Læserbrev

Fleksjob er ikke socialhjælp

24. maj 2013

Aner man en tendens? I Politiken? På Facebook? På DR2? Blandt journalister, politikere og meningsdannere. En tendens, der skærer alle over en kam?

Hvis du ikke kan arbejde på 100 procent normale vilkår, er du en ’social sag’. Ført an af konservative i København, der lancerer et hårdt angreb mod kommunens ansatte på særlige vilkår som fleksjob, seniorjob og akutjob.

De mener simpelthen, at man »burde skrotte alle disse ordninger«. Man argumenterer ligefrem med, at »det ikke skal fungere som en slags socialhjælp, ellers bliver det offentlige et ineffektivt sted, hvor dygtige mennesker ikke har lyst til at arbejde«. På KL’s hjemmeside er debatten nogenlunde den samme.

Her mener flere topfolk, at »kommuner er ved at drukne i socialt ansvar«, fordi 6,5 procent af de ansatte i kommunerne er ansat i fleksjob, løntilskud eller seniorjob. Time out. Hvad er meningen? Hvordan kan man sætte lighedstegn mellem nedsat funktionsevne og inkompetence? Hvor er politikernes indsigt? Hvor er den kritiske journalist?

Før debatten løber helt af sporet, vil jeg gerne slå følgende fast: Fleksjob er ikke socialhjælp. Det er en måde at sikre, at alle kan bidrage på arbejdsmarkedet med de ressourcer, de har.

Ingen dømmes ude

Fleksjobbere bliver ansat på grund af deres kvalifikationer ligesom alle andre, ikke andet. Kompensationen består i nedsat arbejdstid, tilpasning af arbejdet og fravær som følge af den nedsatte funktionsevne.

Det offentlige skal naturligvis gå foran og inkludere mennesker med forskellige forudsætninger og ressourcer. Hvordan skal vi ellers kunne forlange, at private virksomheder vil? Sygdom kan ramme os alle. Og ingen skal dømmes ude af arbejdsmarkedet på grund af nedsat funktion.

Eller stigmatiseres af politikere, der fejlagtigt har den opfattelse, at nedsat funktionsevne også betyder nedsat effektivitet eller manglende evner i jobbet.

Lene Witte, direktør i Gigtforeningen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren List
  • kim jensen
  • Rasmus Kongshøj
  • Dennis G. M. Jensen
  • John Hansen
  • christel gruner-olesen
  • Lone Christensen
  • Steffen Gliese
  • Brian Pietersen
  • Claus Jørgensen
  • Knud. Leth-Nissen
  • Henning Pedersen
  • Stig Bøg
  • Jesper Frimann Ljungberg
  • Dorte Sørensen
  • Erik Jensen
Søren List, kim jensen, Rasmus Kongshøj, Dennis G. M. Jensen, John Hansen, christel gruner-olesen, Lone Christensen, Steffen Gliese, Brian Pietersen, Claus Jørgensen, Knud. Leth-Nissen, Henning Pedersen, Stig Bøg, Jesper Frimann Ljungberg, Dorte Sørensen og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Rahbech Jensen

Det er da en form for socialhjælp på den måde, at nogle mennesker får løn for mere arbejde, end de er ansat til.

Når det nu er skrevet, har jeg en idé om, hvor de kritiske journalister og politikernes indsigt er. De fleste kritiske journalister har sin daglige gang på Christiansborg, hvor de fortrinsvis omgås politikere og andre journalister. Politikernes indslgt er formentlig fortrinsvis fra nyhedsmedier, rapporter og videregående uddannelser. Det primære grundlag for de fleste debatter om sociale og økonomiske forhold synes at være den årlige finanslov.

Søren List

Denne evige stigmatisering af mennesker der ikke lige passer ind i matricen.

Hvad fanden bilder disse kommunale skrankepaver sig ind - folk på fleksjob, er mennesker der hele livet har betalt deres skat, i forvisningen om, at hvis de blev syge så fik de en ordentlig behandling.

