Klumme

Fyringstid på Christiansborg

Rygterne florerer om en regeringsrokade. Men hvilke ministre må ofres på rokadens alter? Og hvem er så sikre, at de intet behøver at frygte?
Debat
25. maj 2013

Det starter altid som langsomme klapsalver i Colosseum, mens publikum utålmodigt venter på, at nogle skal blive smidt for løverne: Rygterne om en regeringsrokade.

Om det er rigtigt, at der denne gang kommer en regeringsrokade, ved jeg ikke. Men det er rigtigt, at der for øjeblikket florerer rygter på Christiansborg om en sådan.

Rygterne startede allerede sidste år i forbindelse med SF’s formandsvalg, hvor enhver vidste, at der skulle skaffes plads til Annette Vilhelmsen i SRSF-regeringen. Hvis hun vandt. Det endte som bekendt med at koste Ole Sohn (SF) posten som erhvervs- og vækstminister. Men allerede dengang talte mange SF’ere om, at når man nu var i gang, hvorfor så ikke bytte tidligere partiformand Villy Søvndals post som udenrigsminister til noget mere borgernært? (i dag anser de fleste SF’ere det for givet, at både Villy Søvndal og udenrigsministerposten er fortid).

Allerede dengang spurgte man også, hvad europaminister Nicolai Wammen (S) egentlig laver, efter Danmark er stoppet med at være formand for EU. Når en af mine tidligere kolleger (ganske vist kvindelig!) beretter om interviewaftaler med såkaldt løs bagkant en fredag eftermiddag, har europaministeren i hvert fald god tid i dag. Modsat Villy Søvndal står den ambitiøse tidligere Aarhus-borgmester dog til forfremmelse, efter at udpegningen som europaminister bragte mindelser om pressens altid tilbagevendende første spørgsmål til den nye fiskeriminister: Hvad ville du hellere have været?

I denne omgang var det Ugebrevet A4, som forrige fredag startede spekulationerne ved at hævde, at løsningen af dagpengeproblemet frister statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til at starte det politiske efterår med en regeringsrokade i slutningen af august eller starten af september. I god tid inden Folketingets åbning den 1. oktober, Socialdemokraterne og de radikales årlige henholdsvis kongres og landsmøde – og ikke mindst kommunal- og regionsvalget den 19. november. Ifølge ugebrevet kan en række tunge ministre som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) dog trygt tage på sommerferie i forvisning om, at nøglen stadig passer til døren i ministeriet, når de kommer tilbage.

Dagen efter fulgte BT så op med den opsigtsvækkende nyhed, at netop Mette Frederiksen står til fyring, da statsministeren vil af med sin værste konkurrent til formandsposten. Inden Børsen i denne uge forsikrede, at hvis nogen er sikker, så er det netop beskæftigelsesministeren (undervejs har Politiken spekuleret i, at statsministeren selv kan finde på at benytte lejligheden til at gå efter en toppost i EU).

Selv om jeg ikke kan komme på rokader, som har været såkaldte game changers, skaber de for en stund fornyet opmærksomhed om regeringen, når vi fortæller om den nu så populære nye ministers første dag på arbejde, samt hvad du ikke vidste om hans kone, barn og hund. Og så giver en rokade ikke mindst statsministeren lejlighed til at ofre regeringens mest upopulære ministre, når klapsalverne er vokset til en styrke, der kun kan stoppes ved netop et sådant offer.

På min tidligere arbejdsplads, Ritzaus Christiansborg-redaktion, havde vi et håndskrevet kort hængende på opslagstavlen fra Helge Sander (V). Den daværende videnskabsminister sendte det i starten af februar 2010, efter at vi, som så mange andre medier, havde konkluderet, at han ville blive ofret i den kommende regeringsrokade.

Selv om de færreste af os vidste, hvad Helge Sander egentlig gik og lavede, så var den gængse opfattelse på Christiansborg, at når den tidligere Herning-borgmester havde overlevet på ministerposten i hele VK-regeringens tid, så skyldtes det venskabet med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Og perception er som bekendt reality.

Men nu var vennen blevet generalsekretær for NATO og efterfølgeren i Statsministeriet, Lars Løkke Rasmussen (V), havde næppe samme veneration over for Helge Sander.

Helge Sander følte sig imidlertid foranlediget til venligt at gøre opmærksom på, at han, uanset hvad pressen mente om ham, havde opnået en række resultater på sit område. Det ville ingen tilsyneladende anerkende, men Helge Sander vidste det. Og han ville blive ved med opnå resultater på trods af vores skriverier, skrev videnskabsministeren.

Vi nåede lige at få kortet, inden Lars Løkke Rasmussen fyrede Helge Sander i det års regeringsrokade.

Kim Kristensen er journalist på Informations Christiansborg-redaktion

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Nyt fra krystalkuglen: Du kan sætte ølse for, og du kan sætte ølse bag, pølsen bevarer dog sin smag.

Niels-Holger Nielsen

Noget tyder faktisk på, at Villy hænger i en tynd tråd. Gør det nogen forskel?

Michael Kongstad Nielsen

Artiklen er en tynd kop the. Sladdervorn kantinesnak, der ikke burde fylde spalterne i en ordentlig avis. Men hvis vi skal gå med på legen, så var Helge Sander ikke ligegyldig. Han har var en større ulykke end mange af den andre, med hans smadring af universiteterne. Og de fleste rokader under Anders Fogh gav faktisk gevinst, da han jo blev siddende. Den eneste rokade, der gav bagslag, var den, hvor han skiftede sig selv ud.

Med hensyn til Thorning-regeringen er det største problem, om den kan overleve sig selv og Enhedslistens yderst kølige opbakning. Villy er fredet i SF, tror jeg, så længe han selv
gider at være udenrigsminister. Og Ole Sohn - gik han ikke selv? Nej, hvis nogen står til pludselig fyring, så tror jeg det er justitsministeren, med hans klumrede offentlighedslov, trafikministeren, nu skandaletiden skal afløses af ny begyndelse med 27 milliarder fra ukendte kilder, sundhedsministeren, der har fået tid nok efter formandsvalget, og har støjet for meget med lægekonflikten, og undervisningsministeren måske, der klumrede med aktivitetstiden, samt udviklingsministeren, hallo for en hul tønde, der snakker og snakker - udenom. Og er der også en klima- og energiminister, eller er det bare noget, jeg har drømt.

Steffen Gliese

Hvad med at skifte Morten Østergaard ud med Asger Baunsbak-Jensen? :-)

Steffen Gliese

Og Niels Egelund bør blive ny undervisningsminister i betragtning af, at han alligevel har styret området i mere end et årti.

Michael Kongstad Nielsen

Hvem er Morten Østergaard?
Hvem er Martin Lidegaard?
Hvem er Christian Friis Bach?

Hvem er Niels Egelund?