Klumme

Le Grand Danois

Holger Danske til salg bør stå i værdiordførerens have
20. april 2013

Hans Peder Pedersen-Dan (1859-1939) skabte sig ry og indkomst som billedhuggende leverandør af nationale monumenter. Den lille Hornblæser i sentimental og falsk beskeden patos – til minde om de slesvigske krige, borgerkrigen 1848-50 og nederlaget i 1864 – er placeret umotiveret mellem busstoppestederne på Københavns Rådhusplads. Landsoldaten, der har haft nok at se til fra 48-64, slæber rundt på en trompettruttende knægt i puberteten og heroiserer med skudklar bøsse og nederlaget i tornystret den tvivlsomme danske krigspolitik. Statuen var pudsigt nok danske nazisters pilgrimsmål, hvor om de fylkedes til lurers klang.

Et andet af Pedersen-Dans værker kan beskues foran Nyborg rådhus. I modsætning til Anne Marie Carl Nielsens underfundige rytterstatue på Christiansborg Slotsplads, hvor kongen i skridtgang er på vej væk fra Borgen og den afskyede parlamentarisme, står Christian 9. her beskedent til fods som uniformeret folkedrot foran parkerede biler og ligner ikke just Danmarks svar på skulpturel verdenskunst.

Bortset fra disse nationalromantiske monumenter gjorde Pedersen-Dan sig bemærket med Carlsbergs Elefantport på kanten af Valby Bakke og huggede her fire massive granitelefanter. Dyrene (uheldigvis for en eftertid med svastikaer på bringen) bærer porten, giver bygningen karakter, samt forklarer begrebet elefantøl.

Vågner op til dåd

Og så det aktuelle: Pedersen-Dan fik i 1907 bestilling på en skulptur af Holger Danske, der ifølge H.C. Andersen sidder og sover, til nationen kalder, og kæmpen vågner op til dåd, river skægget ud af bordpladen, hvor det i fredstid har vokset sig fast, og slås med sværdet Curtana, smedet af samme stål som Ridder Rolands Dyrendal. Pedersen-Dans statue byder på rigeligt skæg og sværd, men ikke nogen bordplade. Holger sidder bare og sover.

Statuen blev bestilt i bronze af Hotel Marienlyst, der ønskede et nyt annoncestunt da den slags blev moderne. Nu vil hotellet af med Holger, køn er han heller ikke, og er sat til salg. Originalen, det vil sige gipsudgaven, står – eller stod – i Kronborgs kasematter, men blev ødelagt af fugt og for en del år siden erstattet af en mere robust betonkopi. Bronzen er altså heller ikke originalen, hvilket i øvrigt er underordnet. Monumentet er alene ud fra en kunstnerisk betragtning ikke værd at samle på – en fejldisponeret falsk viking i hjelm og viklers som ond parodi på 1880’ernes tysknationale historicisme eller noget værre et halvt århundred senere.

Dansk Folkeparti, meddeler partiets værdiordfører, vil spendere en mindre formue på at sikre den udbudte Holger på danske hænder. Såfremt DF selv betaler og finder et privat sted at anbringe ham, er det dem vel undt. Betonudgaven bliver jo i Kronborgs kælder, til vandene stiger. Der hører den til, hvis den ellers hører til.

Motivet er i sig selv diskutabelt, skønt man ikke kan nægte pudlens kerne i Holger Danskes betydning for den romantiske nationalfølelse. Hos B.S. Ingemann blev han nationalhelten i alle de riger og lande, der i egenskab af korsfarer og erobrer opslog sin ridderhjelm. Da så de, han var Holger Danske og ingen formummet skælm. Det er danskens væsen at kæmpe med åben pande, mente Ingemann.

Ridderens hund

At Holger skulle være en historisk person er mildt sagt usikkert. Under alle omstændigheder har han næppe været dansk. I Rolandskvadet (midt 1100-tallet) optræder han i en birolle som Oger le Danois. Og så skulle sagen være bøf. Men Danois behøver ikke hentyde til herkomst, snarere til ridderens hund. Hyppigt fik mænd af stand navn af et karakteristikum i udseende eller våbenrepertoire, jf. Blåtand eller Tveskæg eller Kesja. Sidstnævnte tilnavn er Erik Ejegods søn Haralds og hentyder til det særlige spyd – Kesja – der kan have været kongesønnens favoritvåben.

Den store danske hund, grand danois, var populær i højmiddelalderens krigsførelse, dresseret til at rende foran fronten og skræmme fjendens heste subsidiært bide dem i piber og haser. Oger var måske kendt for at have besiddet et sådant kræ; hvem ved, når manden formentlig ikke har eksisteret, og digtet er skrevet 300 år efter begivenheden. I et senere epos fra o. 1215 tilsigtes ridderen, nu som Ogier, forbindelse til Danmark, nemlig som gidseltaget søn af kong Gudfred (d. 810). Ogier skånes, idet han bedårer hoffets kvinder, ophøjes herefter som ridder hos Karl den Store og deltager – som hos Roland – i den sydeuropæiske erobringskrig mod saracenerne i kampen mod de vantro. I den forstand begriber man måske Dansk Folkepartis særlige begejstring for den slumrende bronzekæmpe i Helsingør. Han ondulerede jo muslimer.

