International kommentar

Terrorfrygt og våbenkultur

Den største trussel imod amerikanerne er deres egen sakrosankte våbenfetichisme – ikke enlige radikaliserede individer som attentatmændene fra Boston
23. april 2013

Ingen ved, hvorfor han gjorde det, men alle spekulerer over det. Set i bakspejlet – fortæller de, der kendte ham – kunne visse tegn måske have peget i den retning. Men ingen kunne have forudset et morderisk amokløb af det omfang. Hvilke påvirkninger fik ham til at begå sin ugerning? Hvilke motiver lå bag? Hvad drev en ung mand til med fuldt overlæg at myrde så mange uskyldige som muligt?

Jeg stiller disse spørgsmål – ikke om Dzhokhar Tsarnaev, den 19-årige formodede medgerningsmand bag sidste uges bombeaktion i Boston, der efterlod tre døde og sårede over 170. Jeg stiller dem om Adam Lanza, der skød 20 børn og seks lærere i Newtown, Connecticut, i december sidste år.

Modsætningerne i de offentlige og politiske reaktioner på de to tragedier kunne dårligt være mere slående – eller mere uhyrlige.

Allerede i løbet af det første døgn efter attentatet mod Bostons maratonløb, og før nogen af de mistænkte var identificeret, forlangte de samme amerikanske politikere, som insisterer på, at der ikke må pilles ved den nationale våbenlovgivning, »øget overvågning af muslimer« og nødvendigheden af »et opgør med smuthuller i indvandringsystemet« (Tsarnaev og hans bror, Tamerlan, som blev dræbt i ildkamp, voksede op i Kirgisistan).

Onsdag afviste USA’s senat så at vedtage de mest spinkle nye restriktioner i amerikansk våbenkontrol. 20 børn i seks-syv-års-alderen blev myrdet i Newtown, og de amerikanske politikere var fem måneder om at udforme et udvandet kompromisforslag, som de endte med at forkaste. Angiveligt fordi de foreslåede restriktioner strider imod Andet Forfatningstillæg, som fastslår ’retten til at bære våben’. Deres sponsorer i National Rifle Organisation har sandelig fået valuta for pengene.

I mellemtiden kræver ledende republikanske politikere, at Dzokhar skal retsforfølges som en ’fjendtlig kombattant’. Skønt denne kategori, der banede vej for Guantánamo, er en juridisk vildfarelse og en moralsk vederstyggelighed, er den tilsyneladende kommet for at blive i amerikansk lov. De konservative politikeres højt besungne troskab over for de forfatningsmæssige rettigheder er, viser det sig altså, stærkt selektiv.

Som John Oliver, britisk huskomiker på The Daily Show, bemærkede: »Ét forpurret skobombeattentat, og vi tvinges alle til at tage vores sko af i lufthavnen. 31 skoleskyderier efter Columbine og stadig ikke en eneste nyregulering af våbenlovgivningen«.

Frygten for det næste angreb

Konsekvenserne af den forsømmelse kan ikke overvurderes: Over 85 mennesker – deriblandt otte børn – bliver på en gennemsnitlig dag i USA dræbt med skydevåben; over dobbelt så mange såres. Selv når vi tager højde for, at de fleste af disse episoder er selvmord, er det 10 gange flere skuddræbte end dødstallet fra den 11. september 2001. År ud og år ind.

Effekten af et terrorangreb som det i Boston kan ganske vist ikke måles i antallet af dræbte alene. Terrorisme skaber en kultur af frygt, trusler og mistænksomhed, der breder sig ud over de umiddelbart berørte og indvirker på vores egen risikobedømmelse: Ingen føler sig sikker. Enhver er potentielt en mistænkt. Faren kan lure alle vegne.

»Terror er først og fremmest frygten for det næste angreb,« som Arjun Appadurai skriver i sin bog Fear of Small Numbers.

»Terroren kan få os til at tro, at hvem som helst kan være en soldat i forklædning, en sovende attentatmand iblandt os, der kun venter på at ramme os i hjertekulen af vores daglige trummerum.«

Men problemet er, at det lige præcis er sådan en kultur, som mange amerikanere har måttet leve med i årevis. I Chicago, anslås det, har 20-30 procent af alle børn på et tidspunkt været vidner til en skoleskydning. Carolyn Murray, hvis søn blev skudt og dræbt på sin bedstemors græsplæne i en forstad til Chicago, nyder ikke selv godt af så megen ’daglig trummerum’. Hun er blevet så vant til skyderier i weekenden, at hun kan ringe til politiet og alene ud fra lyden fortælle dem, med hvilken kaliber og fra hvilken retning der skydes. For at sige det rent ud: En stor del af amerikanerne lever i konstant terror. Og det har Kongressen lige besluttet, at de fortsat skal gøre.

I det amerikanske sikkerhedshierarki er der steder, hvor man formodes at være i sikkerhed – f.eks. ved maratonløb, i forstæderne, i skoler, biografer. Og der er andre steder, hvor man ikke er berettiget til at have en sådan forventning, navnlig i de fattige sorte og latinokvarterer. Først når morderne er hvide og amerikanskfødte kristne, og når de dræbte overvejende er hvide i stort tal, har sådanne skyderier en chance for at tiltrække politisk opmærksomhed fra mainstreammedier. Og selv da får det ikke politiske konsekvenser.

Den ubehagelige virkelighed er, at vi ikke kan gøre ret meget for at forhindre terrorugerninger som den i Boston.

»Vi har haft stor succes med at fratage al-Qaeda evnen til at gennemføre større angreb,« udtalte det demokratiske kongresmedlem Adam Schiff til Washington Post.

»Men vi må erkende, at vi altid vil være sårbare over for radikaliserede individer, der handler på egen hånd.«

Til gengæld kunne vi udmærket forestille os effektive modtræk mod den morderiske amerikanske våbenkultur, hvis blot den politiske vilje var til stede. Som Andrew Goddard, hvis søn Colin blev såret under skoleskyderierne i 2007 på Virginia Tech, for nylig udtrykte det i New York Times: »Det er næsten, som om vi kan se målstregen – vi kan bare ikke nå hen til den. At vi kan se den og ikke nå den – det er det allermest frustrerende.«

Der er mange Boston-maratonløbere, som må vide præcis, hvordan dette føles.

 

Gary Younge er britisk forfatter og journalist. Han stammer fra Barbados

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henning Pedersen
  • Niels Mosbak
  • Ingrid Uma
  • Kim Øverup
  • Steen Sohn
Henning Pedersen, Niels Mosbak, Ingrid Uma, Kim Øverup og Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

det er ikke våbnene der er problemet, våbenkulturen er selvfølgelig en del af problemet, sammen med terrorfrygten, hovedproblemet er at det amerikanske samfund overhovedet ikke lægger nogen vægt på mental sundhed, fysisk sundhed, uddannelse, socialt sikkerhedsnet (og europa er sågu ved at prøve at gøre dem kunsten efter) rimelig minimal økonomisk komfort, faktisk kan man godt gå og få det indtryk at det til en vis grad er med vilje. Våbenkultur og aggressibitet kultiveres, fordi landet har påtaget sig at køre et imperium, lige meget hvor store de menneskelige omkostninger er, og det kan kun køres med aggressivitet og våbenkultur, så den almindelige unge mand i den værnepligtige alder og uden udsigt til et rimeligt liv i stedet kan være stolt af at forsvare landet imod alle de små lande som man invaderer uden rimelig grund. Så kultiverer man terrorfrygt og våbenkultur for at holde gang i imperiet. så her er der nu osse fravær af rigtig tryghed. Alt dette fravær af tryghed manipuleres til købekraft, overfladisk tilfreddstillelse som kompensation for et overfladisk liv for manges vedkommende og et rent ud dårligt liv for endnu flere. Den almindelige amerikaner lever ikke for sin egen skyld, men for erhvervslivets skyld. Hvis alle følte sig trygge på alle disse grundlæggende måder, ville våbnene ikke være noget problem. Der ville ikke være nogen terrorfrygt, der ville ikke være nogen våbenkultur.
Jamen kære venner, se da på finland, landet med tredieflest privatejede våben pr indbygger i verden. De har tryghed hele vejen rundt. De har ingen våbenkultur, de har ingen terrorfrygt. De har et rimeligt samfund.
Se så også på Australien, hvor man for ikke så længe siden konfiskerede en masse privatejede våben. Kriminaliteten steg, fordi de illegale våben i cirkulation selvfølgelig ikke blev konfiskeret. Sådan vil det også gå i usa hvis våbenlovene strammes alt for meget.

