Kommentar

Bander bekæmpes bedst demokratisk

’Tough on crime’-initiativer løser ikke bandeproblemet, fordi de aktører i lokalsamfundet, der skal hjælpe politiet mod banderne, mister tilliden til politiet i processen
Debat
22. maj 2013

I en kommentar trykt i Information 14. maj gør lektor i folkeret Anders Henriksen et ivrigt forsøg på at lukke munden på kritikere af politiets øgede beføjelser til at overvåge, registrere og foretage præventive anholdelser.

Argumentet er, at man ikke bør kritisere tiltag som visitationszoner for at være et problem for borgernes retssikkerhed og demokratiets velbefindende, når vi står ansigt til ansigt med noget endnu mere udemokratisk, nemlig udviklingen af »kriminelle parallelsamfund«, tilstedeværelsen af »tyranniske elementer« og »lovløse tilstande i dele af vores byer«. Kritik af at »borgernes rum til at udfolde sig frit er blevet for snævert« er ifølge Henriksen både »unuanceret«, »selektiv« og »elitær«, da den ignorerer, at der er »etableret områder i det danske samfund«, som er »i bandernes vold«, hvor »beboerne lever i frygt«, og hvor myndigheder har stadigt sværere ved at »sætte sig igennem og opretholde lov og orden«.

Henriksen mener her, at der er brug for »en stærk stat« til at »generobre kontrollen og autoriteten i de ’tabte’ områder«.

Fortegnet diagnose

Der er tre grundlæggende problemer ved Henriksens indlæg, som kendetegner hele den bølge af neokonservative lov og orden-argumenter, der skyllede ind over os efter 11/9 2001, og som fortsat præger debatten: Retorikken er svulstig, diagnosen er fortegnet, og den foreslåede løsning tilsidesætter ikke blot grundlæggende demokratiske hensyn, men er også uholdbar og ineffektiv i relation til problemet.

Med bombastisk krigsretorik tegnes billeder af besatte områder, der hærges af tyranner, og hvor det ikke er muligt at færdes uden at frygte for sit liv. Det er mildt sagt et opskruet og fordrejet billede.

Jeg vil foreslå Henriksen at tage ud i Mjølnerparken og gå en tur. Her er overraskende roligt. Beboerne vil kunne fortælle, at de ikke plages af en frygt for banderne som sådan, men rettere en bekymring for om børn og børnebørn vil ryge ind i den livsbane.

Det er nemlig langt farligere at være del af en bande end ikke at være det. Dem, der er en del af bandelivet, er langt mere truede, end os, der ikke er. Hvad, der driver folk ind – og fastholder dem – i banderne, er det egentlige problem, som krigsretorikken hindrer os i at se og gøre os saglige overvejelser omkring.

Mindre tillid til politiet

I de seneste år har vi i Danmark, ligesom langt de flest andre vestlige lande, indført masser af den type tough on crime-tiltag, som Henriksen tager i forsvar: lømmelpakker, visitationszoner og en reform af politiet, som har fjernet mandskab fra gaden til fordel for en opjustering af de ’hårde’ indsatsområder er blot et udvalg heraf – alt sammen med en mindsket tillid til ordensmagten i befolkningen til følge.

Anders Henriksen har ret i, at det er unuanceret at hævde, at borgernes rum til at udfolde sig frit er blevet for snævert som følge heraf: Nogle borgeres rum er blevet for snævert, mens andre har masser af plads at boltre sig på.

Men indførslen af undtagelsestilstande i visse områder og fratagelsen af den almindelige retssikkerhed blandt visse grupper skaber demokratiske uligheder, som er stærkt problematiske og kritisable lige meget, hvor stor (eller lille) en trussel, vi står overfor.

Kontrol fjerner ikke problem

Tough on crime-tilgangen og den voksende mistillid til politiet, som den har ført med sig, er imidlertid ikke blot problematisk ud fra et demokratisk perspektiv, men også ud fra praktisk-strategiske overvejelser. Mere overvågning og kontrol løser ikke bandeproblemet. Der skal helt andre metoder i brug. Metoder, som ikke kan lade sig gøre, hvis politiet har lokalbefolkningen imod sig, fordi den føler sig forulempet og krænket på sine basale borgerrettigheder.

Hvis vi reelt skal gøre noget ved problemet – og ikke bare sætte 300 bandemedlemmer i fængsel og vente på, at de kommer ud igen – må vi gøre brug af en samarbejdsdrevet indsats, der også involverer lokale klubber, væresteder, forældrenetværk, natteravne, boligforeninger, erhvervsdrivende og andre med særligt gode muligheder for at nå de unge og præge lokalområdet, dets muligheder, normer og værdier.

Bandeproblemet er nemlig et enormt komplekst problem, som ingen aktør kan løse alene, og som bør adresseres på mange niveauer med inddragelsen af et mangefold af aktører fra både den offentlige, private og frivillige sektor.

Det har man heldigvis forstået de fleste steder, og i alle landets kommuner pågår der i øjeblikket et fokuseret arbejde med at opbygge og udbygge det tillidsbaserede samarbejde i og omkring bandeindsatsen.

Der behøver ikke være en modsætning mellem bandeindsats og demokrati. Tværtom. Løsningen er demokratisk. En større grad af involvering af lokalsamfundet i både bandeindsatsen og udviklingen af samfundet frem for øget myndighedskontrol over disse lokalsamfund og fratagelse af beboernes rettigheder er vejen frem.

 

Andreas Hagedorn Krogh er cand.soc. med speciale i bandebekæmpelse og ph.d-studerende ved Center for Demokratisk Netværksstyring, Roskilde Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Madsen

tough on crime er helt fint - hvis bare det gælder for alle samfundsgrupper. Fx politikere, erhvervsliv, internationale virksomheder.

Børge Rahbech Jensen

Bare sjovt visitationszoner ikke blev indført, da provinsen havde store problemer med 'lovløse tilstande' el. under rockerkrigen i 1990'erne. Jeg er også i tvivl, om nutidens pistoler er tungere våben end fortidens panserværnsraketter og bilbomber. Seneste bilbombe i provinsen blev dog brugt i et ordinært jalousiopgør.

Overvågning er noget andet. Jeg føler, overvågning med kameraer giver en god beskyttelse mod falske anmeldelser og forhastede konklusioner om en bestemt adfærd. Optagelser fra kameraer er formentlig mere pålidelige end vidneudsagn. Derudover føler jeg, overvågning foretaget af politiet giver mig tryghed på den måde, at jeg ikke behøver være bange for, en given adfærd opdages og påtales. Hvis min adfærd er kendt af politiet, må den være acceptabel, hvis politiet ikke griber ind mod den.

Henrik Jensen

Og mens RUC-forskere som Andreas hidser sig op over retorikken og brugen af forkerte ord, så bliver rigtige, levende 17-års drenge myrdet med nakkeskud i Tingbjerg.

Det minder mig lidt om et par forkludrede, verdensfjerne idioter i en Linda og Valentin-serie. Mens de diskuterer, om herskeren er en illusion eller ej, så falder deres verden sammen omkring dem....

Lisa Ahlqvist

DIG FØRST, ANDREAS, FOR VI ER VENLIGE UDI GLOSTRUP

Ja, ja, den er god med dig, Andreas.

Så næste gang jeg konfronteres med tre hærdebrede rockere, cykelkæder, knojern, atombomber, det hele, som jeg få minutter før slutningen på et ellers spændende liv, råbte kloakriddere efter.

Jo, dem skal jeg hurtigtere end jeg ellers snakker, overbevise, at vi først afholder en demokratisk højskoledebat, som derefter drøftes af et hold cerutrygende 189 årige grundtveganere, inkl Bertel Bims. In plenum. Og så efterfølgende sendes til afstemning, i EU, hvor Søren Pegepind sidder og leger med tømte snapseflasker. For sluttelig at komme til afstemning i dronningeriget.

Hvor mange sekunder tror du, vær ærlig, Andreas, jeg har tilbage af resten af mit liv?

Men, før jeg begir mig ud på en af disse berygtede RUC selvmordspilot-afskydninger - tror du rockere ved noget som helest om hvad demokrati, ja, selv hvad RUC er for en konfekt?

Dig først, Andreas!

Børge Rahbech Jensen

Du kan jo undlade at råbe efter dem, Lisa Ahlqvist.

Forresten var det kun bilerne, der blev ødelagt af de tre bomber i Jylland i hhv. 2000, 2010 og 2011.

Jeg ved ikke, hvad rockere ved om demokrati og Ruc, men mig bekendt lever de fleste af dem et helt normalt liv med familie og hus el. lejlighed.

Egon Maltzon

Andreas Hagedorn Krogh søger åbenbart arbejde hos kommunen.

Neokonservative lov og orden-argumenter ?

Min bare r..

Lisa Ahlqvist

Børge Rahbech Jensen

Hej Børge, sad faktisk og ventede på at en eller anden smart person, skulle hjælpe mig ud af den mere prekære situation. Det blev så dig, Børge. Til gengæld har du så osse ødelagt hele dramaet, historien og spændingen.

Dú beholder din barnetro i og med at rockere nok lever et alm. liv. Himmler sagde osse, at nogle af hans bedste venner var jøder. Eller var det Johnny Hansen?

Børge Rahbech Jensen

Lisa Ahlqvist,
Det er ikke barnetro men erfaringer fra bl.a. den provinsby, jeg bor i.

Lisa Ahlqvist

Desværre skal jeg erklære mig ikke skyldig i at omgås rockere. Og at anføre disse rockere fører et ligeså almindeligt liv som alle andre, ville jeg altså vare mig for at sige. Så den må du meget længere ud på landet med.

Håber så ikke du har børn, der så får et forkvaklet syn på livet, ved at omgås disse fohærdede forbrydere.