Holger har lagt navn til flere nationale bevægelser. Mest kendt: Holger Danske fra besættelsen, den mest aggressive af modstandsgrupperne med et par hundrede stikkerdrab og godt 100 sabotageaktioner herunder sprængningen af Forum og et efterfølgende udslag af dansk folkevid: De ringer og kalder, vi komme og knalder! Som om man kunne telefonbestille sabotage. Alvorligt talt mistede Holger Danske over 60 mand inden 5. maj 45 og fik kollektiv heltestatus.

Andre nationale foreninger har siden antaget navnet og falsk forlenet sig med skikkelsens opdigtede nationalt urokkelige heltemod.

Hos Inge Adriansen i storværket Erindringssteder i Danmark finder Holger Danske hverken optagelse eller omtale. Det skyldes den konstruerede karakter af en skikkelse, som ikke sagligt kan henføres til noget konkret, noget sted eller nogen tid.

I den forstand er Holger Krigskarl en passende investering som monument over DF’s nationale sværmeri – til opstilling i værdiordførerens egen baghave.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Finn Årup Nielsen
  • Henning Pedersen
Finn Årup Nielsen og Henning Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak for den historiske udredning.

PS: Det er i mine øjne tragisk at DF vil have staten til købe denne bronzefigur - som næsten indtil nu har været ukendt. Hørte også at Helsingør ´s tidligere konservative borgmester mente at statuen burde købes så den kunne blive i Helsingør .
Hvorfor er det vigtigt at bruge skatteyderpenge på denne figur, når DF mv. ikke mener at vi har økonomi til at give yngre mulighed for tryghed ved at unge kan få en førtidspension. ( Der er allerede i dag mulighed til at indfryse pensionen, hvis der kan findes en arbejdsgiver, der er villig til at ansætte den pågældende) Bare taget som et eksempel på alle nedskæringerne i det socialesystem som DF godt vil være med til.
Jeg ved godt at pengene til figuren fra 1907 er meget små penge, men .................

Michael Kongstad Nielsen

Unægteligt morsomt skrevet. Metz er i sit es.
Men når Metz skriver om DF, og det gør han ofte og gerne, så er det som om, alt, hvad der er dansk, skal nedsables. Den totale selvudslettelse, eller udslettelse af alle, der synes noget andet. Danskerne har ingen helte, kun sagnhelte, vi har de forkerte krige og de forkerte konger, når vi drager vi ud, er det med skumle hensigter og nedrige gerninger. Danskerne har intet at være stolte af, danskerne er til grin - mener Metz i kort form..

Jeg synes nu Holger Danske er en meget hyggelig figur, som han sidder der på Kronborg, og sværdet er blevet til bordplade, og hvor også Hamlet jo hører til. Må man ikke have sagn og myter? Hvad så med den nordiske mytologi? Og når grækerne har deres Odysseus, englænderne Kong Arthur, franskmændene Marianne, så må vi godt beholde Holger Danske.

Dorte Sørensen

Holger Danske bliver på Kronborg - Det er en nærmest ukendt figur ved hotel Marienlyst, som ønskes købt for skatteydernes penge.

Michael Kongstad Nielsen

Nåh ja, jeg forstår, det er en bronzekopi, som skal sælges, og den ægte findes ikke mere, men en betonkopi er kommet på plads i stedet for. Så er jeg rolig. Den anden må de godt stille op i DF´s baghave for egen regning.

I øvrigt er den da flot, og efter min mening faktisk værd at samle på.
http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Holger_danske.jpg
Hvad er der i vejen med vikingekostumet? Jeg tror nu ikke, det er viklers han har på, men lændeklæde, og derunder fodtøj med lange remme eller snører viklet op og rundt om benene. .

Her er hvad Slots- og Ejendomsstyrelsen har at sige om denne viking og hans modparter:

Europæiske Kæmper

Rundt omkring i Europa findes der tilsvarende ”kæmper”, som sidder og venter på at komme frem og frelse deres lande i nødens stund. I Polen hedder figuren ”Den hvide Prins” og sidder i Tatra-bjergene. I Tyskland sidder Frederik Barbarossa i ”Barbarossahöhle” i Kyffhaüsserbjergene syd for Harzen. Lignende figurer findes også i de baltiske lande.

Sagnet er altså fælleseuropæisk sagngods overleveret dels i romanform og digtning, dels som folkeeventyr på vandring.

Nic Pedersen, Inger Sundsvald og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar