforening:
http://dn.dk/Default.aspx?ID=31654
@Holger Madsen: Ja, og den udsendelse gjorde det lysende klart, hvis man ikke allerede var klar over det, at nyhederne på tv er spild af tid at overvære.
@ John Fredsted: Ja, spild af tid, men det værste er dog, at det er udfra disse uvæsentlige nyheder, at det store flertal af vælgerbefolkningen danner deres meninger, der i dag er gået hen til at blive til ligegyldighed.
For dem der ikke så opkomplingen (Ejvind Larsens udtryk), så er udsendelsen her.:
http://www.dr.dk/tv/se/frank-ser-roedt/frank-ser-roedt-7-10