Simon Olmo Larsen

Problemet i USA er ikke terrorisme, det er deres system der er problemet, det skaber få vindere og uhyggeligt mange tabere, jo mere de strammer lovgivningen og jo hårdere de straffer de kriminelle, jo hårdere bliver kriminaliteten, vi har set de samme tendenser i Danmark, efter ti år med VKO, er kriminaliteten blevet hårdere og hårdere og med den nuværende (skygge)regerings angreb på underklassen, vil vi se mere kriminalitet i Danmark, senest set med den igangværende bandekonflikt, hvor politikkernes eneste svar er mere politi, mere straf og en svækkelse af borgernes rettigheder med visitationszoner og for nyligt er der fremkommet et foreslag om at give politiet endnu mere magt og ret til ransagninger uden dommerkendelser.

Vi har set en kæmpe nedgang i kriminalitet i Danmark over de sidste 30-40 år og nu hvor vi skal afvikle vores velfærd og underklassen skal betale prisen, vil der være stor risiko for at kriminaliteten vil ændre kurs, som man har kunnet se på stigningen af antallet af bandemedlemmer de sidste 10-15 år.

Hvis danskerne ikke siger stop og lader hetzen mod underklassen og arbejderklassen fortsætte, vil det have uoverskuelige konsekvenser for vores samfund.

Islamisme er et problem i muslimske lande, ikke i de vestlige lande, der er problemet klassesamfundet hvor bunden skal knokle for at tilfredsstille toppen.

Charles Kurzman, a University of North Carolina professor of sociology:

Muslim American terrorist plots have killed since 9/11 — since the 3,000 killed on 9/11 — have killed 33 individuals in the United States since that time. Over that same period of time, there have been more than 150,000 murders in the United States, or 14 or 15,000 murders every year. Muslim American terrorism, then, has been a very small, very low percentage of the overall violence in the United States.

Carsten Hansen

I følge almindelig kendte oplysninger, så er den overlevende Bostenbomber en studerende der klarede sig godt. Ligeledes var en del af de der fløj ind i WTC intellektuelle studerende.

Den der med at gøre islamister til en ensartet gruppe af jagede ofre fra underklassen er en viild-and uden hold i virkeligheden.

Simon Olmo Larsen

Min pointe var, at flere slår ihjel for penge end for gud og at uligeheden i Verden burde have større fokus end terrorisme.

Carsten Hansen

Uligheden i verden bør bestemt have større fokus end den har nu.

Men terror kommer vi ikke udenom at debattere.

Robert Ørsted-Jensen, Simon Olmo Larsen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Simon Olmo Larsen

Det tror jeg ikke du får svært ved at finde Carsten Hansen, alle vil debattere Islam og terrorisme, imens bliver der myrdet 85 mennesker om dagen i USA alene og det snakker vi ikke højt om, selvom alle ved at hvad der sker i USA, sker "to timer" senere i Danmark.

Robert Ørsted-Jensen

tja tråde på nettet med lange debatter om USAs sindssyge våbenlovgivning er alt andet lige givet flere og længere end Boston-bombesagen.

Derudover bør vi vel ikke overse at der er et direkte link mellem Boston sagen og USAs våbenlovgivning.

Hvordan kan en rablende og tilsyneladende fanatisk og småparanoid mand som ham den 26-årige måske pludselig ehverve sig - ikke bare hjemmelavede bomber - men et helt arsenal af skydevåben?

At sætte disse to ting op imod hinanden er tåbeligt. Det er to forskellige ting. Man kan vel heller ikke bare lige overse at den radikale islamisme er væsentligt tætter epå muligheden for at erhverve sig a-våben end noget skydegalt individ er i USA egen baggård.

Tror man ikke at en mand af tyben Osama bin Laden ville anvende et a-våben hvis han fik fingrene i et? Hvorfor ikke? Er den ultimative ende på verdens lidelser måske ikke Allahs vilje - og noget enhver ægte troende mås ønske sig?

Helt ligesom det også er det for fanatrisk fundamantalistisk jøder, kristne, buddister hinduere - ja alverdens religiøse fanatikere og deres guder ønsker sig en ende på dette jordiske og syndefulde liv - så hvorfor skulle de ikke hjælpe sagen lidt på vej hvis muligheden pludselig opstod?

Carsten Hansen

Robert O.

Naturligvis er det nemmere for terrorister at skaffe sig våben i land med så tåbelig en våbenlovgivning som USA.
Terroranslag udøves dog også i lande hvor det er mere besværlig.
Heldigvis har vi f.eks. i Danmark andre regler og heldigvis er PET og andre opmærksomme på store opkøb af materialer til brug som sprængstof.

Robert Ørsted-Jensen

Manden der har skrevet artiklen er jo så indslysende et fjols af samme art som de der spindoktorer der arbejder for det amerikanske NRA propaganderende den optaffetse at der dø flere mennesker i trafikulykker end der blever skudt med våben og det der smarte slogan om at det ikke er våben men mennesker der slår mennesker ihjel.

Hvor rablende idiotisk den amerikanske våbenlovgivning end er så turde det være indlysende at der er visse ret afgørende forskelle på –

a. en enkeltperson der i ensomhed, vrede of fortvivblelse går amok og skyder et antal mennesker for derefter at tage sit liv og så –
b. verdensomspændende kults med titusinder af religiøse fanatikere. Ofte velbegavde og veluddannede personer, som i enkelte tilfælde er hovedrige og tæt på de øverste regeingskontorer i visse lande. Mennesker som har overbevisrt sig selv om at det de kalder ’guds ord’ er det de helt bogstaveligt og ned til mindste detalaljer skal leve efter og bør dø for med glæde.

Må jeg lige minde om at næsten alle religiøse skrifter er dødskulter somhvis højeste mål er det deres skrifter på forskellig vis beskriver som en paradissisk øåndelig tilværelse efter døden. En tilstand som deres hellige skrifter tilstræber efter ragnarok, amageddon eller dommedag, kært bar har mange navne.

Det burde være indlysende for ethvert tænkende individ at det er afgørende vigtigt at der holdes tæt øje med den slags kultorganisationer.

At de er potentielt langt farligere end eller anden tilfældig deprimerenret Brian som går i sin fars våbensamling for at gøre en ende på sine lidelser.

At der skal holdes tæt øje med disse kults og at det med meget stor sansynlighed kan forudses at en af disse religiøse kults en skønne dag vil have chancen for at få adgang til masseødelæggelsesvåben, og

At de så vil se det som deres guds gave og befaling, at de også skal anvende samme for at behage deres gud og dermed opnå den store lyksalighed for hele menneskeheden at bidrage til ødelæggelsen af alt i denne biologiske synd og helvede og dermed sikre et liv i himlens åndelige velsignelse og helvede for de vantro.

Det er åbentbart forbigået forbudstossernes opmærksomhed, at vi i Danmark har daglige skyderier i gaderne af folk, som vist ikke er særligt hæmmede mht. våbenadgang, lov eller ej!?
Hvor meget vi end har fængslet og straffet lystfiskere og bilister med en hobbykniv i handskerummet.

Per Torbensen, Simon Olmo Larsen, Bob Jensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Olmo - du skulle en dag prøve at flytte din bevidsthed frem til nutiden og en fremtid hvor atomvåben ikke længere er en mulæighed der er begrænset til enkelte nationalstater, som uanset hvor galt afmarcherede de måtte være, trods alt ikke drømmer om lyksaglighederne efter den endelige ødelæggelse af alt syndigt liv.

Robert Ørsted-Jensen

Og din konkjlusion Nic er? - at vi alle bør afskaffe statslige forbud og istedet bør have lov til at gøre hvad det passer os - hver mand sin kampvogn og/eller taktiske atomvåben.

Nic - er du gået fra snøvsen?

Fordi at det aldrig vil lykkedes for nogen stat (dte lykkedes end ikke for Stalin totalitære regimente) helt at forhindre kriminelle i at have adgang til våben - så forbedre det stadig ikke situatuionen at alle gives fri adgang til våben af enhver art.

Det er ret enkelt. Masseskyderier i USA er ofte ikke planlagt, de er spur of the moment. Et eller andet individ 'don't like mondays' og nå det er almindeligt at der er et helt arsenal til rådighed i ethvert hjem så er chancen for at dette arsenal også anvendes mangedoblet. Derimod falder chancen tilsvarende når dette individ først skal ud og bruger måneder på at lede efter en der ønsker at sælge illegale våben på et sort marked. Sansynligheden taler for at det deprimerede individ der bare ikke kan lide mandage - for længst har glemt dbåde depressionen og mandagene inden han eller hun for våben i hænderne.

Det turder sgu da være logik for dværge, at man bør bruge statsmagten til at begrænse adgangen til våben mest muligt. Det skal ikke være muligt for tilfældigt deprimerede at gå i deres families våbenarsenal i løbet af minutter og gøre en ende på ikke bare sig selv men snesevis af uskyldige andre.

Nej, Robert,

jeg er ikke gået fra snøvsen, men meget tyder på, at forbuds-, kontrol- og lockdownflipperne ER!
I særdeleshed de sidste 10-20 år.

Kuren kan være mere skadelig end sygdommen!

robert, jeg troede du var i australien?
Der har de strammet våbenlovgivningen, og har fået mere kriminalitet. Det kan godt være at man på langt langt sigt kunne opnå noget positivt med en strammere våbenlovgivning, men i mellemtiden vil der være et ragnarok med mange millioner af ulovlige skydevåben, som aldrig kan inddrives, som de kriminelle er i besiddelse af, og almindelige mennesker ikke kan forsvare sig imod, og hvis de selv har ulovlige skydevåben skal de nok selv blive retsforfulgt hvis de forsvarer sig med dem. Så hvis der allerede ikke er nogen skydevåben, eller meget få som i danmark, så kan der da godt være rimelighed i våbenforbud, men i usa får det ikke andet end negative konsekvenser. Og så taler vi endda slet ikke om de mere yderliggående synspunkter relateret til at folks besiddelse af skydevåben kan være en modvægt til statsmagten, som muligvis også kan være en god grund til at bibeholde eller forbyde skydevåben, alt efter ens ståsted.

Robert Ørsted-Jensen

Danmark har siden krigen haft en stram våbenlovgivning. Når man yderligere har strammet op (øjensynligt ikke lige begavet gjort) så sky,des det at det efter murens fald og med mange unintegrerede fremmede i landet også er blevet letter at skaffe våben til landet for nogen borgeres vedkommende også mere lige til at anvende dem. Hvis man enten er rocker, eller har rødder i et land der har gerådet i borgerkrig i generationer. Så er det at bruge våben nærmest en del af ens kultur.

Men det ændre sgu ikke ved det faktum jeg har beskrevet ovenfor. Jo nemmere det er at får adgang til våben, jo flere mod vil blive begået.

Selvfølgelig bør man opretholde en stram våbenlovgivning, og hjælper det ikke må man gøre en indsats for at finde andre veje til at opretolde samme. Det eneste der ikke du er at alle render rundt med seksløbere som i det vilde vesten

Robert Ørsted-Jensen

her i Australien har man med held stammet op om sin våbenlovgivning og resultatet kan måles statistisk deri at vi nu har færre sager med forsmåede mælnd der skyder deres børn og ex i et eller andet vanvittiugt øjeblik. Intet kan forhinmdre skyde våben og mord med saamme, Men kendsgerningen er at at man med en rimelig stram lovgivning kan sikre færre våben i omløb og dermed mindre morderisk brug af samme.

Og artklens sammeligning mellem ofre for enkelte deprimerede der griber til våben og så religiøst funderet terrorisme de ønsker at sende alle os syndere til helvede eller i paradis - er stadig ekstremt ubegavet!

Robert Ørsted-Jensen

Ingen, end ikke det mest regide totalitære regime, har nogen sinde kunnet totalt forhindre kriminelle i at skaffe sig våben. Det ligger i selve det at være kriminel at også våben kan stjæles. Men svaret på det problem er sandt for dyden, ikke at man så skal tillade eller ligefrem opfordre alle andre bogere at bevæbne sig. Gør man det går det først for alvor galt. Det er videnskabeligt meget let at føre bevis for med enkle umanipulerbar statestisk bevisførelse, at jo flere våben der er i private hjem, jo større er sansynligheden for at nogen griber dem i et øjebliks frustration, en depression eller bare på en dårlig dag i ugen, og går ud af døren og skyder på alt hvad der bevæger sig for derefter at vende skyderen mod sig selv. Selvmordsprocenten stiger også tilsvarende. Det er indlysende og logisk, at hvis der skal lidt mere engageret arbejde til inden man har dender skyder i hånden, så er chancen også den at depressionen er forduftet i forløbet. Kan man derimod bare gribe ned i skuffen eller våbenskabet, så er chancen at man sgu nok en død m/k i løbet af sekunder eller få minutter.

Robert Ørsted-Jensen

Religiøst funderet ekstremistisk terror kan ikke sammmenlignes med våbenkultur i almindelighed. Det er populistisk vrøvl. Det er to usammenlignelige størrelser.

Ikke mindst fordi det potentielle omfang af den første kategori fundamentalt set ikke kan forudses da ingen på forhånd kan kende til våbentypen og den pågældenbde fjendes adgang til samme.

Derimod kan ofrene for den anden kategori beregnes med en vis sansynlighed på baggrund af en tiårs statestatistik med de verse fremskrivninger baseret på udbredelsen af bla. våbenmængde og typer af samme.

Carsten Hansen

Ole Olsen.

Kan vi andet ?

Men derfor kan andre vel alligevel betegne deres våbenlov som tåbelig !
Dette sammen med en masse amerikanere.

Carsten Hansen

For øvrigt så en en meningsmåling forleden, der viste at et massivt flertal i befolkningen ønsker en anden våbenlov. De politikere der er valgt ønsker så noget andet .

Hvilken meningsmåling?

Der er tale om et internt amerikansk anliggende, som jeg mener at amerikanerne selv skal klare. Hvis de ønsker at lave om på deres forfatning, så er det deres sag, og det angår ikke mig.

Når jeg besøger USA, må jeg taget deres våbenlov med i betragtning (hvilket jeg ikke et sekund gør), og der er mange meget mere sandsynlige måder jeg ville kunne komme af dage på dér, end ved et tilfældigt 'shoot-out'. Det kan også ske i København, på trods af våbenlov og visitationszoner.