Klumme

Overhørt i Boston

Kan forældre beskytte deres børn mod verdens gru, når bomber eksploderer i deres nærhed? Det maratonløb, der mindedes Newtown, endte med selv at blive en tragedie
19. april 2013

Forældrenes udfordring

Én af de sværeste opgaver, forældre skal håndtere i opdragelsen af deres børn, er at skulle forklare, hvorfor tragedier slår så tilfældigt ned og berøver andre mennesker livet, især børn.

Pamela Kogut tog mandag sin datter Amelia på 11 til Boylston Street i Boston, hvor dette års maratonløb endte med detoneringen af to primitivt lavede bomber. De to stod sammen med andre på fortovet nær målstregen og besluttede heldigvis at gå hjem en time før attentatet.

»Så hørte vi om bomberne, og jeg følte, jeg burde fortælle Amelia, at nogle var døde. Hun begyndte at græde, og det tog især hårdt på hende at høre, at en dreng på otte var blevet slået ihjel. Herefter slukkede jeg for radio og tv. Det var for meget for hende at kapere,« fortæller Amelias mor.

Isabelle Carreras og hendes datter Julia, 12, var endnu tættere på at blive ofre. De stod præcist på det sted, hvor den første og kraftigste bombe eksploderede, og forlod det kun 15-20 minutter inden.

»Oprindeligt ønskede jeg ikke at gå nær målstregen, for jeg ved, at løberne kan være frygtelig udmattede, og nogle af dem kollapser, men min datter fik overtalt mig,« fortæller Isabel Carreras.

Indtil for nylig har Isabel og hendes mand Kaas valgt at skåne deres datter for at blive eksponeret til tragedier. De har f.eks. ikke fjernsyn hjemme. Men denne gang stod det klart, at deres datter burde få historien fortalt.

»Min datter blev ved med at spørge: Hvorfor gør mennesker sådan noget? Hvem er de? Jeg fortalte hende, at ingen kan beskytte sig mod den slags farer. Man kan kun prøve at tænke sig om, når man er ude af huset,« siger Isabel.

Hun valgte at fortælle sin datter om den 8-årige dræbte dreng og hans lillesøster, som fik begge fødder amputeret.

»Men hun kan ikke forstå, hvorfor der skulle amputeres. Det var for meget, så jeg måtte holde der.«

Newtown i Boston

Ideen var tiltalende – at kæde Newton og Boston sammen. Men den endte tragisk.

Det var fire måneder, siden USA gik i chok over det koldblodige mord på 20 skolebørn og seks lærere på en skole i Newtown. I den anledning havde arrangørerne af maratonløbet i Boston fundet på at mindes ofrene ved at indgravere deres navne på hver af de 26 milepæle langs ruten (et maratonløb er 26 miles og 22 meter langt).

Otte løbere fra Newtown var rejst til Boston for at deltage i maratonet og – som mange gør blandt de 20.000 løbere – rejse penge for en velgørende sag. I dette tilfælde en fond, der skal finansiere universitetsuddannelse af elever fra den nu nedlagte Sandy Hook-grundskole, hvor massedrabet fandt sted.

Hvad løberne fra Newtown, herunder tilrejsende gæster, ikke havde forestillet sig i deres vildeste fantasi var, at de skulle blive vidner til endnu en tragedie. Blandt dem var maratonløberen, Dr. David Oelberg, som er chef for lungeafdelingen på hospitalet i Danbury, Connecticut, en naboby til Newtown.

Oelberg har deltaget 15 maratonløb. Dette var hans fjerde i Boston.

»Det var en vidunderlig dag,« sagde han til en reporter fra The New York Times.

»At komme til den 25. milepæl og løbe ind i Boston og op ad Boylston Street og se alle de internationale flag, de hjemmelavede skilte og høre folk heppe én over målstregen er en virkelig opløftende oplevelse. Nu er alt det blevet plettet af en rædselsvækkende tragedie.«

Allerede mandag aften i Newtown indkaldte kirkerne til gudtjeneste for at mindes ofrene i Boston. Mindehøjtideligheder fortsatte tirsdag i en by, der selv var blevet så hårdt ramt i december.

Bombelyden

Hvordan identificerer man et brag som en bombe?

Det er blevet et relevant spørgsmål i forbindelse med de to interimistiske bomber, der blev sprængt med en tidsindstillet mekanisme nær målstregen i Bostons årlige maratonløb.

Lisa Lynch, professor i økonomi på Boston College, er én af de få, der umiddelbart forstod, at braget var en bombe. Hun befandt sig nemlig nær en bombe, der blev detoneret af den Irske Republikanske Hær i London i 1976.

»Min kone vidste det med det samme,« fortæller Fabio Schiantarelli, som deltog i Boston Marathon mandag.

Parret befandt sig mindre end en kilometer fra stedet, hvor bomberne blev detoneret. Fabio selv troede, det var et tordenbrag.

Ryan Cook, en 26-årig mand, befandt sig på samme afstand. Han fortæller:

»Det lød som et pistolskud, så jeg tænkte, at de fejrede et eller andet på målstregen,« husker han.

Mange af løberne, der var tæt på målstregen, da den første bombe eksploderede, fortsatte med at løbe intetanende mod målet. Bagefter fortalte nogle af dem, at de ikke opfattede lyden som en bombe.

At kunne identificere et bombebrag er ikke uvigtigt. En anden bombe sprængtes 12 sekunder senere, og andre kunne være blevet detoneret nærved.

På denne plads giver Informations faste korrespondenter hver fredag et indblik i den folkelige debat i de lande, hvor de befinder sig. Hvad taler man om hos barberen i Rom? I Londons undergrund? På cafeen i New York? I elevatoren i skyskraberen i Beijing?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu