Klumme

En mand, det er synd for

Det er skam fuldt ud muligt at nå at være både skarpretter og offer i en og samme uge. Det viser sidste uges oppiskede medieforløb om ’Blachman’ så tydeligt
Debat
8. april 2013

Kønsdebatten er uhjælpeligt bagud i USA. Mange kvinder går fortsat hjemme – uanset at den yngre generation af veluddannede kvinder stormer frem. Den såkaldte ’soccer mom’, som republikanske Sarah Palin udødeliggjorde og omdøbte i 2008 med sin replik om, at hun blot var en helt normal ’hockey mom’, der gerne ville være vicepræsident, findes også i stor stil; og hvis vi taler om politik, er der fortsat lang vej igen, før amerikanerne kan drømme om at komme bare i nærheden af ’danske tilstande’. Den intense debat om ’førstedamer’ og deres rolle er heller ikke noget, der ville give nogen mening hos os.

Men samtidig hersker der en politisk korrekthed i USA, som siger sparto til noget, vi kender. Man kan komme noget så grueligt galt af sted, hvis man som mandlig politiker bekræfter uligheden ved at opføre sig patroniserende, nedladende eller chauvinistisk over for en hvilken som helst kvinde. Det var en af de vigtigste læresætninger, som den daværende vicepræsidentkandidat Joe Biden fik indprentet, da han var i duel med Palin før valget i 2008. »Tal for guds skyld ikke ned til hende,« formanede hans rådgivere, og derfor endte Biden med at være blød som smør, og derfor endte den debat overraskende nok med, at Palin ifølge mange kommentatorer vandt – både fordi Biden ikke turde gå til hende, og fordi forventningen til hendes præstation var begrænset.

Til en vis grad er politisk korrekthed eller PC, som amerikanerne kalder det, en beskyttelse mod et samfund, der er mere barskt end det danske. Når virkeligheden er brutal, får sproget en bufferfunktion. Derfor har USA f.eks. også love mod ’hate-speech’ ikke bare mht. race og køn, men også når det gælder f.eks. etniske og seksuelle minoriteter, hvilket jeg skyder på, at et flertal af danskere vil betakke sig for.

Men netop på grund af denne grundlæggende kulturforskel fejlede jeg spektakulært, da jeg i sidste uge i en kreds af amerikanske kvinder blev bedt om at give en fem minutters tale om, hvad det mest omdiskuterede emne i den danske medieverden pt. er. Jeg kastede mig glad ud i kontroversen omkring tv-showet, Blachman.

Måske er termen »the dickless society« bare ikke mulig på engelsk? I hvert fald var alle målløse. Først troede de, det var en meget dårlig satire, en parodi på ’urmanden’. Dernæst kunne de ikke forstå, at nogen kvinder ville lægge krop til. Og endelig kunne de slet ikke fatte, at det var en »seriøs tv-kanal« og ikke en eller anden obskur, kabel-pornoting, der viste programmet. »I Rusland måske, men i Skandinavien?« lød det undrende. Det passede ikke med deres indtryk fra Forbrydelsen eller Borgen.

Jeg tegnede og fortalte, og imens bredte forvirringen sig. »Jamen ville det ikke have været sjovere, hvis mændene var nøgne,« spurgte en. »Det ville da være noget nyt.« »Nej, nej, nej,« svarede jeg. »Det handler om, at tv-værten, ham dér Blachman, føler sig fanget i et samfund, der enten har kastreret ham som mand, fordi kvinderne sidder på flæsket rent følelsesmæssigt, eller også pornoficerer ham som en parodi, som han ikke kan genkende sig selv i. Han søger noget mere usikkert, noget poesi, kvindekroppen som inspiration,« fremførte jeg – vældig loyalt synes jeg egentlig, da jeg selv har haft mine alvorlige betænkeligheder over for såvel programmet som forudsætningerne for det.

Lang pause …. »nå« sagde en af de midaldrende damer i selskabet så endelig. »Det lyder som en mand, som virkelig er på røven. Er det en udsendelse om terapi? Er hans kone gået fra ham? Er det fordi, han ikke får noget sex? Er det sådan noget Woody Allen noget?«

Det blev vi enige om, at det var. Og just som det var sket, surfede jeg lidt videre rundt på Facebook, hvor kommentarerne fortsat væltede ind fra danske venner. Stor var min forbavselse, da jeg nu kunne se, at det lige præcist var der, folkestemningen var på vej hen. En mandlig journalistven talte om klam mobning af den »blødende Blachman,« der var som et forsvarsløst offer i skolegården. Flere kvinder var enige og kaldte de mange kritiske reaktioner for »usmagelig lynchning i de sociale medier«. Så når denne klumme offentliggøres mandag tør jeg vædde min designertaske på, at diskursen er vendt: det er synd for Blachman. Fuldkommen lige som det endte med at være i sagen om Jørgen Leth og kokkens datter i sin tid. Og hvem skulle nu have troet, at vi var endt der? Måske tilrettelægger Torben Steno, der kan grine hele vejen hen til seertalsmålingen.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent og blogger på www.usanu.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

randi christiansen

Jeg hyggede mig nu meget godt i selskab med de to herrer her til aften - det er da interessant at blive inviteret ind i herreværelset. Og ideen, med at Blachman stiller de der for ham meget presserende spørgsmål til forskellige mænd, er da også udmærket. Det var et fint møde med Erik Brandt - han sagde indsigtsfulde ting - dejligt at møde et menneske, der magter at være sig selv. Jeg sad tilbage med spørgsmålet, hvorfor Blachman ikke bare kan være sig selv - det er, hvad kvinder og ordentlige mennesker vil have af hinanden og sig selv : ærlighed. At adressere udfordringer på den menneskelige erkendelsesrejse, og dele overvejelser af forskellig relevans, det er da et værdigt projekt. God nat

Lasse Schwanenflügel

For at tage temperaturen på kønskulturen i befolkningen og afføde en konstruktiv diskussion, er det frugtbart at få stereotyperne og klicheerne frem i lyset, hvor de er frit til skue og kan diskuteres. For de er hvor mænd og kvinder er flest. Jeg ved ikke om det var Blachmans og Stenos intention, men programmets verfremdung er for mig blevet dets berettigelse. Det er et smukt greb at udstille mandens idiosynkrasi foran den nøgne kvinde, der blot i sin tavshed er ham overlegen.

Inger Sundsvald

Jeg er heldigvis ikke stødt på nogen der synes det er synd for Blachman, men desværre har jeg ikke taget imod væddemålet :)

Inger Sundsvald

Jamen det heller ikke nemt for de stakkels mænd.
http://solosanne.dk/2013/04/kvinder-der-rykker-maend-der-dykker/

Inger Sundsvald

Når selv en sexolog ikke kan finde ud af det...
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1942861/til-kamp-for-kaerligheden/

randi christiansen

Dengang feminismen startede, blev den også mødt med hån og manglende forståelse - når nu en mand vover sig ud på øretævernes holdeplads og fyrer nogen input af ! så skal han kanøfles ? Hvorfor dog ikke bare tage i mod ham med åbne arme, lade ham åbne sin hjerne og sit hjerte for os og lade os tale sammen som mennesker - det kan vi da rumme. Hvor er jeg træt af al denne hån, spot og latterliggørelse i stedet for at vi som udgangspunkt kommer hinanden positivt i møde

Inger Sundsvald

Så langt strækker min empati sig altså ikke. Ikke i noget tilfælde her.

Henrik Bjerre

Jo tak til empati fra min kone og mine naermeste - hvis jeg har en daarlig dag.

Men stort nej tak til en truende orden hvor Joergen Leth, Blachmann m.fl. periodisk bryder ud i graad over mandelivets fortraedelighed. Hvis det alligevel ikke kan undgaas, kan der saa hoefligst anmodes om at seancerne henlaegges til Femoe eller anden afsides beliggenhed? De taarevaedede kinder kan saa betragtes og kommenteres af et tilrejsende publikum, medens vi andre multitasker med oel, fodbold og det store antal kvinder der godt kan lide at se en lampe bliver skruet op.

randi christiansen

Så det er bare slet ikke relevant at nogen mænd oplever at kvinderne er blevet væk i puritanisme og porno ? Det er disse mænd, som er nogen blinde haner?
Kønspolitik er stadig relevant

Henrik Bjerre

@Randi

Selvfoelgelig er koenspolitik relevant. Specielt der hvor politik kan udmoente sig i lovgivning om aegteskab, foraeldreret, arveret, vaernepligt, barselsorlov, koenskvotering etc.

Men tabere med tudekiks, der ikke kan acceptere at verdensmesteren i skak altid er en mand eller at kvinderne selv tjener penge - anmoder jeg bare om at praesentere sig selv i et medie der matcher deres format.

Marianne Frost

Jeg er Blankman!
Jeg bliver under alle omstændigheder opmærksom og inspireret,
og det er interessant hvor forskelligt vi mennesker oplever og tolker det vi ser og hører.
Vi var to kvinder der ikke kunne holde ud at se programmet og vi var nødt til at reagere, derfor lavede vi en Blankman - Rap.
Jeg er spændt på om i kan holde dette forsøg på tackle programmet på en humoristisk/satirisk måde ud?
http://www.youtube.com/watch?v=T3CfNORva7E

randi christiansen

Det var da en talentfuld rap som bare ramte ved siden af. Blachman teoretiserer ikke over kvindens krop men over sin egen relation til den. Det synes jeg som kvinde er interessant.

randi christiansen

Henrik, 16/4-9.46 - Blachman er kunstner og filosof - sådan nogen er lidt småskøre i modsætning til almindelige dejlige sunde mænd som dig der sikkert kan gøre enhver trusse fugtig når du skruer en pære i - når Blachmann bliver andægtig ved betragtning af en rynket smuk gammel kvindes nøgenhed og det får ham til at fabulere videre og opdage at han penetrerer hver gang han går ind ad en dør, hvergang han fordyber sig - så nyder jeg hans kreative tankegang, at møde den version af maskulin bevidsthed.

Henrik Bjerre

Randi, al aere vaerd, at du nyder et kunstnerisk udtryk - og de almindelige maend som jeg, der foerst og fremmest vurderer os selv og andre maend paa handlekraft, maa haardt presset erkende at den taarevaedende mand kan have sine kvaliteter. Jeg er kun allround orienteret og kan i nuet ikke komme paa andre end H.C. Andersen. Der synes jeg saa at Blachman, Leth m.fl. maaske skal oeve sig lidt for at komme op i den liga.

Martin Madsen

Er det så ok at gå på stripbar, hvis man husker at tænke på sin mandighed mens man er der?

»Er det sådan noget Woody Allen noget?«

Tak for den :-) Nogen ting skal puttes i en kasse - klar til at blive sat på loftet. Jeg glæder mig til Blackman kommer videre ...der er mere i ham.

Henrik Bjerre

@Martin Madsen

Det er helt ok ligemeget hvad du taenker, men husk altid at bruge udtrykket "jeg skal til folkedans".

randi christiansen

Henrik - det aner mig at du vurderer begrebet handlekraft ret snævert.

Blachmann byder ind med et meget tidstypisk opråb til den almindelige dansker der er faldet i søvn foran tossen og derfor lader sig trække rundt ved næsen af smartass'es fra politikere til finansatleteter for hvem hun må slave på et kzkyllingeslagteri og bytte sit kostbare liv bort for en ydmyg timeløn - eller blive klovn i kontanthjælpcirkuset - og alle de andre som ikke har øje for tilværelsens storhed og derfor vil have andre til at gå i ligeså små sko som dem selv.

Sandt nok, der må arbejdes for føden, men sålænge bare en i den glokale landsby må lide for andres synder, er det godt vi har nogen der siger hvad ingen andre siger.

To af mine unge dygtige musikervenner synes Bl.m. er cool men at hans gæster ikke lever op til niveauet. Jeg synes der er en vis spænding i Bl.m.'s møde med personer så forskellige fra ham selv

randi christiansen

Ovenst. vedr. Bl.m.'s gæster gælder ikke Sonnergård, da ingen af os så programmet med ham