Kronik

Mørke over Christiansborg

Oppositionens og Folketingets mulighed for at kontrollere regeringen svækkes kraftigt med forslaget til en ny offentlighedslov. Det er et angreb på hjertet af vores repræsentative demokrati, og forslaget rummer bestemmelser, der ikke findes i nogen anden parlamentarisk stat. Alligevel kan hverken justitsministeren eller de øvrige fortalere begrunde nødvendigheden af at stække Folketinget
Justitsminister Morten Bødskov (S) har trods forespørgsler ikke givet eksempler på en anden parlamentarisk demokratisk stat, der har en bestemmelse som § 27 stk.2. Den er skadelig for demokratiet og skal derfor fjernes, mener kronikøren.

Per Morten Abrahamsen

22. april 2013

Debatten om forslaget til en ny offentlighedslov har især handlet om forslagets paragraf 24, der lægger op til en ny mørkelægning af korrespondance mellem departementer og styrelser. Denne alvorlige mørkelægning har overskygget, at der også foreslås en ny mørkelægning af dokumenter, der udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer, efter et lovforslag er fremsat. Men forslaget til § 27 stk. 2 lyder sådan: »Retten til aktindsigt omfatter ikke dokumenter, der udarbejdes eller udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces.«

Selv efter at et lovforslag er fremsat i Folketinget, skal dokumenter kunne mørkelægges. For eksempel vil et svar på en forespørgsel fra en ordfører for et støtteparti forud for indgåelse af en politisk aftale kunne hemmeligholdes for det øvrige Folketing.

Her giver den eksisterende lovgivning dog folketingsmedlemmer, medier og borgere mulighed for at få adgang til de dokumenter, som gives til f.eks. en udvalgt kreds af ordførere. § 27 stk. 2skader ikke kun mediernes og borgernes indsigt, men også Folketingets magt.

Folketinget mister adgang

Uden adgang til relevante dokumenter kan store dele af Folketinget stå underinformeret. Man risikerer at skulle tage stilling og argumenterei blinde uden indblik i baggrunden for og konsekvenserne af et måske snævert flertals aftaler. Større eller mindre dele af Folketinget kan stå uden andet end et håb om en lækage af information fra en whistle blower. Det ødelægger den politiske og befolkningens tillid, hvis Folketinget kun kan informeres på denne måde.

Faren for sjusk, fejl og manipulation øges ved den foreslåede hemmeligholdelse, fordi oppositionen normalt er ret alene om at afdække fejl og manipulationer i regering og forvaltning.

Den opgave løftes ikke i samme grad af regeringspartiernes medlemmer. Også forligs- og støttepartier slækker ofte på kontrollen med regeringen. Uanset politisk opfattelse har vi derfor alle en interesse i, at oppositionen har videst mulig adgang til dokumenter.

Alle medlemmernei et parlament må have adgang til overvejelser, argumenter og beregninger bag forslag for at kunne vurdere dem. Kun derved kan alle i et parlament drøfte forslagene på et oplyst grundlag.

Alt andet er unfair over for borgerne og oppositionen. Alt andet er skadeligt for beslutningsprocessernes kvalitet.

Intet klart argument

Offentlighedsloven skal ifølge forslaget i formålsparagraffen sikre åbenhed hos myndigheder med videre for navnlig at understøtte informations- og ytringsfriheden, borgernes deltagelse i demokratiet, offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning, mediernes formidling af informationer til offentligheden og tilliden til den offentlige forvaltning. § 27 stk. 2 går stik imod formålet med loven.

Offentlighedskommissionen fik fra politisk side slet ikke til opgave at skrive § 27 stk. 2. Det fandt et snævert flertal i kommissionen hovedsageligt bestående af embedsfolk på undervejs.

Det snævre flertal har trods syv års arbejde ikke argumenteret klart og konkreti en betænkning, der ellers fylder 1.216 sider, for et indgreb i hjertet på vores repræsentative demokrati, Folketinget. Heller ikke det forhold, at et mindretal på 10 medlemmer af kommissionen var uenig med det snævre flertal på 11, har animeret de ellers meget skrivende flertalsfolk til at give en række forståelige eksempler til fordel for denne bestemmelse. De henviser dog helt generelt til, at beslutningsprocesser bør beskyttes. Lovgivningsprocessen skal altså beskyttes mod dele af Folketinget!

Det ubetænksomme forslag til beskyttelse mod demokratiet viser, at fejl let opstår. Også når man mindst venter det.

Magtdelingen ignoreres

Intet i den nuværende offentlighedslov svarer til § 27 stk. 2. Og justitsminister Morten Bødskov (S) har trods forespørgsler ikke givet eksempler på en anden parlamentarisk demokratisk stat, der har en bestemmelse som § 27 stk. 2.

Det er da også et udbredt grundprincip at sikre størst mulig offentlighed om parlamenters arbejde, som det i øvrigt er et grundprincip at sikre størst mulig offentlighed i retsplejen. Borgerne må kunne se, hvad deres valgte repræsentanter foretager sig. Kun med offentlighed kan borgerne holde dem ansvarlige. Kun derved kan vi fastholde tilliden til vor fornemmeste institution, Folketinget.

Med § 27 stk. 2 vil man trække dele af Folketinget længere ind i regeringens lukkede beslutningscirkler. Det kaldte historikeren Niels Thomsen for en »parlagering«, hvor man mere og mere ignorerer princippet om magtdeling.

Thomsen så som i sin tid Grundtvig faren ved at trække folketingsmedlemmer ind i et mørke. Grundtvig sagde med rette i Folketinget i en sag, hvor regeringen gav en hemmelig meddelelse til Folketinget og Landstinget,at han ikke var »kaldet eller valgt hertil for at være en tro husholder over ministeriets hemmeligheder«.

Folketinget skulle ikke være regeringens redskab. Folketinget skulle som folkets repræsentanter være folkets stemme over for regeringen.

Folketinget skulle øve kontrol med regeringsapparatet.Folketinget er valgt direkte af befolkningen og repræsenterer dermedbefolkningen over for regeringsmagten og den udøvende magt, og folketingsmedlemmers handlinger skulle kunne tåle dagens lys.

Ved enevældens fald skabte man i Grundtvigs ånd et parlament, hvor møderne er åbne, hvor drøftelserne foregår mundtligt, og hvor der skrives ordrette referater Og det blev fastslået i Grundloven, at Folketingets møder er offentlige. Alle kunne følge Folketingets debatter.

Lettere at misinformere

På Grundtvigs tid kunne man i vid udstrækning klare sig med mundtlighed i den politiske beslutningsproces.

Men i vore dage modtager parlamenter mange dokumenter.ISverige har man en lovfæstet dokumentoffentlighed i Riksdagen. I Danmark har man ikke i samme grad været opmærksom på dokumentoffentlighed i Folketinget.

Forleden skrev tidligere direktør i forskningsstyrelsen Jens Morten Hansen i Jyllands-Posten (den 18. april) i anledning af forslaget til offentlighedslov:

»Hvis en minister, et departement eller en styrelse har til hensigt at fordreje eller udelade relevant, men ’ubekvem’ videnskabelig rådgivning – hvad historien viser en del eksempler på, men som aktindsigten har afsløret – vil man med de foreslåede regler kunne lukke munden effektivt på de statslige videnskabelige rådgivere med mindre disse rådgivere vil risikere at fremstå som illoyale og dermed risikere sanktioner af forskellig art.«

Dette udsagn fra en erfaren embedsmand vedrører både § 24 og § 27 stk. 2.

Den forhenværende styrelseschef siger, at der allerede nu foregår fejl- og underinformering. Også helt bevidst. Han siger, at lovforslaget vilgøre det lettere at slippe af sted med det. Og man kan tilføje: Den nuværende grad af åbenhed har – trods dens mangler – en vis præventiv effekt mod manipulationer.

Naturligvis kan misvisende videregivelse af videnskabelig rådgivning også tænkes at foregå utilsigtet på grund afmisforståelser, f.eks. manglende forståelse af klimatologi, geologi eller biologi. Under alle omstændigheder kan konsekvensen være, at misinformation aldrig afdækkes. Hvad enten det nu drejer sig om miljø, klima, placering af atomaffald eller noget helt andet.

§ 27 stk. 2 er skadelig. For demokratiets og for befolkningens skyld bør § 27 stk. 2 derfor fjernes.

 

Tim Knudsen er professor i statskundskab på Københavns Universitet

Kronikken er en bearbejdning af et oplæg på høringen om forslaget til ny offentlighedslov i Folketingets retsudvalg den 17. april 2013

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Sonny Chabert
  • Philip B. Johnsen
  • Reda Ammari
  • Nic Pedersen
  • Karen von Sydow
  • Brian Pietersen
  • Niels Mosbak
  • Morten Pedersen
  • Vibeke Rasmussen
  • Jens Høybye
  • Sune Olsen
  • Ib Christensen
  • John S. Hansen
  • Anne Albinus
  • Steen Sohn
  • ole eising
  • Kurt Loftkjær
  • Dorte Sørensen
  • Anders Feder
Jørn Sonny Chabert, Philip B. Johnsen, Reda Ammari, Nic Pedersen, Karen von Sydow, Brian Pietersen, Niels Mosbak, Morten Pedersen, Vibeke Rasmussen, Jens Høybye, Sune Olsen, Ib Christensen, John S. Hansen, Anne Albinus, Steen Sohn, ole eising, Kurt Loftkjær, Dorte Sørensen og Anders Feder anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak til Tim Knudsen - for en gennemgang af uhyggelige fremtids perspektiver.

Hvad kan gøres for at sende dette lovforslag ned i skuffen igen. Hvordan kan oppositionens politikker sikkers i fremtiden at få oplysninger på lige fod med forligspartierne før de skal stemme og debatter.

Er det de nuværende folketingspolitikere vigtiste opgave at rulle tiden tilbage til Enevældens tid ?

Kurt Loftkjær

Artiklen er meget vigtig. Den redegør saglig vis, hvor alvorlig situationen er for vort demokrati, hvis paragraf 24 og 27 gennemføres som anført i lovforslaget.

Tim Knudsen har som professor erhvervet en dyb indsigt i Danmarks demokratiske udvikling og har bl.a. under den såkaldte magtudredning skrevet en læseværdig mindre bog om offentlighedsbegrebet med titlen "Offentlighed i det offentlige. Om historiens magt". Den kan findes på nettet som pdf-fil:

http://www.unipress.dk/media/2911279/87-7934-808-4_offentlighed_i_det_of...

Katrine Visby

Det demokrati vi tager for givet, er stile og roligt ved at blive indskærpet bag magtens korridorer.
Det er hele tiden under noget dække af noget andet. Men ministrene strammer grebet.

Det er illustreret meget godt ved de store kampesten der netop er stillet op foran Christiansborg: Eliten barrikaderer sig mod folket.

Hvis vi vil kæmpe for det vi har kært, nemlig vores demokrati, kunne det være at danskerne snart skal op af sofaerne.

Jørn Sonny Chabert, Philip B. Johnsen, Reda Ammari, Martin Hansen , Niels Mosbak, Vibeke Rasmussen, Lilli Wendt og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Ja det er ret underligt at iagttage, at politikerne selv belærer os, at de anser egne gerninger for ikke at tåle dagens lys. Og alligevel kan de fortsætte.

Hvor meget vink med en vognstang skal der egentlig til.

steen nielsen

Her er endnu et skridt i retning af det Postdemokratiske Samfund.

Kan disse mennesker ikke gøre indtryk på politikerne, så kan ingen.

(Fra artiklen, formuleret af Oliver Kløvedal Reich for RÆSON)

Underskrevet af:
‐ Poul Madsen, chefredaktør, Ekstra Bladet
‐ Christian Jensen, chefredaktør, Information
‐ Olav Skaaning Andersen, chefredaktør, BT
‐ Lisbeth Knudsen, chefredaktør, Berlingske
‐ Ulrik Haagerup, Direktør, DR Nyheder
‐ Bo Lidegaard, chefredaktør, Politiken
‐ Michael Dyrby, Nyhedsdirektør, TV2
‐ Anders Krab‐Johansen, chefredaktør, Børsen
‐ Jørgen Ramskov, chefredaktør, Radio24syv

Kurt Loftkjær

@ Steen Ingvard Nielsen

Det er dejligt at se pressens redaktører melder klart ud og i samlet flok om folkets lov - den lov som sikre folket mod at politikere bliver for magtfulde.

Folkets røst er dog det, som har betydning. Derfor vil jeg forslå, at alle journalister og redaktører støtter folkets underskriftindsamling "NEJ tak til den nye offentlighedslov", på netsiden http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_den_nye_offentlighedslov, hvor en borger, Susanne Jespersen, har startet en underskriftindsamling mod det fremlagte lovforslag til ny Offentlighedslov.

Netop nu d. 23 april 2013 kl. 22.26 har det danske folk ydet 63.000 underskrifter. Og antallet vokser fortsat.

Kurt Loftkjær