Kommentar

Den grønne omstillings dilemmaer

Det er farligt at undervurdere barriererne for den store omstilling til en bæredygtig udvikling. Men det er endnu farligere at lade sig lamme af de mange dilemmaer, som kræver markante samfundsændringer
15. april 2013

Den store omstilling til et bæredygtigt samfund bliver mødt af en række barrierer og akutte dilemmaer:

Den globale opvarmning må ikke overskride to grader, hvis kloden skal undgå uoprettelige skader. Men den nuværende kurs peger mod fire grader eller mere.

Mindst 50 procent af de kendte fossile reserver skal forblive under jorden, hvis temperaturstigningen skal holdes under to grader. Men en række industrilande vil sætte gang i udnyttelsen af utraditionelle brændsler som skifergas og olie fra tjæresand.

Der er grænser for økonomisk og materiel vækst på en begrænset klode. Men alle industrilande råber på mere økonomisk vækst.

Den dominerende neoliberale økonomi er baseret på uvidenskabelige modeller og et kortsigtet kommercielt marked. Men den grønne omstilling kræver realistiske modeller og langsigtet, koordineret planlægning. Nogle af disse dilemmaer kræver internationale reformer, men de enkelte lande kan selv iværksætte vigtige elementer af omstillingen. Den mest afgørende erkendelse er, at der er grænser for vækst på en begrænset klode

Undskyldningen for alligevel at kræve fortsat økonomisk vækst er, at ellers vil arbejdsløsheden stige. Løsningen er, at indføre en solidarisk deling af lønarbejdet gennem en fleksibel arbejdstid. Når der er mangel på job sættes arbejdstiden ned og omvendt, når der er mangel på arbejdskraft. I Danmark blev dette princip i kombination med en generel borgerløn foreslået allerede i 1978 i debatbogen Oprør fra midten af Villy Sørensen, Kristen Helveg Petersen og undertegnede.

Omstillingen kræver en omfordeling af velstanden og langt større økonomisk og social lighed. I Danmark kan det ske ved at indføre stærkt progressiv skat på indkomst, formue, arv og boliger. I betragtning af de klare og dokumenterede samfundsmæssige fordele ved stor lighed er det på tide helt at overhøre de rige gruppers klynkerier i den forbindelse.

Økonomiske modeller

De dominerende neoliberale teorier og modeller har spillet fallit. Heldigvis har de to anerkendte økonomiske nobelpristagere Joseph Stiglitz og Paul Krugman taget bladet fra munden og offentligt erkendt, at de nuværende modeller er mere vildledende end vejledende. Den danske regering kunne begynde med at nedlægge det nuværende økonomiske vismandsråd og sikre sig en langt mere alsidig rådgivning, som inkluderer kompetente økologiske økonomer og inddrage eksperter fra det sociale område.

Der bør gennemføres en gennemgribende reform af banksektoren i Danmark med oprettelse af en statsbank sammen med en række nonprofitbanker uden kasinospekulationer. Kunderne i nonprofitbankerne bør have statsgaranti for deres indskud, mens kasinobankerne må sejle deres egen sø.

Den britiske økonom John Maynard Keynes forklarede allerede i 1930’erne, at den frie kapitalbevægelighed destabiliserer de økonomiske systemer. Derfor bør kapitaloverførslerne være under kontrol af landenes nationalbanker, enkeltvis eller i fællesskab. Sådan var det også i EF/EU indtil i 1980’erne, hvor man skrottede kontrollen og traktatfæstede de frie kapitaloverførsler. De enkelte medlemsstater af EU kan derfor ikke efter forgodtbefindende genindføre kontrollen med kapitalbevægelserne.

Alternativet er, at de lande, som ønsker at genindføre kontrollen med kapitaloverførslerne må forhandle sig til en løsere og mere fleksibel tilknytning til EU. Det kan der også være gode demokratiske grunde til.

Global opvarmning

Den globale opvarmning kan kun bremses i tide, hvis en gruppe af industrilande går i spidsen og demonstrerer, at det er teknologisk muligt og økonomisk fordelagtigt at bevare velfærdssamfundet uden økonomisk vækst. Denne gruppe kunne f.eks. være de nordiske lande.

Det nyligt afsluttede Ceesa-projekt (www.ceesa.dk – et multidisciplinært projekt inden for energi og miljø) dokumenterer, at både det teknologiske og det økonomiske kriterium kan opfyldes for Danmark i forbindelse med udfasningen af fossile brændsler inden 2050. I den forbindelse bør investeringerne på energiområdet i højere grad koordineres centralt, f.eks. af Energistyrelsen, i samarbejde med lokale initiativer. Det kommercielle marked har en alt for kort tidshorisont i forhold til disse langsigtede investeringer. Ceesa-projektet belyser en række effektive virkemidler med eksempler på nødvendige ændringer af de nuværende afgifts- og tilskudssystemer. På EU-plan er det nødvendigt at gennemføre en række ændringer af det nuværende system for handel med industrielle CO2-kvoter.

De enkelte medlemslande i EU har stadig et råderum på energi-miljø-området og bør umiddelbart forbyde eftersøgning af skifergas i deres land. De kan også forbyde etableringen af nye kulkraftværker, så længe teknologien til indsamling og lagring af CO2 ikke er færdigudviklet og kommercielt tilgængelig.

Et opsigtsvækkende eksempel til efterfølgelse ville være, hvis Norge og Danmark vedtog at gemme mindst halvdelen af landenes olie- og gasressourcer i Nordsøen til bedre tider. Det ville ganske vist kræve en helt ny type finansministre, men de kan vel også dukke op.

Jeg slutter min nye bog Nok er nok (2012) med en appel om et nyt ungdomsoprør, som kan rydde op i det morads, som de unges forældre og bedsteforældre har efterladt til dem. Det er glædeligt, at flere spirer til et dansk ungdomsoprør er dukket op. Senest med appellen fra gruppen ’OmstillingNu’, som udgjorde kronikken i Information d. 13. marts.

Niels I. Meyer er fysiker og forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Nikoline Høgsgaard
  • Lars Knudsen
  • Trond Meiring
  • Jesper Wendt
  • Mette Olesen
  • Aksel Gasbjerg
  • Jens Falkesgaard
Benno Hansen, Nikoline Høgsgaard, Lars Knudsen, Trond Meiring, Jesper Wendt, Mette Olesen, Aksel Gasbjerg og Jens Falkesgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Trond Meiring

Foruden deling af arbejd og et roligere tempo i arbejdslivet og samfundet forøvrig,
kræves også mange flere økologisk bærekraftige og menneskevenlige arbeldspladser.