Var drabet på britisk soldat virkelig ’terrorisme’?

To mænd begik onsdag en hæslig forbrydelse i London, da de angreb en britisk soldat med en kødøkse og en machete. Under angrebet råbte overfaldsmændene gentagne gange Allahu Akbar, og på en videooptagelse af den grimme episode forklarede den ene, at deres aktion skulle forstås både som hævn for vedvarende britisk vold mod muslimer og som et krav om at høre op med denne vold. Samtlige medier, også Information og The Guardian, karakteriserede efterfølgende deres angreb som ’terrorisme’.

At det var en modbydelig og bestialsk handling, siger sig selv. Men ser vi på de juridiske, militære, kulturelle og politiske betydninger, som gemmer sig bag ordet ’terrorisme’, er der god grund til at spørge: Er denne term virkelig dækkende for denne voldsakt?

Hvornår er noget terror?

For at en voldshandling skal være ’terrorisme’, vil mange for det første mene, at den med forsæt skal være rettet imod uskyldige civile. Ja, de, som er optaget af at sondre mellem den form for vold, der udøves af vestlige militærstyrker, og den som ’terrorister’ griber til, plejer netop at gribe til dette særlige kriterium. For, åh jo, det kan da godt være, at vi vesterlændinge undertiden kommer til at slå uskyldige civile ihjel, men så sker det sandelig aldrig hverken tilsigtet eller målrettet, sådan som når ’terroristerne’ myrder løs.

Men offeret for dette angreb var soldat i en nation i krig – ikke en civil – og han var tilknyttet en kaserne lige i nærheden af gerningsstedet. Den ene drabsmand understregede også, at han vidste, at han havde dræbt en soldat, og at dette var forsætligt, da han efterfølgende sagde: »Denne britiske soldats død er øje for øje, tand for tand.«

USA, Storbritannien og deres allierede har i det seneste årti (og i årtierne før det) begået adskillige drab på muslimske civile, men forsvarere for denne militante udenrigspolitik insisterer på, at dette ikke kan kaldes ’terrorisme’, da målet for angrebene har været kombattanter og ikke civile. Men kan det virkelig være sandt, at når vestlige nationer igen og igen dræber muslimske civile, så er dette ikke ’terrorisme’, men når muslimer dræber vestlige soldater, så er det ’terrorisme’? USA har sågar holdt personer interneret i Guantánamo på anklager for ’terrorisme’, skønt de ikke havde gjort andet end at kæmpe imod de amerikanske soldater, som invaderede deres land.

Nu var den britiske soldat, der blev dræbt onsdag, ganske vist ikke i uniform. Ej heller var han på nogen kampmission på det tidspunkt, da han blev dræbt. Det samme kan imidlertid siges om ganske mange af de drab, som USA og dets allierede har gennemført over det seneste årti, hvor folk er blevet slået ihjel i deres hjem, i deres biler og mens de sov. USA har nemlig omdefineret ’krigsførende’ til at betyde enhver mand i den våbenføre alder i en kampzone. Erklærer man ydermere »hele kloden« som slagmark, hvilket USA har gjort i den såkaldte ’krig mod terror’, hvordan kan drabet på en soldat, der medvirker i en sådan krig, da på nogen måde være ’terrorisme’?

At skræmme befolkningen

’Terrorisme’ skulle endvidere være enhver voldsakt, der har til formål at udvirke politiske forandringer eller mere specifikt: at fremkalde frygt i civilbefolkningen og instrumentalisere denne frygt med henblik på at få den samme befolkning til at udskifte sin regering eller få denne regering til at skifte politik. Og en af drabsmændene sagde da også: »Den eneste grund til, at vi dræbte den mand, er, fordi der hver dag dræbes muslimer« og »I mennesker vil aldrig kunne føle jer sikre. Fjern jeres regering«.

Men må denne terrorismedefinition ikke også omfatte en stor del af de aktioner, som USA og dets allierede har foretaget i det seneste årti? Hvad var den amerikansk-britiske ’chok og ærefrygt’-kampagne mod Bagdad, der indledte Irak-krigen i 2003, andet end en massiv opvisning i vold, der skulle skræmme irakerne til underkastelse og til at stoppe al støtte til Saddams regime?

Og må vi ikke sige, at også de stadige amerikanske droneangreb har den – antageligt helt tilsigtede – effekt, at terrorisere de lokale befolkninger til at lade være med at give husly eller støtte til dem, som Vesten anser for fjender? Hvordan kan man overhovedet definere ’terrorisme’ på en sådan måde, at definitionen kommer til at omfatte onsdagens angreb på en britisk soldat, men udelukker alle de mange voldshandlinger, som USA, Storbritannien og dets alliancepartnere har begået?

Terrors virkelige betydning

Når det er vigtigt at reflektere nærmere over begrebet, er det fordi ‘terrorisme’ er et så ekstremt værdiladet ord – politisk, kulturelt og emotionelt. Mange regeringer anvender det åbenlyst som en ’debatstopper’, der kan retfærdiggøre stort set alle deres handlinger.

Det er et ord, som kan bruges til at starte krige og militærinterventioner, sende mennesker i fængsel i årtier, krænke deres retssikkerhed, mørklægge visse regeringsaktiviteter og præge den offentlige mening verden over. Derfor har det stor betydning, om der kan opstilles en konsistent og kohærent definition.

Det er meget svært at komme uden om den konklusion, at som ordet anvendes i dag, har det ikke noget særligt betydningsindhold ud over ’voldshandlinger fra muslimers side som gengældelse for vestlig vold mod muslimer’.

Så når medierne i de seneste dage har rapporteret, at »der er tegn på, at dette kan være en terrorhandling«, er underteksten, at »der er tegn på, at gerningsmændene var muslimer, der var drevet af vrede mod Vesten«. Med andre ord, ser ordet ’terrorisme’ ikke ud til at have anden funktion end at være dels propaganda, dels tjene som en juridisk retfærdiggørelse af vestlige staters vold imod muslimer og samtidig delegitimere voldshandlinger af enhver slags, som bliver begået i gengældelsesaktioner imod samme stater.

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen