Kommentar

Kontanthjælpsreform kan skabe mere fattigdom

Der er gode elementer i regeringens udspil til en kontanthjælps-reform. Men også en hel del knaster, idet ambitionerne ikke bliver fulgt helt til dørs, fattigdoms-ydelserne bliver genindført, og retssikkerheden potentielt forringes, skriver formanden for Dansk Socialrådgiverforening
2. april 2013

Regeringens udspil til en kontanthjælpsreform indeholder både godt og skidt. Den kan få nogle borgere i uddannelse og arbejde, som i dag er på passiv forsørgelse. Den har et stærkt uddannelsesfokus. Socialrådgivere kan komme til at arbejde sammenhængende og perspektivrigt. Vi kommer af med de tre stive matchgrupper i beskæftigelsesindsatsen. Borgere med komplekse problemer får én koordinerende sagsbehandler. Gode initiativer.

Men udspillet rummer også forringelser, som kan skabe fattigdom og dårligere retssikkerhed. Og mange ting skal på plads, før reformens muligheder kan realiseres – ellers må vi vinke farvel til den forventede besparelse på en milliard kroner. For så kommer borgerne hverken i job eller i uddannelse.

Fattigdomsydelser

Den åbenlyst største forringelse er, at kontanthjælpsmodtagere under 30 år får nedsat deres ydelse til SU-niveau (bortset fra de ’aktivitetsparates’ tillæg). Vi roste regeringen for at afskaffe fattigdomsydelserne. Det er uforståeligt, at den indfører dem igen, og uforståeligt, at det også skal gælde unge forsørgere og unge jobparate med en kompetencegivende uddannelse. En klar forringelse er også samleverforsørgelsen, der betyder, at man i fremtiden skal forsørges af én, man bor sammen med i et ’ægteskabslignende forhold’. Nogle par må gå fra hus og hjem, andre vil flytte fra hinanden.

Så vidt nogle store bekymringer. Hvad skal der til for at få udspillets gode elementer til at fungere, så flere mennesker får den rette støtte til at blive klar til arbejdsmarkedet?

Et godt ungefokus

Vi ser store muligheder i udspillets stærke fokus på unge kontanthjælpsmodtagere. De kommer i klemme i dag fra folkeskole/ungdomsuddannelse og børne– og ungeforvaltning til voksensystemet. Her mangler udspillet at blive udfoldet. Der forslås en koordinerende sagsbehandler og en placering af sagsbehandlingen uden for jobcentrene. Men der skal mere til. De skal sikres én sammenhængende plan – koordineret mellem alle forvaltningerne – én gennemgående, koordinerende sagsbehandler og en tæt kobling til uddannelsesvejledningen. Det kræver organisatorisk nytænkning, så vi foreslår sammenhængende ungeenheder inspireret af de kommuner, der i dag eksperimenterer med sådanne. Det koster ikke mere, men vil afbureaukratisere, så unge ikke skal løbe spidsrod i systemet

Reformen vil gerne lede ’uddannelsesparate’ unge til uddannelse og SU. Et fint mål. Hvis man ser bort fra den lave ydelse, vil man bruge uddannelsespålægget sammen med en styrket uddannelsesvejledning og støtte for at sikre en god start i uddannelse. Men hvis kommunerne skal indfri ambitionen om håndholdt støtte, skal de have penge til det.

Og så skal der lukkes nogle huller i loven. Når unge går fra kontanthjælp til SU eller venter på en praktikplads, risikerer de at miste forsørgelse. Det vil få nogle til at tøve eller miste motivationen til en uddannelse. Mange unge på kontanthjælp har ikke netværk eller familie, som kan bakke op økonomisk.

Udspillet åbner nye muligheder for en tidlig visitation. Men for at det kan virke, skal det være en solid socialfaglighed og ikke økonomien, der afgør visitationen af meget forskellige borgere. Derfor bør en visitationsenhed sikres en klar organisatorisk kompetence, så den ikke underlægges et pres for at visitere ud fra økonomien. Og så skal retssikkerheden og klagemuligheder på plads, da visitationen for de unge ikke kun afgør indsats, men også ydelsesniveau.

Ambitionen ikke fulgt til dørs

For jobparate over 30 år står det første halve år på jobsøgning med tillid til, at de kan selv. Reformudspillet vil afskaffe meningsløs aktivering og rigid processtyring. Hurra for det! Men der bør åbnes for en tidligere indsats, hvis nødvendigt. Og så bør der også være en uddannelsesstrategi for dem over 30 år.

Her vil jeg slå et slag for uddannelsesrevalidering, som skaber progression og selvforsørgelse på sigt, som et veldokumenteret succesfuldt redskab til denne gruppe.

Endelig er der de ’aktivitetsparate’ med komplekse og mangesidede problemer. Godt, at de kan få én koordinerende sagsbehandler og en indsats i forhold til alle deres ofte komplekse problemer. Her ser man tydeligt regeringens ambitioner om en bedre indsats.

Men også her mangler ambitionen at blive fulgt til dørs. Den samlede plan mangler ligeledes for dem over 30 år. Og den organisatoriske sikring af samarbejdet mellem de forskellige forvaltninger skal på plads, før det giver mening. Ellers er det bare den koordinerende sagsbehandler, der i stedet for borgeren skal løbe spidsrod i systemet.

Og fordi det rummelige arbejdsmarked kun er nævnt med halvanden linje, og de socialøkonomiske virksomheder ikke med et eneste ord i udspillet, vil min undren over den prioritering heller ikke fylde mere her.

Reformens formål er at hjælpe mennesker væk fra et fastlåst liv på offentlig forsørgelse. Hvis de store tidsler, som kan føre til nye fattigdomsydelser, luges ud, kan reformen virkelig gøre en forskel.

Kære Mette Frederiksen: Dine intentioner vil kunne gøre en forskel for mange borgere, så opfordringen herfra er at følge dem til dørs. Der står tusindvis af dygtige socialrådgivere klar til at hjælpe folk videre, så de bliver bedre til at mestre deres eget liv, får mod til at drømme og kan tage skridt mod uddannelse og job.

 

Majbrit Berlau er formand i Dansk Socialrådgiverforening

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Falkesgaard
  • Dorte Sørensen
Jens Falkesgaard og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Madsen

"Kontanthjælpsreform kan skabe mere fattigdom" lyder overskriften.
Jamen det er jo det der er hele meningen med reformen.
Dem der kalder sig røde når det giver stemmer, ønsker det sådan.
og det gør de andre forresten også. Danske levebrødspolitikere har mistet forbindelsen med virkeligheden.

Elisabeth Andersen, Leonard Mortensen, Rasmus Kongshøj, n n, Else Damsgaard, Søren 2 Jensen, Peter Nielsen, lars abildgaard, Karsten Aaen, Torben Nielsen, John Vedsegaard, Jens Overgaard Bjerre, Jesper Wendt, Jens Jensen, Steffen Gliese og Gorm Thorsen anbefalede denne kommentar

Jeg gider overhovedet ikke læse en artikel med sådan en overskrift...

kan

Elisabeth Andersen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Torben Nielsen, Heidi Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Tjah.
Hvor skal vi hen, du.

Der er masser af tekniske omrokeringer i vente, huller der skal lukkes, mennesker der skal sagsbehandles og uddannelsesinstitutioner der skal udvides.
Og glem ikke at bygge små kanin-hul-boliger til alle de, som ikke længere vil være samboende eller gifte og skal have noget at bo i, mens de uddanner sig til mere arbejdsløshed i fremtiden.

Heidi Larsen, Rasmus Kongshøj, n n, Søren 2 Jensen, Karsten Aaen, Torben Nielsen, Jens Falkesgaard og Kaspar Olsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Gorm Thorsen, jeg tror bare, at formanden for Dansk Socialrådgiverforening forsøger at virke imødekommende overfor sin modpart og ikke fra starten lukke deres øren for argumenter.

"Danske levebrødspolitikere har mistet forbindelsen med virkeligheden."

Det er da det de har.
De skal i plenum skal de og medens politikerne der diskuterer skal Dovne-Robert hentes fra sin sofa og fattig-Carina hentes fra sin sociale deroute og indbringes til plenum og afklædes og stilles nøgne op foran politikerne som med denne udsigt kan skue ud over denne klodes således manifesterede elendighed til inspiration med forhåbentligt godt resultat for Danmarks fremtid.

lars abildgaard, Torben Nielsen, John Vedsegaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

På tide at nogen endelig har fattet, hvilke umenneskelige og sociale konsekvenser den nye kontanthjælpsreform vil medføre de stakkels mennesker, der i forvejen ligger ned.

Dog vil reformudspillet stadigvæk indeholde meningsløs aktivering som blot bliver omdøbt til (ud)nyttejob-ordningen.

Rasmus Kongshøj, n n, Else Damsgaard, Søren 2 Jensen, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Jens Falkesgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Marianne Abeille

Er der virkelig ingen der har indset at det den nuværende regering har gang i er, en yderligere tilpasning til EUSSR?

Vores verdensberømte og roste velfærdssamfund skal ofres så vi kan komme på niveau med resten af Europa. Tyskland er ikke interesseret i, at den skandinaviske model spredes for det ville betyde, at den tyske stat ikke kan malke sine borgere som den gør nu men ville være tvunget til at give rigtig mange af de "surt stjålne" euro tilbage til den tyske borger.

En tysker betaler faktisk næsten lige så meget i skal og moms (reguleret) som en dansker. Men modsat Danmark hvor de fleste penge går tilbage så "sparer" man i tyskland på den enorme post der hedder syge/sundhed. Tyskeren skal udover at betale næsten lige så meget i skat som danskeren, betale for en privat sundhedsforsikring.

Tænk på hvor rig den danske stat ville være hvis det samme gjorde sig gældende herhjemme?

n n, John Vedsegaard, Jens Overgaard Bjerre og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Det er en god kronik. Og det er også fint, at Dansk Socialrådgiver fik en anden formand, som ikke er så forelsket i Socialdemokraterne og dermed ikke i det arbejde, som skulle hjælpe socialrådgivernes klienter på bistandskontorerne.

At geninføre fattighjælpen er Venstre politik, men det er også svært at se forskel på de forringelser som V og S indfører overfor de fattigste i landet. Selv synes jeg at S løber med gevinsten og jeg håber, at de vil blive rost af spidserne i EU.

At de, som er over 30 år ikke er nævnt og "det rummelige arbejdsmarked kun er nævnt med halvanden linje, og de socialøkonomiske virksomheder ikke med et eneste ord i udspillet", viser kun at man fuldstændig ligeglad med denne del af befolkningen. Det er ikke noget, som kan holde beskæftigelsesministeren vågen om natten.

Det er og bliver en led holdning over for de svageste - og igen en total modsætning til det gamle Socialdemokrati - som medlemmerne af S i høj grad stadig lukrerer på, da de meget sent og meget let har meldt ud, at de er af borgerlig observans.

Befolkningen troede og havde håbet på andre tider, men er blevet slemt skuffet.

Elisabeth Andersen, Rasmus Kongshøj, n n, Jens Falkesgaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

Til at starte med skal der oprettes mange flere aktiveringsjobs, så mange at det ikke længere vil være muligt at være arbejdsløs, hvilket vil sige mere end 200.000 jobs, dette bør ske inden 1-2 måneder, ikke om 10-20 år.

Diskussionen burde derefter være: hvilke jobs skal så oprettes og hvordan vi alle sammen får noget ud af det.

For de unge vil denne løsning samtidig have den effekt at de tjener det samme som alle andre og derfor har en reel mulighed for at skabe sig et liv med eget hjem, kæreste, børn, hund, Volvo og det hele

Men OK, det er socialisme, så den går nok ikke...

Philip B. Johnsen

Regningens kontanthjælpsreform er perfid.

19-årige Pernille Brogaard er en af 1.002 hjemløse i alderen 18-24 år, Pernille får i dag 5.662 kroner før skat af det offentlige, Pernille betaler 1.800 kroner om måneden, for at bo på herberget i Rådmandsgade.

Regeringens kontanthjælpsreform udstøder og fornedre de udsatte i samfundet.

Elisabeth Andersen, Rasmus Kongshøj, n n og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Marianne Abeille

Havde nogen regnet med andet? Regeringen arbejder på at få Danmark tilpasset i EUSSR og der er der ikke plads til hverken det danske velfærdssystem eller den danske model :(

Med mindre vi sætter foden ned og sørger for at retsforfølge nutidens tyskertøser, så er vi fortabt :(

Lise Lotte Rahbek

Jeg bekymrer mig for,
at afskaffelsen af sikkerhedsnettet i det tidligere velfærdssamfund skal så langt i bund,
at det juridiske og strafferetslige system,
inklusiv fængslerne og arresterne.
eksploderer i udgifter,
før der kan indgås en ny social kontrakt i Danmark.

Alvorlig talt:
Det bliver ikke mig, der accepterer at være en ædel fattig arbejdsløs, som langsomt forfalder og sulter i armod uden et kny.

Jeg vil fuske, tuskhandle, være social ulydig og begå berigelseskriminalitet, hvis det er det der skal til for at overleve.
Regn med det !!

Heidi Larsen, Elisabeth Andersen, Rasmus Kongshøj, n n, Kaspar Olsen, Søren 2 Jensen, Peter Nielsen, Dennis Berg, Karsten Aaen og Martin Madsen anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

Jeg vil fuske, tuskhandle, være social ulydig og begå berigelseskriminalitet, hvis det er det der skal til for at overleve.

Desværre vil det ligesom i England blive brugt som argument for at skære endnu dybere, (fx Hvorfor skal vi brødføde en utaknemmelig pøbel?)

Lise Lotte Rahbek

Martin Madsen

Ja.
Jeg tror desværre vi skal langt længere ned i klassekampen,
før noget kan rykke politikerne ud af deres komfortable uberørthed af de barske realiteter,
den uformuende og reformerede del af befolkningen lever i.

Philip B. Johnsen

@Lise Lotte Rahbek

Det er min bekymring du så rammende belyser, for det har til alle dage været sådan, at hvis man ikke giver folk en charge, for at få et meningsfyldt liv uden frygt for at ende i armod, ender det med de udsatte, på den ene eller den anden måde tager selv, hvilket skaber arbejde for det offentlige, i fængsler, hos politiet og sagsbehandlere, men intet er vundet ved nedsættelsen af hjælpen til de socialt udsatte i sidste ende.

Elisabeth Andersen, Rasmus Kongshøj, n n, Jens Falkesgaard, Søren 2 Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Philip B.

Hvi ikke de stopper undergravningen af Underdanmarks mulighed for at leve et anstændigt liv,
udenfor kriminalitet,
så tror jeg, det MÅ gå den vej.

Når jeg har siddet og set programmer i tv om at fratage mennesker eksistensgrundlag eller muligheden for smør på brødet,
programmer som pæne anstændige dansker har bifaldet og forarget har kommenteret som 'det de har fortjent'.
så tænker jeg på, hvordan de pæne og anstændige borgere så forestiller sig,
at disse truede mennesker overlever?

Mennesket er et dyr.
Når dyr trues, forsvarer de sig enten ved at stikke af, eller ved at kæmpe med de våben, de har.
Størrelsen af truslen kan have stor indflydelse på reaktionen hos dyret.

Heidi Larsen, Elisabeth Andersen, Rasmus Kongshøj, n n, Jens Falkesgaard, Søren 2 Jensen, Peter Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Lise Lotte Rahbek

Socialhjælp skal altid være en øvelse i rummelighed og en hjælpende hånd.

Steffen Gliese

Problemet er jo meget simpelt: verden er ikke perfekt, og i stedet for at arbejde på at gøre den perfekt er det venstreorienterede og socialliberale politikeres lod at jævne vejen for de klippede får. Der er ikke arbejde til alle, og der er nogle, der ikke kan noget af det, der efterspørges arbejdskraft til.
En meget stor del af problemet er dog ens for alle: en enorm forkælelse og uvilje imod at indrette sig efter omstændighederne frem for at kræve kompensation, så man kan få det optimale. Det optimale er hverken sjovt eller ønskværdigt at få, det er derfor vi går på tilbudsjagt frem for at indrette vores økonomi på "lidt, men godt", også når vi har råd.
Hvorfor vælger man den dyre bolig i centrum, når man kan få meget mere meget billigere i periferien - og tilmed som pendler have overskud på sin transport? Det er i høj grad, fordi vi er gået fra at være aktivt handlende i samfundet er blevet passive iagttagere, jvf. det politiske engagements elendighed.
Når man kan anfægte den sammenhængskraft, som alle talte så meget om i 00erne - hvilket er den kraftigst blinkende advarselslampe, man kan have - er det jo ikke mindst, fordi samfundet er vokset os over hovedet. Dels er vi, det stagnerende fødselstal til trods, blevet mange flere mennesker med mange flere forskellige interesser og mulighed for at dyrke dem.
Når man voksede op i 60erne og 70erne, især i provinsen, lærte man de forhåndenværende søms princip; men det er nu, må jeg indrømme, at jeg hører, som om alting begynder med etableringen af de optimale rammer for tilværelsen, uanset hvor i livet og i hvilken situation man befinder sig. I min barndom var børn endnu friholdt fra alt moderæs, det var dejligt.

Søren 2 Jensen

Der var engang en mand, lad os kalde ham Søren, der skulle holde fest for hele familien, 20 personer i alt.
Søren ville så gerne have at de alle kunne side ned til festen, problemet var bare at Søren kun havde 17 stole.
Søren grublede længe over hvordan han skulle løse dette problem, pludselig fik han en god ide. Gæsterne skulle naturligvis have løbetræning, så de kunne nå at få sig en sideplads inden denne blev optaget.
Efter festen blev Søren kontaktet af tre familiemedlemmer der var sure over at de måtte stå op under hele festen. Det bed imidlertid ikke på Søren der, på pædagogisk vis, forklarede dem at det var deres egen skyld, da de havde sløset lidt med løbetræningen.

Elisabeth Andersen, Rasmus Kongshøj, n n og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Lise Lotte Rahbek skriver 23:18 blandt andet :"Mennesket er et dyr.
Når dyr trues, forsvarer de sig enten ved at stikke af, eller ved at kæmpe med de våben, de har.
Størrelsen af truslen kan have stor indflydelse på reaktionen hos dyret."

Tror at magthaverne har sikret sig. "Dyret" kommer ikke til at slå sig i tøjret eller løbe amok og stjæle og røve. Danskerne er for det meste passiviseret (som i "handicappet") fysik og psykisk og mentalt og hvis Over-danmark trækker pengestikket lægger de ramte danskere sig blot ned og dør. Det bliver ikke kønt. Falck og Politi vil ofte blive tilkaldt til de mange danskeres spin mod døden. Men revolutionen kommer ikke. Revolution fordrer bevisthed og selvstændig og hjerneaktivitet og den findes ikke længere hos flertallet af danskerne der som mening blot efterplaprer inputtet fra TV og Medier.

Philip B. Johnsen

@Kaspar Olsen

”Danskerne er for det meste passiviseret”

Det er ikke alle der er, som 19-årige Pernille Brogaard er en af 1.002 hjemløse i alderen 18-24 år, Pernille får i dag 5.662 kroner før skat af det offentlige, Pernille betaler 1.800 kroner om måneden, for at bo på herberget i Rådmandsgade.

Nogle melder sig under fanerne hos AK 81, Black Cobraes eller Loyal To Familia der har ikke brug for 5.662 kroner før skat af det offentlige.

Jeg kan lige nå at skrive lidt inden jeg skal have min Vermouth.

Det plejer vi altid at få hen på eftermiddagen. Det er nu sådan en god tradition. Så kan man hæve sig lidt op over samfundets bærme og sende en tanke til de fattige.

De er nu så søde.

Tænk at de kan nøjes med så lidt, bare for at glæde os andre. Ikke at vi ikke har fortjent det, men, det varmer nu med den omtanke.

Jesper Frimann Ljungberg

Et lille indspark i til debatten, en af mine kæpheste nu også med hold i virkeligheden:

http://www.dr.dk/P1/Detektor/Udsendelser/2013/04/03145919.htm

Læg mærke til, at der ikke regnes med TCO, (Total Cost of Ownership) men kun med sparet Dagpenge og udgiften til aktivering.
Man regner ikke en eventuel besparelse med, man kunne få ved at afvikle en procentdel af arbejdsformidling, sagsbehandlere med mere.

// Jesper

Rasmus Kongshøj

Når man afskaffer den offentlige fordelingspolitik og gør de fattige fattigere, som den borgerlige Thorning-regering gør for tiden, så skal man slet ikke undre sig, hvis de fattige privatiserer fordelingspolitikken, og simpelt hen selv tager hvad de har brug for.

I politikerkastens amok-reformerede drømmesamfund, vil der være masser af hus-besættelser, organiseret kriminalitet, berigelsesforbrydelser, prostitution og røverier. Når det ikke kan betale sig ikke at arbejde, og da der aldrig nogen sinde bliver lønarbejde til alle, så vil der være en restgruppe for hem forbrydelse er det eneste der kan betale sig.

Elisabeth Andersen, Mikkel Nielsen og n n anbefalede denne kommentar

Jeg er kriminel!

Jeg har snydt staten.

576 kroner og 25 øre. Det er alvorligt.

Jeg sidder her med min Vermouth til 1 krone og 35 øre - pr. flaske.

6 kroner og 59 øre pr. flaske har jeg undladt at betale i afgift. PLUS moms . Det er 8 kroner og 24 øre. Og jeg har 40 flasker.

Jeg har også snydt Bilka, Føtex, Lidl, COOP, Fakta og hvad de nu hedder.

Jeg har lavet det selv. Af tysk sukker - PUHA.

Faktisk har jeg undraget staten 576 kroner og 25 øre.

Jeg er kriminel - men jeg elsker det.

Mikkel Nielsen

Jeg syntes hun springer meget elegant over den mest inhumane del af forslaget. Nemlig forslaget om nytteaktiveringen på kontanthjælps sats. På trods af at vi immervæk snakker om en lov der må siges strider en hel del imod menneskerettighedernes paragraf 23.

Men de rettigheder har man nok aldrig hørt om på socialrådgiver studiet. For gjorde de ville de måske bryde loven lidt mindre ude i jobcentrene.

Mikkel Nielsen

Jesper

Man har heller ikke medregnet, det merforbrug en højre løn, i mange tilfælde vil medføre.

Endvidere, hvornår har vi rent faktisk haft fuld beskæftigelse!!

sidst vi var i nærheden af det, pressede det lønnen op i leje, som arbejdsgiverne har brokket sig over lige siden. Så er fuldbeskæftigelde, virkeligt noget arbejdsgiverene i virkeligheden ønsker, eller er de når det kommer til stykket, ikke meget godt tilfredse med at de nu kan presse folk ned i reellønnen, så de selv kan snuppe en endnu større bid af kagen.

@ Mikkel Serup

"Nemlig forslaget om nytteaktiveringen på kontanthjælps sats. På trods af at vi immervæk snakker om en lov der må siges strider en hel del imod menneskerettighedernes paragraf 23"

Kunne du ikke venligst smide et link på paragraf 23?

På forhånd tak.

Hvis det er "artikel 23" du hentyder til, så håber jeg at hele nytte-jobordningen vil blive afprøvet ved menneskerettighedsdomstolen i Haag

Der er adskillige af regeringens reformer som har samme virkning: yderligere marginalisering af i forvejen svage grupper. Fleksjobreformen smadrede tusinders privatøkonomi: ved en enkelt hændelse som er uden for den berørtes egen kontrol (omstrukturering på en arbejdsplads, så man får en ny ansættelseskontrakt fx), kan fleksjobbere fra den ene dag til den anden miste 1/3 eller mere af deres indkomst, sådan at de må gå fra hus og hjem. Og ligesom med kontanthjælpsreformen fortaber det højere formål sig i tågerne. Det er noget med, at hvis bare du sørger for, at folk kommer helt ned i møget, vil et nyt lykkeland åbne sig for alle og ud af det blå opstår flere arbejdspladser og mere fremgang for landet som helhed. Det er en teori som endnu savner at blive bevist, men som ikke desto mindre stortrives på tværs af det politiske spektrum på nær hos EL.

Jesper Frimann Ljungberg

@Mikkel Serup.

Det er jo ikke så svært, laver man analysen og kommer frem til et resultat, og det må man så følge. Igen så skal man jo se på hvad koster hele arbejdsløsheds apparatet det offentlige. Det vil du formodentlig så kunne dele op i en C= Ax + B, hvor
C er prisen.
B er en fast del, der ikke afhænger af hvor mange arbejdsløse der er
A er en den pris en arbejdsløs koster ydelser, aktivering, del af en sagsbehandler
x er antallet af arbejdsløse.

Problemet er at det A, som man beskriver i artiklen, ikke indeholder alt hvad den burde. Men kun ydelser og aktivering. Jeg mener jeg regnede på det på et tidspunkt og hvis B=0 så er A i størrelsen 400K+ per år, med det antal arbejdsløse som vi havde får et par år siden.

Problemet med hele New Public Management, er jo at man ikke ser på Total Cost of Ownership i sammenhæng med, hvad får vi for pengene. Altså hvordan laver vi så meget vældfærd som mulig for så lidt af skatteborgernes penge som muligt.

Hvis du outsourcer 10 lavlønsjob i kommunal regi, hvor der egentlig går folk, som måske ikke kan få et job uden for det offentlige pga deres uddannelse og skills er targeted mod jobs der kun findes i det offentlige eller måske går de i et defacto skåne job og derfor ikke yder 100%.
Så ender du op med at betale for 8-9 arbejdsløse + at du skal betale en privat virksomhed for at udføre deres job + ekstra offentlig administration til at administrere den relation du har til en ekstern arbejdsgiver.

Det er jo hul i hovedet for at sige det lige ud.

// Jesper

Philip B. Johnsen

@Sten Victor

Jeg tror det er denne der der bruges.

§ 75.
Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.