Hvad er det egentlig vi betaler skat til? - kommunaldirektørenes fede lønninger?

kim jensen, Peter Nielsen, John Vedsegaard, Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, randi christiansen, Dennis G. M. Jensen, Lars A. Bruun, Majbritt Nielsen, Søren 2 Jensen, Simone Bærentzen, John S. Hansen, Lone Christensen, Susse Hansen, Heidi Larsen, Linda hansen, Steffen Gliese, n n, Brian Pietersen, Claus Jørgensen, Kim Houmøller, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Knud. Leth-Nissen, Else Damsgaard, Henning Pedersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
steen ingvard nielsen

Vi bruger ufattelige mængder af energi på at sygeliggøre folk og på at ekskludere dem og marginalisere dem, brugte vi lidt mere tid på tolerance og på at finde årsager og på at tænke konstruktivt og på at skabe nye arbejdspladser på ordinære vilkår, så kunne vi måske løse problemer i stedet for at skabe flere af dem. Der er ikke noget galt i at tænke socialt og tilbyde jobs til folk med nedsat arbejdsevne, men der er noget galt i at sende folk i tvangsarbejde, så der bliver oprettet færre ordinære jobs. (Jfr. sag om bistandsklienter der samler hundelort op i Roskilde red.)

Rasmus Kongshøj, Peter Nielsen, kim jensen, Henrik Christensen, John Vedsegaard, Jens Falkesgaard, Dan D. Jensen, Elisabeth Andersen, Torben Nielsen, randi christiansen, Lars A. Bruun, Søren 2 Jensen, Simone Bærentzen, John S. Hansen, Lone Christensen, Kim Houmøller, Heidi Larsen, Linda hansen, Kjeld Hansen, Brian Pietersen, Karsten Aaen og Knud. Leth-Nissen anbefalede denne kommentar
Dennis Berg

Vlad Dracul inviterede alle tiggerne, de gamle, de svage til et stort gilde med masser af gratis mad og drikke. Ud på aftenen, da spiritussen var gået godt i blodet, spærrede han alle døre og vinduer og satte bygningen i flammer.

Der er mange måder at løse sociale problemer på, og med retorikken nu til dags, ser vejen frem mørk ud.

Rasmus Kongshøj, Peter Nielsen, Niki Dan Berthelsen, Lars A. Bruun, Søren List, Søren 2 Jensen, christel gruner-olesen, Brian Pietersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jannie Henriksø

Jeg har cystisk fibrose. Jeg er nyuddannet cand.mag. i lingvistik. Jeg vil rigtig gerne have et fleksjob, fordi jeg gerne vil både kunne arbejde og have overskud til at passe min sygdom og tage min medicin.
Alternativet kan være, at jeg arbejder fuldtid, indtil jeg knækker mig selv og ikke længere kan passe et arbejde. Og hvad så? Førtidspension findes jo stort set heller ikke mere. Skulle min far så til at forsørge mig?
Fleksjob er ikke socialhjælp. Fleksjob er en mulighed for at så mange som muligt i den arbejdsdygtige alder kan arbejde. Det er jo ikke, fordi vi sanseløst hiver alle de penge, vi kan, ud af at offentlige. Vi vil bare gerne gøre noget, der er normalt. Og at arbejde er vel noget af det mest normale.

Rasmus Kongshøj, Peter Nielsen, kim jensen, Jakob Saaby, Martin Madsen, Dennis G. M. Jensen, Lars A. Bruun, Majbritt Nielsen, Simone Bærentzen, John S. Hansen, Lone Christensen, Kim Houmøller, Linda hansen og n n anbefalede denne kommentar
Kjeld Hansen

Hvis fleksjob har til formål at holde flest muligt i arbejde, så burde mange på kontanthjælp psykiske og sociale problemer visiteres til et fleksjob. Men det bliver de ikke. De får lov til at gå i opløsning uden nogen reelt interessere sig for dem.

Så for ca. 2 år siden et indslag på TVA med en cand.mag. og gymnasium lære, som arbejdede få timer om ugen til fuld løn - vel 40.000 kr. om måneden + handicap bil til omkring 500.000 kr.. Det opfattede hun som rimeligt.

Nogen kan få alt andre ikke en skid hjælp. Jeg fatter simpelthen ikke den forskels behandling.

kim jensen, John Vedsegaard, Lars A. Bruun og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Kjeld Hansen

Der er nærmest tale om subjektiv korruption - For man sympati eller ej i det offentlige kvinde styrede system eller ej.

Kjeld Hansen

System Danmark er opfundet af akademiske bureaukrater, som har lært på AUC, RUC og KU, at alt passer i formler og firkantede kasser og at løsningens moder hedder statistik, standardisering, journalisering, automatisering og robotiisering af landets klienter, brugere, kunder, borger eller hvad pokker vi nu kaldes pt..

Kan du ikke med vold og magt proppes i kassen er du syg og underlig og skal medicineres med lykkepiller.

John Vedsegaard, Jakob Lilliendahl, Søren 2 Jensen og n n anbefalede denne kommentar

Børge Rahbech Jensen

Nu er der jo en del mennesker i dette land der får mere i løn end de er værd. Men det er en anden historie.

Rasmus Kongshøj, Peter Nielsen, Dan D. Jensen, Elisabeth Andersen, Majbritt Nielsen, Søren 2 Jensen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar

Danamrk har ratificeret FN's handicap konvention og vedr. arbejde står der følgende:

Artikel 27
Arbejde og beskæftigelse
1. Deltagerstaterne anerkender retten for personer med handicap til at arbejde på lige fod med andre, hvilket omfatter retten til at kunne tjene til livets ophold ved beskæftigelse, som de selv frit vælger eller påtager sig på et arbejdsmarked og i et arbejdsmiljø, der er åbent, inkluderende og tilgængeligt for personer med handicap. Deltagerstaterne skal sikre og fremme virkeliggørelsen af retten til arbejde, herunder for personer, der får et handicap i forbindelse med deres beskæftigelse, ved at tage passende skridt, herunder gennem lovgivning, til bl.a.:

a) at forbyde diskrimination på grund af handicap i alle forhold vedrørende alle former for beskæftigelse, herunder betingelser for rekruttering, ansættelse og beskæftigelse, fortsat beskæftigelse, karrieremuligheder og sikre og sunde arbejdsforhold,
b) at beskytte retten for personer med handicap til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår på lige fod med andre, herunder lige muligheder og samme vederlag for arbejde af samme værdi, sikre og sunde arbejdsforhold, herunder beskyttelse mod chikane, samt adgang til oprejsning ved klager,
c) at sikre, at personer med handicap kan udøve deres arbejdstager- og fagforeningsrettigheder på lige fod med andre,
d) at gøre det muligt for personer med handicap at få reel adgang til almindelige tekniske og erhvervsrettede vejledningsordninger, og jobanvisningsordninger og til erhvervsuddannelse og efteruddannelse,
e) at fremme beskæftigelsesmuligheder og karrieremuligheder for personer med handicap på arbejdsmarkedet samt bistand til at finde, få, fastholde og vende tilbage til beskæftigelse,
f) at fremme mulighederne for selvstændig virksomhed, iværksætteri, udvikling af kooperativer samt etablering af egenvirksomhed,
g) at ansætte personer med handicap i den offentlige sektor,
h) at fremme beskæftigelsen af personer med handicap i den private sektor gennem passende politikker og foranstaltninger, som kan omfatte ordninger med positiv særbehandling, incitamentsordninger og andre foranstaltninger,
i) at sikre, at rimelig tilpasning ydes til personer med handicap på arbejdspladsen,
j) at fremme, at personer med handicap får erhvervserfaring på det almindelige arbejdsmarked,
k) at fremme ordninger for erhvervsmæssig og faglig rehabilitering, jobfastholdelse og tilbagevenden til arbejde for personer med handicap.

2. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap ikke holdes i slaveri eller trældom og på lige fod med andre er beskyttet mod tvangs- eller pligtarbejde.

kim jensen, John Vedsegaard, Elisabeth Andersen, Lars A. Bruun, Søren List, Søren 2 Jensen og Lone Christensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det offentlige i Danmark har altid ansat folk, der ikke var fuldt funktionsdygtige, undertiden på deltid - hvilket var mere rimeligt på det tidspunkt, hvor man kunne få supplerende dagpenge - og under alle omstændigheder, fordi de private erhvervsliv ikke fandt på at ansætte dem. Det har givet udmærkede arbejdsliv, også før ordningerne blev systematiserede, og ud fra den absolut indlysende antagelse, at det offentlige system netop var så stort og varieret i sin opgaveportefølje, at det her ville være langt nemmere at finde steder at placere folk.

Rasmus Kongshøj, Filo Butcher, John Vedsegaard og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Linda hansen

Det er sandt at nedsat arbejddygtighed ikke betyder daarligere til arbejdet i den tid man arbejder. Man kan kun ansaette folk i flexjob som kan noget.

Men folk synes maaske at det er bedre at betale folk for ingenting at lave? Saa ville der blive ballade over det ogsaa.

Rasmus Kongshøj, Elisabeth Andersen og Majbritt Nielsen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Tydeligt der er forskel på Kong Salomon og Jørgen Hattemager. Det er kommet frem, at flere læger "snyder" med regningerne til Regionerne. Gad vide hvilken betegnelse det ville få, hvis det var en bistandsklient?

kim jensen, Dan D. Jensen, Elisabeth Andersen, Torben Nielsen, Niels Duus Nielsen, Lone Christensen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Linda hansen

Bistandsklienter og arbejdsloese er umoralske personer, ved du ikke det? Banker maa faa, politikere maa faa, virksomeheder maa faa - det er bare ok. Men de andre er nasssere eller kriminelle.

Rasmus Kongshøj, Peter Nielsen, kim jensen, John Vedsegaard, Jens Falkesgaard, Elisabeth Andersen, randi christiansen, Dennis G. M. Jensen, Søren List, Niels Duus Nielsen og Søren 2 Jensen anbefalede denne kommentar
Simone Bærentzen

Jeg synes at huske at der for måske 5-6 år siden var en undersøgelse fremme, der viste at flexjobordningen faktisk betaler sig selv - jeg ved ikke om det stadig er tilfældet, for sådan en vinkel er jo ikke populær i medierne for tiden.

Flexjobordningen giver en gruppe mennesker, som ellers med stor sandsynlighed ville ende på livslang forsørgelse (kontanthjælp/førtidspension), mulighed for at forsørge sig selv og bidrage til samfundet med skat og arbejdskraft. Hvis ordningen så ovenikøbet betaler sig selv, så er det jo ganske gratis for samfundet og i mine øjne en win-win.

Men i stedet er mediernes vinkel konsekvent om det er 'fair' at nogle mennesker får samme løn for mindre tid. 'Fair' er sådan en underlig målestok i en politisk debat. Der er mange ting i livet, der ikke er fair - det er vel ret beset heller ikke fair f.eks. at være født med et handicap?

Rasmus Kongshøj, kim jensen, Jannie Henriksø, Jens Falkesgaard og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Claus Jansson

At lave en opsummering af situationen for "det sociale ansvar" og "det rummelige arbejdsmarked" ville tage for meget plads i forhold til Lene Wittes vinkler i artiklen.

Så ganske kort: JA fleksjob er en ordinær beskæftigelse udført med respekt for nødvendige skånehensyn for de berørte personer. NEJ fleksjobbere er ikke ansat i beskæftigelsesterapi stillinger, men udfører under hensyntagen til deres personlige begrænsninger en kvalificeret og kompetent arbejdsindsats, hvor de på lige fod med andre ordinært ansatte modtager en betaling for deres veludførte arbejde.

Det er situationen i dag som loven er stadfæstet for området.

At gøre fleksjobberne til en prygelknabe er ikke kun manglen på faktuel viden men også en helt urimelig fremsat påstand, som viser mere om afsenderens manglende samfundssind og empatiske underskud.

Flekskjobordningen er blevet udsat for en retorik det seneste år som ikke kun er blottet for medmenneskelig forståelse men også gennemsyret af et næsten hidtil uset had til mennesker med handicap og kroniske lidelser - ene og alene fordi de tilhører en gruppe borgere med nedsat arbejdsevne/funktionsevne.

Ansvaret ligger mange steder, men primært for de reform-pro personer og grupper af individer som har været for gennemførslen af diverse reformer.

Det gør det naturligvis ikke en pind sjovere at tilhøre andre samfundsgrupper, som har fået en til tider uberettiget behandling i såvel medier som den politiske debat.

Summen af de mange ting som rammer fleksjobområdet og dermed dem der er under udredning, ledige jobsøgende eller i fleksjob beskæftigelse er ikke kun reformerne (førtidspensions- og fleksjobreform, skattereform, reform af seviceloven mv.) men også indirekte berørt af andre reformers besparelser.

Når en kommunal "nul løsning" skal gennemføres, så bliver det lige pludseligt nødvendigt at vende alle sten - og dermed starter de sædvanlige debatter, hvor det igen igen bliver de svageste grupper som bliver udpeget.

Der er brug for mere end en økonomiske indsprøjtning, hvis det danske underskud skal vendes til et overskud - og her er det ikke økonomi jeg sigter efter, det er ren og skær anstændig opførsel.

Vi er i sandhed blevet et fattigt folk...

Simone Bærentzen, Sascha Olinsson, John Vedsegaard, Filo Butcher, Jens Falkesgaard, Elisabeth Andersen, Heidi Larsen og Thomas Krogh anbefalede denne kommentar
Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

I alle mine kommunale ansættelser har jeg haft fleksjobsansatte indenfor den nærmeste kreds af kolleger. Folk, der udfører et arbejde, men på grund af forskellige problemer ikke kan gøre det på fuld tid, og der skal hjælp til. Der er på ingen måde tale om fabrikerede opgaver til aktivanter - eller praktikanter, som det hedder i det private - men reelt arbejde.

Filo Butcher

Desværre kan jeg ikke give Lene Witte helt ret. Efter Mette Frederiksens hensynsløse fleksjob "reform" holder det ikke længere at fleksjobbere bliver ansat for deres kvalifikationer. Når der ikke længere findes en minimumsgrænse for hvor ringe restarbejdsevnen måtte være for en fleksjobber fører dette i praksis til at folk der burde have førtidspension bliver presset ud i fleksjob, ikke fordi de gerne vil gøre en indsats men fordi de bliver tvunget til det når alternativet er kontanthjælp eller ingenting i tilfælde af at samleveren tjener bare lidt over minimumslønnen.

Så desværre er det helt korrekt at arbejdsmarkedet og ikke mindst kommunerne bliver oversvømmet med i virkeligheden uarbejdsdygtige kronisk syge der er blevet tvungne fleksjobbere som vil presse sig selv til det yderste med stress og endnu mere sygdom til følge, men som aldrig vil kunne præstere en bare nogenlunde fornuftig arbejdsindsats.

Til gengæld er de meget billige at have...

Rasmus Kongshøj og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Filo Butcher

Jeg kan se at de fleste indlæg her på tråden forholder sig til fleksjob ordningen som den har været, dengang den har været en fantastisk fornem og social ansvarlig ordning som har vækket beundring i mange andre lande.

Før "reformen" var det samfundets ansvar at sikre syge medborgere den hjælp de har brug for at finde et fleksjob, lykkedes det ikke fik man en fleksjob ydelse på højde med sygedagpenge, som i hvert fald fungerede som økonomisk sikkerhedsnet da den var uafhængig af formue og evt. samlevers indkomst. Derved var en fleksjobber også sikret en nogenlunde kreditværdighed på trods af manglende arbejdsevne, da samfundet påtog sig en forsørgelsespligt i tilfælde af arbejdsløshed.

Sådan er det ikke længere. Nu er det fleksjobberens eget ansvar at finde sig et job, lykkes det ikke indenfor 2 år er der kun kontanthjælp eller værre.

Sådan er det jo også for raske arbejdssøgende men forskellen er at fleksjobbere er alvorlig og kronisk syg og/eller alvorligt handicappet og kan IKKE klare stress som raske mennesker kan.

Fleksjob ordningen ER blevet forvansket til en slags almisse-ting da selve princippet om at det er samfundets ansvar at sikre syge medborgere et værdigt liv på trods af sygdom og handicap er blevet vansiret.

Jeg er forresten selv fleksjobber.

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér, Rasmus Kongshøj, Elisabeth Andersen, kim jensen og Sascha Olinsson anbefalede denne kommentar