Klumme

Økonomi og bæredygtige overvejelser

Et møde om installering af solceller på mit tag fik mig til at indse at indførelsen af bæredygtig energi i Frankrig hænger uløseligt sammen med fattigdom og arbejdsløshed – hvilket skaber et hul midt i energispanden
Debat
16. april 2013

I øjeblikket fører det franske hovedsageligt statsejede energiselskab EDF en stor kampagne for at få installeret solceller på private huse. Det foregår sådan, at man bliver ringet op, ja nærmest forulempet, og så kommer en særlig agent ud og vurderer, om ens tage overhovedet egner sig.

Hvis der er noget, jeg har på landet i Champagne, er det store tage. Nedenunder tagene findes et evighedsprojekt af restauration, men jeg har lyttet til kloge menneskers råd. Evigheden varer længere, hvis blot taget er i god stand.

Det er langt fra tilfældet for alle i landsbyen. Husene går i arv, men mange har ikke råd til at restaurere. Visse huse falder derfor langsomt i ruin, som i andre af Frankrigs udkantsområder.

Forleden sad jeg så med en EDF-medarbejder, som var vældig glad for mine store tage og gik i gang med at overtale mig. Det skulle vel ikke være så svært, for hvem er ikke for vedvarende energi? Men langsomt gik det op for mig, at problemet lidt ligner den gamle sang Der er hul midt i spanden, hvor problemet og løsningen udgør en cirkulær umulighed.

Princippet for at få installeret solpaneler til elproduktion er følgende. Man optager et lån, som EDF garanterer gennem finanspartnere. Garantien er så ret beset elektricitetsproduktionen. Pengene for denne produktion får man udbetalt en gang årligt på en check. Dette beløb skal være større end det, der skal tilbagebetales på lånet. Så går regnskabet op. Skulle man tro.

Men min lille landsby er et godt eksempel på, hvor svært det er at forene økonomi og økologiske overvejelser. Kombinationen af, at solceller kommer ind på privat område og derfor ret beset ejes af enkeltpersoner, men samtidig skal udnyttes af EDF, gør det svært. EDF skal både sikre, at lånet tilbagebetales og også, at det er dem, elektriciteten sælges til i sidste ende. Feltet er med EU åbent for konkurrence, så EDF kunne ende med at garantere lånet, men med mig, der solgte strøm til andre. Jeg så straks mig selv som strømpusher på landet. Ladens tag er enormt.

I Frankrig dækkes næsten 80 procent af elektricitetsforbruget af atomkraft. Der ligger et atomkraftværk ikke så langt fra landsbyen, godt 50 km. For min sjælefreds skyld lader jeg være med at læse for mange artikler om, at sikkerheden på værkerne svækkes, fordi vedligeholdelsesopgaver udliciteres. Fordelen ved atomkraft er, at det næsten ikke fylder i CO2-regnskabet. Det langsigtede problem har ingen løst, især fordi det ikke kan løses.

Min landsby ligger så i et skovområde, der først for nylig for alvor er blevet opdyrket. Man har ret til at skove i kommunens skove, og det er der mange, der gør. En stor del af opvarmningen af landsbyens huse sker med træ. Det er romantisk, men som bekendt ret forurenende, selvom det ser julekalenderagtigt skønt ud med de rygende skorstene, og brændelugen hilser mig velkommen, når jeg nærmer mig huset på kolde vinteraftener.

Den globale opvarmning, som denne type opvarmning bidrager særdeles aktivt til, kan så få katastrofale følger for et atomkraftværk. Mit atomkraftværk nedkøles, som alle gør, af en flod eller andre store mængder af vand. Hvis floden udtørres en hed sommer, svigter nedkølingen. Så om ikke andet er det en god grund til at investere i andre typer vedvarende energi.

Og så er vi tilbage ved solcellerne. Ved mit køkkenbord gik det op for mig, hvorfor lige jeg var blevet udset til et telefonopkald.

Det er nemlig ikke nok at have et tag. Der er masser af store tage i landsbyen.

Problemet er den check, som udbetales en gang om året. Der er et missing link mellem privat og offentligt, mellem checken og den konto, hvor lånet skal betales tilbage fra. Man skal helst ikke fristes til at betale mad eller julegaver for checken i stedet for at betale lånet tilbage. Bankerne vil være sikre, og derfor skal man have en indtægt.

Det er der mange her i området, der ikke har. Temmelig mange er arbejdsløse. Andre er på det, der svarer til kontanthjælp i Danmark, også selvom de er husejere. Så deres tage kommer der ikke solceller på af den simple grund, at de for alvor har brug for pengene.

Der er masser af arbejde at gøre for de grønne i en socialistisk fransk regering. Så hullet kunne stoppes i den evindelige spand. Lige nu bruges den til at slukke helt andre brande.

 

Tine Byrckel er psykoanalytiker og manuskriptforfatter

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her