Kronik

Dansk landbrug ud over alle grænser

Mange af de hotdogs og frikadeller, vi spiser, er lavet på sydamerikansk genmodificeret soja under produktionsforhold, der tager ringe hensyn til miljø, regnskov, lokalbefolkningens sundhed og arbejdstagerrettigheder. Landbruget, fødevareministeren og supermarkederne forholder sig alle fodslæbende til problemet
Hovedparten af den danske import af soja, hvoraf 80 procent går til produktion af svinefoder, kommer fra Brasilien (billedet) og Argentina.

Paulo Whitaker

21. maj 2013

Natur- og Landbrugskommissionens rapport er landet. Det overordnede mål for kommissionen var at komme med forslag til »løsning af landbrugets strukturelle, økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan landbrugserhvervet kan bidrage til klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen« (regeringsgrundlaget, 2011). Desværre har kommissoriet for kommissionen været begrænset til at se på udfordringerne i Danmark – til trods for at det danske landbrug bidrager til skovrydning og alvorlige sundhedslidelser i Sydamerika.

En voxpop blandt danske forbrugere ville formentlig hurtigt afsløre, at den gennemsnitlige danske forbruger kun i ringe grad vil tolerere brug af børnearbejde bag tennisskoene, fodbolden eller den chokolade, de køber. Der findes adskillige eksempler på, hvordan store virksomheder har måttet lægge deres produktion om for at matche forbrugernes krav om etiske retningslinjer. Virksomheder må i dag tage ansvar for deres produktion – gennem alle led i værdikæden og helt om på den anden side af Jorden.

På samme vis kan man formode, at den gennemsnitlige danske forbruger ikke vil tolerere, at det svinekød, man indtager, har uerstattelig tropisk skov på samvittigheden eller forårsager kræft, aborter eller lidelser blandt den lokalbefolkning, som er nabo til markerne, hvor sojaen til svinefoderet bliver dyrket. Ligesom man kan formode, at de fleste danskere ville stille sig bare minimalt kritiske, hvis de vidste, at danske svin er fodret med genmodificeret soja. Men hvad man ikke ved, har man som bekendt ikke ondt af. Fortællingen bag dansk svineproduktion starter på den anden side af Jorden. Nærmere betegnet der, hvor sojaen gror.

Fra sydamerikansk jord

Danmark er en svineproducerende nation, der ifølge Landbrug og Fødevarers egen statistik årligt producerer cirka to millioner ton svinekød. Der bor cirka 29 millioner svin i Danmark. Bacon, hotdogs og svinekoteletter er alle blevet en form for nationalspiser. Men når vi spiser svinekød, spiser vi både et stykke af Danmark og et stykke af regnskoven. Ligesom vi medvirker til sundhedsmæssige lidelser for mennesker på den anden side af Jorden.

For de danske svin skal have foder. Og da soja er fuld af proteiner har dansk landbrug årligt ifølge en udredning fra Københavns Universitet en import af soja på ca. 1,5 millioner ton, hvoraf 80 procent går til produktion af svinefoder. Hovedparten af den danske import af soja kommer fra Argentina og Brasilien.

Der er ikke noget nyt i, at vi importerer soja som husdyrfoder, men produktionen af soja er steget voldsomt i de seneste 15 år, og behovet for mere land til dyrkning af soja har kostet regnskov og savanne. Desuden sker produktionen mange steder på en måde, som belaster både miljø og lokalbefolkning. Der findes flere rapporter om stigende sundhedsproblemer i områder med intensiv produktion af soja, da produktionen ofte sker med stort forbrug af sprøjtegifte og uden hensyntagen til lokalbefolkningen. Resultatet er stigende forekomster af kræft, aborter og børn født med misdannelser og handicap. I det hele taget foregår produktionen i store dele af Sydamerika uden krav til miljø, sundhed og arbejdstagerrettigheder.

Der findes alternativer

Genmodificeret soja er den dominerende type soja på verdensmarkedet. Det er der nok ikke mange, der ved. Som forbruger er det nemlig ikke muligt at vide, om sojaen er genmodificeret, eller om produktionen er sket på bekostning af regnskov, savanne eller den lokale befolknings helbred.

Men der findes alternativer til såvel genmodificeret soja som til skovrydning og sundhedsproblemer hos lokalbefolkningen. I 2006 blev organisationen Round Table on Responsible Soy (RTRS) dannet. RTRS er en certificeringsordning, som stiller krav til produktionen, således at blandt andet fældning af oprindelig skov ikke er tilladt. Desuden stilles krav til anvendelsen af sprøjtegifte og til arbejderrettigheder og -forhold. Hvis man vil være ekstra forsigtig, kan soja desuden certificeres som ikke-genmodificeret soja gennem et særligt anneks under RTRS, men også ved en anden certificeringsordning, ProTerra.

Certificeret soja reducerer de negative effekter af den danske svinekødsproduktion. Men selv med certificering skal bæredygtigheden i det store danske kødforbrug – og den meget store svineproduktion i det hele taget – diskuteres. På det seneste har der fra politisk hold været fremsat ønsker om at øge den danske svineproduktion. Dette tilsyneladende helt uden skelen til, at en øget svineproduktion vil kræve endnu mere import af soja og lægge et endnu større pres på naturressourcer og arbejdsmiljø i Sydamerika. Man kan undre sig over, at de samme politikere ikke bruger bare en lille del af de mange millioner, der bliver sat af til at øge svineproduktionen, på at finde alternativer til importen af proteinfoder, f.eks. ved at dyrke proteinfoder i Danmark eller andre steder i Europa. Eller på at medfinansiere den merpris, som der nu engang vil være ved køb af ansvarligt produceret soja. Så hvis man vil, er det slet ikke umuligt at finde alternativer til den uansvarligt producerede soja, som er bedre for både natur, klima og arbejdsmiljø.

Den hollandske løsning

Rundt omkring os i Europa indser lande som Holland, Belgien og Schweiz, at der er penge i at opføre sig ansvarligt. Mens Landbrug og Fødevarer har annonceret planer om at gå over til RTRS-certificering af 3-4 procent af den samlede mængde soja, lagde en samlet hollandsk fødevareindustri i 2009 en plan for, hvordan man senest i 2020 vil gå over til 100 procent certificeret soja. I Holland har man fundet frem til en model, hvor alle parter fra virksomheder til producenter, inklusiv supermarkeder og staten, er gået sammen om at tage ansvar for de negative konsekvenser, Hollands store produktion af svinekød har i Sydamerika. Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, forventes det, at 40 procent af den hollandske soja vil være certificeret ved slutningen af 2013. Det er at tage ansvar!

Landbrug og Fødevarer udtalte i flere danske medier tilbage i 2011, at de tvivlede på realismen i hollændernes plan. Men allerede på det tidspunkt var der imidlertid masser af bæredygtig soja tilgængelig. Vi vil råde fødevareministeren til, sammen med Landbrug og Fødevarer og de danske supermarkedskæder, at kigge nærmere på den hollandske model.

Tid til handling fra landbruget

Vi mener, at danske virksomheder i svinekødsbranchen bør have en ansvarlighedspolitik, som dækker alle led i produktionen. Ligesom alle andre virksomheder bør have det. Vi kommer ikke uden om, at når man reklamerer for en effektiv svineproduktion med et lavere forbrug af foder og mindre forurening end andre landes produktion, kan det ikke forsvares kun at stille minimale krav til f.eks. det foder, som de danske svin fodres med.

Landbrug og Fødevarers seneste udmelding om at ville stille krav til de store handelshuse samt gå over til 3-4 pct. certificering giver et lille håb om, at det danske landbrug er begyndt at tage ansvar. Og udmeldingen giver et lille håb om, at danske forbrugere snart vil kunne være sikre på, at de ikke bidrager til rydning af tropisk skov og sundhedslidelser, når de køber svinekød. For hvis Landbrug og Fødevarers udmelding skal tages seriøst, må vi forvente, at det kun er en start. Som forbrugere og kødspisere må vi forvente, at udmeldingen vil blive fulgt op af en ambitiøs målsætning om en helt igennem ansvarlig dansk svineproduktion. Vi håber på en fælles målsætning fra fødevareministeren, Landbrug og Fødevarer og fra supermarkederne, som ikke bare dækker produktionsledene fra kajkant til bord, men fra sydamerikansk jord til dansk bord.

 

Ella Maria Bisschop-Larsen er præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Thomas Færgeman er direktør for Concito, Jan Graversen er bestyrelsesmedlem i Verdens Skove, og Gitte Seeberg er generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Olav Bo Hessellund
  • Toke Andersen
  • Mads Olsen
  • Ole Hilby
  • Claus Høeg
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Jens Falkesgaard
  • Benjamin Bach
  • Lise Lotte Rahbek
  • Lene Timmermann
  • Merete Jung-Jensen
  • Thomas Christensen
  • Trine Gram Nielsen
  • Jens Høybye
Benno Hansen, Olav Bo Hessellund, Toke Andersen, Mads Olsen, Ole Hilby, Claus Høeg, Michael Kongstad Nielsen, Jens Falkesgaard, Benjamin Bach, Lise Lotte Rahbek, Lene Timmermann, Merete Jung-Jensen, Thomas Christensen, Trine Gram Nielsen og Jens Høybye anbefalede denne artikel

Kommentarer

Trine Gram Nielsen

Vi har i Danmark alle tiders mulighed for at producere bæredygtige proteiner i form af hvedeproteiner, som kan erstatte soja i forholdet 1:1.

Danske landmænd udnytter i dag jordressourcerne optimalt, men vi kan blive bedre til at udnytte udbyttet. Dette kan man gøre gennem en bioraffinering af foderhvede. I en bioraffinering skilles hvedekernen ad, og alle dele af hvedekernen udnyttes 100 %.

Hvis vi i Danmark, hvor vi har en overskudsproduktion af foderhvede, bruger en del af hveden til at producere bæredygtige proteiner, afhjælper vi det pres, som vi er med til at lægge på sojaproduktionen i Sydamerika.
På Grenaa Havn arbejder vi på et projekt, hvor vi vil gøre lige netop dette. Vi vil af den samme hvedekerne producere både protein til husdyrfoder, fibre til fødevarer og bioethanol som kan erstatte benzin.

Problemet er at vi dermed dækker over flere politiske områder – fødevarepolitik, landbrugspolitik og energi- og klimapolitik – og det er åbenbart politisk helt umuligt at finde ud af, og derfor vælger man ikke at bakke op om projekter som disse op.

Round Table on Responsible Soy er et skridt i den rigtige retning. Indtil videre er produktionen af bæredygtigt soja dog kun på 1 mio. tons, og idet vi i Danmark alene årligt importerer 1,5 mio. tons, har vi brug for endnu flere alternativer. Så ja, men undrer sig over hvorfor der ikke er politisk opbakning til projekter som disse!

Mads Olsen, Ole Hilby, Daniel Larsen, Jens Overgaard Bjerre, Jens Falkesgaard, Simon Olmo Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Benjamin Bach

Danskere skal holde op med at spise så åndssvagt meget kød. Man kunne starte med at indføre vegetariske dage på offentlige institutioner og arbejdspladser.

Dertil kommer importen af fødevarer, der beror på forurening og ekstra ressourceforbrug ved transport. Sidst jeg besøgte en Netto, var der gudhjælpemig nærmest ikke andet end grøntsager fra Polen, Spanien og Holland. Derfor: Spis lokale grøntsager (det glemte Gitte Seeberg desværre d. 18. december 2012). Dette vil på sigt kunne gøre det mere attraktivt for landbrugene at omstille sig til grøntsagssproduktion til det lokale marked frem for kødproduktion. Det er ikke fordi jeg har noget imod handel med andre lande, men når det kommer til fødevarer, har vi nået et niveau, hvor det hele bare er åndssvagt og perverst og kræver handling NU.

For at citere Dan Jørgensen:

99 pct. af alle danske grise halekuperes, selv om det er ulovligt at gøre rutinemæssigt. 25.000 smågrise dør om dagen, og mere end to tredjedele af alle køer ser aldrig en græsmark. Er det godt nok, [Søren] Gade?

Mads Olsen, Jens Overgaard Bjerre, Jens Høybye og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Michael Krabbe Borregaard

Fin artikel, der tager et vigtigt emne op. Jeg er dog nysgerrig på den lille del af dansk svineproduktion der sker økologisk. Da man ikke må bruge GMO i økologisk foder er økologisk svin vel allerede uafhængig af den uansvarlige soyaproduktion i Sydamerika?

Jens Overgaard Bjerre

Den..."danske forbruger ikke vil tolerere, at det svinekød, man indtager, har uerstattelig tropisk skov på samvittigheden eller forårsager kræft, aborter eller lidelser blandt den lokalbefolkning, som er nabo til markerne, hvor sojaen til svinefoderet bliver dyrket. Ligesom man kan formode, at de fleste danskere ville stille sig bare minimalt kritiske, hvis de vidste, at danske svin er fodret med genmodificeret soja."

Selvfølgelig vil den danske forbruger ikke det. Men landbruget er fuldstændig ligeglad og Jørgen Leth, som ligger stemme til deres reklamefilm er osse hamrende ligeglad. Man skal jo leve. Og helst lidt godt. Landbruget har ødelagt verdens bedste drikkevandsressorce, den danske, og fortsætter med det under en socialdemokratisk landbrugsminister, som selv har et landbrug.

Landbruget ændrer sig ikke før det går op for dem, at der er penge i, at opføre sig bare nogenlunde ordentligt. Så det er den vej det skal. Eller også helt fjerne denne forældede form for fødevarefremstilling og give markedet fri. Både til økologisk importedere varer og giftfodrede varer. Gud, sikke mange penge de danske forbrugere ville spare. Og sikke sunde vi kunne blive.

Claus Felby

Udfordringen er at hvadenten soya er certificeret eller ej så skal det bruge et areal til dyrkning. Certificering løser ingenting i det store billede. Der er stort behov for andre måder til at fremstille protein. Økologi er vældig sympatisk, men der skal bruges 3 gange så stort et areal til at lave den samme mængde fødevarer.
Løsning(erne) spænder fra at ændre vores spisevaner til at producere en del af vores protein i gæringstanke. Sidstnævnte er kendt teknologi og bruges allerede.

Majbritt Nielsen

Lise Lotte Rahbek
22. maj, 2013 - 21:49 #
Hvis du syntes det fot er skræmmende. Så bare vent.
Der var et program på DR2 for kort tid siden.
Der viste de cirkel-runde marker, der var en kæmpe arm fra midten og ud, som kørte rundt og vandede hele marken.
Har snakker vi komprimeret hæst. Man så et billed fra oven. med adskillige markers sådan.¨
Det kvæg der blev brugt, gik i folde der ikke havde set et græsstrå i årevis. Dyrene blev fodret ved at en lille varevogn kørte langs hegnet og hældte soja-foder i truget. Så videre til næste kvadrant med slagtekvæg.
Sådan så man hele produktionen af råvare til pizza huts, pizzaer.

Drop alt om landmanden der kløer sine køer bag øret og hive en tomat af for at teste modenheden. Det er på skinner det der.
Og med den mængde mennesker der eksistere og skal have mad i maven.
Så er det nok vejen frem.
Andet ville være naivt at tro.

Lise Lotte Rahbek

Maibritt

På nogle områder hæger jeg om naiviteten.
Jeg så en landmand (endda en amerikaner) ræssonnere sig frem til, at istedet for at han havde dyr gående, som han skulle importere foder til fra den anden del af verden, samtidlig med at han skúlle bekæmpe ukrudt og høje græsser og buske på sine marker,
så kunne han lade sine dyr græsse markerne, gøde dem samtidig og spare en masse bøvl og import.

Naivt?
Ja.
;-)

Margit Kjeldgaard

Der blev jeg sgu lidt skuffet. Danmarks Naturfredning har tidligere været ude med krav om halvering af svineproduktionen. Hvad mener de andre organisationer bag artiklen? Ku' I ikke opstille et krav til reduktion og føre en kampagne på det? Oplysning er der vist nok af. Nu til handling, please.

Vil også lige rette en dum lille faktuel fejl i artiklen: Der bor ikke 29 mio. svin i Danmark - heller ikke selvom man tæller de to-benene med. Der bor ca. 11-13 mio. firbenene svin. Tallet 29 mio. må være antallet af producerede slagtesvin årligt. Slagtesvin lever ikke så længe - 6-7 måneder, derfor er produktionen ca. dobbelt så stor som bestanden på et bestemt tidspunkt.

Den normale danske forbruger æder uhæmmet det slagteriaffald, der bliver sat til salg. Det økologiske salg udgør ca. 7% i penge, vel det halve i mængde.