Klumme

Danskerne og roden til alt ondt

Man spørger sig selv, hvad der egentlig er så vigtigt ved arbejde, at selv meningsløst arbejde – for ikke at sige det som det er: fuldkommen åndssvagt arbejde – er bedre end lediggang?
Tegning: Ib Kjeldsmark

Tegning: Ib Kjeldsmark

31. maj 2013

Danskerne mener både det ene og det andet, det ved vi godt. Danskerne synes ikke, folk skal have det for godt, hvis de ikke har noget arbejde. Det tager overhånd med al den forsørgelse, mener de. Men selv under Stavnsbåndet, minder vi lige om, var der en slags offentlig hjælp at få, hvis man ikke var i stand til at forsørge sig selv. En enke med børn gik på omgang blandt landsbyernes beboere, hun og børneflokken boede først hos den ene familie, så hos den anden.

Det var der sikkert danskere dengang, der opfattede som en belastning. Men tankegangen var, at man ikke kunne lade folk dø af sult og kulde. Og man kunne jo altid sætte såvel enken som hendes børn til at bestille noget. Omsorgen var ikke gratis. Det skal den heller ikke være i dag, mener danskerne. Enken og hendes børn, i Stavnsbåndets dage, kunne man roligt sætte i arbejde, for der var utvivlsomt nok, der skulle gøres. Der var en ko, der skulle malkes, en suppe, der skulle koges, en gris, der skulle slagtes, en mark, der skulle høstes, så herremanden kunne blive tyk og fed uden selv at knokle.

I dag er der ikke nok, der skal gøres, der er tværtimod for lidt. Nutidens enker med uforsørgede børn, de arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagerne, kunne for så vidt tilbringe hele deres tid i lediggang, lige indtil den dag, hvor man kan tilbyde dem et arbejde.

Men så let skal de ikke have det, mener danskerne. Man kan ganske vist ikke tilbyde dem et liv i ærbar trældom lige nu, men så kan man konstruere en særlig slags arbejde, som man kalder nyttejob. De skal feje fortov, skal de – men selvfølgelig skal de ikke tage brødet ud af munden på kommunalt ansatte gadefejere. De skal klippe hæk, men uden at gå ansatte gartnere i bedene. De kan også løbe ærinder, men vel at mærke uden at gå postbudenes faglige stolthed for nær. Man spørger sig selv, hvad der egentlig er så vigtigt ved arbejde, at selv meningsløst arbejde – for ikke at sige det som det er: fuldkommen åndssvagt arbejde – er bedre end lediggang?

Men at man overhovedet kan finde på at stille det spørgsmål, røber selvfølgelig, hvor lidt man har forstået. Nemlig at lediggang rummer stor risiko for etablering af dårlige vaner og udvikling af usund tankegang. At ledigheden kort og godt er roden til alt ondt. At den også rummer mulighed for personlig udvikling, at den giver tid til at overveje ens livssituation, det taler vi ikke om. Nul! Menneskets værdighed ligger alene i arbejdet, siger skiftende danske regeringer, borgerlige eller socialdemokratiske, det er ét fedt.

Ny arbejderbevægelse

Det er dyb visdom hos politikere af alle slags, at selv arbejde, der bare ligner arbejde, bevægelser, der får andre til at tro, at man arbejder, såsom at lade, som om man fejer det fortov, som gadefejeren lige har fejet, er bedre end lediggang. Det er en helt ny betydning af glosen arbejderbevægelse, med andre ord. At mennesker kan tage andet end skade af ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, anses for at være en syg og afsporet tanke, en grundlæggende perversion, som det er ethvert ordentligt samfunds opgave at bekæmpe. Det gælder naturligvis især folk, som ikke har kvalifikationer til andet end det tunge og det trælse arbejde, som nu engang skal gøres.

Hvis den tankegang, at lediggang, mens man er arbejdsløs, måske ikke er så ondt endda, specielt da ikke når der alligevel ikke er noget nyttigt, man kan foretage sig, breder sig blandt leverpostejklassen af manuelle arbejdere, og hvis de ikke engang har en dårlig smag i munden ved at modtage offentlig hjælp, står verden ikke ret meget længere. Hvis almindeligt nyttearbejde slipper op – hvis der ikke er nok fortove, der skal ikkefejes, ikke nok hække, der skal ikkeklippes, nok ærinder, der skal ikkeløbes – kan man vel altid indføre kædedans gennem landets små, mellemstore og store byer, med deltagertvang naturligvis, så enhver kan se, at her til lands er der skam ingen, der får lov til at drive den af på det offentliges bekostning. Halleluja, rent ud sagt.

Hvis man spørger danskerne, om de synes, det lyder som en god idé, vil de utvivlsomt svare ja. Danskerne er en særlig statistisk kategori, danskerne mener det ene og det andet, det kan man læse i avisen dagligt. Danskerne går ind for forbud mod lediggang, danskerne synes, at understøttelsen og kontanthjælpen er for høj, danskerne mener, at fattige danskere, der ikke har råd til at købe nyt tøj, ser nussede og sjuskede ud, danskerne mener, at de egentlig burde skydes, så man bliver fri for at se på dem. Danskerne pisser gerne på folk, så danskerne bagefter kan brokke sig over, at de lugter af pis. Folk, der lugter af pis og går i grimt tøj, burde skydes, mener danskerne. Danskerne er dem, der før i tiden hed befolkningen, vælgerne, landets beboere, den slags. Nu hedder de danskerne, og de har drastiske meninger om alt.

Man skal være til det yderste påpasselig med ikke at lægge sig ud med danskerne, danskerne kunne nemt gå hen og mene, hvis man er fræk, at man burde interneres i en lejr uden for Brønderslev, druknes i en sæk og bagefter blive brugt som lerdue. Danskerne kan ikke lide danskere, der ikke er danskere på den rigtige måde, og de kan slet ikke lide danskere, der ikke er danskere. Måske er det danskerne, der er roden til alt ondt? Det tænker vi lige over. Måske er lediggængere fromme som lam i sammenligning?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lone Christensen
  • Storm Lillevang
  • David Zennaro
  • Ralph Sylvestersen
  • olivier goulin
  • Kirsten Kjellerup
  • Lars Jørgensen
  • Nina Nygaard Mathisen
  • Gunnar Bagge
  • Tino Rozzo
  • Søren 2 Jensen
  • johnny lang
  • Jakob Silberbrandt
  • Nicolai Niemeyer
  • Heidi Larsen
  • Anders Poulsen
  • Per Jongberg
  • Dennis Laursen
  • Alan Strandbygaard
  • Marianne Christensen
  • Brian Pietersen
  • Frans Røjkjær
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Casper Fryd Rækjær
  • Jørgen Mathiasen
  • Marianne Rasmussen
  • Henning Pedersen
  • Claus Oreskov
  • Christian Hall
  • morten andersen
  • Carsten Mortensen
  • Michael Madsen
  • Holger Madsen
  • Toke Ernstsen
  • Ervin Lazar
  • Vivi Rindom
  • Johannes Lund
  • Carsten Søndergaard
  • kim jensen
  • Heinrich R. Jørgensen
  • Jørgen Christensen
  • Nic Pedersen
  • Peter Wulff
  • Dennis Berg
  • Ulla Holger
  • Katrine Visby
  • Anne Schøtt
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ingrid Uma
  • Søren List
  • Maiken Guttorm
  • Toke Andersen
  • Torben K L Jensen
  • Reda Ammari
  • Herdis Weins
  • jens rasmussen
  • Jan Nygaard
  • Jesper Wendt
  • Claus Høeg
  • Klara Liske
  • Ib Christensen
  • Bob Jensen
  • Michael Bruus
  • Anders Kristensen
  • Claus Mikkelsen
  • lars abildgaard
  • Tue Romanow
  • Søren Roepstorff
  • Tove Lodal
  • Steffen Gliese
  • Michael Sørensen
  • Rasmus Kongshøj
  • Jens Kofoed
  • John Fredsted
  • Kim Øverup
  • Henrik Rude Hvid
  • Villads Keiding
  • Anders Reinholdt
  • Dorte Sørensen
  • Jens Falkesgaard
  • Niels Mosbak
  • Karin Jønsson
  • Niels Duus Nielsen
  • Peter Andreas Ebbesen
  • Simon Olmo Larsen
  • Tonny Helleskov
  • Erik Jensen
Lone Christensen, Storm Lillevang, David Zennaro, Ralph Sylvestersen, olivier goulin, Kirsten Kjellerup, Lars Jørgensen, Nina Nygaard Mathisen, Gunnar Bagge, Tino Rozzo, Søren 2 Jensen, johnny lang, Jakob Silberbrandt, Nicolai Niemeyer, Heidi Larsen, Anders Poulsen, Per Jongberg, Dennis Laursen, Alan Strandbygaard, Marianne Christensen, Brian Pietersen, Frans Røjkjær, Maj-Britt Kent Hansen, Casper Fryd Rækjær, Jørgen Mathiasen, Marianne Rasmussen, Henning Pedersen, Claus Oreskov, Christian Hall, morten andersen, Carsten Mortensen, Michael Madsen, Holger Madsen, Toke Ernstsen, Ervin Lazar, Vivi Rindom, Johannes Lund, Carsten Søndergaard, kim jensen, Heinrich R. Jørgensen, Jørgen Christensen, Nic Pedersen, Peter Wulff, Dennis Berg, Ulla Holger, Katrine Visby, Anne Schøtt, Lise Lotte Rahbek, Ingrid Uma, Søren List, Maiken Guttorm, Toke Andersen, Torben K L Jensen, Reda Ammari, Herdis Weins, jens rasmussen, Jan Nygaard, Jesper Wendt, Claus Høeg, Klara Liske, Ib Christensen, Bob Jensen, Michael Bruus, Anders Kristensen, Claus Mikkelsen, lars abildgaard, Tue Romanow, Søren Roepstorff, Tove Lodal, Steffen Gliese, Michael Sørensen, Rasmus Kongshøj, Jens Kofoed, John Fredsted, Kim Øverup, Henrik Rude Hvid, Villads Keiding, Anders Reinholdt, Dorte Sørensen, Jens Falkesgaard, Niels Mosbak, Karin Jønsson, Niels Duus Nielsen, Peter Andreas Ebbesen, Simon Olmo Larsen, Tonny Helleskov og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Andreas Ebbesen

Lige på kornet!
" Danskerne" bliver osse meget vrede hvis man siger ordet : Borgerløn til Alle!

Steffen Gliese, Holger Lyngklip Strøm, Gunnar Bagge, Søren 2 Jensen, johnny lang, Per Jongberg, Dennis Laursen, Alan Strandbygaard, Brian Pietersen, Carsten Mortensen, Ervin Lazar, Peter Nielsen, Dennis Berg, Carsten Søndergaard, Thomas Borghus, kim jensen, Nic Pedersen, Lykke Johansen, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek, Sten Victor, Torben K L Jensen, Reda Ammari, Jesper Green, Elisabeth Andersen, lars abildgaard, Søren Roepstorff, Rasmus Kongshøj, Jens Kofoed, Leo Nygaard, Tove Lodal, Henrik Rude Hvid og Kim Øverup anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Bertrand Russel var inde på lidt af det samme:

http://www.zpub.com/notes/idle.html

Tak til Bent Vinn for at uddybe Russels kritik. Tanken bag nyttejob, altså at vi arbejdsløse ligeså godt kan lave noget fornuftigt, når vi nu alligevel står til rådighed, kan man vel dårligt have noget imod. Men det forbehold, at vi sandelig ikke må skabe noget nyttigt gør hele øvelsen absurd.

John Rohde Jensen, Keyvan Bamdej, Heidi Larsen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Claus Oreskov og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Peter Günther

Angsten for det fremmede. Hvorfor er det at vi som et af verdens mest materielt forkælede nationer i verden er så angst for fremmede?

Måske bunder en stor individuelt og måske også kollektiv eksistentiel angst for at "de fremmede" er vores årsag til vores angst.

Eller kunne der være tale om at vi er blevet så usikre på vores egne og fælles værdier, at vi ikke tør møde fremmede med nysgerrighed, mod, åbenthed og selvsikkerhed?

Mette Hansen, Dennis Laursen og Reda Ammari anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Svaret findes jo i den Protestantiske Etik!

kim jensen, Jesper Wendt, Peter Ravn Mikkelsen, Jens Kofoed og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Så vidt jeg kan se, mangler der masser af hjælpende hænder rundt omkring i systemet - problemet med de såkaldte ´nytte´job er, at de ikke er underlagt ordentlige løn-og arbejdsretlige forhold, som andre job på det danske arbejdsmarked.

Søren 2 Jensen, Jakob Silberbrandt, Henning Pedersen, Dennis Berg, Carsten Søndergaard, kim jensen, Nic Pedersen, Inger Sundsvald, Reda Ammari, odd bjertnes, Peter Andersen, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Daniel Thorup

Skarpt, skarpt, skarpt. Rammer lige i hjertet af den mindreværdskompleksbesiddende fåreflok-mentalitet, som dominerer dette land.

Ralph Sylvestersen, Kirsten Kjellerup, Tino Rozzo, Søren 2 Jensen, Per Jongberg, Dennis Laursen, Brian Pietersen, Henning Pedersen, Niels Mosbak, Carsten Mortensen, Peter Nielsen, Dennis Berg, Carsten Søndergaard, kim jensen, Heinrich R. Jørgensen, Nic Pedersen, Dan Johannesson, lars abildgaard, Katrine Visby, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek, Reda Ammari, Anne Eriksen, Peter Ravn Mikkelsen, Tue Romanow, Søren Roepstorff, Claus Oreskov, Steffen Gliese og Henrik Rude Hvid anbefalede denne kommentar
Jesper Green

Det kommer selvfølgelig også an på, hvad vi mener med "arbejde".

Forfatteren til artiklen nævner selv sådanne ting som:
"personlig udvikling (...) tid til at overveje ens livssituation"

Hvor særligt "personlig udvikling" for mig indikerer netop en form for "arbejde".

Vi har brug for en ny forståelse af begreberne "lediggang" og "arbejde". En mand som Søren Kierkegaard gik jo efter sigende rundt og dangderede den ved hjælp af arvet formue. Det er der formentlig også mange andre kunstnere og lign. personligheder, der i sin tid har, og har skabt noget stort, fordi de havde tiden - lediggangen - og midlerne: Som fordi de fik lov til at dangdere den, begyndte at foretage sig noget større og mere meningsfyldt.

Vi mennesker kan ganske enkelt ikke lade være med, at skabe eller foretage os ting. Det er vi nødt til, det ligger sgu bare i vores natur! Men for at slippe den menneskelige energi løs, er vi nødt til først at erkende, at "arbejde" ikke kun er det, som kapitalisterne, politikerne og andre magthavere siger, det er. Det er meget mere end det.

Vi må se at få indført den ubetingede basisindkomst - som folk så store som Martin Luther King Jr. også advokerede for - så hele denne frustrerende debat kan stoppes én gang for alle. Et europæisk initiativ er påbegyndt, og man kan skrive under her:
http://basicincome2013.eu/ubi/da/

Mere info om ubetinget basisindkomst her:
http://www.basisindkomst.dk/

NB:
Jeg må nok tilstå, at jeg også har været ledig engang. Idéen om basisindkomst har jo nok sat sig i mig, fordi min lediggang udviklede usunde vaner og tankemønstre. Så ved I det: Lyt ikke til mig - jeg lugter af pis! :o)

Ralph Sylvestersen, Gunnar Bagge, Søren 2 Jensen, johnny lang, Henning Pedersen, Carsten Mortensen, Michael Madsen, Ervin Lazar, Peter Nielsen, Dennis Berg, Johannes Lund, Niels P Sønderskov, Carsten Søndergaard, Thomas Borghus, Nic Pedersen, kim jensen, Anne Schøtt, Katrine Visby, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek, Søren List, Karsten Aaen, Jacob Jensen, Jan Nygaard, Elisabeth Andersen, lars abildgaard, Søren Roepstorff, Steffen Gliese og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Vi kan også tænke over ironien i, at angsten for tab af arbejdspladser og krav om, det skal kunne betale sig at arbejde begge fylder meget i den offentlige debat.

Om spørgsmålet lige under overskriften tænker jeg, at det formentlig er stillet af en person, der ikke har prøvet lediggang. Når jeg tænker tilbage på de perioder, hvor jeg var i beskæftigelse, mener jeg, noget af det vigtige ved arbejde er en følelse af fællesskab og glæde ved at lave noget, andre har brug for. Det er ikke rart at føle sig overflødig el. udstødt som belastende for samfundet.

Noget andet er så, at når jeg tænker tilbage på dengang, jeg var ung, tror jeg ikke, særlig mange lønmodtagere havde tid og overskud til debatter og deltagelse i meningsmålinger. De fleste var vist så tilpas trætte efter en lang arbejdsdag, at de kun havde overskud til sine egne liv med dets trivielle gøremål og sociale relationer.

Derfor undrer det mig til stadighed, at mange 'hårdtarbejdende' lønmodtagere fylder meget i nutidens offentlige debatter. Det undrer mig også, hvordan tænketanke får råd til aflønning af sine medarbejdere. Jeg tænker ofte, at mange 'hårdtarbejdende' lønmodtagere næppe arbejder særlig hårdt med det, de er ansatte til, og det danske samfund har for mange økonomer og andre eksperter, som formentlig har gode indtægter uden at lave meget andet end kritik af den til enhver tid siddende regering.

Anne Eriksen, Ib Christensen, Niels Duus Nielsen, Jens Kofoed og Jesper Green anbefalede denne kommentar
John Fredsted

Fra Milan Kundera's roman "Udødeligheden":

"Summen af alle menneskers nytte gennem alle tider rummes fuldt ud i verden, som den er i dag. Hvoraf fremgår: intet er mere moralsk end at være unyttig."

Mette Hansen, Steffen Gliese og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Nu afdøde amerikanske forfatter Kurt Vonnegut havde et begreb: ”Kreativ lediggænger” – under om der er brug for en sådan i vore land.
Her er så Jan Toftlunds kommentar (Post-mortem):
http://www.youtube.com/watch?v=AytBJM2nsuA

Mette Hansen, Ervin Lazar, Thomas Borghus, Torben K L Jensen, Karsten Aaen, Claus Mikkelsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Asger Jorn skrev, at "lediggang er roden til al kunst".
Når jeg læser Børge Rahbech Jensens kommentar, forstår og forstår jeg ikke. Hele den tanke, at man ikke skulle kunne gøre noget, andre har brug for, blot fordi man ikke har et lønarbejde, kan jeg ikke forstå.
Men det er vel også sådan, at man skal holde op med at angle efter andres påskønnelse i alle tilfælde og i stedet arbejde for det, man påskønner selv, så man ad den vej kan arbejde for at give de værdier plads, man finder vigtige.

Søren 2 Jensen, johnny lang, Brian Pietersen, Michael Madsen, Ervin Lazar, Peter Nielsen, Johannes Lund, Carsten Søndergaard, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek, Henrik Rude Hvid, Søren List, Claus Oreskov, John Vedsegaard, Anne Eriksen, Anders Kristensen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Nu er det jo ikke "danskerne" selv, der har fundet på at gøre livet surt for overskudsbefolknigen. I gamle dage var det jo trods alt sådan at flertallet anså det for helt rimeligt, at de der ikke var arbejde til, fik udbetalt en rimelig kompensation. Flertallet vidste også godt at en menneskelig fremfærd overfor arbejdsløse kom dem selv til gode, idet de selv kunne risikere at miste arbejdet og idet de ingen interesse havde i at få deres lønninger trykket af et desperat pjalteproletariat.

Det har ændret sig. De politiske og økonomiske magthavere har nemlig kørt en intensiv kampagne mod retten til erstatning for arbejdsløshed. Det er da også klart hvorfor toppen af samfundspyramiden kan drage nytte af at forværre de arbejdsløses vilkår.
- Jo hårdere det er at være arbejdsløs, jo mere vil dem med arbejde frygte at miste jobbet, og derfor vil de finde sig i ringere løn, dårligere arbejdsforhold osv.
- Vi har ingen mindsteløn i Danmark. Den laveste løn på arbejdsmarkedet vil derfor altid ligge lige over kontanthjælpen. Når man forringer ydelserne, formindsker man derfor også arbejdsgivernes lønomkostninger.
- Jo mere surt det er at være arbejdsløs, jo mere desperate bliver de arbejdsløse for at finde arbejde, hvilket igen betyder at de er villige til at acceptere dårlige løn og dårligere arbejdsvikår.
- Alle de forskellige fiduser på det grå aktiveringsarbejdsmarked er i bund og grund en slet skjult form for erhvervsstøtte. Virksomhederne får stillet arbejdskraft til rådighed - endda på endnu mere ufrie vilkår end normalt - og slipper for at betale markedsprisen for den. Det gælder hvad enten man kalder støtteordningen for virksomhedspraktik, løntilskud eller nyttejob.
- Hvis man kan få "danskerne" til at blive forargede over at de arbejdsløse får penge for ikke at lave noget, så går deres tid med det, i stedet for at blive forargede over den anden gruppe i samfundet, der også får penge for ikke at lave noget, og hvis snylteri får arbejdsløshedserstatningens omfang til at ligne de nytteaktiveredes konto sidst på måneden, nemlig magthaverne selv.

Ralph Sylvestersen, Gunnar Bagge, Anders Reinholdt, Erik Jensen , Søren 2 Jensen, johnny lang, Jakob Silberbrandt, Søs Dalgaard Jensen, randi christiansen, Brian Pietersen, Dennis Berg, Martin Åberg, Henning Pedersen, Carsten Mortensen, Henrik Nilsson, Peter Nielsen, Vivi Rindom, Johannes Lund, Carsten Søndergaard, kim jensen, Toke Andersen, Katrine Visby, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek, Maiken Guttorm, Torben K L Jensen, Janus Agerbo, Claus Oreskov, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Elisabeth Andersen, Ib Christensen, Bob Jensen, lars abildgaard, Søren Roepstorff og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

@ Peter Hansen:

I "Hitchhikers Guide to the Galaxy" møder vi det her store koloniskib fra en planet i dyb økonomisk krise. Planeten havde ikke råd til at opretholde hele befolkningen, så den blev inddelt i de nyttige, som blev, og de mindre nyttige, som blev skudt ud i rummet. Romanens protagonist bliver en stor mand i dette samfund af kosmetologer, ejendomsmæglere og producerassistenter, for han kan lave pizza. Det er der ingen af de andre, der kan.

Jeg tror at det er denne 'mindre nyttige' befolkningsgruppe, Børge Rahbeck refererer til med sine 'hårdtarbejdende' lønmodtagere.

Men bevares, det er sikkert hårdt arbejde at være livsstilsekspert.

Herdis Weins

Tak for iagttagelsen , at det pludseligt er blevet danskerne, der mener. Tidligere var det nemlig befolkningen, vælgerne etc. Det sjove er, at man sagtens som bosiddende i DK, men ikke dansk statsborger, kan være medlem af alle de meningsmålings firmaer, der fortæller os - og vel mest politikerne - hvad "danskerne" mener. Det er underligt, at DF - med deres sædvanlige hang til absurditeter - har kastet sig over det.
Jeg må i øvrigt oftere og oftere, når jeg hører, hvad danskerne mener, erklære mig andeles udansk.

Brian Pietersen, Henning Pedersen, Michael Madsen, Tue Romanow, Rasmus Kongshøj, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Elisabeth Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

Der må åbenbart ikke være andre måde at stå af ræset på end selvmordet.

Og ingen ved, om der derved blot starter et endnu værre ræs (graad og tænders gnidsel).

Arbejdsjunkiernes liv er et helvede for dem - arbejdet er den eneste måde de kan overdøve angsten på - den angest der opstår i den frygtelige stilhed, når de ikke arbejder - lad dem ikke også gøre andres liv til et helvede.

Lad dog være med at være så bange for at dø ! Der er hele 50% chance for, at døden er en god ting.

Den sygelige fokuseren på de andre 50% gør ikke blot deres eget, men også andres liv til et helvede.

Mette Olesen, Søren 2 Jensen, Elisabeth Andersen, Dennis Berg, Holger Madsen, Ervin Lazar, Peter Nielsen, Heidi Larsen, Janus Agerbo og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Mit indlæg forsvandt ? Står stadig på aktiviteter. Blev anbefalet af èn.
Hvordan kan det ske. Forklaring udbedes fra redaktøren.

Georg Christensen

Meningen med:: Du skal yde,for at nyde, er sandheden. Problemet opstår først, når "ydelsen", for at "nyde" bygges på "illusioner", og "hemmeligheder", som ingen kan gennemskue, og derfor giver "yderen" problemer, som "ydelsen" ikke burde bygges på.

Når det så er sagt: Er løsningen "ÅBENHED", ud over alle "grænser".

NB: Giv "friheden" et spark i røven, lad "demokratiet" få lov til at virke, for og med "folket", overalt på "kloden"..

steen nielsen

Holy Moses!
Har vi mon en ny P.H. her? Usædvanligt smukt formuleret, i detaljer, om alt den kærlighed danskerne besidder når den kommer til fuld udblæsning og varsler om alt den latente kærlighed der er i vente.

Kære Bent Vinn Nielsen,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Dyb respekt!!!

Anders Reinholdt, Tino Rozzo, Søren 2 Jensen, Søs Dalgaard Jensen, kim jensen, Henrik Rude Hvid, Torben K L Jensen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Jeg har hørt om en gut som sad og kiggede lige ud i luften i syv år, hvorefter han fandt ud af han havde sat sig et dårligt sted, hvorpå hen rejse sig og fandt et træ, at side under de næste syv år, det kom der temmelig meget ud af.

Der var også noget om en anden gut, som gik lange ture med sine venner og fortale dem underlige historier, det kom der også en masse ud af.

Der var også noget med nogle gamle grækere som gik rundt på gader og stræder og diskuterede alt muligt og umuligt med folk, der kom der også en hel del ud af
Men det er selvfølgelig bare noget jeg har hørt.

Super god artikel information.

Jørn Sonny Chabert, Mette Olesen, Anders Reinholdt, Søren 2 Jensen, johnny lang, Søs Dalgaard Jensen, Søren Roepstorff, Henning Pedersen, Ervin Lazar, Peter Nielsen, Tue Romanow, kim jensen, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek, Søren List, Jan Nygaard, Steffen Gliese, Jesper Green og Henrik Stæhr anbefalede denne kommentar
steen nielsen

Engang var understøttelsen på 9 år eller mere uden, at nogen kommenterede det. I dag får folk nervøse trækninger og må gå i terapi for at bearbejde deres vrede, hvis folk kan få et års understøttelse når de ikke kan få et arbejde.

Mette Olesen, Erik Jensen , Søren 2 Jensen, Peter Nielsen, Janus Agerbo, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Elisabeth Andersen og Henrik Stæhr anbefalede denne kommentar
Henrik Stæhr

For to hundrede tusinde år siden levede mennesket i jæger-samler samfund. For omkring 10 tusinde år siden, begyndte vi at leve i landbrugs samfund, og derefter for omkring 300 år siden, begyndte mennesket at leve i industrielle samfund.
De seneste 30 til 50 år har vi levet i et ”servicesamfund”.
Teoretisk er den sidste økonomiske fase i samfundsudviklingen et fritids samfund, hvor de fleste mennesker enten arbejder i de kunstneriske eller videnskabelige felter, eller ikke arbejder overhovedet.
Hidtil har hver fase varet kun en lille brøkdel af tid af den foregående fase. Hvis dette mønster holder, bør service-samfundet vare mindre end to generationer, en tidsperiode der hurtigt nærmer sig sin afslutning.
Lige nu udvikler medarbejdernes produktivitet sig hurtigere end behovet for arbejdstagere, og robotter bebor allerede nu virksomheder, varehuse, hospitaler og i forsvaret.

Det er tid til at forberede os på et samfund, hvor vi simpelthen ikke har brug for alle til at arbejde.
En basis indkomst vil være nødvendig for at sikre tilværelsen for folk, og for at sikre kunder der har råd til at købe virksomhedernes varer.

https://www.facebook.com/groups/42285134957/?hc_location=stream

Gunnar Bagge, Anders Reinholdt, Søren Roepstorff, Søren 2 Jensen, johnny lang, Jakob Silberbrandt, Lilli Wendt, Ervin Lazar, Peter Nielsen, Niels P Sønderskov, Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard, kim jensen, Toke Andersen, Søren List, Torben K L Jensen, Karsten Aaen, Janus Agerbo, Steffen Gliese, Peter Ravn Mikkelsen og Jesper Green anbefalede denne kommentar
Nick Mogensen

Sådan er det nuværende paradigme?! Vi er vel ret beset sjældent særlig bevidste om hvorfor vi gør hvad. Sådan er det også i disse tider. Videnskaben, især videnskaben om menneskets væsen, er det desværre så ømtåleligt et emne, at den altid justerer sig i forhold til de gældende rammer for hvad der må siges og hvad der ikke må siges, og sjældent bliver blæst ud af profeterne i pressen. Dér er det nemmere med noget med tal og forbedret behandling af diabetes og analkløe. Det synes alle at "halleluja" til!

Anders Reinholdt, Brian Pietersen, Holger Madsen, kim jensen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Klara Liske

Jan, det gør du i det øjeblik at du som fisk bliver bedt om at kravle op i træ.

Anders Reinholdt, Nick Mogensen, Søren 2 Jensen, Brian Pietersen, Ervin Lazar, Slettet Bruger, Peter Nielsen, kim jensen, Lise Lotte Rahbek og Jan Nygaard anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

Da der ikke er meningsfyldt arbejde nok, til at vi alle kan få et sådant, må man gøre noget andet.
1)Det kunne være borgerløn uden særlige forpligtelser
2)Nedsætte arbejdstiden så der er nok til alle.
3)Sende alle de østarbejdere hjem, som er nødvendigt for at få vores arbejdspladser tilbage.

Måske en kombination af alle ovenstående, men med de politikere der er i Danmark, kan det nok ikke lade sig gøre, hverken på den ene eller den anden måde.

Altså, skal sandet på strandene vaskes hver dag..

Kirsten Kjellerup, Søren 2 Jensen, Jakob Silberbrandt, Elisabeth Andersen, Brian Pietersen, Anne Schøtt, Lise Lotte Rahbek, Lars A. Bruun og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

I Sovjetunionen havde alle ret til arbejde (og en bolig) – det var så statens opgave at sørge for effektueringen af denne lov.

olivier goulin, Per Torbensen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Overskrift i Berlingske Business i dag (eller var det i Mandag Morgen?): Robotterne Kommer. Og sørger for at danskerne er mere produktive end vi ellers har været. Der er endda et eksempel på en virksomhed/et firma/ som har undgået at udlicitere (arbejdsopgaver) til Kina - bl.a. ved at bruge robotter....

Og mon ikke tiden er inde til at erkende at der ganske enkelt ikke er arbejde nok i betydningen labour, men måske nok arbejde nok i betydning work/virke...

Søren 2 Jensen, Niels Duus Nielsen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Spørgsmålet er vel, om ikke meningsløsheden sætter ind, når opgaverne udføres for penge frem for af nødvendighed eller lyst?

Mette Olesen, Anders Reinholdt, Søren 2 Jensen, Niels Duus Nielsen, Claus Oreskov, Søren Roepstorff, Holger Madsen, kim jensen, Heinrich R. Jørgensen, Heidi Larsen, Jan Nygaard og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"kunne vi få et bud på finansieringen ? "

Arbejdsledige og andre på passiv forsørgelse er formentlig billigere for samfundet end mange af de, der er i beskæftigelse. Hvordan financieres tænketanke som Cepos? Hvad med markedsføring, konsulentbistand, sagsbehandling og ledelse? Hvad med den arbejdstid, medarbejdere spilder på private gøremål, socialt samvær og evt. spredning af dårlig stemning? Hvad får virksomheder ud af utilfredse medarbejdere, som ikke er ærlige om egen arbejdsindsats?

Til forskel fra mennesker i beskæftigelse bruger arbejdsledige og mennesker uden for arbejdsmarkedet kun råvarer og hjælpemidler, de køber for sine sociale ydelser.

Mette Olesen, Elisabeth Andersen, Claus Oreskov, Ervin Lazar og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jan Nygaard

At bede fisken om at kravle op i træ, kan skyldes systemets logik, og fisken er således nyttig for dem som lever af systemet...

Anders Reinholdt, Søren 2 Jensen, kim jensen, Karsten Aaen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Peter Andersen

ang. finansiering så kunne man fjerne alle skattefradrag,
de er alligevel kun for de rige svin.
Sammen med borgerlønnen bliver kontrolsamfundet dejligt forvandlet.
Ud med jobcentre osv...

Hvis der ellers mangler penge kunne man jo begynde at hapse de
7500 milliarder kr som skatteundrages i eu.

Peter Andersen

nu sidder vi jo allerede og klør os i røven.
Det bliver der ikke mindre af i fremtiden.

Georg Christensen

Hvad er i grunden, åndssvagt "arbejde"?.

At plukke mælkebøtter? eller at spille "ludo"?.

Hos mælkebøtte plukkeren, er der en forvæntning om fortsættelsen, hos ludospilleren er der kun en "illusion", som grundlag til en "forvæntning".

NB: Når "spekulanten" , (ludomanien), trykker på knappen (køb eller sælg), er det kun "illusionen" om vinding, som danner grundlaget, hvor vinding altid betyder, at der også er en taber, især, hvis "arbejdet" en dag udebliver. Hvorimod "mælkebøtte plukkeren" bare nyder "LIVET", uden tab eller vinding for øje, men med "LIVET´s" VÆRDI alles livs VÆRDI ér er istand til at frigøre sig fra "ludomaner" og andre selvdestruktive (mafiaer,loger og lignende lobyister), kan også kaldes meneskelivet´s terroister..

Leo Nygaard

Spørgsmålet om financiering er det irrelevant at regne på.
Alle borgere i landet lever.
Næsten alle, også børn, har en indtægt, løn eller støtte. Basisindkomsten (BIEN`s betegnelse) er "eksistensminimum", sikkert lavere end gennemsnittet.
Merudgiften består i, at BI`en er individuel og borgere, der underholdes af familien nu, vil modtage BI. Det betyder at skattesystemet skal reformeres samtidig, da det er tanken, at BI skal være skattefri bundgrænse.
På plussiden tæller, at det enorme bureaukrati falder bort.
Der bliver varme hænder nok, når alle behandlerne bliver omskolet til fornuftigt arbejde.
Der er masser af andre forhold der skal ordnes.
Alt dette viser, at BI ikke bare er en social ydelse. Den er et nyt samfund, som baseres på borgerrettighed, helt i overensstemmelse med Grundlovens § 75.
Derfor er det irrelevant at regne. Vi regner jo heller ikke på andre borgerrettigheder, som vi tager for givet.

Gunnar Bagge, Anders Reinholdt, Niels Duus Nielsen, Jan Nygaard, Claus Oreskov, Søren Roepstorff, Ervin Lazar, Rasmus Kongshøj, Dennis Berg, kim jensen, Peter Andersen og Jesper Green anbefalede denne kommentar
Dennis Berg

Fantastisk godt indlæg. Jeg har selv haft nogle ubevidste intuitioner i denne retning (om danskerne og deres snævertsynethed), uden at have sat så klare ord på, som der gøres her.

Flot!

Nic Pedersen

Jamen, en meget stor del af problemet er jo at alle de "pæne arbejdere og andre lønmodtagere" er lige så pissegrådige som herremanden.
De vil til enhver tid hellere knokle for to og score tos løn og derefter klynke over nedslidning og stress, end dele arbejdet OG hyren med en anden.
(uh ha, det er jo brød eller nok snarere kage ud af munden)

Hvornår har man måske sidst set nogen strejke for "flere hænder om arbejdet og lønnen her i foretagendet ?
Derimod har "hvis vi får mere, skal vi nok knokle mere (de af os, som ikke skal fyres)" jo været ret udbredt?!

Man kan ikke engang bare skyde skylden over på arbejdsgiversiden.
Der er de nok stort set lige glade, hvis den samlede lønsum for en samlet mængde arbejde er den samme.

Kirsten Kjellerup, Søren 2 Jensen, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Peter Ravn Mikkelsen, randi christiansen, Herdis Weins, Leo Nygaard, Søren Roepstorff, Rasmus Kongshøj, Dennis Berg, Kristian Rikard og Keld Sandkvist anbefalede denne kommentar
Stig Henriksen

...og så er det jo egentlig lidt morsomt, at de to internationalt kendteste danskere Søren og Hans Christian, slog dovne Robert med flere længder i lediggængeri. Søren gik lange ture og skrev om sig selv i "fritiden", mens han levede af sin formue. Han lagde ikke engang skjul på sin dovenskab. Da klejnerne slap op døde han. Hans Christian greb det anderledes an. Han levede på nas, snart det ene sted, snart det andet, mens han fortalte sjove historier for børn - som den om den lille pige der talte kejseren midt imod og råbte, at han ikke havde noget tøj på. Tænk, hvis SAK og HCA levede nu... skulle de så have været i nyttejob (ihvertfald H C - Søren betalte jo af egen lomme) istedet for at dovne unyttigt rundt og skabe sig. Havde det mon nyttet noget for de to, at få et job af samme kvalitet som stoffet i kejserens nye klæder?

Kirsten Kjellerup, Gunnar Bagge, Mette Olesen, Søren 2 Jensen, johnny lang, Niels Duus Nielsen, Jakob Silberbrandt, Elisabeth Andersen, randi christiansen, Herdis Weins, Sten Victor, Søren Roepstorff, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Sabine Behrmann, Dennis Berg og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Bettina Horslet

Keep on dreaming @Leo ---- den rige orsdstrøm ændrer jo ikke en tøddel på, at hvis der skal udbetales, skal der også indbetales. Det vil sige, at nogle skal levere noget produktivitet for at andre skal fise den af..... det er i min bog usolidarisk.

Simon Gramstrup

Jeg er forbløffet over den ros som artiklen får. Den er jo uhyggelig banal ? Jeg prøver lige at genskrive den:

"Danskeres - og alle andres(red.) - adfærd udspringer direkte af hvordan samfundet er skruet sammen - altså deres omgivelser.
Når tingene ikke kører så godt, så får nogen skylden. Hvem - er mere eller mindre tilfældigt."

Okay, der mangler lidt fyld, men ellers passer den meget godt.

Istedet for at sidde her og lytte og diskutere til det samme gamle crap dag ud, dag ind, så kunne man (og Information hvis de gad) gå ud på nettet og finde ud af hvad for nogle alternativer der er til vores nuværende system.

Kan det mon passe at ord som 'arbejdere' og 'arbejdsløshed' er utidsvarende koncepter fra tiden før vi vidste noget om noget ? Kan det passe at brugen af penge i sig selv er det største problem ? Kan det passe at den måde vi driver samfundet på er ude af trit med hvad forskningen fortæller os ? Har vi overhovedet brug for at deltage i det her ~10000 år gamle pengespil, og hvad skal der egentligt bruges af mandetimer, for at vi alle har de grundlæggende fornødenheder ? (prøv det!)

..og kan det passe at læsere af rød eller blå bloks aviser aldrig kommer ud af deres respektive klokker fordi de primært læser det samme gamle stof som de vidste i forvejen ? (Var der nogen der tænkte 'confirmation bias' og 'cognitive dissonance' ?)

Nej, det er jo alligevel bare utopi fra utilrettede anarkister - bedre at blive her i varmen hvor vi kan være enige om at 'det er for galt!' og hvor meninger og interne forum skænderier VIRKELIG batter når samfundet skal ændres.

Mette Olesen, Niels Duus Nielsen, Jakob Saaby, Benny Jensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Simon Gramstrup

Hvorfor sidde og harcelere over, hvad du tror andre mennesker gør eller ikke gør?
Gå selv.
Gør det du finder rigtigt istedet for at bruge dit krudt på at brokke dig over, at andre ikke gør, som du synes de skal gøre.
Gør det selv.

John Vedsegaard, Peter Larsen, Elisabeth Andersen, Peter Nielsen, Tue Romanow og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Jeg bryder mig altså ikke om hende der fru Schmidt. Er hun nu også rigtig dansk dansker? For jeg har hørt, at hun skulle komme fra landet Alien, hvor det så end ligger og hvordan de så end er seksuelt og på andre måder der. Ikke fordi jeg er snerpet. For eksempel har jeg ikke noget i mod tørklæder. Min første kæreste havde et lysegrønt nylon tørklæde over sit torpederede affarvede lyse danske hår og det var fikst bundet under hagen, ligesom en der hed Brigitte Bardot, som så skide fræk ud, hvis man må sige det i dag uden at genere nogen, for det vil jeg selvfølgelig ikke. For det er udansk og jeg er meget idansk, med familier, som har giftet sig med hinanden og med hinandens kusiner og bekendtes danske brødre og søstre. Og så er vi, næsten, jeg vil ikke overdrive, lyshårede og har alle sammen fregner og kan lide kartofler og øl. Og mange af os har arbejdet os ihjel, for at få råd til et køleskab og tv og så en bil, så vi kunne komme op over den der klasse, som man aldrig hører om og som ingen vil tilhøre. Så her er der ikke noget at komme efter. Eller der er heller ikke fejet noget ind under gulvtæppet. Så der er ingen grund til at pisse på mig, synes jeg. Men for min skyld gerne på alle andre, men ikke politiet, som skal gøres til en forretning, Politiet A/S. Så de kan få tillæg, bonus og procenter for at fange en cykeltyv eller en som hugger en pose vingummi i Brugsen. Se det er smart. Så på den måde kommer der flere i fængsel og de skal også være private, Indespærring A/S og alle tjener meget mere. Og hvis man kun fanger dem, som ikke laver noget og som ikke er danske, måske også dem fra Alien, så er det en win-win-situation med slips og jakkesæt og skaldede hoveder. Kan man virkelig ikke se det?

Niels Duus Nielsen, Søs Dalgaard Jensen, Peter Nielsen, randi christiansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Bettina Horslet - hvis folk er sikret et livsgrundlag, så de ikke skal bekymre sig om morgendagen, giver de alt, hvad de har i sig. Hvad man gør af lyst og overskud - for at løse en konkret opgave - er langt bedre end det, der gøres, fordi nogle vil give en nogle penge for det.
Så vil en masse jobs, der i dag ses ned på, være anderledes attraktive som supplement - for vi kan allesammen se nytten for os selv og andre i, at sygehuset ikke svømmer i bakterier, eller at gaderne er ufremkommelige pga. affald og smuds.

Anders Reinholdt, Søren 2 Jensen, Rasmus Kongshøj, Claus Oreskov og Henrik Nilsson anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg er ok med at man skal kunne erklaere at man ikke vil arbejde, men forsorgelsesniveauet maa vaere derefter: Man bor paa sovesal og spiser kun koed om soendagen. Luksus som eget vaerelse/lejlighed, penge til mad, toej, tobak, alkohol etc. kan det ikke vaere statens opgave at give til arbejdsnaegtere.

Steffen Gliese

Henrik Brøndum, ingen er arbejdsnægtere og alle bidrager på den ene eller anden måde i samfundet. Problemet er blot, at noget bliver gjort for penge, mens andet bliver gjort af nødvendighed. Men er det, der gøres for penge, virkelig nødvendigt? Hvis det var nødvendigt - eller lystfuldt - blev det med ret stor sandsynlighed gjort alligevel.

Mette Olesen, Anders Reinholdt, Søren 2 Jensen, Henrik Rude Hvid, Rasmus Kongshøj, Henning Pedersen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

H. Brøndum

Definer 'arbejdsnægter'?

Elisabeth Andersen, Heidi Larsen, Rasmus Kongshøj og Henning Pedersen anbefalede denne kommentar
Toke Ernstsen

Dette er, hvad vi endnu har tilgode at erkende: Den industrielle evolutions sociale mål er at frisætte det enkelte menneske fra eksistenskampen gennem samarbejdet.
Det mål nås, den dag den ubetingede basisindkomst indføres.

Steffen Gliese, Ervin Lazar, Søren 2 Jensen, Jakob Silberbrandt, Sven Elming, Carsten Søndergaard, Peter Nielsen og Peter Andersen anbefalede denne kommentar

Sider