Kommentar

Antikapitalisten Kierkegaard

Og antidemokraten Kierkegaards demokrati
7. maj 2013

Det skylder jeg Kierkegaard: At hvad jeg skylder ham, skal jeg tage skylden for. Selv. Ansvaret tørres ikke af på ham. Eller nogen anden. Det er mit eget.

Det kan dårligt blive mere demokratisk. Lærte jeg i mine Kierkegaard-læreår hen over midten af forrige århundrede. Ved bl.a. at læse Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift til de philosophiske Smuler – Mimisk-pathetisk-dialektisk Sammenskrift, Existentielt Indlæg af Johannes Ckimacus – Udgiven af S. Kierkegaard.

Der så godt som slutter med absolut fordømmelse af netop demokratiet:

»Af alle regeringsformer er den monarkiske den bedste, frem for nogen anden begunstiger den og omfreder de privatiserendes stille indbildninger og uskyldige galskaber. Kun demokratiet, den mest tyranniske regeringsform, forpligter enhver til positiv deltagelse (...). Er det tyranni, at een vil regere, og så lade os andre være frie? Nej, men det er tyranni, at alle vil regere, og oven i købet forpligte enhver til at deltage i regeringen, endog den der på det indstændigste frabeder sig at være med i regeringen.«

Meningen med livet

Den tyggede vi på. Bestilte stort set ikke andet. Os fra den grundtvigske Studenterkredsen på Vartov i København og på universitetet i Aarhus. Med Kierkegaard, pastor K. Olesen Larsen og Johannes Lauridsen i København, med Grundtvig, professor K.E. Løgstrup og Ole Jensen i Århus. Tørnende sammen i det fælles medlemsblad og de årlige sommermøder rundt på landets højskoler. Tørnende Kierkegaard og Grundtvig sammen.

Eksistentielt.

Bevar’s, blufærdigt skjult under læs af citater, referencer, kildekritik, videnskabelighed på stylter så høje som bog- og kirketårne, svajende på de nysseligste fodnoter. Kun for at det ikke skulle blive alt for pinligt, hvad det drejede sig om: livets mening – hvis det da overhovedet har nogen. Når ingen, selv præstebørn, længere kunne tro på Gud på den gamle måde. Og hva’ så med lille, betydningsfulde mig? Hvad skal jeg så tro og gøre? Altså eksistentielt? Realisere det almene, gifte mig (med hvem? og hvem vil for resten have mig? (godt at Kierkegaard også havde sin Regine og Grundtvig sine småfruer Constance, Clara og Louise at slås med)), pleje karrieren (hva’ for en?) og søge et kald (med offentlig/privat pension og avancementsmuligheder)? Eller gi’ fanden og først søge Guds rige. Altså meningen med det hele: Guds hva’ for noget? Og hvad er g & u & d i øvrigt for noget? Og den moderne ikke-tro på de tre bogstaver for noget?

Kierkegaardianere kontra grundtvigianere på 270 volt, 70.000 favnes dyb under salmesang og jazzrytmer. Dag og nat. Nogle gange mest nat. Selvfølgelig er det en anakronisme, at det var den åbenbart absurde, paradoksale modsigelse mellem Kierkegaards demokratiske fundament og Kierkegaards demokratiske fornægtelse, der optog os/mig dengang. Det var alt muligt tilsyneladende andet, som har at gøre direkte med Løgstrup (og de andre ’grundtvigske’) og Olesen Larsen/Johannes Lauridsen (og de andre ’tidehvervske’ (før Søren Krarup begyndte at spolere Tidehverv)). Lad det ligge. For siden blev jeg i den grad klar over, hvad det egentlig var, jeg, ikke mindst her i bladet, brugte Kierkegaard til. Så jeg frit kunne rode Grundtvig, Marx og dybdeøkologien med kampen for krokusblomsterne og fiskehej-rene mod Den Økonomiske Vækst (DØV) sammen. Og ind i – eksistensen.

Han – med støtte fra Shakespeare og en vis langtidsledig tømrersvend fra for 2000 år siden – eller også er det omvendt: Spydrysteren og tømrersvenden med støtte fra Kierkegaard – lærte, at også når man fralægger sig skylden for det, man dog har gjort, og heller ikke vil tage skylden for det, man ikke engang har gjort, fordi det hele er relativt, så slipper man ikke uden om, at man jo kunne have taget skylden. Uanset hvad andre måtte mene. Så det i den forstand også er min skyld, min afgørelse, at jeg ikke vil vide af min skyld, min afgørelse. Og den frihed skal ingen tage fra mig. For det kan de ikke. Da det jo ikke engang er min egen fortjeneste, at jeg er fri.

Det er min egen skyld

Eller sagt med anvendelse af omtalte tre bogstaver: Gud er, at så behøver jeg ikke at tro nogen eller noget ubetinget. For uanset hvad de selvforgudende måtte stille op med af magt, kraften til tilbedelse er min egen. Rettes den alene til den kraft, der skænker kraften til fri afgørelse, er jeg fri for at tro på Gud – i nogen som helst relativ udgave. Med Kierkegaards egne ord fra Efterskriften: Man kan i ydre forstand tilbede en afgud, bedes »i sandhed med uendelighedens hele lidenskab«, er det tilværelsens, naturens sande frie, frelsende kraft, der er og virker. Afguderi med Gud er det derimod, hvis det er min egen magt, der bedes om at få.

Så en sand demokrat ved derfor, at det i hvert fald ikke er tal-majestæten, flertallet, ansvaret skal tørres af på. Afgørelsen er dit eget ansvar. Det kan ikke engang økonomens moderne påvisning af nødvendigheden af økonomisk vækst og kapitalejerens kapitalistiske ret til at lede og fordele arbejdet lette demokraten for.

Det er jo til at blive antikapitalistisk af.

Det blev jeg så. Og takker Kierkegaard for. Vel vidende, at det er min egen skyld. Gudskelov.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olav Bo Hessellund
  • Søren Roepstorff
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Heinrich R. Jørgensen
Olav Bo Hessellund, Søren Roepstorff, Michael Kongstad Nielsen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Ejvind Larsen:
"Så en sand demokrat ved derfor, at det i hvert fald ikke er tal-majestæten, flertallet, ansvaret skal tørres af på. Afgørelsen er dit eget ansvar. Det kan ikke engang økonomens moderne påvisning af nødvendigheden af økonomisk vækst og kapitalejerens kapitalistiske ret til at lede og fordele arbejdet lette demokraten for."

Smukt leveret, omend måske lidt for floromvundet hvis moderne dyslexikere skal fange dybden og alvoren i budskabet.

Som så ofte før, kan man kun været taknemmelig for profeter som Ejvind Larsen og SAK, der tænker sig grundigt om før de taler (sandt).

Søren Roepstorff og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Skrev Kierkegaard ikke om demokratiet inden det blev indført? Det "Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift" er fra 1846, hvor den grundlovgivende rigsforsamlingen end ikke var nedsat endnu. De tænksomme herrer som Kierkegaard og såmænd også Grundtvig var ikke begejstrede for demokrati, for hvad ville pøbelen ikke kunne finde på med al den magt. Grundtvig forestillede sig folkets oplysning som vejen, men Kierkegaard kunne ikke se ud over det subjektive menneske. Når han kaldte skriftet for "uvidenskabeligt" var det vist med henvisning til, at mennesker var bundet til det subjektive, og en objektiv systemtænkning var umulighed. Og når mennesket er fanget i sin subjektivitet, kan det ikke regere. Efter min mening en mangelfuld forståelse af menneskers evne til at tænke kollektivt og for det almenes vel.

randi christiansen

GeneratorOperatorDestroyer = GOD

Karmas lov > som du sår, høster du - giver kun mening i genfødselskontekst

Tørre den af på hvem ... ? Dig selv eller din gud - arvesynden er epigenetisk (heraf navnet) og kan kun kureres med kærlighed o.l.

Mea Culpa - op på korset og arbejde adler - nu også i hamsterhjulet?

Nic Pedersen

"Skrev Kierkegaard ikke om demokratiet inden det blev indført?"

Hvad skulle der dog være i vejen med det?

Marx skrev da f.eks. også om socialisme/kommunisme uden den var realiseret. Platons stat var heller ikke en, han levede i. Eksemplerne er mange......

Det karakteriserer vel faktisk netop store tænkere, at de er i stand til at tænke udover den virkelighed, som de praktisk lever i.

Søren Roepstorff, Michael Kongstad Nielsen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Tak for anbf Heinrich - havde regnet med kommentaren var for 'fabulerende' og ville blive forbigået i hovedrystende tavshed

Michael Kongstad Nielsen

Ja selvfølgelig Nic Pedersen, det var noget sludder, hvad jeg skrev. Selvfølgelig kunne man tænke over, og debattere, demokrati eller monarki osv. før realisering, det gjorde man også, og man havde jo oplysningsfilosofferne og den franske revolution at tale ud fra, og de senere forfatninger i Europa, og Stænderforsamlingerne etc.

Jeg undrer mig blot over Kierkegaards besynderlige vrøvl angående demokratiet:
» ...Kun demokratiet, den mest tyranniske regeringsform, forpligter enhver til positiv deltagelse (...). Er det tyranni, at een vil regere, og så lade os andre være frie? Nej, men det er tyranni, at alle vil regere, og oven i købet forpligte enhver til at deltage i regeringen, endog den der på det indstændigste frabeder sig at være med i regeringen.«

Her mener Kierkegaard åbenbart, at Monarken regerer og resten er "frie". Frie? Frie fra monarkens love og forordninger, frie til at skulle være soldater i monarkens vanvittige krige, frie til at lægge halvdelen af arbejdstimerne som hoveri for godsejeren, og til at betale skat og tiende til de herskende klasser? Kierkegaard gik nok for meget rundt i det Kjøbenhavnske borgerskabs cirkler til at se ud over næsetippen.

Men så får han vendt den om til, at det er demokratiet der er tyrannisk, for det vil regere, hvor folket ønsker sig fri for af blive regeret. Demokratiet forpligter folk til at regere, og det er tyrannisk. Jamen herre, du milde gud, har han ikke læst om den rousseauske sociale kontrakt, der er nødvendig i ethvert samfund, hvis ikke det hele skal ende i vild kaos og anarki.

Nic Pedersen

MKN,

i vores eksisterende og tiltagende "demokratiske" forbuds-, overvågnings- og kontrolsamfund, må jeg nu sige, at jeg ikke har det ringeste problem med at følge Kierkegaards tankegang!

"frie til at skulle være soldater i monarkens vanvittige krige, frie til at lægge halvdelen af arbejdstimerne som hoveri for godsejeren, og til at betale skat og tiende til de herskende klasser? "

Prøv lige f.eks. at tænke dine egne ord her igennem og indsæt evt. mere moderne instanser på passende steder.

Michael Kongstad Nielsen

Yes, yes, enig. Men for at spinde en ende på det, er det ikke helt fair at henvise til vores nuværende, mangelfulde og dårligt drevne demokrati, for at give Kierkegaard ret i sine synspunkter. Efter Kierkegaard skulle man hellere have undværet demokratiet, og i stedet nydt despotens rå vælde. Det er der nok ikke mange, der ville foretrække, set ud fra andre historiske erfaringer. Og man kan også sige, at henvisningen til demokratiets nuværende elendighed ikke kan bruges til at fordømme det som princip. Det er blot borgerne, der ikke vil tage demokratiet til sig på en fordelagtig måde. Demokratiet er et princip - hvad det puttes ind i princippet, er borgernes eget valg og ansvar. Som Ejvind Larsen også skriver: " Afgørelsen er dit eget ansvar".

Nic Pedersen

Nej, men nu har Kierkegaard jo muligvis også ment "oplyst enevælde" og netop ikke "rå vælde" i sin sammenligning?

Han kunne formodentlig sagtens have sagt:
" henvisningen til monarkiets nuværende elendighed ikke kan bruges til at fordømme det som princip"

Så "vi" er jo næppe mindre subjektive end han var (måske snarere mere)?

Michael Kongstad Nielsen

Winston Churchill skal have sagt:
"Demokrati er den værst tænkelige styreform - når man ser bort fra alle de andre..."

Og nu vi er ved citater, faldt jeg lige over et af Georg Brandes fra 1884:
"Demokrati var et middel, målet var store nye kulturtankers indførelse i dansk åndsliv og samfundsliv". Set i forhold til tiden, var det flot sagt, men i dag ville den slags være dømt til skrot.

Nic Pedersen

Ja, Churchill sagde så meget. Især før han tabte valget efter at have vundet krigen.
Men Brandes havde bestemt en pointe der med mål og middel!
Vi har måske nok i dag en grim tendens til at skrotte for meget brugbart, på flere måder!?