Klumme

Overhørt i London

Margaret Thatcher splitter stadig Storbritannien efter sin død, et nyt pressenævn har en tilsyneladende uklar rolle, og man muntrer sig over, hvorfor mon David Miliband drager mod USA
12. april 2013

Begravelsessnak

»Navn tilbageholdt.« »Denne kommentar bliver undersøgt.« Selv i døden får den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher sindene i kog i Storbritannien i en sådan grad, at aviserne – her The Mirror – har fået travlt med at tynde ud i kommentarstrømmen. Især debatten om hvilken slags begravelse Jernladyen fortjener, og ikke mindst hvem der skal betale den, er blusset op igen efter hendes død.

»Privatiser hendes begravelse,« skriver Dianne Davis efter The Mirrors artikel om, hvordan, hvornår og hvor begravelsen vil finde sted, og ikke mindst hvem der skal betale de otte millioner pund, den forventes at koste.

Konkurrenten The Daily Mail har imidlertid stillet sig i spidsen for en kampagne for at få opgraderet begravelsen fra den nuværende »ceremonielle begravelse« til en »statsbegravelse«. Avisen opfordrer læserne til at skrive til premierministeren, at de mener, at »Margaret Thatchers unikke bidrag til livet i Storbritannien fortjener en statsbegravelse«.

»Jeg elskede Margaret Thatcher, og hun burde have en statsbegravelse. Hun reddede Falklandsøernes folk og gjorde en masse godt,« skriver N. Briggs i avisen.

Andre er dog lodret uenige i både kravet om en statsbegravelse og hendes eftermægle.

»Kan vi venligst huske på, hvordan hun ødelagde mit samfund: Hun tog mælk fra børn; sammen med Reagan afregulerede hun bankerne, hvilket førte til den nuværende krise (...); hun var krigsliderlig. Jeg kunne blive ved,« skriver Dave fra Sydwales i The Daily Mail.

Pressecensur

Telefonaflytningsskandale og månedsvis af offentlige høringer kulminerede for nylig i en pludselig og – for pressen – overraskende aftale mellem de tre største partier om konstruktionen af et nyt pressenævn. Men hvordan aftalen lyder, er der ikke mange almindelige mennesker, der synes at vide.

»Jeg kan slet ikke finde ud af, hvad den presselov går ud på, for aviserne skriver kun om pressens egen reaktion på den,« siger en yngre dame irriteret til sin bordherre på en café i indre London.

The Suns læsere synes ikke meget klogere på indholdet, om end det ikke afholder dem fra at fordømme aftalen: »Jeg tror, at det er de parlamentarikere, som er mest nervøse for at have indkaldt Murdoch til en pinagtig afhøring, som nu er bange for, hvad han ved og måske vil afsløre om dem. De vil have mulighed for at stoppe det. Ikke særlig demokratisk. Det smager af USSR-Kina-taktikker,« skriver en læser og får bred opbakning.

Generelt synes der at være en fast tro på, at den lov, som skal sikre, at politikerne ikke i fremtiden kan ændre ved pressenævnets uafhængighed, i virkeligheden er et redskab, som giver politikerne mulighed for at censurere pressen.

»Disse klovne ønsker ikke en fri presse. De ønsker ikke, at nogen skal kende til deres korrupte livsstil,« skriver Dave P.

Læseren RyderUK er en enlig stemme, når han pointerer, at »ingen foreslår, at politikerne dikterer, hvad der bliver trykt«.

Farvel til David Miliband

Den tidligere britiske udenrigsminister David Miliband har tiltrukket sig opmærksomhed i de seneste uger ved hele to gange at træde tilbage fra topposter. Først erkendte han, at han ikke ville kunne vende tilbage til britisk toppolitik efter nederlaget i formandsvalget til sin bror, Ed, fordi han – og ikke Labours politik – ville blive mediernes fokus. Nu har han i stedet valgt at vinke farvel til politik og tage et job som leder af International Rescue Committee i New York.

»I sidste ende havde han ikke det, det krævede for at blive leder af Labour,« konstaterer en af undertegnedes bekendte efter offentliggørelsen på tv.

En lignende kritik lød en uge senere, da Miliband trak sig fra posten som næstformand i fodboldklubben Sunderland efter ansættelsen af italieneren Paolo Di Canio som træner »på grund af hans tidligere politiske udtalelser«.

Di Canio er tidligere blevet straffet for at have heilet til fans og har over for det italienske nyhedsbureau ANSA sagt: »Jeg er fascist, ikke racist.«

Mange briter er imidlertid ikke sikre på, at det er den egentlige årsag til, at Miliband forlader jobbet.

»Så Milibands beslutning har absolut ingenting at gøre med, at han forlader Storbritannien for sit nye overbetalte job,« spørger Daily Mail-læseren Muttley ironisk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu