Klumme

Et mangelfuldt fællesskab

Fagforeninger og fagligt fællesskab er for nogle to sider af samme sag, for andre noget nær cirklens kvadratur. Er de sidste mon asociale og usolidariske? Eller har de bare gjort nogle uheldige erfaringer?
12. april 2013

Som emigrant er det hverken let eller synderligt oplagt at følge med i dansk arbejdsmarkedspolitik. Altså vidste jeg ikke stort andet om konflikten på skoleområdet, da jeg forleden kom til København, end at lærerne og kommunerne var røget i totterne på hinanden. På den ene side DLF og KTO, på den anden KL. Og i kulissen Finansministeriet og noget, der lyder som en blanding af Kafka og Orwell, nemlig Moderniseringsstyrelsen.

Min pæredanske kæreste er som lærer på en friskole lockoutet, og min lige så pæredanske datter må som elev i folkeskolen ikke modtage autoriseret undervisning, men i øvrigt er min berøring med konflikten lig nul. Og så var den alligevel iøjnefaldende, da jeg midt mellem et foredrag, jeg skulle holde i Jersie, og et andet i Birkerød, tog et par kondifremmende runder om søerne i København.

I den kølige forårssol måtte jeg nemlig løbe slalom mellem tusinder af rødklædte demonstranter. »Samarbejde fremmer forståelsen« stod der med sorte typer på de broderskabsfarvede T-shirts. Og »FSL«, så de åbenbart ligesom min kæreste var organiseret i Frie Skolers Lærerforening.

Som sagt: Jeg havde ingen anden end overfladisk viden om konflikten. Og dog følte jeg spontan sympati for lærerne. Hvorfor? Måske på grund af en diffus og romantisk idé om, at lærerne og deres fagforeninger kæmper den gode kamp. Mod hvem da? KL’s Michael Ziegler eller måske Bjarne Corydon (S)?

Måske, måske ikke. Og måske min spontane sympati ikke skyldtes andet end en irrelevant og nostalgisk erindring om min ungdoms politiske engagementer på den aktivistiske venstrefløj og i diverse græsrodsbevægelser. Nostalgisk, fordi jeg med længsel tænker tilbage på en tid, hvor jeg ikke bestandigt sad alene bag skrivebordet eller stod på foredragspodiet foran et publikum. Irrelevant, fordi mine fordums handlinger i et politisk fællesskab ikke var motiveret af mine erfaringer med fagforeninger.

Som helt ung arbejdede jeg et par år som pædagogmedhjælper i en vuggestue i Aarhus (det var, før mænd blev sat under generel mistanke for at være pædofile, når de – uforståelige tanke! – ønskede at have noget med børn at gøre). Da oplevede jeg som tillidsrepræsentant, hvordan vores fagforening, PMF, honorerede fagligt engagement: Vi, tillidsrepræsentanter fra en masse institutioner, var indkaldt til møde, hvor vi blev placeret i grupper for at diskutere, hvordan vi kunne forbedre arbejdsmiljøet i vuggestuer og børnehaver. Arrangørerne fra fagforeningen gik under gruppearbejdet ind ved siden af og drak kaffe – og kom tilbage så sent, at vi »desværre« ikke kunne nå at redegøre for diskussionerne i plenum for om muligt at realisere de bedste af forslagene. Således blev en eftermiddag spildt, mens mine kolleger savnede min arbejdskraft i vuggestuen.

I et andet tilfælde bad jeg fagforeningen om hjælp til at udfylde mit arbejdstidsskema, da jeg var i tvivl, om jeg var berettiget til et bestemt tillæg. Det skulle jeg da bare skrive på, tillægget, for »går den, så går den«. Ja, og hvis den gik, var der nogen, der skulle betale for det, men det bekymrede ikke fagforeningspamperen (undskyld klicheen!).

På et senere tidspunkt i mit liv har jeg været medlem af DM, Dansk Magisterforening, som tilsyneladende havde et lige så lemfældigt forhold til sine medlemmer. Da jeg nemlig efter adskillige års betaling af kontingent til min fagforening fik brug for den i forbindelse med en konflikt, jeg havde med min daværende arbejdsgiver, et forskningscenter under Københavns Universitet, viste den ingen interesse for at hjælpe, men kun for at jeg fortsat betalte mit kontingent. Og mit medlemskab skulle siges op med mindst tre måneders varsel. Basta!

Derfor råber jeg ikke straks op om manglende solidaritet eller andre fællesskabsdyder, når jeg hører, at der under den herskende konflikt er lærere, der ikke står last og brast med deres fagforening. Ej heller når en lærer føler sig til grin over at skulle gå på gaden og lave gøgl og teater, mens fagforeningen spiser ham af med 613 kr. om dagen til løn for, at han gennem årene har betalt 108.000 kroner i samlet kontingent. Man kunne jo regne på, hvad han havde haft at gøre godt med under konfliktens smalhals, hvis han i stedet havde sat pengene ind på en opsparingskonto.

»Så kan I godt stikke de 613 kr. skråt op!«
 

Peter Tudvad er filosof og forfatter

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thorbjørn Kühl
Thorbjørn Kühl anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvad vil du Peter Tudvad med dette indlæg?

Mht. de 613 kr - Hvorfor ikke samle ind til lærerne - danskerne kan jo godt samle ind til Afrika osv .
Gynmasielærerne har lige givet 10 mio kr - hovedsageligt til til støtte til de mindre lærerforeninger - bl.. FSL. Det var i mine øjne flot og solidarisk - hvorfor ikke flere bidrag eller en landsindsamling fx under mottoet den bedst mulige undervisning til skoleeleverne .

Eva Bertram og Jens Michael Brünings-Hansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg har også haft uheldige oplevelser med fagforeningers ansatte.

Jeg har også en gang eller flere haft uheldige oplevelser med taxichauffører, kommunale embedspersoner, politikere, håndværkere, frisører og andre menneskers børn.

..og?

Eva Bertram, Grethe Preisler og Jens Michael Brünings-Hansen anbefalede denne kommentar
Thorbjørn Kühl

Det er pudsigt, min kæreste har precist samme oplevelse med DM og deres tilhørende MA A-kasse.

Det virker ikke som om de har styr på noget, og "går den så går den" laissez faire er daglig kost, ringer man dem op tre gange får man tre forskellige og lige forkerte oplysninger.

Man skulle tro at de var interesseret i at få medlemmer, det er de nok også, men de virker i hvert fald ikke synderligt interesserede i at beholde deres medlemmer når de først er kommet ind i folden.

Jens Michael Brünings-Hansen

Det er angivet at du er filosof og forfatter. Hvis dine skrifttlige udfoldelser på de områder er ligeså indholdsløse og fordomsfulde som din ovenstående klumme, vil jeg personligt holde mig langt fra dem. Hvad vil du?
Jeg har været medlem af Danmarks Lærerforening siden 1973, og jeg har endnu aldrig oplevet overfladiskhed og småkorruption, som du antyder. Derimod engagerede tillidsfolk, dygtige og kompetente konsulenter og et stort fagligt fællesskab. Magen til småtskåren elendighed skal man da lede længe efter, men kam så finde i min avis på side 2 i dag. (Sic!). Læs lidt Camus fx inden du udgyder noget igen.