Kommentar

Skærpede sanktioner kræver styrket retssikkerhed

Der er fejl i op til 95 procent af sanktionerne, når kontanthjælpen stoppes. Det er rystende tal og tyder på, at borgernes retssikkerhed halter. Derfor kan skærpelserne af kontanthjælpen ikke stå alene
Debat
25. april 2013

Nu har støvet fra forhandlingerne om kontanthjælpsreformen lagt sig, og det er tid til at se på indholdet. Sanktioner har været et meget omdiskuteret emne. Politikerne vil med den nye reform signalere en hårdere linje ved at gøre sanktionerne mere barske. Det skyldes selvsagt sidste års heftige debat om ’dovne Robert’ og hans ligesindede.

I Dansk Socialrådgiverforening er vi ikke i tvivl om, at der skal være sanktioner, hvis borgeren bevidst nægter at honorere de forpligtelser, der er forbundet med at modtage kontanthjælp.

Vores erfaring er bare, at det er et meget lille mindretal, der bevidst går efter at snyde systemet, og at langt de fleste mennesker gerne vil have et arbejde og være med i en indsats for at komme tættere på arbejdsmarkedet. Derfor kan det også undre mig, når der laves lovgivning for fåtallet i stedet for at fokusere på flertallet.

Sanktioner og indsats

Men hvad står der egentlig om sanktioner i aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet? Jo, den nye skærpede tremåneders sanktion kan gives efter gentagen manglende opfyldelse af forpligtigelserne. Sanktionen udelukker dog ikke borgerne fra at modtage ydelser i tre samlede måneder, som nogen har ytret sig meget bekymret om.

Det specificeres tydeligt i aftalen, at der er en mulighed for at få en form for dagtakst, såfremt man møder dagligt op i et tilbud, man er henvist til i de tre måneder, sanktionen varer. Når jeg hæfter mig ved, at det er muligt at få en dagtakst, skyldes det ikke kun, at risikoen for en massiv og hurtig social deroute er høj, hvis borgeren ikke har nogen mulighed for en indtægt i tre måneder, men også at borgeren rent faktisk ikke ’bare’ bliver sanktioneret. Der ydes faktisk en indsats for borgeren, idet han/hun skal møde op i tilbud. Det betyder, at vi får mulighed for i tre måneder at arbejde intensivt med borgeren. Derfor må vi også sætte krav om kvalitet i den indsats, der iværksættes i de tre måneder, så borgeren rent faktisk udvikler sig med indsatsen.

Kontanthjælpsaftalen betyder også, at sanktionen for de job og uddannelsesparate fremover skal digitaliseres, så både kommune og borger har pligt til at lave partshøring og svar digitalt. Det vil for en del borgere gøre det lettere at svare og øge retssikkerheden, men for andre vil det betyde lige det modsatte, fordi de ikke har let adgang til det digitale. Dette er selvklart en del af den samlede digitaliseringsstrategi, men man bør gennemtænke de retssikkerhedsmæssige konsekvenser ved, at det fremover bliver muligt at træffe afgørelser på baggrund af en sms.

Utallige sanktionsfejl

I Dansk Socialrådgiverforening havde vi gerne set, at politikerne havde brugt kontanthjælpsreformen som anledning til at kulegrave hele sanktionsområdet. Vi kan se fra de seneste praksisundersøgelser i Midtjylland, at der er fejl i op til 95 procent af sanktionerne ved stop af kontanthjælp. Det er rystende tal og tyder på, at borgernes retssikkerhed halter. Så når politikerne nu lægger op til en skærpelse af sanktionerne, bør retssikkerheden ligeledes styrkes.

Vi mener, at reglerne bør afbureaukratiseres, så risikoen for fejl minimeres, da reglerne i dag er meget komplekse. Derudover ser vi gerne, at en sanktion kun kan pålægges en borger, såfremt der foreligger en individuel, socialfaglig vurdering. Det lægger aftalen om en reform af kontanthjælp op til skal gælde for de aktivitetsparate, og det hilser vi velkommen. Det kan være med til at sikre, at sanktioner ikke pålægges mennesker, som alligevel ikke har mulighed for at reagere på dem, men bare vil opleve det som en straf, uden at de forstår hvorfor.

Det er vigtigt, at der kommer fokus på retssikkerheden, når kommunerne sanktionerer, og derfor er jeg glad for, at Ankestyrelsen de kommende tre år skal udarbejde årlige praksisundersøgelser af sanktionerne som en del af aftalen. Det er en alvorlig sag at sanktionere og dermed fjerne det økonomiske grundlag, som ifølge Grundloven udgør borgernes nederste sikkerhedsnet.

 

Majbrit Berlau er formand for Dansk Socialrådgiverforening

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her