Kronik

Gammeldags landmandskab kan hjælpe naturen

Landbruget er det vigtigste erhverv i enhver diskussion om genopretning af dansk natur. Alligevel har en ny rapport fra Natur- og Landbrugskommissionen udeladt det bedste middel til at bringe landbruget i pagt med naturen: godt gammeldags sædskifte år efter år
Debat
24. april 2013
Ideen med sædskifte kan iværksættes med det samme og skåner miljøet ved at bruge naturens egne fordele. Før agrokemiens og specialiseringens indtog i sidste halvdel af forrige århundrede brugte landmænd netop tre- og fireårigt sædskifte til at bekæmpe ukrudt og skadedyr uden brug af gift.

Jan Djenner

For et år siden nedsatte regeringen en Natur- og Landbrugskommission bl.a. fordi landbruget har et væsentligt ansvar for, at dansk natur uomtvisteligt har det skidt. I sidste uge afleverede kommissionen så sin rapport med 44 anbefalinger om natur, landbrug, økonomi og meget mere. Mange af dem er gode forslag, men rapporten mangler at omtale en af de vigtigste ting, dansk landbrug kunne gøre for at hjælpe naturen.

Lad os dog først med det samme slå fast, at udledning af næringsstoffer som kvælstof og fosfor fra landbruget ikke er den eneste årsag til tilbagegang for dyre- og plantearter i Danmark. Og det er ikke kun landbruget, som forurener Danmark med pesticider.

Men landbruget står nu engang for mere end 85 procent af det legale forbrug af pesticider, og landbruget står for langt den største del af udledning af eksempelvis fosfor til vandløbene. Landbrug er derfor langt den vigtigste aktivitet og langt det vigtigste erhverv i enhver diskussion om genopretning af dansk natur.

Sædskifte bedst for naturen

Ikke desto mindre er det måske mest virkningsfulde af alle midler til reduktion af landbrugets anvendelse af pesticider og udledning af næringsstoffer ikke nævnt i kommissionens rapport. Selv om alle landmænd kender det, og selv om det indgår som en selvfølge i rapporter fra bl.a. FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO). Vi tænker naturligvis på mere udbredt anvendelse af flerårigt sædskifte.

Sædskifte betyder, at landmanden fra år til år veksler mellem afgrøder på et stykke jord. Det ene år dyrker han for eksempel hvede, det næste år byg, det tredje roer og det fjerde kløver. Sædskifte er gammeldags, jovist, men det er også den driftsform, som er det bedst dokumenterede middel til reduktion af pesticidforbruget og udledning af næringsstoffer fra landbruget, og mere udbredt anvendelse af flerårigt sædskifte kunne iværksættes stort set med det samme.

Alle landmænd ved, at de ville kunne kontrollere ukrudt med få eller slet ingen pesticider, og at de ville kunne opnå gode udbytter uden megen gødning, hvis de kunne lægge deres arbejde i fornuftige former for sædskifte. Til overflod er det imidlertid nu også dokumenteret i et videnskabeligt forsøg, som endda blev offentliggjort, mens kommissionen arbejdede.

Overbevisende forsøg

Forsøget blev ledet af professor Matt Liebman ved Iowa State University, og det blev til i et samarbejde med bl.a. det amerikanske landbrugsministerium. Det viste, at naturen kan få det langt bedre ved, at jorden dyrkes efter klassiske principper for godt landmandskab, nemlig flerårigt sædskifte frem for kun toårigt sædskifte og store mængder kunstgødning og pesticider. Uden at det går ud over udbyttet, og uden at det går ud over landmandens fortjeneste.

Resultaterne var så klare, at forsøget blev omtalt langt uden for agronomers fagkredse, bl.a. i The New York Times.

De amerikanske agronomer brugte otte år, fra 2003 til 2011, til at sammenligne udbytter, fortjeneste, anvendelse af kunstgødning, pesticider og energi ved tre forskellige former for sædskifte. Til forsøget anvendte de et areal på ni hektar (16,4 tønder land), hvori man forinden havde dyrket havre. Arealet delte de så i tre mindre stykker: ét stykke til undersøgelse af toårigt sædskifte med konventionel anvendelse af kunstgødning og pesticider, et stykke til treårigt sædskifte med begrænset anvendelse af kunstgødning og pesticider og et stykke til fireårigt sædskifte, ligeledes med begrænset anvendelse af kunstgødning og pesticider.

I stykket med toårigt sædskifte dyrkede forskerne skiftevis majs det ene år og sojabønner det andet. I stykket med treårigt sædskifte dyrkede de skiftevis majs, sojabønner og en blanding af korn og kløver, og i stykket med fireårigt sædskifte dyrkede de skiftevis majs, sojabønner, lucerne og en blanding af korn og lucerne. Både lucerne og kløver binder luftens kvælstof og mindsker derved behovet for kvælstofgødning.

