Læsetid: 1 min.

Duellen: ’Instituttets problemer gælder hele Aarhus Universitet’

Utilfredsheden med forandringerne på Aarhus Universitetgælder bredt på universitet. Men det er ikke et direkte indgreb i forskningen og undervisningen, mener professor emeritus Jørgen Grønnegaard Christensen
Debat
10. april 2013

Den nu to år gamle proces, der skal forandre Aarhus Universitet, har været rettet mod praktiske og organisatoriske ændringer, siger Jørgen Grønnegaard Christensen, der er professor emeritus på Institut for Statskundskab.

»Det er ikke sådan, at der er nogen, der er kommet og har sagt, at man skal undervise på den og den måde, og man ikke må undervise i et fag med en speciel vinkel. Og der er ingen, der har grebet ind over for de forskningsprojekter, som medarbejderne har taget op. På den måde er universitetet lige så godt, som det altid har været,« siger han.

Men de organisatoriske og praktiske fornyelser på universitetet har ikke været småting. Det har fået alvorlige følger, og mange medarbejdere føler, at ændringerne er blevet trukket ned over hovedet på dem, uden at de er blevet lyttet til, vurderer Jørgen Grønnegaard Christensen.

Omlægningen af studieadministrationen på universitetet er et eksempel på én af forandringerne, der har betydet tunge arbejdsgange og mere bureaukrati, mener han.

»Studieadministrationen er et praktisk mellemled mellem underviserne og de studerende på den anden side. Derfor er der gode begrundelser for, hvorfor det skulle ligge decentralt,« siger han og fortsætter: »Men det har man nu samlet på centralt niveau. Det betyder, at eksamens- og undervisningsplanlægning samt procedurer for afleveringer af specialer har ændret sig. Det har indgribende konsekvenser.«

På Institut for Uddannelse og Pædagogik er det videnskabelige personale utilfredse med, hvordan ledelsen har håndteret den faglige udviklingsproces.

Over halvdelen svarer i en ny arbejdsmiljøundersøgelse, at betingelserne for at udføre det daglige arbejde er blevet forringet.

Men utilfredsheden gælder over en bred kam på universitetet, siger Jesper Grønnegaard Christensen.

»Det er et udtryk for topstyring, hvor der ikke er blevet lyttet til medarbejderne. Når der er sket forandringer, har medarbejderne haft svært ved at se en sammenhæng mellem de begrundelser, der er blevet givet, og de faktiske forandringer,« siger han.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her