Læserbrev

Glem ikke de socialt udsatte

Debat
16. april 2013

Det glæder mig altid, når Landsforeningen af Væresteder sætter en kampagne i gang. De er gode til at se noget vigtigt og efterfølgende råbe op om det på en seriøs og provokerende måde. Sådan er det også lige nu, hvor de med plakater rundt omkring i København fortæller os, at »Socialt udsatte var også børn engang – dengang hjalp vi dem heller ikke«. De har en vigtig pointe, som alle, der arbejder med socialt udsattemennesker, udmærket er klar over.

Der har altid været en betydelig risiko for, at børn, der vokser op under vanskelige kår hos voksne, der enten svigter eller ikke formår at tage sig af dem, aldrig får fodfæste og dermed bliver socialt udsatte som voksne. Således har 29 procent af de, der bruger værestederne, været anbragt uden for hjemmet som børn. Det passer overens med, hvad jeg fandt, da jeg i 1992 interviewede yngre hjemløse. 50 procent af dem oplyste dengang, at de havde været anbragt uden for hjemmet som børn.

De mange anbringelser har nok hjulpet dem væk fra noget mere eller mindre ubærligt, men som det fremgår, har det for mange ikke været tilstrækkeligt til at hjælpe dem til en almindelig og god tilværelse.

Der er god grund til at bekymre sig om de børn, der bliver svigtede, når ingen reagerer, eller når sagsbehandlingen er mangelfuld eller fejlagtig. Og der er lige så god grund til at bekymre sig om de voksne, som er sat udenfor, og som aldrig har fået fat i og lært sig de sociale spilleregler, som er nødvendige for at være med.

Individualisme over omsorg

Lige netop disse personer risikerer at blive tabere i forbindelse med en førtidspensionsreform og en kontanthjælpsreform. Beskæftigelsestiltag og individualisme har vundet over social omsorg og solidaritet. I dag er det mål, der tæller, og især ét mål: At komme i arbejde. Dem, der ikke klare det, ender i den sorte gryde.

Vi kan håbe, at børnereformen, der blandt andet skal sikre barnets rettigheder og kontinuitet i anbringelsen, vil vise sig at have effekt, så færre børn vokser op under forhold, hvor de bliver skadet socialt og psykisk for livet. Men det ændrer ikke ved, at der fortsat er brug for et stærkt socialt arbejde for de voksne socialt udsatte, styret af en stærk og solidarisk socialpolitik.

 

Preben Brandt, formand for projekt UDENFOR

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

PS: Hørte i P1-mprgen at Ulla Tørnæs(eller hvordan det staves) fra Venstre foreslog at en kontantshjælpsmodtager, der ikke mødte op ol. skulle fratrækkes kontanthjælpen i 3 måneder .
Jamen dog ønsker Venstre endnu flere hjemløse og flere små kriminelle, når de intet har at leve af.

Anna Gudmundsen

Hvorfor kan forfatteren ikke se at det er anbringelserne der får børnene til at ende op som hjemløse voksne ?
Det er ikke tale om raketvidenskab, kun almindelig matematik.