Eftersom lucerne og kløver heller ikke er beslægtede med majs eller korn, kan sygdomme og skadedyr ikke på samme måde overvintre fra den ene afgrøde til den anden. Behovet for pesticider går derfor ned.

I stykkerne med tre- og fireårigt sædskifte anvendte forskerne tillige komposteret gødning fra kvæg. Eftersom de i disse stykker også anvendte små mængder kunstgødning og pesticider, var der ikke tale om at sammenligne agrokemisk med rent økologisk landbrug

Samme fortjeneste

Efter otte år var udbytter af majs fire procent større og udbytter af sojabønner ni procent større med tre- og fireårigt sædskifte end med toårigt sædskifte. Arbejdsindsatsen var 33 procent større i tre- og fireårigt sædskifte, men udgifterne til kunstgødning og pesticider var mindre, og den overordnede fortjeneste var derfor den samme i de tre driftsformer.

Bekæmpelsen af ukrudt lykkedes lige godt i alle tre driftsformer, men der anvendtes fem-syv gange mindre kunstgødning, 7-10 gange mindre pesticid, og ca. 50 procent mindre samlet energi i tre- og fireårigt sædskifte end i toårigt sædskifte.

Forskellen i udledning af giftstoffer til naturen tiltog i løbet af forsøget og var i de sidste fem år 200 gange mindre i tre- og fireårigt sædskifte end i toårigt sædskifte.

Virker også i Danmark

Videnskabeligt set blev forsøget udført helt efter bogen, og resultaterne er relevante også for dansk landbrug, omend klima og afgrøder her er en smule anderledes. Principperne er de samme, selv om det i Danmark er et særligt problem, at vi dyrker alt for megen vinterhvede år efter år på de samme marker, det vil sige overhovedet intet sædskifte. Det giver problemer med sygdomme, og vinterhveden er en af de mere forslugne afgrøder med hensyn til gødning. Natur- og Landbrugskommissionen kunne således have løst den vigtigste del af sin opgave ved at anbefale regeringen, med afsæt i ordentlig videnskab, at fordre godt landmandskab af danske landmænd.

For mange landmænds vedkommende er der intet nyt i resultaterne af det amerikanske forsøg. Før agrokemiens og specialiseringens indtog i sidste halvdel af forrige århundrede brugte landmænd netop tre- og fireårigt sædskifte til at bekæmpe ukrudt og skadedyr. Kan et videnskabeligt forsøg overbevise landmænd og det politisk-administrative system om, at klassisk landbrug er agrokemisk landbrug overlegent?

At naturen kan få det bedre, at landmanden kan tjene lige så meget, og at der kunne være hårdt tiltrængte arbejdspladser i klassisk frem for agrokemisk landbrug? Kommissionens rapport er et godt udgangspunkt for offentlig og politisk diskussion af fremtiden for dansk natur og landbrug.

Problemet er bare, at forslagene til nedsættelse af udledningen af næringsstoffer og pesticider til naturen og klimagasser til atmosfæren hovedsageligt baseres på ny teknologi, som skal kunne anvendes på hver enkelt landbrugsbedrift med henblik på regulering af bedriftens udledningstilladelser.

Men dels er teknologien ikke udviklet endnu, dels fordrer kontrol med udledninger fra hver enkelt landbrug antagelig et betydeligt administrativt apparat.

Det er derfor vanskeligt at se, hvorledes kommissionens anbefalinger kan siges at være veldokumenterede eller at bidrage til mindre bureaukrati. Fødevareministeren forventer endvidere, at det vil tage 5-10 år at gennemføre flere af forslagene, hvis de vedtages. Vi foreslår derfor, at diskussionen om kommissionens 44 anbefalinger udvides med en diskussion af flerårigt sædskifte.

For det første er det gammeldags godt landmandskab.

For det andet er det videnskabeligt set det bedst dokumenterede middel til igen at bringe landbruget i pagt med naturen.

Og for det tredje kan det sættes i værk allerede fra næste år.

 

Ole Færgeman er professor, dr.med. og næstformand i Frie Bønder – Levende Land. Hans Jørgen Nygaard er landmand og formand i Frie Bønder – Levende Land

Det omtalte amerikanske forsøg, ’Increasing Cropping System Diversity Balances Productivity, Profitability and Environmental Health’, er forfattet af Adam S. Davis, Jason D. Hill, Craig A. Chase, Ann M. Johanns og Matt Liebman og er offentliggjort 10. oktober 2012 i PLOS ONE 10.1371/journal.pone.0047149

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her